Robotter rykker tættere på vores hverdag, både på hospitaler, i industrien og måske i dit hjem. Men samarbejdet fungerer kun, hvis tilliden er på det rigtige niveau. Derfor bliver forsket i, hvordan man måler tilliden mellem menneske og robot, og hvordan man kan skrue på den.Robotter kan arbejde hurtigt og præcist. Men selv den mest avancerede maskine er ikke meget værd, hvis vi ikke tør stole på den. I dette første afsnit af en miniserie om robotter ser vi på, hvad tillid egentlig betyder, når den opstår mellem menneske og maskine, og hvorfor både for lidt og for meget tillid kan være et problem.Traditionelt har forskere målt tillid med spørgeskemaer. Men forskerne forsøger at finde nye veje til at aflæse tilliden i menneskernes fysiske reaktion på samspillet, for eksempel i bevægelser og ansigtsudtryk. Målet er ikke at få os til blindt at stole på teknologien, men at finde det rette niveau. For hvis robotter skal arbejde tæt sammen med os i fremtiden, skal de måske ikke bare være effektive; de skal også kunne mærke, hvornår vi tøver, eller overlader for meget til dem.Medvirkende: Matthias Rehm, professor ved Aalborg UniversitetVært og tilrettelægger: Kasper FriisPodcasten er produceret af Mediecentralen for Danmarks Frie Forskningsfond. 

En lille lommerobot er under udvikling til børn med svær angst. Den siger ingenting, men den kan måske hjælpe til, at børnene får styr på følelserne med at skabe en mental distraktion.5-10 procent af danske børn og unge rammes af svær angst. En af de metoder, der traditonelt bruges til at dæmpe angsten, er åndedrætsøvelser, som kan give kroppen ro. I dette andet afsnit i Vov at vides robotserie handler det om en lille, stille robot, der er udviklet til at støtte netop den proces.Robotten ligner ikke noget fra science fiction. Den kan være i en lomme og kommunikerer uden ord. Gennem bevægelser og rytme guider den barnet til at trække vejret roligere. Men hvis teknologien skal virke, kræver det, at barnet har tillid til den, og at den opleves som tryg og hjælpsom.Medvirkende: Morten Roed Frederiksen, adjunkt ved IT-Universitetet i KøbenhavnVært og tilrettelægger: Kasper FriisPodcasten er produceret af Mediecentralen for Danmarks Frie Forskningsfond. 

Ældre patienter mister ofte kræfter under et besøg på sygehuset. I et nyt, stort forskningsprojekt har en motionsrobot været testet som hjælp til at holde dem i gang, så man måske kan forebygge tab af funktion og nye indlæggelser.Når ældre bliver indlagt på grund af fald, lungebetændelse eller dehydrering, er det ikke kun den akutte sygdom, der er problemet. Selve indlæggelsen kan føre til tab af muskelstyrke og funktionsevne. I dette tredje afsnit i Vov at vides robotserie handler det om en robot, der er sat i verden for at modvirke netop den negative udvikling af en tur i sygesengen.Robotten guider patienterne gennem enkle øvelser under indlæggelsen. Den skal ikke erstatte personalet, men supplere indsatsen og gøre det lettere at få bevægelse ind i en travl hospitalsdag. Mere end 400 ældre patienter har været med til at undersøge effekten og er blevet målt både under og efter indlæggelsen. Medvirkende: Jesper Ryg, overlæge og professor ved Københavns Universitet og Herlev-Gentofte HospitalVært og tilrettelægger: Kasper FriisPodcasten er produceret af Mediecentralen for Danmarks Frie Forskningsfond. 

Mange siger per automatik, at politikerne får for høj løn. Men lønnen er kun én parameter i et regnestykke, der i sidste ende skal sikre, at vi har kapable folkevalgte og et velfungerende folkestyre.Over en million kroner i grundvederlag lyder af meget sammenlignet med en gennemsnitsløn. Men at blive valgt til Folketinget kommer også med omkostninger for de politikere, som befolkningen giver mulighed for at tage springet ind på Christiansborg; en stor arbejdsbyrde, en mere usikker karrierevej, risiko for chikane og meget andet. I dette podcast-afsnit ser vi på den aftale, som befolkningen og politikerne indgår for at sikre, at vores demokrati fungerer.Medvirkende: Lene Holm Pedersen, professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og del af forskningsledelsen bag Magtudredningen 2.0. Nicolai Kristensen, forskningsprofessor, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Vært og tilrettelægger: Kasper FriisPodcasten er produceret af Mediecentralen for Danmarks Frie Forskningsfond. 

