Teknisk set
Teknisk set
Ingeniøren
Den ugentlige podcast fra Ingeniøren, som er din tydelige frekvens i en kompliceret verden. Her går vi i dybden med de teknologiske tendenser og nyheder, som på godt – og nogle gange ondt – påvirker vores klode, vores samfund og vores daglige liv.
Starlink tænder og slukker: Rumkrigen er startet, og en enkelt programmør kan afgøre den
Vært Henrik Heide Medvirkende Jakob Clod Asmund, major i flyvevåbnet og militæranalytiker ved Center for Luft- og Rumoperationer Ditte Hjort, projektleder for naturindsatsen i Sund & Bælt Henning Mølsted, redaktionschef Ingeniøren Natacha Houlind Petersen, journalist Ingeniøren I denne uges Teknisk set Trump og Elon Musk beskylder hinanden for at stå bag den manglende satellitdækning til de kæmpende ukrainere, mens missilerne regner ned over landets største byer. Det har ikke uden grund rejst en del bekymring, at en lunefuld techmilliardær kan påvirke og måske afgøre væbnede konflikter efter for godt befindende. Men satellitter, jordstationer, servere, software og terminaler skal et system som Starlink håndteres af tusindvis af eksperter. Når systemet indgår i en væbnet konflikt, er det ikke længere et navigationssystem. Det bliver et våben. Og her er det ikke nødvendigvis toppen af organisationen, der afgør udfaldet: »Et eller andet sted i det her store system med præsidenter og CEOs sidder der en programmør, der kan have en ide om, hvem systemet skal henvende sig til. Så i virkeligheden kan han ændre bare to tal i en kodelinje - så har han ændret den strategiske virkelighed,« fortæller major i flyvevåbnet Jakob Clod Asmund i denne uges episode af podcasten Teknisk set. Som militæranalytiker ved Center for Luft- og Rumoperationer oplever han, hvordan herredømmet i Rummet er blevet afgørende for herredømmet på jorden. Eksempelvis har US Space Force for nylig bekræftet, at USA har placeret både forsvars- og angrebsvåben på lokationer i rummet: »Man skal ikke forestille sig rumkrig, hvor man ødelægger hinandens satellitter. Det vil bare skabe en masse rumskrot, der vil ødelægge rummet for begge parter. Det er våben, der kan begrænse de andres støtte fra Rummet. Man kan lave de her reversible angreb, hvor alt vender tilbage til det normale efter angrebet. Hvis amerikanerne for eksempel vil ændre våben på nogle af sine skibe, så kan de blænde russernes satellitter imens. Russerne vil vide, at det er sket. Men de ved ikke hvorfor det er sket.« »Det er det vi ser lige nu, hvor en russisk satellit har bevæget sig meget tæt på en ukrainsk satellit, der med sin radar kan se gennem skyer og mørke og dermed levere information om russiske styrker på jorden. Det er noget, russerne har planlagt i land tid.«Links:Starlink svigter Ukraines droner: Europas alternativ har lange udsigter | Ingeniøren Femern-tunnel skaber fristed for sjældne arter: Naturen får lov at invadere 30 hektar på egen hånd | Ingeniøren Digital Tech Summit | Denmark's largest expo on AI and digital transformation
Oct 21
43 min
Hackerne fortæller: Vi kunne frit bevæge os rundt på Novos servere uden at blive opdaget
