Udsendt Af Danmark
Udsendt Af Danmark
Forsvarshistorien
Mød de udsendte af Danmark - vi samler historien fra Danmarks internationale missioner, stiller om til dem, der lige nu befinder sig i verdens brændpunkter. Vi er nysgerrige på mennesket bag uniformen, lysten, modet, karrieren, arbejdet, opgaven og meget, meget mere. Hvorfor vælger nogle at rejse væk fra familien i flere måneder? Ikke bag én gang, men gentagne gange? Hvad laver de egentlig, når de er udsendt? Hvordan er det at komme hjem? Umiddelbart bagefter - og hvordan går det, når man har været hjemme længe? Er det at være udsendt noget, der sætter sig i kroppen? Hos den enkelte? Hos alle? Lyt med og mød en lang række af de personer, som har haft Danmarks internationale missioner tæt inde på livet. Enten stået helt i front og skudt mod fjenden, truffet de svære beslutninger hjemme i Danmark og i felten eller haft den tætte og nære kontakt til de udsendtes pårørende. Følg med, når vi dykker ned i de personlige fortællinger fra Danmarks veteraner og kommer tættere på historien om Danmarks internationale indsatser i verdens brændpunkter og deres helt personlige unikke historier, som ikke er blevet fortalt før.Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/udsendt-af-danmark--4983116/support.
Sundhed i Front: Et sikkert rum
Et sikkert rum Over tre år har sygeplejerske Anette Kølstrup Hansen og læge Henrik Thiesen opbygget et særtilbud til de mest udfordrede veteraner øst for Storebælt. Det hedder ”Sundhed i Front” og bringer via helbredstjek og behandling veteraner i kontakt med den vifte af tilbud, der ellers er på området – tilbud som mange af de hårdest belastede ofte tøver med at opsøge. Kombinationen af dårligt helbred, misbrug, hjemløshed og psykiske traumer efter udsendelse til krig og katastrofe, bringer mange veteraner i ”en heksekedel”, og ved at starte med det fysiske, får lægen og sygeplejersken sat systematik i hjælpen. Søvnløshed er meget ofte det første problem, de løser. ”Sundhed i Front” udspringer af Københavns kommunes sundhedsteam, der henvender sig til kommunens hjemløse, og med afsæt i deres arbejde her fandt Anette Kølstrup Hansen og Henrik Thiesen på, at målrette initiativet til de veteraner, der selv er i risiko for at havne i hjemløshed og misbrug. Med lige dele støtte fra Veterancentret, Soldaterlegatet og Københavns kommune er det lykkedes, og før Soldaterlegatet lukkede (fordi det efter 15 år har opfyldt sit formål), nåede man at få en bevilling til yderligere tre år, så ”Sundhed i Front” fortsætter 2027 med. Håbet er naturligvis at finde fortsat finansiering herefter og også, at tilbuddet udbredes til resten af landet Forsvarshistorien fik lov at følge teamet en formiddag, hvor de holdt konsultation på Veteranhjemmet i København, og det er der kommet denne podcast ud af. Hør den her  eller find den via din yndlingsplatform.Podcasten er udgivet med støtte fra Soldaterlegatet og midler for Forsvarets Veterancentret §12 puljemidler. Vært, lyd og teknik: Peter SkautrupBecome a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/udsendt-af-danmark--4983116/support.
Jul 20, 2025
25 min
Del 2: Veteranen og den alternative behandler
Jans historie. Jan har taget kampen mod PTSD på flere fronter. Han har fundet hjælp til et liv uden medicin både gennem det etablerede system via Veterancentret, og gennem terapi hos en omstridt, alternativ behandler. Som så mange andre skulle han skubbes af en ven til at søge hjælp efter mange år i mørket – men så fik han noget, han ”kunne sætte plaster på.”  Dette er del 2 af 2 afsnit med Jan. Podcasten er produceret af Peter Skautrup for Forsvarshistorien.dk og muliggjort med støtte fra FL2025 §12 midler til styrket oplysning om danske veteraners indsats.Et arbejde, der sker i samarbejde med Folk & SikkerhedBecome a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/udsendt-af-danmark--4983116/support.
