Vært Henrik Heide Medvirkende Peter Christian Bech-Nielsen, tech korrespondent Ingeniøren I denne uges Transformator Han tror ikke på demokratiet, men på bystater styret af teknologifirmaer. Han er dybt religiøs, men går efter at leve evigt her på jorden. Han mener, at Greta Thunberg kan være antikrist. Han har fingrene dybt nede i de vestlige efterretningstjenester, og han optræder flittigt i Epstein-filerne. Han har mere end 20 mia. USD på kontoen. Han er Peter Thiel. Tysk-amerikansk tech-investor, iværksætter og politisk aktivist med direkte adgang til Trump og JD Vance. En mand med en kollossal indflydelse og - for de fleste demokratisk sindede mennesker - outrerede holdninger, der kan påvirke store beslutninger i regeringskontorerne. I den forløbne uge kom det ved et datalæk frem, at han sidder midt i et hemmeligt netværk med navnet Dialog, hvor repræsentanter for den globale politiske og teknologiske elite diskuterer globale udfordringer og opsigtsvækkende emner. For eksempel hvordan man starter en kult. Tre af navnene er danske.

Vært Henrik Heide Medvirkende Jesper Abildgaard Nielsen, vicepresident, Digitale produkter og Forretningsudvikling, Energinet Irene Livia Kruse, forsker i vejrmodeller, phd, DMI I denne uges Transformator I gamle dage havde vi store tunge turbiner på kraftværkerne, der kunne holde elnettet i balance, hvis forbruget pludseligt steg eller faldt. Men idag får vi størstedelen af vores el fra sol og vind - og her er der ingen hjælp at hente, hvis en sky pludseligt tager solen fra en stor solcellepark. Men hvis man nu kunne forudse alle skyer flere timer frem, så ville det være meget nemmere. Hør om fremtidens meterologi, hvor man med satellitter og AI kan forudse solens stråler med 10 minutters intervaller.

Vært Henrik Heide Medvirkende Camilla Mehlsen, forfatter, ekspert i digital dannelse I denne uges Transformator Børn leger mindre i dag. De er blevet markant ringere til at koncentrere sig. De har sværere ved basale færdigheder i regning og skrivning. De føler sig mere ensomme. De har sværere ved at føre en almindelig samtale med øjenkontakt. Det kan i det hele taget virke som om, at vores yngste generationer er gået i bakgear, når det handler om at beherske de fundementale vilkår i et dansk ungdomsliv. Vi taler om de to seneste generationer, generation Z og generation Alpha. Z er født mellem 1995 og 2010. Generationen der er konstant online i web 2.0, onlinegaming og sociale medier. Alpha er født mellem 2010 og 2025. Generationen der ikke kender til en verden uden skærme overalt og hele tiden. Næste generation, født mellem 2025 og 2039, hedder Alpha. Og selv om de dårligt har lært at gå endnu, så kan vi være forvissede om, at AI og stemmestyring vil være absolut definerende for deres dannelse. Hvis ikke vi skal videreføre og sandsynligvis forstærke de kognitive vanskeligheder, Z og Alpha står med i dag, kræver det en helt anden indretning af det kompas til livet, vi tilbyder dem i dag. Det kræver, at vi underviser dem i kompetencer, vi indtil skærmenes altdominerende invasion tog for givet: Koncentration, kommunikation, kollaboration, kritisk tænkning, kreativitet, kuriositet, karakterdannelse. De syv K'er kommer fra ekspert i digital dannelse, Camilla Mehlers, der er gæst i denne uges Transformator. Med sin bog Homo Futura slår hun til lyd for en ekstraordinær indsats, når det gælder digital dannelse hos de tre yngste generationer. Men vel også hos os alle, der i mere eller mindre grad kender til vigende evne til at koncentrere sig eller tænke ud af boksen. Syv K'er der meget vel kunne finde sin naturlige plads i næste uddannelses- og foleskolereform.