Vært Henrik Heide Medvirkende Frederik Therkildsen, journalist Ingeniøren Mats Magnussen, journalist Ingeniøren Morten Andersen, journalist Ingeniøren Liv Bjerg Lillevang, redaktør EcoTech I denne uges Teknisk set Da hackergruppen Fulcrumsec brød ind hos Danmarks største virksomhed, havde de rigtig god tid. Den langstrakte operation, hvor angriberne frit kunne bevæge sig rundt i Novos cloud-infrastruktur, stod på i månedsvis, uden at Novo for alvor opdagede det. Alvoren gik først op for Novos ledelse, da hackerne henvendte sig med et krav om 25 mio. dollars for ikke at offentliggøre de 700.000 filer, de havde hentet ned. Beløbet var nøje udregnet ud fra den bøde og det tab, virksomheden risikerede at stå med. Hackerne havde nemlig udviklet en AI, der kan systematisere de enorme mængder data, forklare indholdet og anslå værdien. Ingeniøren har interviewet hackerne, der åbenhjertigt fortæller, hvor dårlig sikkerheden er hos Novo, hvordan angrebet foregår, og hvilket etisk kompas de mener at navigere efter i jagten på millioner af dollars. Det har i det hele taget være store hackeruge med det meget omtalte datatyveri fra cpr registeret. Men vi savner svar på det mest nærliggende spørgsmål - teknisk set: Hvorfor bruger vi overhovedet personnummeret til identifikation, når det oprindeligt slet ikke var tanken? Opgaven i 1968 lød på at få styr på den nye kildeskat og sikre sig, at det nu var den rette patient, der lå på operationsbordet. Noget gik galt undervejs. Ugens pletskud og kortslutning handler om rådnende hvaler og revnede togskinner, tør vi godt afsløre.Links:Novo-hackere i spektakulært interview med Ingeniøren: Sådan bruger vi AI til at angribe store virksomheder | Ingeniøren Hackere huserede i Novo-systemer i op mod tre måneder | Ingeniøren Gør CPR-registret til en telefonbog | Ingeniøren Erfaren hacker undrer sig: Her burde alarmen være gået i 10 dages CPR-tyveri | Ingeniøren Milliardinvestering slår revner efter syv år: Hurtigtog tvinges ned i fart | Ingeniøren Professor vil gerne være 'kadaver-turist': Derfor er det god naturforvaltning at lade strandet hval ligge | EcoTech Digital Tech Summit | Denmark's largest expo on AI and digital transformation
Oct 9
30 min
Jorden drejer hurtigere, og nu kan vi blive nødt til at fjerne et sekund
Vært Henrik Heide Medvirkende Mads Oddershede, journalist Ingeniøren Katrine Juel Friis, journalist Ingeniøren Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren Michael Rothenborg, redaktør WaterTech Sebastian Christensen, redaktør MobilityTech I denne uges Teknisk set Det lyder som en diskussion i en gammelt Monty Python-sketch: Jorden er af en eller anden grund begyndt at dreje hurtigere, hvor den førhen drejede langsommere og langsommere. Så nu må vi vælge mellem at fjerne et sekund eller lægge en time til. Men den er god nok. For 500 mio. år siden roterede Jorden så hurtigt, at døgn kun varede 21 timer og 47 minutter. Så derfor har man gennem årene måttet tilføje et skudsekund, så vi kunne være sikre på at have Solen højest på himlen ved middagstid, og astronomerne kunne hitte rede i, hvor de skulle pege kikkerten hen. Forklaringen er, at Månen fjerner sig fra Jorden med fire centimeter om året. Forklaringen på, at Jorden nu sætter farten ned, skal ikke findes på Månen. Problemet er her nede hos os selv. I ugens Teknisk set leder vi efter forklaringen. Vi skal også høre om, hvordan to regioner herhjemme har fodret en amerikansk AI med data fra børnepsykiatrien uden at sikre data på forhånd. Og vi skal høre, hvorfor i alverden man ikke bare kan lave en app, hvor ejere af elbiler kan booke en parkeringsplads med ladestander. En sær paragraf i færdselsloven forhindrer det.Links:AI har haft adgang til over 100.000 beskeder med fortrolig data om danske patienter: »De overtræder reglerne med åbne øjne« | Ingeniøren AI-databrud ryster Ditte: »Jeg frygter, hvad der er delt om mit barn« | Ingeniøren Lovgivning spænder ben for grønt tiltag på Frederiksberg: »Vi får ikke engang lov at prøve det af« | MobilityTech Gammel beton og genbrugsgranulat kan rense fosfor og tungmetaller ud af vejvand | WaterTech Uventede ændringer i Jordens rotation: Overvejer kontroversiel løsning for at undgå it-koks | Ingeniøren
