Isen i Arktis smelter. Meget hurtigere, end vi troede. Faktisk går opvarmningen tre-fire gange hurtigere her, end på resten af kloden. Men hvad betyder det egentlig for de dyr, der skal vænne sig til at leve i en klimaforandret verden uden is? Det er Eline Lorenzen, lektor på Globe Institutet på Københavns Universitet, i gang med at undersøge. I denne Vov at Vide-podcast fortæller hun, hvordan hun ved hjælp af 10-20.000 år gamle knogler og tænder fra blandt andet isbjørne forsøger at svare på netop dét spørgsmål. »Det er vores eneste mulighed for bedre at kunne sige noget om fremtiden,« siger hun i podcasten. I podcasten kan du kan også høre DNA-forskeren Eske Willerslev fortælle om aktier og fortidens evne til at forudsige fremtiden. Medvirkende: Eline Lorenzen, lektor, Københavns Universitet Eske Willerslev, professor på Københavns Universitet og Cambridge University Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen Teknik: Kristian Højgaard Musik: Jais Baggestrøm

Psoriasis har været kendt siden tiden før Kristi fødsel.  Dengang kunne man dog ikke rigtig skelne mellem psoriasis og spedalskhed, men heldigvis er vi blevet meget klogere på hudsygdommen siden. Ikke mindst i de senere år, hvor det er blevet klart, at det faktisk ikke ‘bare’ er en sygdom, der sidder i huden. Det fortæller Lars Iversen, overlæge og professor på Aarhus Universitet samt medicinsk direktør i firmaet MC2 Therapeutics, i denne Vov at Vide-podcast.  »I de seneste 20-30 år er der kommet en stigende erkendelse af, at også hjertekarsygdom og metabolisk syndrom – som er en fællesbetegnelse for forhøjet blodtryk, tendens til sukkersyge og overvægt –også er følgesygdomme ved psoriasis,« siger han i podcasten.   Lars Iversen har forsket i psoriasis i mange år og er ved at afslutte et nyt studie, hvor han har undersøgt om en bestemt type medicin kan reducere risikoen for hjertekar-problemer hos personer med psoriasis.   Lyt med og bliv klogere på, hvordan det egentlig kan være, at en sygdom, der giver udslæt på huden, også hænger sammen med en øget risiko for at få blodpropper i hjertet – og hvordan den nye medicin potentielt kan reducere den risiko og samtidig hjælpe patienterne med at komme det generende udslæt til livs.   Medvirkende: Lars Iversen, overlæge og professor på Institut for Klinisk Medicin - Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitet samt medicinsk direktør i firmaet MC2 Therapeutics. Produceret af: Peter Ørbæk Musik: Jais Baggestrøm Koch 

Når du scroller rundt på sociale medier på din telefon, er du måske faldet over opslag, hvor tykke kvinder viser deres kroppe frem.  Opslag, hvor kvinder deler deres smertefulde erfaringer med at være tyk i det samfund, vi lever i i dag, og på personlig vis fortæller om, hvordan det er at blive set som forkert, mindreværdig – eller endda ulækker – på grund af størrelsen på sin krop. Men det er ikke kun på Instagram, at kropspositive budskaber om, at vi skal acceptere og omfavne alle kroppe uanset størrelse, fylder meget. For hvad der plejede at være en subkultur på sociale medier har efterhånden spredt sig til mainstream-medier, hvor tyk-aktivistiske budskaber nu finder vej til spalterne.  Og det ændrer gradvist måden, vi forholder os til tykke mennesker på. Det er netop udbredelsen af denne kropspositivisme Lene Bull Christiansen, som du kan møde i denne Vov at Vide-podcast, forsker i.  Hun er lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet og i et nyt forskningsprojekt forsøger hun at kortlægge, hvordan det fælles syn på tykke mennesker ændrer sig i Danmark. Overordnet set har Lene Bull Christiansen fundet ud af, at der er kortere fra Instagrams kropsaktivistiske subkulturer, til hvordan vi opfatter tykke mennesker, end man umiddelbart skulle tro. Lyt med og find ud af, hvilken grundantagelse, Lene Bull Christiansen på overraskende vis måtte begrave i løbet af forskningsprojektet – og hvilke roller de sociale medier og journalister spiller i at udbrede kropsaktivismens budskaber til os alle sammen. Medvirkende: Lene Bull Christiansen, lektor, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet   Produceret af: Peter Ørbæk Musik: Jais Baggestrøm Koch 

