Verdens 7 Vidundere
Verdens 7 Vidundere
Lars Oskan-Henriksen
Inflation, stigende rente, krig, usikkerhed - ja, men glem ikke, at verden, at livet, først og fremmest er vidunderligt, smukt, fyldt af sanselig skønhed. 24syv hylder i programserien ‘Verdens 7 Vidundere’ alt det bedste, denne verden og dette land har at byde på, og én af Danmarks mest dannede og vidende mennesker Lars Henriksen kårer i hvert afsnit, sammen med dagens gæst, verdens 7 mest vidunderlige …. stykker musik, operaer, fodboldspillere, champagner, bøger, skuespil, parfumer, byer, cigarer - og rangerer de udvalgte fra syv til ét. ‘Verdens 7 Vidundere’ er ikke blot et program, der ærer det ypperste, verden har skabt, det danner lytteren til at forstå og tale med om skønhed.Vært og tilrettelægger: Lars Oskan-HenriksenProducer og teknikker: Teis Zacho
De 7 oprindelige vidundere fra oldtiden
GÆST: Vincent GabrielsenI tidens fylde – er nu.  24syv lukker med udgangen af måneden – og den sidste episode af VERDENS 7 VIDUNDERE er optaget og ”i kassen” – 50 blev det til og hvilken bedre anledning kunne man finde til at tale om, hvor hele ideen om at skabe sådanne lister mon stammer fra.  Til at tale om det, har jeg inviteret Professor Emeritus VINCENT GABRIELSEN og som udgangspunkt for samtalen, har vi taget OLDTIDENS 7 VIDUNDERE – lyt med, når vi taler om Babylons (måske slet ikke eksisterende) hængende haver, om kolossen på Rhodos, som måske skal genopføres, om alle fyrtårnes forlæg, nemlig det i Alexandria, om Zeus-statuen i Olympia, Artemisstatuen i Efesos nær Izmir, Mausolæet i Halikarnassos (det nuværende Bodrum i Tyrkiet) og det eneste endnu eksisterende vidunder: Cheopspyramiden i Gizah uden for Cairo.  Og mens du lytter:  Lad da tankerne taknemmeligt flyde mod alle, som har bridraget til programmet: Tim Knudsen, Marianne Stagetorn Kolos, Ghita Nørby, Bente Scavenius, Simon Juhl Olesen, Mikkel Hagerup Larsen, Ditlev Tamm, Cecilie Nielsen, Emma Paaske, Dag Heede, Anne Dorte Michelsen, Asser Amdisen, Henrik Engelbrecht, Chantal al Arab, Nicholas Haaning, Michael Haaning, Pia Kjærsgaard, Lotte Tegner Freddie, Lars Bangert Struwe, Mikkel Schrøder Uldal, Kathrine Bang Lilleør, Henrik, greve Holstein, Jakob Steen Olsen, Jens-Christian Svenning, Malene Hertz, Hilda Heick, Keld Heick, Ole Winther, Mathias Hammer, Birgitte Possing, Kai Finster, Rufus Gifford, Ane Cortzen, Erik Aschengreen, Peter Edelberg, Søren Schmidt, Rasmus Dahlberg, Andreas Rude, Peter Christian Rude, Lars Thomas, Teis Zacho Kahr Thornberg, Andreas Bo, Iben Wurbs, Marie Tetzlaff, Albert Hedegaard, Niels Henrik Hartvigson, Dennis Ritter , Sherin Khankan, og Vincent Gabrielsen Og vigtigst af dem alle: Teis Zacho, min vidunderlige tekniker, som mere end nogen har æren for, at programmet kunne lyttes og nydes.  Til jer alle: En kæmpe tak, fordi I sagde ja, da jeg ringede. I er simpelthen enestående. Vidundere hver og én.
Mar 11, 2024
1 hr 13 min
De 7 vigtigste reformer i Islam
Gæst: Sherin Khankan“Sæt dig, vær tavs - og lyt. For du er beruset og vi er ved tagets kant.”, således skriver den sufistiske digter Rumi midt i 1300-tallet og opfordringen skal lyde til alle her ved overgangen til et nyt år. Sæt dig, vær tavs og lyt og tag bestik af verden og dig selv. Det forsøger jeg i dagens episode af VERDENS 7 VIDUNDERE, hvor gæsten er Imam SHERIN KHANKAN og hvor samtalen drejer sig om DE 7 VIGTIGSTE REFORMER I ISLAM. Godt nytår!
Dec 29, 2023
1 hr 16 min
De 7 mest spektakulære etaper i Tour de France
Gæst: Dennis RitterOm bjergene i Tour de France sagde Jesper Skibby: “Når jeg om aftenen går i seng, så håber jeg de er væk næste morgen, men de er der sgu stadigvæk næste morgen…” - Tour de France er lidelsernes løb - men også triumfernes. Det er dette dramatiske spændingsfelt, VERDENS 7 VIDUNDERE i dagens episode bevæger sig ind i, når gæsten: DENNIS RITTER tager os med på et dramatisk ridt gennem DE 7 MEST SPEKTAKULÆRE ETAPER I TOUR DE FRANCE.