Vært Henrik Heide Medvirkende Emilie Berthelsen, erhvervs-ph.d., DTU Compute, Institut for Matematik og Computer Science Kjeld Jensen, lektor, SDU UAS Center I denne uges Transformator For godt et år siden gennemførte Trump den vildeste diplomatiske nedsmeltning i nyere tid lige midt i Det ovale Værelse. I direkte tv skældte han Zelenskyj hæder og ære fra. En af de ting, den amerikanske præsident vendte tilbage til et par gange, var en analogi om kortspil. »Du har ikke kortene på hånden,« lød det. Nu kommer det rolige gensvar. Ikke fra Zelenskyj selv, men fra hans ambassadør i Ukraine, Olga Stefanishyna. I CNN blev hun i den forløbne uge spurgt, om Ukraine i dag har nogen kort på hånden. »We print them,« lød svaret. Det er den kølige konstatering af, at Ukraine på USA’s anmodning i dag har en hel række firmaer til at hjælpe og rådgive den amerikanske hær, flåde og luftvåben i dronekamp og droneforsvar i den igangværende krig i Mellemøsten. Ukraine er lige nu den eneste, der kan kontrollere fremtidens krigsførelse. Kortene har skiftet hænder. En af forklaringerne skal søges i de første måneder af krigen mod de invaderende russiske tropper. Bryllupsfotografer og landmænd havde taget deres små droner med til fronten, og meget hurtigt viste de sig at udgøre et uvurderligt værktøj til indhentning af informationer om russiske troppebevægelser. I dag foregår udviklingen af droner i et tempo, hvor en ny generation af droner bliver forældet i løbet af få uger. Vi taler om innovation, der kun lader sig gøre under et kolossalt pres. I denne uges Transformator skal vi høre, hvordan det er gået så stærkt, og hvilke droner, der lige nu dominerer den ukrainske front. Og vi skal på besøg i det værksted, hvor de første danske droneoperatører lærer at bygge deres egne droner af krydsfiner, søm og skruer. For det handler ikke om at kunne styre dronen. Det handler om at forstå dronens enkeltdele og software for løbende at kunne tilpasse dem situationen.

I denne uges Transformator Elbilmarkedet er gået amok. Mere end ni ud af 10 biler, der sælges i dag, er en elbil. Og har man det mindste forstand på biler, falder spørgsmålet med statsgaranti ved de fleste sammenkomster: »Hvad skal jeg vælge - der er efterhånden så mange modeller at vælge imellem?« Læg dertil ugentlige kampagner med konstant priskrig mellem producenterne og kravet om, at man som ny elbilkøber skal sætte sig ind i en lang række nye begreber. Gustav Riegels er sådan en med forstand på biler. Ikke af profession. Bare som nørd. Da han var blevet mødt med spørgsmålet gennem flere år, fik han en ide: Hvorfor bygger vi ikke bare en kandidattest, hvor man vælger mellem de forskellige behov, man har til en ny bil? Som tænkt, således gjort. Sammen med sin makker Balder Seland har han bygget bilmo.dk hvor man guides til sit køb af elbil gennem en række valg. Sammen med resultatet får man præsenteret anmeldelser af de anbefalede køb fra Youtubekanalen Kuffert og Kørehandsker. Men det særlige er, at de to unge 20-årige iværksættere ikke var udstyret med noget forkundskab til it eller web. Men kan man prompte, kan AI gøre al arbejdet. Hør hvordan og hvorfor i Transformator, hvor vi også tester bilmo.dk. Der bliver også plads til lige at stoppe op og give en status på, hvor Natos strategi er på vej hen, efter at to isolerede episoder sætter alliancen under maksimalt pres. For det første en klar melding fra USA ved et lukket møde. For det andet en Nato-øvelse, hvor 10 ukrainske dronepiloter stoppede 2000 kampklare Nato soldater. Vært Henrik Heide Medvirkende Balder Seland, stifter af Bilmo.dk Daniel Bergsagel, programchef Ingeniøren Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTechLinks:Tyskland sætter turbo på oprustning for at overgå NATO-mål | Ingeniøren Ekspert om design af nye hjemmeværnsskibe: De er lavet til »den forrige krig« | Ingeniøren Ukrainske dronefolk slagtede NATO i øvelse: Udstiller problem for dansk militær | Ingeniøren

Vært Henrik Heide Medvirkende Rasmus Ry Nielsen, Digitaliseringschef, Teknik & Miljø, Aarhus Kommune Per Hylle, adm. direktør Nord Energi I denne uges Transformator Rundt omkring i Aarhus by står der lige omkring 22.000 træer. Det kræver sin gartner eller to at holde øje med dem alle. Får de nok vand? Tager de skade af vejsalt? Risikerer vi, at en cyklist får en gren i hovedet, hvis ikke den der gren bliver klippet? Faktisk er opgaven umulig. Med mindre man er en AI. Med en scanning af alle byens træer, skilte og anden inventar med millioner af datapunkter på hver enkelt lille del, har kommunen skabt digitale tvillinger af det hele. Nu får gartnerne af kød og blod så besked, når et træ trænger til omsorg eller beskæring. I Transformator fortæller byens digitalchef om projektet og de uforudsete fordele, der fulgte med, når hele byen ligger hos AIen. Normalt er det jo kilometer frem for minutter, elbilejere følger på deres bilapp og bilens skærm. Men Per Hylle har sat sit hus i den nordlige del af Hjørring til bilens batteri. Så nu tæller han minutterne og er klar til en dag, hvor strømmen og vandet forsvinder. I Transformator besøger vi Per Hylle for at få gode tips til alle andre, der heller ikke kan vente på, at reglerne giver elbilejere mulighed for at lade deres elbil indgå i preppingen. Og lige nu har han ved hjælp af bilen lys i stuerne og kold mælk i køleskabet de næste 120 timer.Links:Et træ i byen koster op mod 90.000 kroner - så kommune skabte 22.000 digitale tvillinger | Ingeniøren Sådan forsyner Pers elbil huset med lys og køl i fem dage | Ingeniøren

