Hvordan opdager man vold, der ikke kan ses? Og hvordan tager man den svære samtale?I anden del af Velfærdsprofetens miniserie om vold i nære relationer dykker vi ned i den fagprofessionelles rolle. Vi ser nærmere på opsporing, den svære samtale og det lange seje træk med at skabe sprækker i den normalisering, som parterne ofte bygger op omkring volden.Med i studiet er Ida Devald, underviser på Socialrådgiveruddannelsen og tidligere ansat i Dannerhuset, samt Ellen Bonde-Pedersen, leder af sundhedsplejen i Hvidovre Kommune.Denne episode er anden del af en serie på to udsendelser, hvor du i første udsendelse kan høre mere om forståelser og perspektiver på vold i nære relationer.Hvis du selv er vidne til eller involveret i vold i nære relationer, kan du altid ringe 1888 og få gratis, anonym og døgnåben rådgivning.Vært: Stine Rahr Bruzelius

I denne episode af Velfærdsprofeten dykker vi ned i, hvordan forståelsen af vold i nære relationer har udviklet sig – historisk, begrebsmæssigt og fagligt.Vold i nære relationer er i dag anerkendt som et komplekst samfundsproblem, der påvirker både voksne og børn. Men vores forståelse af, hvad vold er, hvem den rammer – og hvordan vi arbejder med den – har ændret sig markant over tid.I episoden taler vi om:hvordan begrebet vold i nære relationer har udviklet sighvorfor vold ikke kun handler om fysisk overgreb, men også om magt og kontrolhvad det betyder at arbejde med både voldsudsatte, udøvere og familier som helhedog hvordan vi i dag forstår børn som berørte – også når de ikke er direkte udsatMedvirkende:Marie Bagger, udviklings- og videnskonsulent hos LOKK (Landsorganisationen af Kvindekrisecentre)Kristoffer Gorm Sejersgaard, spykolog hos Dialog mod Vold.Denne episode er første del af en serie på to, hvor vi først ser på forståelser og perspektiver – og i næste del går tættere på praksis: opsporing, den svære samtale og tværprofessionelt samarbejde.

Hvad vil det sige at arbejde fagligt refleksivt – og hvorfor er det afgørende i professioner, hvor der sjældent findes ét rigtigt svar?I denne episode af Velfærdsprofeten taler vært Stine Rahr Bruzelius med Iben Lykkebo og Inger-Lise Petersen, begge lektorer ved Københavns Professionshøjskole, om refleksiv praksis som et centralt fagligt greb i arbejdet med mennesker. Samtalen kredser om tvivl, forforståelser, u-videndeling og perspektiver på, hvordan refleksion kan styrke både kvalitet, fagligt sprog og arbejdsglæde.Du får:viden om hvad refleksiv praksis erkonkrete perspektiver på refleksion og misforståelser om at refleksion tager tidtre centrale spørgsmål, du kan bruge til at reflektere over din egen praksisVil du vide mere? Temaerne i udsendelsen udfoldes bl.a. i bogen Professionel vejledning, som er redigeret af Inger-Lise Petersen og Bo Klindt Poulsen. 

Hvad vil det sige at arbejde med tilknytningsteori i praksis – i forbindelse med indkøring i vuggestuen, i samarbejdet med forældre eller i forbindelse med vurderinger af børns behov? - Og hvad overser vi, når vi alene kigger på barnets adfærd?I denne episode tager vi fat på nogle sejlivede myter om tilknytning og udfolder disse med et systemisk og praksisnært blik på relationerne omkring barnet. Med os i studiet er adjunkt v. Socialrådgiveruddannelsen Martina Andersson Søe, der arbejder med at forstå tilknytning som noget, der skabes i netværk – mellem barn, forældre, pædagoger og de rammer, vi tilbyder. Martina er psykolog og ph.d. i udviklingspsykologi.Du får indblik i:Hvorfor tilknytning er meget mere end voksen‑barn-relationenHvordan voksnes indbyrdes samarbejde og tillid påvirker barnets tryghedHvorfor barnets adfærd ikke altid fortæller hele historienLyt med og få inspiration til, hvordan et systemisk perspektiv kan understøtte både faglighed, refleksion og samarbejde.Velfærdsprofeten er udgivet fra Københavns Professionshøjskole.

