VILDSPOR
VILDSPOR
Radio4
Naturen er både et mirakel og en kampplads. I ’’Vildspor’ kaster vært Rasmus Ejrnæs med sine 25 år som forsker i biodiversitet på Aarhus Universitet lys over begge dele. Vi er med ham, når han går på jagt efter sårbare arter og store følelser. Hver lørdag inviterer Rasmus på nye indsigter både ude i naturen og i studiet i samtaler med forskere, politikere og kunstnere.
Udtagning af kulstofrig lavbundsjord
Regeringen har store planer om udtagning af hele 100.000 ha med kulstofrig lavbundsjord og eftersom naturen mangler plads, kunne det måske blive en vigtig del af fremtidens natur. For at blive klogere på det spørgsmål tager Peter ud i Kvorning Enge med seniorforskerne Carl-Christian Hoffmann og Dominik Zak fra Aarhus Universitet, som fortæller om næringsstoffer, klima og tørvejorde. I studiet får Rasmus besøg af seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen fra Aarhus Universitet til en snak om hvad biodiversitetens problem i sådan en ådal egentlig er, startende fra vandløbet og sluttende oppe i enge, moser og sumpskove på land. Til sidst i afsnittet får vi endnu en af fortidens kæmper serveret af Bjarne Mahler Schou, og I slipper heller ikke for årets første spade for en spade. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Carl Christian Hoffmann, Dominik Henrik Zak, Annette Baattrup, Bjarne Mahler Schou.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Jan 7, 2023
1 hr 50 min
Vildspor nytårsspecial
Rasmus og Andrew har inviteret Vilspors vikarvært Mette Hesselholt Henne Hansen i studiet til en snak om 2022. Vi spiller klip fra årets bedste Vildspor-episoder og taler om det som har overrasket, begejstret og gjort os klogere. Der bliver genlyt med alt fra myreløvesafari og hesteofringer over byudviklernes matadorspil til flagermusene i de jyske kalkgruber. Vi har også haft en telefonlinje åben for lytterkommentarer, og dem skal vi også høre. Og så skåler vi og ser frem mod 2023 og de vilde vover vi måske vil kaste os ud i det kommende år. Årets sidste spade for en spade handler om Vildspors høje ambitioner om at levere gedigen naturoplysning og formidling af naturens forunderlige verden. Værter: Rasmus Ejrnæs, Mette Hesselholt Henne Hansen, Andrew DavidsonSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Dec 31, 2022
1 hr 50 min
Nørdehjørnet: Rigtig glædelig lavjul!
Det er juleaften, og de to feltbiologer Emil og Lærke er smuttet i studiet, mens Rasmus holder juleferie. Lærke har taget hjemmelavet konfekt og en juledekoration med for at sprede ægte julestemning. Men hvad gemmer der sig egentlig af natur i sådan en juledekoration? Og hvad er de rigtige artsnavne? I frustration over butikkernes manglende viden om laver (der er en symbiose mellem en svamp og en alge), drager feltbisserne ud i den jyske hedenatur med to vaskeægte lavnørder – biologerne Michael Straarup Nielsen og Jonas Ravn Jensen. Feltturen udvikler sig efterhånden til en lektion i både kemi og latin. Men klogere på laver, det bliver vi i hvert fald! Værter: Lærke Sofie Glerup, Emil Skovgaard Brandtoft. Medvirkende: Michael Straarup Nielsen, Jonas Ravn JensenSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Dec 24, 2022
1 hr 50 min
20 % moderat beskyttet natur
I sidste uge var det lige til, for da handlede det om streng beskyttelse. I denne uge ser vi nærmere på, hvad der skal til for at implementere en moderat naturbeskyttelse på 20 % af landarealet i Danmark. Og hvad vil det egentlig sige at give naturen førsteretten til arealerne, men samtidig tillade en vis kommerciel udnyttelse af naturen? Det lugter af en glidebane eller af elastik i metermål. Vi sender Peter Løhde ud i naturen med biolog Lasse Werling for at se på udfordringerne og mulighederne i et helt almindeligt dansk naturområde – Jeksen Ådal med enge, moser, overdrev og skov. I studiet interviewer Andrew Rasmus om udfordringerne med den lysåbne natur, og Rasmus ringer til lektor Jacob Heilmann-Clausen for at høre om, hvordan man kan beskytte skovens natur samtidig med at man plyndrer den for tømmer og træpiller. I anden time ringer vi til Torsten Gejl fra Alternativet og spørger, hvad de egentlig mente, da de stillede krav om en naturlov med 20 % af landet udlagt til beskyttet natur. Lyt med og hør om dagens haiku bliver skrevet af chatGPT på bestilling, eller vi holder fast i naturens kød og blod. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Jacob Heilmann-Clausen, Torsten Gejl, Bjarne MahlerSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Dec 17, 2022
1 hr 50 min
10% strengt beskyttet natur
Det lyder ikke af så meget – 10 % - men når vi taler om strengt beskyttet natur, er det en stor mundfuld for en nation af kornfede danskere at skulle afgive 10 % af pladsen. I dagens afsnit tager Peter med Karsten Thomsen fra Verdens Skov til Mols Bjerge for at tale nationalparker og naturnationalparker. Rasmus taler med lektorerne Hans Henrik Bruun og Jonas Geldmann fra Københavns Universitet om hvad det er, som truer naturen og hvorfor det er så svært at få den beskyttet effektivt. Vi spørger også miljøordfører Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance, hvad de tænker når de hører ordet strengt beskyttet natur. Vi får også et afsnit af fortidens kæmpedyr og spade for en spade. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Jonas Geldmann, Ole Birk Olesen, Hans Henrik Bruun, Bjarne MahlerSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Dec 10, 2022