Hæve-sænke-borde, computere og busser. Du omgiver du dig hver dag med massevis af maskiner i alle størrelser.  Men forestil dig en maskine så lille, at du ikke kan se den med det blotte øje: En molekylær maskine. Den er så lille, at det kan være svært at forstå. Faktisk består den blot af ét enkelt molekyle, der i sig selv fungerer som en lille maskine og bruger brændstof for at bevæge sig - præcis som en bil. En af dem, der gennem sin forskning bringer fremtidens molekylære maskiner tættere på, er Jan Oskar Jeppesen, som du kan møde i denne Vov at Vide-podcast. Han er professor i kemi på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet, og med sin forskergruppe arbejder han på at knække koden til, hvordan molekylære maskiner fungerer.  Selvom det måske virker abstrakt, er de molekylære maskiners potentiale enormt.  De er nemlig så kraftfulde, at man i teorien ville kunne lagre alt den information, verdensbefolkningen i dag gemmer på telefoner, tablets og andre devices, på en masse molekylære maskiner, der tilsammen kun vil veje et halvt gram.  Lyt med, og bliv klogere på, hvordan molekylære maskiner virker, hvad forskerne håber på, at de i fremtiden kan bruges til – og hvordan forskerne prøver at lave en molekylær maskine, der ikke opfører sig som slatten spaghetti.    Medvirkende: Jan Oskar Jeppesen, professor og forskningsleder, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet   Produceret af: Peter Ørbæk Musik: Jais Baggestrøm Koch 

Hvorfor er nogle samfund rige og fredelige, mens andre er fattige og har en tumultarisk og konfliktfyldt historie? Eller formuleret mere præcist: Hvorfor udligner socioøkonomiske forskelle på tværs af verdens lande sig ikke over tid? Det er et af de store, fundamentale spørgsmål, som samfundsvidenskaben bokser med, og som den ikke rigtig kan komme til livs.  Men måske er vi på vej til at løse mysteriet.  I hvert fald mener lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, Jeanet Sinding Bentzen, at have fundet en del af svaret: religiøsitet.  I et nyt forskningsprojekt vil hun undersøge, hvilken effekt graden af religiøsitet – altså hvor religiøs, du er – har på for eksempel økonomi, uddannelsesniveau mm.  Der er nemlig en meget stærk sammenhæng mellem socioøkonomiske kerne-parametre og religiøsitet. Men vores religiøsitet er også i høj grad påvirkelig. Især samfundsmæssige chok har en effekt på vores religiøsitet, som Jeanet Sinding Bentzen fortæller i podcasten. COVID, tsunamier, jordskælv, vulkanudbrud og deslige er alle med til at øge, hvor religiøse vi er. Og dog. I Danmark, hvor kun 20 procent af befolkningen tror på en gud, steg religiøsiteten ikke under coronapandemien. Det viser sig, at chok ikke kan få folk til at tro på en Gud, hvis de ikke har troet på en før.  Lyt med, få redet trådene ud og bliv klogere på, hvad religion betyder, og hvorfor vi i dag ser en stigende religiøsitet verden over, når tendensen ellers har været stik modsat de sidste mange hundreder år.  Medvirkende: Jeanet Sinding Bentzen, lektor, Økonomisk Institut på Københavns Universitet  Produceret af: Peter Ørbæk Musik: Jais Baggestrøm Koch 

Nyt forskningsprojekt skal forbedre vores computer-forudsigelser af væskestrømninger. Og det kan både hjælpe Godzilla, vores vejrudsigter og den grønne omstilling.  Hør hvordan i det nye afsnit af podcasten ’Vov at Vide’, hvor Johan Rønby Pedersen er gæst. Han er lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet og forsker i simulering af væskestrømninger.  Og det er netop dét, som vejrudsigten og det japanske havmonster Godzilla har til fælles. Vejrudsigten forsøger at simulere, hvordan atmosfærens væsker og gasser vil bevæge sig i den kommende tid. Med andre ord: hvilket vejr vi får i de kommende dage og uger.  Det samme gør folkene bag Godzilla-filmen.  Når monsteret pludselig dukker op af vandet, skal vandets bevægelser se realistiske ud. Altså skal filmen simulere vandets bevægelser rundt om den dinosaurlignende figur på troværdig vis. »Det redskab, vi udvikler, kan bruges til både at beskrive og forudsige, hvordan væsker opfører sig,« siger Johan Rønby i podcasten.  Og det redskab kan bruges – og videreudvikles – af alle, der har brug for det. Også af de, der arbejder med grøn omstilling. Simulering af væskestrømninger er nemlig også uhyre brugbart, når man skal bygge de kolossale havvindmøller, der skal hjælpe os i kampen mod klimaforandringer.  Algoritmen kan bruges til at beskrive og forudsige, hvor voldsomt pres en havvindmølles fundament bliver udsat for af bølgerne.  Dermed kan man regne sig frem til, hvor stærkt fundamentet skal være for at holde – uden at bruge alt for mange ressourcer og gøre vindmøllen dyrere.  På den måde hjælper forskningsprojektet med at gøre den grønne omstilling mere effektiv og billigere.  Medvirkende: Johan Rønby Pedersen, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet  Produceret af: Peter Ørbæk Musik: Jais Baggestrøm Koch