I denne episode af Velfærdsprofeten går værten Stine Rahr Bruzelius tæt på sundhedsplejens særlige faglighed – det sundhedsfaglige blik på barnet, som både kan forebygge, opdage og skabe sammenhæng i barnets liv fra første leveår og videre gennem dagtilbud og skole. Vi undersøger misforståelserne omkring faget, om hvorfor det sundhedsfaglige ståsted er helt centralt.Gæsterne er:Anne Aggerholm Jønsson, sundhedsplejerske og ph.d.-studerende ved Center for Bedre Børneliv. Hendes projekt “Early links – stronger start” undersøger, hvordan sundhedsplejersker og pædagoger sammen kan sikre børn en bedre overgang fra hjem til dagtilbud. Læs mere om hendes arbejde her: Nyt projekt skal sikre børn en god overgang fra hjem til dagtilbud - Center for Bedre BørnelivGitte Kaarina Jørgensen, sundhedsplejerske, ph.d. og underviser på sundhedsplejerskeuddannelsen på KP. Hun har forsket i sundhedsplejerskers faglige selvforståelse i ph.d.-afhandlingen “Ingen andre har forstået os, har forstået hvor vigtige vi er – en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser”.Lyt med, og få et skarpt indblik i den sundhedsfaglige kerne, der gør sundhedsplejen uundværlig – og til de dilemmaer og muligheder, der præger faget i dag

Hvad sker der, når økonomiske hensyn påvirker juridiske afgørelser i sociale sager – også dér, hvor de ikke må?I denne episode af Velfærdsprofeten taler vi med forfatter og juridisk konsulent Britt Vonger om krydspresset mellem jura, faglighed og kommunale budgetter.Vi ser på:Hvordan økonomi “sniger sig ind ad bagdøren” i afgørelser.Hvorfor visitationsudvalg kan skabe en “black box” i beslutningsprocessen.Hvad sagsbehandlere kan gøre, når lovens intention kolliderer med økonomiske rammer.“Det er ikke tvivlen, der er problemet. Det er hvis vi lukker ned for den.” – Britt VongerPodcasten er produceret af Københavns Professionshøjskole

Hvordan kan et måltid være nøglen til livskvalitet, fællesskab og selvbestemmelse i ældreplejen? Det handler ikke kun om kalorier og kostplaner – det handler om identitet, sanselighed og relationer.I den nyeste episode af Velfærdsprofeten dykker vi ned i, hvordan mad og måltider kan blive en aktiv del af hverdagslivet frem for en passiv service. Sammen med eksperterne Lise Justesen og Gry Segoli undersøger vi, hvordan måltidet kan bruges som rehabiliterende aktivitet, skabe sociale bånd og give ældre en stemme i deres egen hverdag.Du får indblik i:Hvorfor måltidet er så vigtigt for livskvalitet.Hvordan små skridt – som at dække bord eller vælge menu – kan styrke selvbestemmelse.Hvorfor sanselige oplevelser og værtskabsroller kan modvirke ensomhed.Konkrete erfaringer fra projektet Rehabilitering 2.0 – Mad og måltider i syv danske kommuner.Hvis du arbejder med ældrepleje, eller bare er nysgerrig på, hvordan vi kan skabe mere værdige og meningsfulde måltider, så er denne episode et must.Velfærdsprofeten udgives i samarbejde med Københavns Professionshøjskole.

