
"Hvis jeg selv skulle skrive en film, så gad jeg godt, det var den her," siger manuskriptforfatter Babak Vakili til Nicolaj Kopernikus, efter de sammen har set den iranske film A Separation fra 2011. I filmen står et ægtepar midt i en skilsmisse, men da en række tilsyneladende små beslutninger udvikler sig til en voldsom konflikt, bliver spørgsmål om sandhed, skyld og moral vendt på hovedet. Babak hylder filmen for at være både ekstremt plotdrevet og dybt socialrealistisk, en kombination, som gør A Separation til hans bud på verdens bedste film.
Vært: Nicolaj Kopernikus.
Gæst: Babak Vakili.
Redaktion: Sarah Jürgens, Olivia Keblovszki, Rune Born Schwartz.
Produceret for DR af Munck Studios København.
Jun 26
57 min

"Efter slutningen er det, som om man forstår filmen baglæns. Jeg tror, det er derfor, den rammer så hårdt," siger en forbløffet Nicolaj Kopernikus til dagens gæst, filminstruktør Selma Sunniva. Alexandr Sokurovs Russian Ark fra 2002 gjorde et uudsletteligt indtryk på Selma, da hun første gang dykkede ned i filmens forunderlige univers af russisk historie, kunst og kultur. Filmen er berømt for at være optaget i én eneste ubrudt indstilling og tager seeren med på en drømmeagtig rejse gennem Vinterpaladset i Sankt Petersborg, hvor flere hundrede års russisk historie vækkes til live foran øjnene af seeren.
Vært: Nicolaj Kopernikus.
Gæst: Selma Sunniva.
Redaktion: Sarah Jürgens, Olivia Keblovszki, Rune Born Schwartz.
Produceret for DR af Munck Studios København.
Jun 19
57 min

"Den er virkelig eviggyldig," siger en tårevædet Katrine Greis-Rosenthal til Nicolaj Kopernikus, efter de sammen har set Baz Luhrmanns moderne fortolkning af Romeo + Julie. Filmen rammer Katrine lige hårdt hver gang, hun ser den, og hun oplever, at den giver plads til alle livets store følelser. Med Leonardo DiCaprio og Claire Danes i hovedrollerne genfortæller Baz Luhrmann Shakespeares klassiske kærlighedstragedie som en farverig, intens og dybt romantisk fortælling om ung kærlighed, familiekonflikter og skæbne.
Vært: Nicolaj Kopernikus.
Gæst: Katrine Greis-Rosenthal.
Redaktion: Sarah Jürgens, Olivia Keblovszki, Rune Born Schwartz.
Produceret for DR af Munck Studios København.
Jun 12
57 min

"Hvor spiller de fantastisk, altså jeg er rystet," siger skuespiller Jesper Asholt til Nicolaj Kopernikus, efter de sammen har set den franske film Les Enfants du Paradis fra 1945. Jesper så filmen for første gang som 14-årig og beskriver den som sin absolutte yndlingsfilm. Filmen udspiller sig i 1800-tallets teatermiljø i Paris og følger den gådefulde Garance, som flere mænd forelsker sig i. Gennem kærlighed, jalousi og svigt udfolder der sig et storslået drama om mennesker, der længes efter lykken, men sjældent får den.
Vært: Nicolaj Kopernikus.
Gæst: Jesper Asholt.
Redaktion: Sarah Jürgens, Olivia Keblovszki, Mathias Pedersen, Rune Born Schwartz.
Produceret for DR af Munck Studios København.
Jun 5
57 min

"Jeg så den i går, og alligevel rammer den mig igen i dag," siger en meget berørt Pernille Fischer til en ligeså berørt Nicolaj Kopernikus efter at have set filmen Dead Man Walking. Pernille synes, det er verdens bedste film, fordi hun er meget optaget af det godes kompleksitet og af, hvor svært det kan være at være et godt menneske. Filmen handler om en nonne, der besøger en dødsdømt mand i fængslet og langsomt lærer ham bedre at kende. Men jo tættere henrettelsen kommer, desto flere mørke sandheder begynder at komme frem.
Vært: Nicolaj Kopernikus.
Gæst: Pernille Fischer.
Redaktion: Sarah Jürgens, Olivia Keblovszki, Rune Born Schwartz.
Produceret for DR af Munck Studios København.
May 29
56 min