Mar 27, 2025
51 min
Del 1: I den store sø af PTSD
Jans historie. Jan har PTSD, men det må ikke styre hans liv. Det har han besluttet og gennemført – uden medicin. Han fik sine knæk flere omgange, som udsendt soldat og som fængselsfunktionær, og i flere år skubbede han advarselssignalerne til side, mens familielivet smuldrede. I denne episode får du hans historie om de hårde oplevelser og hans råd til andre.Her får du to podcasts med Jans historie, for han vil gerne have udbredt, at man kan gøre en masse for et godt liv med PTSD.Dette er del 1 af 2 afsnit med Jan. Podcasten er produceret af Peter Skautrup for Forsvarshistorien.dk og muliggjort med støtte fra FL2025 §12 midler til styrket oplysning om danske veteraners indsats.Et arbejde, der sker i samarbejde med Folk & SikkerhedBecome a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/udsendt-af-danmark--4983116/support.
Mar 27, 2025
53 min
Oplæst artikel: Miraklet i irak
Denne podcastepisode er en oplæst artikel udgivet hos Forsvarshistorien.dk.Det kan kun beskrives som et mirakel, at ingen blev dræbt, da Iran den 8. januar 2020 sendte en byge af ballistiske missiler ned over Al Asad-luftbasen. Danske soldater var på basen i forbindelse med en træningsmission, og ikke alle nåede at evakuere, da varslet om angrebet kom. Vi har talt med en af de soldater, der oplevede det på nærmeste hold.Artiklen er skrevet af journalist Peter Skaustrup.Tak fordi du lyttede med!Vært: Emilie Teknik og klip: Emilie Har du en historie, vi skal undersøge? Skriv til [email protected] a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/udsendt-af-danmark--4983116/support.
Mar 13, 2025
27 min
Kurt Mosgaard: Et utæt FN system
Til tops i FN på en lille løgn Da chefposten for FNs operation MINURSO skulle besættes i 2005, løj forsvarsministeriet bevidst om den danske kandidats rang. Det fortæller Kurt Mosgaard, manden der fik jobbet. Forsvarsministeriet vidste, at han var Danmarks bedste bud på posten, og så høj en stilling havde vi aldrig før haft i FN. Så for at matche de andre nationers kandidater, blev oberst Kurt Mosgaard i strid med sandheden præsenteret som: ”brigadegeneral på vej til udnævnelse som generalmajor.”Det virkede, og så var vejen banet for et eventyr, hvor Mosgaard satte FN i respekt i en ellers fastlåst konflikt om Vestsahara. Hør om Mosgaards gale streger i denne podcast.Podcasten er produceret af Peter Skautrup for Forsvarshistorien.dk og muliggjort med støtte fra FL2024 §12 midler til styrket oplysning om danske veteraners indsats.Et arbejde, der sker i samarbejde med Folk & SikkerhedBecome a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/udsendt-af-danmark--4983116/support.
Dec 3, 2024
27 min
Operation Green Desert - Irak 2004
I disse dage er det 20 år siden, at danske soldater i Irak bistod irakiske sikkerhedsstyrker i en anholdelsesaktion, der bragte danskerne under anklage for at have været passiv over for mishandling af fanger. Der skulle gå 18 af de 20 år, før Højesteret satte et punktum, der affærdigede, at de danske soldater skulle have haft et ansvar.18 år som kostede personligt for hovedpersonerne, og selv den danske stat, som sejrede til sidst, måtte bruge millioner på sagsomkostninger. For første gang giver chefen for det danske hold 4 i Irak, John Dalby, et interview om sagen, også om de omkostninger, den havde for ham.Vi har talt med den daværende bataljonchef John Dalby om det, der skete dengang - og de konsekvenser, det har haft for hovedpersonerne i den langstrakte sag.Podcasten er produceret af Peter Skautrup for Forsvarshistorien.dk og muliggjort med støtte fra FL2024 §12 midler til styrket oplysning om danske veteraners indsats.Et arbejde, der sker i samarbejde med Folk & SikkerhedBecome a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/udsendt-af-danmark--4983116/support.
Nov 26, 2024
1 hr 29 min
Jacob: 9 udsendelser på 15 minutter
I denne podcast kan du høre Jacob Michalsen optræde til Udsendt Af Danmark LIVE i Nakskov.Han deler ærligt ud af sine oplevelser som udsendt soldat. Med ni missioner bag sig fortæller han om de udfordringer og valg, han stod overfor, både før, under og efter sine udsendelser til steder som Mali og Afghanistan.Gennem personlige anekdoter får vi indblik i, hvad det indebærer at være udsendt, fra forberedelserne med at skrive sin sidste vilje til de barske realiteter på missionerne.Podcasten giver et ærligt, rørende og inspirerende indblik i livet som udsendt soldat, med fokus på de menneskelige aspekter og de beslutninger, der følger med.Podcasten er optaget under Udsendt Af Danmark LIVE i Nakskov d. 29. august 2024. Denne podcast er en del af "Den Gode Historie", som produceres for Folk & SikkerhedBecome a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/udsendt-af-danmark--4983116/support.
