
Set på overfladen er der ikke meget, der taler for, at en skægget jyde og en tidligere militærmand fra Storkøbenhavn kan finde sammen om ret meget. Men skindet bedrager, for det er lige præcis, hvad der skete. Det var nemlig et sammentræf af de gode, da Rune Falch Yates og Knut Korczaks veje krydsedes, en dag i Rødovre. Rune havde længe haft lyst til at prøve kræfter med Europas hårdeste trail på Korsika, den 180 km lange GR20. GR20 er ikke bare kendt for sværhedsgraden, men også for længden. Den normale tid at gennemføre på er 15 dage, men Rune havde andre planer. Da han nævnte det for Knut, sagde han: Jeg er klar. Og sådan blev det. I sommeren 2016 tog de afsted og her er deres fortælling. — Håndbogen som Knut og Rune refererer til er Cicerone Guides’ GR20: The High Level Route
Sep 11, 2016
1 hr 20 min

Når danskere tager til Peru for at løbe Jungle Ultra, så er der efterhånden tradition for et godt resultat. Ikke færre end fire danskere har vundet det 5 dage lange løb, det går gennem jungle, floder og grusveje. Kristina Schou Madsen stod i juni på startlinjen og havde alt andet end en sejr på dagsordenen. Hør, hvordan det gik Kristina - som blandt andet tilmeldte sig
Aug 16, 2016
1 hr 24 min

Velkommen til sommerferieudgaven af Trailcast! Forleden var jeg med familien på Klitmøller Strand. Vinden var hård og bølgerne høje, og det er præcis sådan de gerne vil have det på stranden, der i surferkredse er kendt som 'Cold Hawaii'. Klitmøller tiltrækker surf ridere, windsurfere og kitesurfere fra hele Europa. Og så alle os turister, der bare kan lide at blive blæst godt igennem og få lidt underholdning samtidig. Dagens episode foregår også på Hawaii, om end den Hawaii, hvor man ikke skal have våddragt på for at holde varmen. Det er nemlig her, at 100-miles løbet HURT 100 afholdes hver januar. Og i år fik Claus Rasmussen - eller Posemand, som du måske kender ham - en af de eftertragtede pladser til løbet. Hør, hvordan det gik i det løb, som indtil for nylig var det hårdeste, Claus nogensinde havde løbet.
Jul 21, 2016
48 min

Vi samler op på et fantastisk år for den danske landsholdsløber, Katrine Villumsen. Efter en alvorlig skade i august 2015 (som du kan høre om i episode 51), gik det fremad for Katrine, der blev stærkere og stærkere. I starten af 2016 flyttede hun til Schweiz og begyndte at træne bjergløb på fuld tid. I juni havde hun sit hidtil bedste løb ved ResegUp i Italien, hvor hun trods en skadet ankel klarede at vinde løbet - i rekordtid. Hør blandt andet, hvordan man fejrer løbere i Italien - det er noget anderledes, end hvad vi er vant til herhjemme!
Jul 6, 2016
21 min

Da Maria Bonne i 2014 fik sig en coach, skete der ting med hendes løb. Flere af jer har set Maria på skamlen ved Hammer Trail og andre løb. Og da Marathon des Sables dukkede op som en mulighed, slog hun til. Det legendariske etapeløb i Marokkos ørken blev i år gennemført for 31. gang. Med 257 kilometer var løbet i år længere end normalt, men Maria var velforberedt, både fysisk og mentalt. Mens andre måtte have lægehjælp eller helt gik ud af løbet, bed Maria tænderne sammen og satte et ben foran det andet.
Jul 4, 2016
1 hr 3 min

Al Andalus Ultimate Trail er et 230 kilometer langt etapeløb over 5 dage.
Det er et lille løb, som finder sted i Andalusiens bjerge, ikke langt fra Malaga.
Løbet har alligevel tiltrukket flere danskere og i år var Vibeke Bache med for første gang, sammen med sin barndomsveninde, Susanne Juul Hastrup.
Begge var de i god form, men varmen og de mange kilometer blev stadig en hård modstander.
Sep 8, 2015
1 hr 6 min

Der er bjergløb og der er Bjergløb.
Katrine Villumsen fra København tager en gang om måneden til udlandet for at træne i bjergene.
Ved et tilfælde blev Katrine udtaget til at repræsentere Danmark ved EM i bjergløb på Madeira i år, og gjorde det rigtig godt.
Men årets store begivenhed var Dolomite Skyrace med 10.000 højdemeter opad og 12.000 højdemeter nedad.
Næsten i mål havde Katrine et alvorligt styrt. Hør hvordan det endte.
Aug 22, 2015
55 min

20-årige Aske Christensen har sat et år af til at løbe Danmark rundt - med den ene fod i vandkanten.
Det er 7.000 kilometer i alt.
Aske tager også så mange af de små øer med, som han kan.
Projektet startede for alvor ved den dansk-tyske grænse i begyndelsen af Juli 2015, og da jeg snakkede med Aske, var han nået til Vedersø Klit, hvor han holdt hviledag.
Hør, hvordan Aske kom i gang med det projekt.
Aug 7, 2015
49 min

For Carsten Nøhr Nielsen kom det som en uventet overraskelse, da han to dage inde i det ugelange og meget hårde etapeløb, Crossroads Portugal, pludselig så sig selv i spidsen af løbet.
Carsten havde planlagt en oplevelsestur, men nu fik han blod på tanden og besluttede at gå efter sejren.
Det blev en hård omgang, fuld af udmattende etaper og Carstens manglende erfaring med løb, hvor man selv skal bære det hele gav ham udfordringer.
En spændende fortælling om at kunne række længere end man selv troede.!
Jun 5, 2015
1 hr 34 min

Firkløver Ultra Trail lød som en tur i parken. Bevares, 50 miles skal man ikke kimse af, men på det lækreste spor i Nordsjælland og omegn!
Vejrudsigten for 2. pinsedag lovede gråvejr og en smule regn, men også håbet om at se solen op ad dagen.
Den var der mange, som hoppede på - mig selv inklusiv.
Jeg tænkte, at denne gang skulle jeg ikke snydes af varmen så jeg besluttede at 1 lag var rigeligt. Jeg havde jo også jakke i vesten, hvis det skulle blive koldt.
Denne gang var jeg velforberedt, så hvad kunne overhovedet gå galt?
May 30, 2015
48 min
Load more