Vært Mie Stage Henrik Heide Medvirkende Thomas Græbe, it-rådgiver i Salesforce I denne uges Transformator Det lyder nærmest som brummen fra et gammelt køleskab. Hele tiden. Overalt. Det siger i hvert fald en lille del af befolkningen omkring en mindre by i det nordvestlige Sjælland. En af dem er Thomas, der har brugt talrige nætter på at jagte kilden. For om natten er alle andre lyde væk. Lyden ligger på 47 Hz. Vi er dernede hvor der er syv meter mellem toppene i lydbølgen, og det derfor er umuligt at retningsbestemme lyden. Med mindre man er Thomas, der arbejder med høreapparater og er meget stædig. Med hjælp fra sin mobil og AI gik han systematisk i gang med sin lydjagt. I denne uges Transformator er vi taget til Odsherred for at følge Thomas i jagten på de 47 Hz og for retten til stilhed. Den stilhed han flyttede på landet for at finde.

Vært Henrik Heide Medvirkende Thomas Janke, sikkerhedsarkitekt i Bestseller koncernen I denne uges Transformator Enhver stor virksomheds værste frygt er et cyberangreb, der lægger systemerne ned. Tænk bare på, hvad der skete for Mærsk for ni år siden, da en malware angreb, og hvor store dele af dens globale IT-infrastruktur skulle genopbygges fra bunden. Havneterminaler måtte lukke midlertidigt, og containere kunne ikke spores eller håndteres normalt. Medarbejdere gik over til manuelle processer med papir og telefoner. Erfaringerne herfra har Mærsk delt med resten af erhvervslivet. Så her bør de fleste sidde klar på kanten af stolen. Men når det handler om en anden trussel, der kan få lige så alvorlige konsekvenser, er alarmtilstanden noget mere lunken. Det handler ikke om IT-sikkerhed. Det handler om OT-sikkerhed - Operational Technology. Hele den fysiske del af enhver virksomhed med bygninger, maskiner, kraner, trucks. Alt der der går i stå, hvis forsyningen af el, vand og tele pludseligt hører op. Et sted har man imidlertid tænkt den værst tænkelig situation helt til ende. Den situation, hvor hele maskineriet går i stå, hvor ingen kan komme i kontakt med hinanden og hvor lyset går ud. I Bestseller koncernen er der detaljerede instrukser, hvor alle ved, hvad de skal gøre, og hvor de skal gå hen, hvis - eller når - det sker. Koncernen, der har 15.000 medarbejdere i 15 lande, skal holdes i gang. Ikke bare på hovedkvarteret i Brande. I denne uges Transformator fortæller sikkerhedsarkitekt i Bestseller, Thomas Janke, hvordan scenariet er tænkt ned i detaljen. Hvordan medarbejdernes familier er involveret, og hvordan de har deres eget soldrevne mesh-netværk klar.

Vært: Henrik Heide Medvirkende Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech Marie Münster, professor i elforsyning ved Institut for Vind og Energisystemer under DTU Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren I denne uges Transformator To helt konkrete opgaver venter den kommende regering. Opgaver som har afgørende betydning for landets sikkerhed og energiforsyning. Hør også om en mystisk tsunami, der opstår uden jordskælv.

Vært: Henrik Heide Medvirkende Kim Aarestrup, professor ved Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi ved Danmarks Tekniske Universitet. I denne uges Transformator Forskere har i årtier undret sig over, hvordan og hvorfor ålen finder vej på en 6000 km lang rejse frem og tilbage mellem vores vandløb og Sargossahavet. Med sensorer og data kan ålen nu spores. Men det åbner også nye spørgsmål. For eksempel hvorfor ålene søger ned i 1100 meters dybde om natten, når de når ud til kontinentalsoklen i Atlanterhavet. Hør Danmarks førende åleforsker afsløre ålens hemmeligheder - og de nye mysterier, der åbenbarer sig.