1 hr 50 min
Organiseret vildskab
Phie Ambo har lavet dokumentarfilmen Organiseret Vildskab om et naturgenopretningsprojekt i Hammer Bakker. Eller er det rewilding? Det sætter vi os for at undersøge. Emma besøger Hammer Bakker med Svend Klitgaard Lassen og Flemming Helsing fra Aalborg Kommune og Helle Flou, som har opsynet med dyrene. Andrew og Rasmus går til premiere i Øst for Paradis. Filmen vises for en fuld sal og efter filmen er der paneldebat. Adrian Hughes leder slagets gang og Frank Erichsen fra Kastaniegården, Maria Reumert Gjerding fra DN og instruktør Phie Ambo svarer på spørgsmål. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Phie Ambo, Svend Klitgaard Lassen, Flemming Helsing, Helle Flou, Adrian Hughes, Frank Erichsen, Maria GjerdingSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Dec 3, 2022
1 hr 50 min
Nørdehjørnet: Flagermusenes vinterhi i kalkminen
Selvom vi har haft et exceptionelt varmt efterår, må vi nok alligevel sande, at naturen er ved at lukke ned for i år. Det betyder også, at en række arter begynder deres tid i dvale. Det gælder også for flagermusene, der samles på de store overvintringspladser. For bl.a. damflagermus og vandflagermus udgør de midtjyske kalkgruber et livsvigtigt vinterhi. Her sover de vinteren igennem i de kulsorte, kølige og tyste gange dybt under jorden. Emil og Lærke er taget på besøg i Mønsted Kalkgruber, hvor de sammen med seniorrådgiver Morten Elmeros fra Aarhus Universitet og formidler Søren Frandsen fra Mønsted Kalkgruber dykker ned i den meget fascinerende og omfattende gruppe af danske pattedyr, som flagermusene udgør. Værter: Emil Skovgaard Brandtoft & Lærke Sofie Glerup. Medvirkende: Søren Frandsen, Morten Elmeros. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Nov 26, 2022
1 hr 50 min
Vilde fremtidsdrømme
Vi står på kanten til en vildere fremtid i Danmark med udsigt til naturnationalparker og meget mere urørt skov. Der har været meget offentlig debat i pressen og selv i Folketinget har bølgerne gået højt. Men hvad siger danskerne egentlig til en vildere natur, er der overhovedet plads i bondelandet Danmark, og hvad kommer der mon til at ske de næste 10 år? I dagens afsnit får vi et rejsebrev fra New Zealand, visioner fra en tredjeklasse på Katrinebjergskolen i Århus, resumé af to dugfriske forskningsrapporter og samtaler med en politiker og en præsident for en stor grøn forening. Og så kommer næste afsnit i føljetonen om fortidens store dyr. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Mette Hesselholt Henne Hansen, Selma, Salma og Alfred, Christian Gamborg, Camilla Fløjgaard, Peder Hvelplund, Maria Gjerding, Bjarne MahlerSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Nov 19, 2022
1 hr 50 min
Vokshattesafari
Det er blevet november og nattefrosten har endnu ikke lagt sit knugende tæppe over Danmark. Det betyder at man stadigvæk kan tage på svampetur, og det udnytter Rasmus og Andrew til at tage til Trehøje-området i Mols Bjerge. Her ligger en stejl bakkeside, som er berømt for sine sjældne vokshatte, og dem skal vi se om vi kan finde. Vokshatte er noget særligt, for de er kræsne og vil kun vokse på gamle overdrev, som aldrig har været pløjet og gødsket. Og som altid lurer muligheden for at gøre et vildt fund, som kan imponere de andre svampenørder. Efter at have udforsket svampene ringer Rasmus til forsker Tobias Frøslev, som er i Finland på en videnskabelig workshop, for at høre ham hvor mange af de svampe, som lever nede i jorden, man kan finde frugtlegemer af på sådan en tur. Vært. Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Tobias Frøslev, Andrew DavidsonSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Nov 12, 2022
1 hr 50 min
Kattegatforbindelsen deler vandene
Som andre store infrastrukturanlæg er der modstandere og tilhængere. Modstanderne er bekymret for klima og miljøkonsekvenser, mens tilhængerne ønsker sig vækst og udvikling og materielle fordele. Naturen bruges i stigende grad som argument hos modstanderne af infrastrukturanlæg. Natur er godt nok ikke noget der indgår i finansministeriets regnemaskiner, men det kan bruges som trumfkort at tale til borgernes og beslutningstagernes følelser og ikke kun deres fornuft. Men er det egentlig at snyde på vægten? Har vi ikke netop brug for at naturen bliver taget seriøst og behandlet rationelt i den fysiske planlægning? I dagens vildspor tager vi på ekspedition i ruderat-naturen på østmolen i Århus med Emil Skovgaard Brandtoft, vi interviewer bilister i køen til færgen, og vi spørger borgmesteren på Samsø, Anna Dyrvig fra foreningen Kattegatforbindelsen Nej Tak! og museumsinspektør Morten DD Hansen fra Naturhistorisk Museum om hvad de synes om en potentiel Kattegatforbindelse og hvilken rolle naturen spiller for deres holdning. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Emil Skovgaard Brandtoft, Marcel Meijer, Anna Dyrvig, Morten DD Hansen, Bjarne MahlerSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Nov 5, 2022
1 hr 50 min
Load more