Hvad er leg?Det spørgsmål giver mange svar – afhængigt af, hvem man spørger. Når vi taler om, hvad leg er eller bør være i en pædagogisk kontekst, har svaret betydning. For fagpersoners forståelse af leg former børns muligheder for at lege, udtrykke sig – og for at indgå i fællesskaber. Det gælder i alle pædagogiske kontekster. I denne udsendelse af Velfærdsprofeten zoomer værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius ind på legens logik – og undersøger, hvad der sker i børnefællesskaber og i barn-voksen-relationer i en specialpædagogisk kontekst, når legen får lov at være målet.Når børn leger, deltager de i noget fællesskabende – også selvom legen ser anderledes ud, er stille, gentagende eller sensorisk. Legen skaber et rum, hvor børn kan mødes på egne præmisser, og hvor forskellighed ikke nødvendigvis er en barriere, men en del af legen.Retten til leg indgår i Børnekonventionen, og har siden 2013 været omdiskuteret ift. deltagelse, institutionelle rammer og menneskesyn. Alle børn har ret til leg. Alligevel er der børn, som alt for ofte står uden for legen, som ikke har adgang til legefællesskaber. Hvordan ser legens vilkår egentlig ud i specialpædagogiske miljøer? Og hvordan kan vi skabe plads til leg, der ikke skal føre til noget bestemt – men som har værdi i sig selv? Gæsterne er Gitte Lyng Rasmussen, lektor og ph.d. ved Pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole og Magdalena Teresa Majer, pædagog i institutionen Eventyrlandet, hvor hun arbejder i en basisgruppe for børn med autisme.Lyt med og få nye perspektiver på hvordan og hvorfor leg (også) er afgørende i en specialpædagogisk praksis.Få mere viden om leg og specialpædagogik her:Månegaard, Zanitha Hamilton, ph.d. projekt 2024-2027, Play for Diversity Flere måder at være i verden på | Designskolen Kolding Jeg vil gerne være med - Playful Learning  

I denne episode af Velfærdsprofeten undersøger Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius, hvordan fagprofessionelle bedst kan møde mennesker i sorg. Sammen med Line Engel Clasen, ph.d. og psykolog ved Det Nationale Sorgcenter samt Ester Holte Kofod, ph.d. og adjunkt ved Københavns Professionshøjskole, dykker vi ned i sorgens mange facetter og ser på, hvordan vi kan støtte uden at overskride den sørgendes grænser. Når vi som professionelle møder børn, unge eller voksne i sorg, kan det vække stærke følelser og usikkerhed. Vi vil gerne hjælpe – men hvordan? Der ligger ofte en forventning om, at vi skal kunne sige eller gøre noget, der lindrer. Det kan føre til urimelige krav til os selv, påpeger Ester Holte Kofod, der har forsket i projektet ’Sorgens kultur’ ved Aalborg Universitet. Sorg er ikke en lineær proces. Den almene forståelse, beskrevet i tosporsmodellen af Stroebe og Shut, ser sorg som en bevægelse mellem to spor: sorgen over tabet og genopbygningen af livet. Nogle dage fylder sorgen alt, andre dage er der håb og måske endda smil.Men ønsket om at "fixe" sorgen kan stå i vejen for reel støtte. I iveren efter at vise omsorg, risikerer vi at ignorere den sørgendes behov – eller vi kan ende med at gøre ingenting af frygt for at gøre det værre. Udsendelsen giver ikke færdige råd – men den åbner for refleksion: Hvordan kan vi som fagprofessionelle være til stede, uden at tage over? Hvordan kan vi støtte, uden at overskride? Lyt med, og få nye perspektiver på, hvordan vi møder sorg – både som mennesker og som professionelle.Tekster om sorg og sorgprocesser:Clasen, Line Engel og Ditte Lottrup, Børns Sorg, Månedsskrift for Almen Praksis 2025Kofod, E. H. (2023). Hvad indebærer ICD-11’s nye sorgdiagnose? Månedsskrift for Almen Praksis, 4(2023), p. 14-19. Kofod, E. H. (2021). Sorg i historisk perspektiv: Hundrede års sorgteoretiske udviklingslinjer. I Petersen, A. & Brinkmann, S. (Red.), Menneskets sorg: Om et vilkår i forandring, p. 23-44.  Aarhus: Klim. Kofod, E. H. & Brinkmann, S. (2021). Sorgens normativitet: At sørge i en lykkekultur. I Petersen, A. & Brinkmann, S. (Red.), Menneskets sorg: Om et vilkår i forandring, p. 93-114. Aarhus: Klim. Stroebe, M., & Schut, H. (2010). The Dual Process Model of Coping with Bereavement: A Decade on. OMEGA - Journal of Death and Dying, 61(4), 273-289. https://doi.org/10.2190/OM.61.4.b (Original work published 2010)