Oct 2
36 min
Techbosser advarer om, at deres AI kan udslette os. I virkeligheden handler det om noget helt andet
Vært Henrik Heide Medvirkende Louise Olifent, journalist Ingeniøren Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent Ingeniøren Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech Luna Thomsen, Journalist ingeniøren I denne uges Teknisk set AI-modellers udvikling er så fremskreden nu, at der er en reel chance for, at de udsletter menneskeheden. Eller som Elon Musk siger, så svarer udviklingen af overmenneskelig intelligens svarer til "at tilkalde dæmonen." Sådan lyder opråbet fra en række af de største og mest magtfulde techbosser i verden. Først og fremmest Anthropics topchef Dario Amodei, verdens rigeste mand Elon Musk og OpenAI-boss Sam Altman. De melder sig nu klar til at sænke farten i udviklingen af kunstig intelligens og taler om behovet for lovgivning, kontrolmekanismer og transparens. Og alt det ville for så vidt være fint, hvis ikke det var fordi, at de selvsamme techbosser hidtil har bekæmpet alt, der hindrer udviklingen af deres modeller. Og i deres oplæg har især Elon Musk talt om, hvordan AI vil helbrede sygdomme, læger ikke kan få bugt med - eller hvordan alle på kloden ligefrem bliver velhavende. Så hvorfor advarer de pludseligt mod alt det, de hidtil har fremhævet som vores redning? Det handler om penge, og det handler om at flygte fra ansvaret. Vi forklarer, hvordan det hænger sammen i denne uges Teknisk set, hvor vi også skal besøge de mennesker rundet om i landet, der kan se frem til at blive naboer til gigantiske, elslugende datacentre. Til sidste ugens pletskud og ugens kortslutning. Det kommer til at handle om droner over danske vandløb og helikoptere over russiske fregatter.Links:Hård kritik af Forsvarets farlige helikopter-operationer: »Helt forkert i mine øjne« | ResilienceTech Eksperter om helikopter-hændelse: »Bliver man for irriterende, så er der nogen, der slår fra sig« | Ingeniøren Se billeder og video: Sådan afslørede vi landmænds lovbrud i store dele af Danmark | Ingeniøren — biologer, sportsfiskere, kommunale vandløbsmedarbejdere Vi var ude med drone igen - denne gang i Holbæk: Også her pegede alt på et hav af overtrædelser | Ingeniøren Landmænd over hele landet bryder loven: Pløjer kilometer efter kilometer helt ud til vandløb | Ingeniøren — EU’s vandrammedirektiv trådte i kraft i 2000, og målet dengang var, at medlemslandene som minimum skulle have opnået god økologisk og kemisk tilstand i alle vandløb, søer, kystvande og grundvand inden udgangen af 2015.  Denne deadline blev dog forlænget med 11 år, og målene skal dermed være opfyldt inden udgangen af 2027.  Datacentre skaber vrede i hele verden: Men på Lolland gør en særlig aftale naboerne glade | Ingeniøren Stor datacenter-mystik på Lolland: Hvem skal være vores nabo? | Ingeniøren Altman og Musk vil sætte AI-udviklingen på pause: Ligner mere økonomiske kvaler end dommedag | Ingeniøren — AI-modellers udvikling er så fremskreden nu, at der er en reel chance for, at de udsletter menneskeheden. Sådan lyder opråbet fra Anthropics topchef Dario Amodei, verdens rigeste mand Elon Musk og OpenAI-boss Sam Altman. De melder sig nu klar til at sænke farten i udviklingen af kunstig intelligens og taler om behovet for lovgivning, kontrolmekanismer og transparens. Og alt det ville for så vidt være fint, hvis ikke det var fordi, at de selvsamme techbosser hidtil har bekæmpet alt hvad, der standser udviklingen af deres modeller.