10 millioner mennesker får hvert år tuberkulose, og af dem dør 1,5 millioner.  Det er på trods af, at vi i over hundrede år har haft en vaccine mod tuberkulose.  Derfor vil ph.d. i infektionsimmunologi, Rasmus Skaarup Mortensen, og hans kolleger nu forsøge at lave en ny vaccine og én gang for alle udrydde tuberkulose.  Det er dog ikke så ligetil – og det er immunforsvarets skyld.  Når kroppen angribes af tuberkulose, danner den en såkaldt granolom-struktur om de inficerede celler for at beskytte resten af kroppen fra også at blive inficeret.  Og her har vi problemet. For det gør det også utroligt svært at få bugt med de her bakterier inden i granolomet, fortæller Rasmus Mortensen i podcasten.  Det skyldes, at kroppens T-celler ikke kan få kontakt med de inficerede celler inderst i granolomet. Det er den kontakt forskningsenheden håber at kunne etablere, og derved give immunforsvaret adgang til at dræbe tuberkulosebakterierne.  »Vi ønsker at åbne en slags bagdør for de her T-celler,« forklarer Rasmus Skaarup Mortensen, og fremhæver at de allerede har haft held med en del af processen i deres dyreforsøg.  Her har de nemlig fundet en type T-celle, der kan ommøblere selve granolom-strukturen. Det er lovende takter. Lyt med og blive klogere på, hvordan forskerne kan komme i mål med deres vaccine, hvorfor dét er virkelig gode nyheder for kampen mod kræft – og ikke mindst, hvad ligheden mellem et granolom og Ferrero Rocher-chokolade er. Podcasten er produceret af Videnskab.dk for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende:  Rasmus Skaarup Mortensen, ph.d. i infektionsimmunologi ved Statens Serum Institut Produceret af: Peter Ørbæk Musik: Jais Baggestrøm Koch

Teknologiske produkter driver den grønne omstilling herhjemme, men kan være roden til problemer i andre lande. Et nyt forskningsprojekt undersøger fænomenet miljøkriminalitet og stiller skarpt på, hvordan vores forsøg på at bedre miljøet undermineres af kræfter, der tjener stort på forurening og udnyttelse af de selvsamme løsninger. Der er enighed om, at den grønne omstilling på sigt skal udfase miljøskadende teknologier og sikre, at vi som samfund bevæger os i en mere bæredygtig retning. Men den grønne omstilling kaster i nogle tilfælde sorte skyer over andre lande, hvor blandt andet minedrift og irregulær udvinding af metaller til brug i de miljøvenlige løsninger slår skår i den ellers grønne fortælling.  Det gælder for eksempel udvinding af lithium til brug i batterier. I dette afsnit af podcasten Vov at Vide dykker vi sammen med antropolog Henrik Erdman Vigh ned i miljøkriminalitet og det igangværende forskningsprojekt, som han står i spidsen for. Forskningsprojektet følger først og fremmest mineralernes bevægelse fra oprindelsesland, i dette tilfælde Ghana, hele vejen frem til det færdige produkt, som det ser ud i et land som Danmark.  Elektronikskrot sendes tilbage Problemet opstår ikke kun, når store selskaber udvinder mineraler under kritisable og miljøskadende forhold, og mineralerne efterfølgende ender i produkter i Danmark. For når vi i lande som Danmark er færdige med elektronikken, smider vi det ud, hvorefter det sendes til genbrug. Her ender elektronikaffaldet som oftest tilbage i lande som Ghana på store, uregulerede lossepladser, hvor elektronikken brændes af. Miljøkriminalitet har på kort tid vokset sig til at være en af de mest profitable former for organiseret kriminalitet, men vi kender fortsat meget lidt til de sociale, politiske og legale dynamikker, der understøtter fænomenet. Målet med forskningsprojektet er at udbedre den manglende viden og etablere et knudepunkt for den danske miljøkrimiologiske forskning. Medvirkende: Henrik Erdman Vigh, professor, Institut for Antropologi, Københavns Universitet Peer Schouten, Seniorforsker, Fred og vold, DIIS Produceret af: Jeppe Aamand Øvig Musik: Jais Baggestrøm Koch