"Jeg sidder med en fornemmelse af, at jeg ved præcis, hvad den handler om - og samtidig er jeg så i tvivl," siger Nicolaj Kopernikus til manuskriptforfatter Anna Juul. Reaktionen kommer, efter at de sammen har set Donnie Darko fra 2001. Anna har taget filmen med, fordi hun normalt foragter ungdomsfilm og deres ofte banale problematikker, men Donnie Darko har en helt særlig og relaterbar plads hos hende - en film om en ung dreng, et flystyrt, en kæmpe kanin og en dommedag, der er på vej.
Vært: Nicolaj Kopernikus
Gæst: Anna Juul
Redaktion: Sarah Jürgens, Olivia Keblovszki, Rune Born Schwartz
Produceret for DR af Munck Studios København
May 22
57 min

"Et filmdigt" kalder skuespiller Morten Hee Andersen filmen Drive af Nicolas Winding Refn, som han har taget med til Nicolaj Kopernikus. Filmen følger en stille stuntkører og flugtbilist i Los Angeles, hvis forsøg på at hjælpe sin nabo trækker ham ind i en brutal verden af kriminalitet. Filmens ikoniske soundtrack, æstetiske univers og Ryan Gosling som den ensomme Driver brændte sig fast i Morten i en helt særlig periode af hans liv.
Vært: Nicolaj Kopernikus.
Gæst: Morten Hee Andersen.
Redaktion: Sarah Jürgens, Olivia Keblovszki, Rune Born Schwartz.
Produceret for DR af Munck Studios København.
May 15
56 min

"Den her film, det er verdens største bromance film" siger forfatter og manuskriptforfatter Søren Sveistrup til Nicolaj Kopernikus, efter de har set The Shawshank Redemption (En verden udenfor) af Frank Darabont, som også ifølge IMDb er verdens bedste film. Søren har valgt filmen, fordi den har stor følelsesmæssig betydning for ham. Undervejs i samtalen dykker de ned i filmens religiøse spor og ser blandt andet nærmere på Andy Dufresne (Tim Robbins) som symbol på Kristus.
Vært: Nicolaj Kopernikus.
Gæst: Søren Sveistrup.
Redaktion: Sarah Jürgens, Olivia Keblovszki, Rune Born Schwartz.
Produceret for DR af Munck Studios København.
May 8
57 min

"Hvad fanden er vi her for, og hvad skal vi med den tid, vi er blevet givet?", siger filminstruktør Janus Metz til Nicolaj Kopernikus, efter de har set den spritnye, biografaktuelle film Sentimental Value (Affektionsværdi) af Joachim Trier. Han har taget filmen med, fordi den blev siddende i ham længe efter, han så den - et rørende generationsdrama om en aldrende instruktør (Stellan Skarsgård), der vil lave sin sidste film med sin datter i hovedrollen.
Vært: Nicolaj Kopernikus.
Gæst: Janus Metz.
Producer: Olivia Keblovszki.
Redaktør: Rune Born Schwartz.
Produceret for DR af Munck Studios København.
May 1
57 min

"En ret vanvittig film, for den er også sådan surrealistisk", er Nicolaj Kopernikus reaktion efter at have set den tyske film Bliktrommen som skuespiller Morten Suurballe har taget med. En film, hvor fortællingen opleves gennem den unge Oskars blik og hans stædige nægtelse af at vokse op i en verden præget af krig, hykleri og moralsk forfald.
Vært: Nicolaj Kopernikus.
Gæst: Morten Suurballe.
Redaktion: Sarah Jürgens, Olivia Keblovszki, Rune born Schwartz.
Produceret for DR af Munck Studios København.
Apr 24
56 min
Load more