Sep 25
34 min
Nye biler overfører ekstra data: Sådan undgår du det
Vært Henrik Heide Medvirkende Kasper Riising, fotograf Ingeniøren Bjørn Godske, journalist Ingeniøren Ulrik Andersen, redaktør BuildingTech Michael Rothenborg, redaktør WaterTech I denne uges Teknisk set (Tidligere Transformator) Det er blevet standard, at man med en ny bil også får en ny app til mobilen. Her kan du styre opladningen, opvarmningen på kolde vinterdage eller bare se, hvor den holder. Men den holder også øje med, hvordan bilen har det, og hvornår den trænger til at komme til service. Det sørger producenten for. Men nu viser det sig, at bilsælgerne herhjemme sætter en dobbelt datatransmission op fra nye biler. Det opdagede en af af kollegerne på redaktionen, da han smed et udskrift af 'Terms and conditions' i en sprogmodel for at få opklaret, hvad det var værkstedet havde tilbudt ham. Til sin store forbavselse opdagede han, at værkstedet havde sat en dongle i bilen, der kunne sørge for datatransmissionen. Hør hele historien og få en forklaring på, hvad værksted, fabrik og forhandler kan få ud af de mange data. Og hør hvordan man undgår det i ugens episode af Teknisk set. Både ugens pletskud og ugens kortslutning kommer fra byggeriets verden. På havnen i Lemvig har de bygget et hus, hvor det ikke handler om at holde vandet ude, når stormfloden kommer. Her er et bud på et hus, hvor vandet lukkes ind, når det stiger. Knap så smart er det på Østerbro, hvor en ny og smart brolægning skulle klimasikre området og samtidigt redde træerne i vejkanten. I stedet fik beboerne vand i kælderen.Links:Københavns Kommune lovede bedre afvanding - men øgede tværtimod husejeres risiko for oversvømmelse | WaterTech Tester nyt forsvar mod oversvømmelse: At lade vandet flyde ind | BuildingTech Elbiler skal bruge dine data for at tjene penge: Derfor fik Ingeniøren pludselig en ekstra GPS | Ingeniøren
Sep 18
31 min
Astrid forsker i læring: AI eroderer vores faglighed og fordummer vores børn
Vært Henrik Heide Medvirkende Astrid Galsgaard, teknopsykolog og blogger på ing.dk Bjørn Godske, journalist Ingeniøren Ulrik Andersen, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator »Vi lærer ikke at cykle ved at læse om det. Vi må op på cyklen, falde, rejse os og prøve igen. Nogen kan bære cyklen op på bakken for os, men det lærer vi ikke at cykle af. Og dét er kernen i problemet med AI og læring: AI kan levere resultatet uden processen – men det er netop processen, den langsomme, ofte frustrerende kamp med et stof, der ikke vil makke ret, der former os.« Sådan skriver teknopsykolog Astrid Galsgaard i sin blog Teknopsykologens Briks her på sitet. Som forsker i menneskers relation til kunstig intelligens har hun i omfattende feltstudier set, hvad der sker for os som fagpersoner, når AI’en bliver en tæt samarbejdspartner. I denne uges Transformator fortæller hun om sine fund. En af overraskelserne herfra viser, at det slet ikke er angsten for at miste jobbet til en bot, der forfølger os ind i AI-alderen. Vi er bange for at blive overvåget. Men vi er især nervøse for, om vi som fagpersoner kan blive stillet til ansvar for beslutninger, når de helt eller delvist bygger på en algoritme, vi ikke forstår. Og for at gøre truslen mere nærværende, så vil samarbejdet med AI gøre det vanskeligere for os at tage beslutninger. Især for eksperter. For vi er i gang med at lægge alle de kedelige rutineopgaver over til AI’en. Men sagen er, at hvis ikke vi langsomt lærer os den komplekse faglighed ved at fuldføre de mange rutineopgaver, der ligger til grund for enhver kunnen, så kan vi ikke blive dygtige. Mennesker har brug for friktion. Det kan være i form af en kollega, der er uenig med os, eller en opgave, der er svær eller kedelig, og hvor vi føler lettelse og glæde, når vi har klaret den. Det er det, vi nu kan konturerne af i de nedtrykkende pisa undersøgelser, der udkom for den danske folkeskole i den forløbne uge. Hvis ikke man falder på cyklen nogle gange, så bliver man aldrig cykelrytter. Eller bare en cyklist, der klarer sig marginalt bedre end turister i den købenavnske trafik. Hør teknopsykologens diagnose af vores faglighed og vores børns evne til at lære i ugens Transformator, hvor vi også skal kåre ugens pletskud og ugens kortslutning.Links:Knap 200 nybyggede boliger skal rives ned i København: Læs forklaringen her | Ingeniøren Mærsk satser på 35 meter højt sejl: Magnus-effekten skal skubbe containerskibe frem | Ingeniøren Hvem snyder vi egentlig, når vi lader AI gøre tænkearbejdet for os? | Ingeniøren Digital Tech Summit | Denmark's largest expo on AI and digital transformation