Lavvandede søer og moser kan i fremtiden få en langt større negativ rolle for klimaet, end deres størrelse antyder. Når vi taler om drivhuseffekten, handler det ofte om store udledninger og globale processer. Men også små, lavvandede søer, moser og sumpede områder kan bidrage væsentligt gennem udledning af den potente drivhusgas metan.I en ådal nær Silkeborg undersøger danske forskere, hvordan søerne reagerer på højere temperaturer og flere næringsstoffer som fosfor og kvælstof. Ved hjælp af kunstige forsøgsøer kan forskerne skille effekterne ad og se, hvordan varme og næringsstoffer hver for sig – og sammen – påvirker metanudledningen nu og i fremtiden. Medvirkende: Tom Davidson, professor, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet Jesper Riis Christiansen, lektor, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet  Vært: Kasper Friis, Mediecentralen

Når sundhedsvæsenet prioriterer at få så meget sundhed for pengene som muligt, kan nogle patientgrupper blive systematisk dårligere stillet.Pressede sundhedsbudgetter tvinger sundhedsvæsenet til at prioritere mellem behandlinger, men dermed skal der også prioriteres mellem typer af patienter. Mest sundhed for pengene måles normalt i kvalitetsjusterede leveår, men logikken i det mål betyder, at ældre og handicappede patienter fremstår som et dårligere “køb”. Afsnittet undersøger, om effektiv prioritering dermed risikerer at blive diskriminerende, og om hensynet til lighed og de dårligst stillede kan sætte moralske grænser for sundhedsvæsenets valg af behandling og metoder.Medvirkende:  Kasper Lippert-Rasmussen, professor i politisk teori, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Andreas Albertsen, ph.d. i statskundskab Steffen Rasch, Benny Thorsager Hansen og Anne Bouchet, borgere

Et forskningsprojekt har undersøgt, hvad der sker, når hjælpsomhed bliver en del af markedsøkonomien.Når du lægger kaffe, køkkenrulle eller juice i kurven, får du nogen gange også lidt god samvittighed med i handlen. Mange varer lover i dag støtte til miljø, sundhed eller sociale formål. Medfølelse er simpelthen blevet en del af vores forbrug, og det har forskere set nærmere på i både Danmark, Italien og USA. Den danske del af forskningen har blandt andet afdækket, at FNs verdensmål har gjort det lettere for virksomheder at tage rollen som helte i fortællingen om bæredygtig udvikling.Men når hjælpen bliver en del af salget – ændrer det så også måden, vi viser og tænker medfølelse?Medvirkende: Professor Lisa Ann Richey, CBS Lektor Mette Fog Olwig, Roskilde Universitet Tilrettelæggelse og vært: Kasper FriisPodcasten er produceret af Mediecentralen for Danmarks Frie Forskningsfond.

At lege er en selvfølge for børn. Men for nogle af dem kan det være svært at blive en del af legen med andre. Professor Helle Marie Skovbjerg fra Designskolen i Kolding forsker i, hvordan man kan designe lege, der giver plads til alle – både de sikre legere og dem, der har brug for hjælp til at være med.Legene er blevet skabt i samarbejde med pædagoger, der både har bidraget med erfaringer og selv prøvet kræfter med legedesign. Resultatet er et sæt konkrete redskaber, der hjælper børn ind i fællesskabet – og giver de voksne et nyt blik på, hvordan leg kan bruges som pædagogisk greb.Medvirkende: Helle Marie Skovbjerg, professor ved Designskolen i Kolding Lotte Lambek, fritidspædagogisk leder på Risskov Skole Tilrettelæggelse: Kasper FriisProduceret af: Mediecentralen

Mange steder er der problemer med drikkevandsforsyningen, men danske forskere kan måske hjælpe. De arbejder på at optimere en 40 år gammel metode, som har ry for at være bøvlet, upræcis og langsom, men som også har stort potentiale. Ved at lægge en kæmpe spole ud på jorden og sende en puls ned i jorden, kan de afklare, om der er grundvand dernede. Men metoden har det svært med støj fra vores el-net, og det tager for lang tid at lave målingerne. Medmindre forskerne kan finde løsninger på de problemer.Medvirkende: Jakob Juul Larsen, lektor ved Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet Ole Silkjær, geolog og vandekspert Mathias Østbjerg Vang, postdoc ved Institut for Geoscience, Aarhus Universitet Tilrettelæggelse og vært: Kasper FriisPodcasten er produceret af Mediecentralen for Danmarks Frie Forskningsfond.

Ligesom et menneskes liv starter ved undfangelsen, er der også bestemte processer, der sætter gang i skabelsen af stjerner og planeter. Dem prøver forskere fra København at blive klogere på ved hjælp af det enorme teleskop ALMA i Chile. På adskillige hundrede lysårs afstand følger de, hvordan de første planet-byggesten samler sig om babystjerner. Nogle gange bliver det til en ”lille ny”, men ikke altid, for udviklingen er ikke altid ens, og det forsøger forskerne også at forstå.Lyt med i dette afsnit af Vov at vide, hvor professor Jes Kristian Jørgensen fra Københavns Universitet gør os klogere på skabelsen af planeter og stjerner. Medvirkende: Jes Kristian Jørgensen, professor ved Astrofysik og Planetforskning, Københavns Universitet Peter Laursen, astrofysiker og videnskabsformidler, Cosmic Dawn Center, Københavns Universitet Tilrettelæggelse: Kasper FriisProduceret af: Mediecentralen