Dec 14, 2023
1 hr 16 min
De 7 bedste danske film
Gæst: Niels Henrik Hartvigson“Det interessante ved Filmen er jo, at vi spiller for alle Samfundsklasser og i alle Verdensdele.(..) Man kan maaske lære at blive Skuespiller, men man kan aldrig lære at filme .. tillærte Følelser bliver i Filmen uægte og falske .. “ udtalte Valdemar Psilander i et interview i 1913. Han var på højdepunktet af sin karriere og før overgangen til talefilm. Disse ting og meget mere taler vi om i dagens episode af VERDENS 7 VIDUNDERE, hvor filmhistoriker NIELS HENRIK HARTVIGSON gæster programmet og har sammensat listen over DE 7 BEDSTE DANSKE FILM
Oct 22, 2023
1 hr 20 min
De 7 vigtigste danske opfindelser
Gæst: Albert HedegaardGeorg Gearløs, Professor Tournesol, Q! Fiktionen er fyldt med stereotypiske opfindere. Verdensfjerne og med krøllede hjerner. Men hvorfra kommer deres inspiration, og er deres indsats ikke til vores alles fordel? Det taler jeg blandt andet med Æresmedlem af Opfinderforeningen ALBERT HEDEGAARD om i dagens episode af VERDENS 7 VIDUNDERE, hvor emner er DE 7 DANSKE OPFINDELSER DER PÅVIRKER VOR HVERDAG MEST
Oct 6, 2023
48 min
De 7 bedste russiske romaner
Gæst: Marie Tetzlaff“Oh store, mægtige, ærlige og frie russiske sprog!” skrev Ivan Turgenjev i et af sine prosadigte. Men er det sproget, tiden eller den sociale og historiske kontekst, der bidrager til den russiske litteraturs højdepunkter. Og hvordan oversættes det til en dansk offentlighed? De og meget mere handler VERDENS 7 VIDUNDERE om i dagens episode, hvor gæsten er oversætteren MARIE TETZLAFF, som har sammen sat listen over DE 7 BEDSTE RUSSISKE ROMANER.
Sep 29, 2023
1 hr 14 min
De 7 største røverhistorier om danmarkshistorien
Gæst: Asser AmdisenWie es eigentlich gewesen ist, er alle historikeres mål for beskrivelsen af fortiden. “Studer historikeren, før du studerer historien”, skrev Edward H. Carr. For er den historiske fremstilling i virkeligheden i højere grad en fortælling om den tid, den er skrevet i. Dette og meget mere taler vi om, når ASSER AMDISEN atter gæster VERDENS 7 VIDUNDEREtil en en snak om DANMARKSHISTORIENS 7 STØRSTE RØVERHISTORIER
Sep 23, 2023
1 hr 17 min
De 7 vigtigste forudsætning for dansk børne-tvs succes
Gæst: Iben WurbsNøj, det er for børn!! Men hvad er for børn - og hvordan formidles det? Vidste du, at børneTV i 1970erne og 80erne kunne få 4-5000 personer til at skrive og klage. Så shitstorme hører ikke Onkel Reje og hvor tid til alene. Til gengæld var det IBEN WURBS’ opgave at besvare dem alle. Det fortæller hun om i dagens episode af VERDENS 7 VIDUNDERE, hvor vi taler om DE 7 VIGTIGSTE FORUDSÆTNINGER FOR DANSK BØRNE-TVS SUCCES
Sep 15, 2023
1 hr 14 min
De 7 bedste vittigheder
Gæst: Andreas Bo“Kærligheden, visdommen, skønheden har deres guder, men humoren ingen, måske fordi intet væsen med humor kunne udholde at være gud.” Men som Guder hævdes at være omnipotente og uden grænser - gælder det samme så for humoren? Har den grænser? Kan der gøres grin med alt - og af enhver? og hvad med dem, der ikke griner med, når latteren brøler? Dette og mange flere sider af humorens dilemma vender vi i dagens episode af VERDENS SYV VIDUNDERE, hvor gæsten, komiker mv ANDREAS BO har sammenstykket en liste over VERDENS 7 BEDSTE VITTIGHEDER
Sep 8, 2023
1 hr 7 min
De 7 bedste rapmusikere
Gæst: Teis Zacho Kahr ThornbergRap! Hiphop! Verdens hurtigst voksende og mest sælgende musikgenre. Men også en livsstil, historie- og kulturformidling, mod- og oprørskultur og terapi og skriftestol. Dette og meget mere dykker vi ned i i dagens episode af VERDENS 7 VIDUNDERE når dagens gæst, sangskriver, producer og radiovært TEIS ZACHO KAHR THORNBERG fortæller om Rapmusikkens rødder og udvikling gennem VERDENS 7 BEDSTE RAPMUSIKERE
Sep 1, 2023
1 hr 24 min
Load more