Sep 11
33 min
Kvælstofkampen kører på både fakta og fup
Vært Henrik Heide Medvirkende Andreas Okholm, CEO KiteX Frederik Skovgaard, COO KiteX Live Bjerg Lillevang, redaktør EcoTech Bjørn Godske, journalist Ingeniøren Frederik Marcher Hansen, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator Det gik hårdt for sig under torsdagens afsluttende debat i Folketinget op til vedtagelsen af den nye gødskningslov, der skal bremse landbrugets udledning af kvælstof. Både inde i salen og udenfor på slotspladsen, hvor landmænd ankom i traktorkonvoj og grønne kasketter med påskriften FYRET AF STATEN. Egentligt er landspolitikernes sommerferie slet ikke slut. Men her var de indkaldt til den ekstraordinære og højlydte debat, fordi det juridiske fundament skulle på plads for at kunne vedtage loven med virkning fra 1. januar. Mange skarpe ord er faldet. Men mange falske eller bare fordrejede fakta er også drejet gennem spinmaskinerne. I denne uges Transformator samler vi lige op på, hvad der er op og ned i den her sag. Hvor meget forurener landbruget egentligt? Får vi nu rumænske indholdsfortegnelser på vores madvarer i køleskabet? Er det slut med danske gulerødder? Hvorfor kan landmændene ikke bare tage prøver på deres egen mark? Og hvad så nu? Vi skal også se på en meget lovende husstandsvindmølle, der lige nu står og snurrer DTU Risø Campus, og som snart kommer på markedet. For 165.000 kr. vil det være muligt indenfor en dag at købe og opstille en vindmølle på egen grund, der leverer 15.000 kWt årligt. Endelig introducerer vi et nyt element i Transformator. Vi skal kåre ugens pletskud og ugens kortslutning. Pletskud går til en god løsning på et reelt problem. Kortslutning går til en løsning, en dims eller et projekt, der bare er skudt helt ved siden af. Hør de første modtagere af de ædle priser.Links:Den bøjer i vinden som en flagstang: Ny dansk vindmølle kan stilles op på en dag | GridTech Lokale treparter har stadig vigtige opgaver foran sig: ‘Afgørende at få landbruget med igen’ | EcoTech Ministerium skød skævt med gasrør til Lolland: »Nu ser det endnu dummere ud« | Ingeniøren Magtfuld topfigur benægter »fadæse«: Milliarddyrt gasrør vil forløse grønt eventyr | Ingeniøren Forsker træt af landbrugets løgne på sociale medier: »Det provokerede mig helt vildt« | Ingeniøren Grønne bønder slår igen: »Man kan sagtens leve af et miljøvenligt jordbrug« | Ingeniøren Landbrugets kvælergreb løsnes, men havet må vente årtier på at trække vejret | Ingeniøren
Sep 3
31 min
Selvkørende biler er bare noget, vi leger
Vært Henrik Heide Medvirkende Thomas Djursing, journalist Ingeniøren Jeppe Findalen, journalist Ingeniøren Louise Olifent, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator I Disneys version af Pinocchio er det Den blå Fe, der gør trædukken uafhængig af dukkeføreren. Nu kunne han bevæge sig helt uden kontrol eller hjælp. Hvis de selvkørende biler skal opnå det samme inden for bare en overskuelig årrække, skal producenterne finde frem til feen. For selvom de fremviser biler, der kører omkring i diverse hovedstæder uden chauffør, så sidder der faktisk en skyggechauffør et eller andet sted i verden. Måske en teenager med rat og pedaler i Filippinerne. Selvom OpenAI’s topchef, Sam Altman, hævder at hade reklamer, så har han lige hældt dem ind i ChatGPT herhjemme. Firmaet påstår, at det ikke påvirker de svar, vi får. Men tør vi stole på algoritmens black box, mens vi sidder og fører personlige samtaler og prompts med sprogmodellerne? Fingeraftryk er ofte politiets vigtigste kriminaltekniske redskab, men de har svært ved at anvende dem, fordi det er lykkedes at slette koderne til titusindvis af fingeraftryk. Så nu kan mordere og voldtægtsforbrydere gå frit omkring, fordi en migrering af data ikke lige gik som planlagt. I denne uges Transformator ryster vi på hovedet af biler, advarer mod ChatGPT og undres over politiets hemmeligholdelse af egne fejl. Links:Omfattende fejl i politiets fingeraftryksregister - gerningsmænd kan være gået fri | Ingeniøren Efter