Fiktionens kraft i faglig praksis“Jeg tror virkelig på, at man bliver en bedre fagperson ved at bruge noget æstetisk i arbejdet. Litteraturen åbner et rum, hvor vi kan reflektere over vores praksis, uden at det bliver for tætpå.” -  Lektor, ph.d. Anne Suhr På velfærdsuddannelserne er faglitteraturen traditionelt den primære kilde til viden og teori. Men i mødet med praksis – som ofte er kompleks, følelsesladet og mangfoldig – kan skønlitteraturen tilbyde noget helt særligt: adgang til det sanselige, det tavse og det følelsesmæssige, som ikke altid lader sig indfange af teori alene.I denne episode af Velfærdsprofeten undersøger vi, hvordan romaner, noveller og digte kan skabe nye rum for refleksion og erkendelse i undervisningen af velfærdsprofessionelle. Sammen med ph.d. Marie-Elisabeth Lei Pihl, postdoc Købehavns Universitet på Institut for Kommunikation og ph.d. Anne Suhr, lektor på Københavns Professionshøjskole, dykker vi ned i litteraturens potentiale som fagligt redskab. Hvorfor læse?En pointe, der går igen i samtalen, er, at vi altid har os selv med i arbejdet. Omsorg er aldrig kun teknik eller teori; det er også følelser, værdier og menneskelighed. Skønlitteratur kan hjælpe os med at udforske grænsen mellem det private og det professionelle – og styrke bevidstheden om, hvordan vi kan være personlige uden at miste den faglige ramme.Marie Elisabeth peger på, at litteraturens evne til at skabe genkendelse og anerkendelse kan styrke den faglige refleksion. Hun beskriver litteraturen som et "menneskeligt mikroskop", der giver adgang til følelser, tanker og sociale gestusser, som ellers kan være svære at sætte ord på. Et digt eller en roman kan åbne samtaler, skabe debat og give stemme til erfaringer, der ellers er tavse.Når læseren ser sig selv i en karakter, åbnes der for nye perspektiver og forståelser – også af dem, der er anderledes end én selv. Det kan være med til at bygge bro mellem erfaringer og skabe grobund for empati og faglig udvikling. Professionel omsorg kræver personlig refleksionAnne Suhr bruger skønlitteratur aktivt i sin undervisning, bl.a. romanen Varme hænder af Stine Askov. Hun oplever, at litteraturen kan skabe et "mulighedsrum", hvor studerende får adgang til egne og andres følelser. Det fælles tredje, som litteraturen udgør, gør det muligt at tale om svære dilemmaer og etiske konflikter i en professionel ramme.“Vi kan tale om svære dilemmaer og følelser gennem en romanfigur eller en fortælling,  i stedet for at det bliver vores egne børn, borgere eller klienter, der er i centrum.  Det giver en tryg distance, men åbner samtidig for genkendelse og anerkendelse.”Det fælles tredje, som litteraturen udgør, gør det muligt at tale om svære dilemmaer og etiske konflikter i en professionel ramme. Litteratur som prøvehandling og professionel udviklingPå den måde kan litteraturen fungere som en form for "prøvehandling", hvor man som fagperson kan afprøve dilemmaer, følelser og reaktioner i et sikkert rum. Det giver mulighed for at reflektere over egne grænser, roller og ansvar – og måske handle anderledes i praksis. Anbefalinger til velfærdsprofessionelleFlere værker nævnes i podcasten som særligt relevante for velfærdsprofessionelle:Aabro, C., & Top-Nørgaard, J. (Red.). (2020). Mælkekassetårn: daginstitutionsnoveller. Akademisk Forlag Andersen, L. K. (2021). Den inderste kerne: en roman om Inge Lehmann. Gutkind. Askov, S. (2024). Varme hænder. Gyldendal  Gråbøl, F. (2021). Ungeenheden. Gads Forlag. Hergel, O. (2023). Jeg husker dagen som lys. Politikens Forlag. Jungersen, C. (2004). Undtagelsen. Gyldendal. Kalanithi, Paul (2020): Før jeg forsvinder. Lindhardt og Ringhof Röst, R. (2019). Grundvold. Gyldendal´ Schulman, Alex (2022): Brænd alle mine breve. Lindhardt og Ringhof Tiller, C. F (2021). Indkredsningen. Gutkind Top-Nørgaard, J., & Larsen, M. E. (Red.). (2022). En hummer kan ikke dø: noveller om social- og specialpædagogisk arbejde. Akademisk Forlag.  Yanagihara, Hanya (2016): Et lille liv. Politikens Forlag