Den har mere protein end en bøf, er rig på omega-3 fedtsyrer og vitaminer og binder CO2 i stedet for at udlede det. Men er det realistisk at masseproducere mikroalger? I øjeblikket har vi ikke en bæredygtig måde at producere protein nok til, at vi kan møde vores behov i fremtiden, men mikroalger har potentiale til at blive en sund kilde til protein. Udover at kunne producere meget høje koncentrationer af protein, kan man - afhængigt af hvordan man dyrker dem - også producere eksempelvis vitamin D3, som man ellers kun finder i animalske produkter, og så kan man også få mikroalger til at producere høje niveauer af omega-3 fedtsyrer, som vi ellers primært finder i fisk. Charlotte Munch Jacobsen er professor og gruppeleder for Bioaktive Stoffer – Analyse og Anvendelse ved DTU Fødevareinstituttet, og forsker i mikroalger. Med projektet MASSPROVIT har hun planer om at skabe nye vækstbetingelser for mikroalgerne, så man kan øge væksthastigheden, mens udbyttet og tilgængeligheden af protein og vitaminer også skal forbedres. Der er en række udfordringer ved at udbrede dyrkningen af mikroalger i industriel skala i Danmark, men det vil Jacobsen ændre på med sit forskningsprojekt. I podcasten ’Vov at vide’ kan du høre mere om, hvordan man opnår et større udbytte af mikroalger, og hvordan en opskaleret mikroalgeproduktion kan foregå. Samtidig fortæller professor emeritus Ole G. Mouritsen, der er fødevareforsker ved Københavns Universitet, om en stor tiltro til, at man kan få os danskere til at spise mikroalger. Denne podcast er en del af podcastserien 'Vov at vide sæson 5', som er produceret af Videnskab.dk i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Charlotte Munch Jacobsen, professor og gruppeleder, Bioaktive Stoffer - Analyse og Anvendelse, DTU Fødevareinstituttet  Ole G. Mouridsen, professor, Københavns Universitet Produceret af: Jeppe Aamand Øvig Musik: Jais Baggestrøm Koch

Fremtidens lastbiler og personbiler kommer måske til at køre på calcium-baserede faststofbatterier. Det arbejder to danske forskere på at blive de første til at føre ud i livet, men de er i hård konkurrence med blandt andet bilgiganten Toyota. Makkerparret Torben René Jensen, der er professor ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet, og ph.d.-studerende Lasse Najbjerg Skov arbejder på højtryk for at fremstille faststofbatterier, der blandt andet kører på calcium. For hvis vi skal redde klimaet og stadigvæk have mulighed for at bruge smartphones og transportere os selv rundt i biler, er der behov for at finde nye måder at lave batterier på. I dag bliver mange batterier fremstillet ved hjælp af lithium og flydende stoffer, men i fremtiden skal batterier være mere sikre, have mere energi på mindre plads, og være billigere at fremstille. Det er dog ingen dans på roser for de danske forskere. For selvom calcium er et af de mest almindelige mineraler i verden, som man for eksempel kan finde i stor stil ved Møns Klint, er der mange problemer ved at fremstille calcium-faststofbatterier. Forskerne skal nemlig opdage helt nye kemiske forbindelser, der aldrig er beskrevet før, og generelt er der mange forhindringer, de skal hoppe over, for at blive førende på området. Og konkurrencen er benhård. For bilgiganter som Toyota kæmper også for at blive de førende indenfor udviklingen af fremtidens batterier. Lyt med og hør mere om, hvad faststofbatterier er for en størrelse, hvorfor det er forbandet svært at kunne masseproducere dem i stor skala, og hvorfor det ikke er en holdbar løsning at blive ved med at bruge flydende lithiumbatterier. Denne podcast er en del af podcastserien 'Vov at vide sæson 5', som er produceret af Videnskab.dk i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.