Oct 24, 2024
15 min
Martin: Krigerens tanker om at slå ihjel
Du kender måske allerede Martin. Hans historie om at træde på bombe og miste begge ben. Hvis ikke, kan du altid se hans historie om bomben til mig på Udsendt Af Danmark. Men denne gang møder du han en regnfuld aften i Nakskov, hvor han hudløst ærligt overfor et nysgerrigt publikum for første gang deler de tanker, han gjorde sig om at slå ihjel.Podcasten er optaget under Udsendt Af Danmark LIVE i Nakskov d. 29. august 2024. Denne podcast er en del af "Den Gode Historie", som produceres for Folk & SikkerhedBecome a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/udsendt-af-danmark--4983116/support.
Oct 16, 2024
18 min
Feltpræsten Viktor Graeser-Greve: Vi kan hjælpe med at få ro på det moralske kompas
Vi ved alle sammen, at det står i Bibelen, at du må ikke slå ihjel. Men det er jo det, soldater gør.Vi har mødt feltpræst og sognepræst Victor Graeser-Greve til en samtale om feltpræstens funktion i krig, om forskellige og ligheder på de såvel psykiske som moralske tanker, de udsendte soldater gør sig under en udsendelse. Feltpræstens opgave er ikke at forhindre dem i at udføre et erhverv, som de er blevet forpligtet til at bære ansvarsfuldt på deres skuldre.De udsendte har fået en opgave, der er større end dem selv - Og det er jo også at tage et andet menneskes liv som yderste konsekvens af det. Og denne opgaver kan give forskellige moralske og samvittighedsfulde kvababelser hos alle, hvor feltpræsten har mulighed for at tage en fortrolig samtale med den enkelte soldat.Lyt til podcasten og kan du genkende noget i dig selv eller får du brug for at tale med en, som ikke nødvendigvis er en psykolog, anbefaler vi dig at læse mere om mulighederne for at tale med forsvarets værnspræster.Læs mere på www.folkekirkeogforsvar.dkDenne podcast er en del af "Den Gode Historie", som produceres for Folk & SikkerhedBecome a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/udsendt-af-danmark--4983116/support.
Sep 26, 2024
40 min
Tilbage til naturen - Veteraner i Grønland
På en tur i Grønlands vilde natur får danske veteraner vigtige erfaringer med indre ro. Samtidigt dannes et samarbejde mellem Grønland og Danmark om at imødekomme grønlandske veteraner.  I Qooqqut kan man kun høre vinden. Der er ingen træer, som den kan hvisle i, så den suser blot i ørerne. Johnny Frederiksens lette, faste skridt glider nærmest helt ubesværet gennem den genstridige arktiske pil.  “Det giver virkelig noget godt til hjernen at komme ud og se hvordan naturen er. Det er simpelthen det rene guld. Jeg har sovet igennem, og det er første gang i lang tid,” siger Johnny Frederiksen.  Johnny er deltager på en tur for danske veteraner, som foreningen Veteranprojekt Grønland arrangerer. Veteranerne inviteres med til Grønland i anerkendelse for deres indsats i det danske forsvar. Men for flere af deltagerne, som lider af ptsd, har ture som denne også healende potentialer. En del af turen foregår nemlig inde i Nuuk-fjorden, langt væk fra den hverdag, som de fleste af deres udfordringer befinder sig i. At komme så langt væk kan hjælpe dem med at finde ro - en vigtig erfaring, de kan tage med sig hjem. Læs hele indlægget om Grønlands Veteraner i årets Flagdagsmagasin: Podcasten er produceret af Emil Hougaard, journalist og Peter-Bastian Halberg, som var inviteret med til Grønland på turen i efteråret 2023. Begge er civile og ikke en del af forsvaret. PRODUKTIONEmil Hougaard Bertelsen, selvstændig fotojournalist og dokumentarist & Peter-Bastian Halberg, forfatter og tidligere journalist, FN, EU og IMSBecome a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/udsendt-af-danmark--4983116/support.
Sep 3, 2024
54 min
Load more