afsløring af it-fejl hos politiet: Stikprøve gav match i 35 straffesager | Ingeniøren Tidligere drabschef kræver svar om it-fejl: Hvor mange sager har man misset? | Ingeniøren Fingeraftryks-sag skaber vrede på Christiansborg: »Retssamfundet fejler helt i øjeblikket« | Ingeniøren Minister går ind i fingeraftryks-sagen: Kræver redegørelse fra Rigspolitiet | Ingeniøren Skarp kritik af Rigspolitiet: Hemmeligholdt alvorlig fejl for tilsyn i mere end to år | Ingeniøren Politiet syltede sprængfarligt notat om fingeraftryks-fejl: »Fuldstændig vanvittigt« | Ingeniøren ‘Selvkørende’ biler er noget vrøvl: Fjernbetjente chauffører styrer med rat eller trykker på knapper | Ingeniøren Digital Tech Summit 2026 | Early Sign-up Teslas hovedpine – Robottaxien mister passagerer og kører på forkerte veje | Ingeniøren Robotterne når til Europa: Selvkørende taxaer ruller snart ud på Münchens gader | Ingeniøren Førerløse taxier i København skal granskes: »Vi skal ikke have en tilfældig gut med joystick, der styrer 40 biler« | Ingeniøren
Aug 28
38 min
Krænkerbrillen der ramte en shitstorm
Vært Henrik Heide Medvirkende Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent Ingeniøren Mats Magnussen, it-journalist Ingeniøren Lucas Heide Brodersen, gymnasieelev I denne uges Transformator Sjældent har et nyt stykke elektronik mødt så heftig modvind fra start. Meta brillen blev ellers introduceret af firmaets topchef Mark Zuckerberg som den gadget, der skal overtage vores online liv, hvor mobiltelefonen i hans øjne er utilstrækkelig. I flere interviews fortæller han, at mobilen i fremtiden bliver i lommen eller derhjemme. Men nu bliver det sværere og sværere for Zuckerberg at holde armene i vejret, fordi brillen bredt set kritiseres for at udgøre en voldsom trussel mod privatlivets fred. Herhjemme er en reklamekampagne for brillerne hos Euroman og Eurowoman stoppet, mens influencerne Sus Wilkens og Cecilie Haugaard har valgt at slette deres reklameopslag på Instagram, betalt af Synoptik. Snart blev den bedre kendt som krænkerbrillen, stalkerbrillen, pervert glasses. En lang række britiske pubs, spillesteder og biografer har nu meldt ud, at de vil formene dem adgang, mens det norske datatilsyn overvejer helt at forbyde dem. Dette er kun starten på et nyt teknologikapløb, der for alvor skydes i gang når Apple og Google til efteråret planlægger at gå i markedet med deres smartglasses, der ligesom næste generation af Meta brillen vil være udstyret med display i brillen. Spørgsmålet er blot, om lovgivning og folkelig modstand vil begrave de nye gadgets, som det skete med Google første forsøg med en smartbrille, der blev trukket tilbage i 2015 efter en lignende modstand mod produktet, der dog også led af et klodset udseende og en alt for høj pris til almindelig konsum. Transformator har i denne uge taget brillen på næsen, testet mulighederne og sendt et kritisk blik igennem dem.
Aug 21
29 min
60 år gammelt sovjetisk panser hitter: Sendes til fronten i Ukraine
Vært Henrik Heide Medvirkende Allan Pedersen, ejer af Panzermuseum East I denne uges Transformator Det her er tungt, sovjetisk panser. I1967 var det østblokkens teknologiske spydspids. Et BMP-1 køretøj, der med en 73 mm-kanon på toppen kunne transportere otte infanterister til og fra frontlinjen, hver med sit eget lille periskop. Kampvognen kom heldigvis aldrig i kamp, fordi den kolde krig som bekendt tøede op. Men i dag er den i kamp ved den ukrainske front efter årtiers liv som museumsgenstand ved Panzermuseum East på Sydsjælland. Man skulle tro, at moderne kampvogne med radar, satellitforbindelse, nye kanoner og al den udvikling, vi har gennemført siden den kolde krig, nemt skulle kunne sætte et 60 år gammelt bæltekøretøj ud af spillet. Men i virkeligheden forholder det sig anderledes. Gammelt, analogt udstyr, der nemt lader sig reparere har vist sig at have et forspring, når først kampen er i gang, og tingene begynder at gå i stykker. På museet står en dublet til fremvisning, fuldt funktionsdygtigt, hvis vi lige ser bort fra kanonen, der er gjort ukampdygtig med en rille i løbet og en svejsning i bundstykket. Kom med ombord i BMP-1 i denne uges Transformator og kom med tilbage til den kolde krig, hvor atommissiler var rettet mod alle større danske byer, og hvor panser blev bygget til at holde.
Aug 17
27 min
Load more