
Det er flere børn end man lige aner, der oplever, at have en mor eller far i et fængsel. Omkring 5-6 % af en børneårgang oplever på et tidspunkt gennem deres barndom, at mor eller far er frihedsberøvet på grund af kriminalitet Det kan være enormt svært for et barn at forstå, at ens nærmeste omsorgsperson pludselig er væk, og endnu sværere at forstå, at det skyldes, at far eller mor har gjort noget, man i høj grad ikke må. Hvad siger man til barnet? Og hvordan passer man på familien, imens far eller mor sidder i fængsel? Det spørger vi "Savn" om, der er en pårørendeforening, der snart har eksisteret i 20 år og derved gennem generationer har hjulpet børn og voksne igennem det faktum, at ens hustand er splittet ad pga. en forbrydelse.
Mar 15, 2023
58 min

De fleste kærlighedshistorier starter som en drøm, men desværre er der nogle af dem, der ender ud som et mareridt. Det er estimeret at ca. 118.00 kvinder hvert år udsættes for vold i deres parforhold. Ligesom man vurderer, at 20 % af alle børn har oplevet fysisk eller psykisk vold i deres nære relationer. Det er en barsk virkelighed, men vi er nødsaget til at tale om det for at få nedbragt den skam, der meget ofte er forbundet med at være offer for voldsudøvelsen.Vi har derfor invitereret psykolog Therese Aas Schultz fra Danner til en snak om, hvordan man hjælper de voldsramte kvinder, og hvordan de kan hjælpe sig selv. Vi taler endvidere om psykisk vold, og hvordan det kommer til udtryk. Udover at fungere krisecenter varetager Danner løbende rådgivning til både de voldsramte kvinder og deres pårørende.
Mar 8, 2023
50 min

Både Stine og Tina er vokset op i en familie, hvor et handicap har fyldt meget af deres barndom. Ikke hos dem selv, men hos deres brødre.Tinas bror har infantil autisme og Stines bror døde efter et helt liv i en kørestol. Det er ofte en stor bekymring at have et barn med et handicap. Ikke kun pga.barnet selv, men i lige så høj grad på grund af barnets søskende som i perioder kan stå i skyggen for det handicap, der kan overskygge alt andet. I afsnittet taler vi med psykolog Annette Due Madsen, der både har faglig og personlig erfaring med emnet. Hendes søn har et udviklingshandicap og desuden har hun dedikeret sit eget arbejdsliv til blandt andet at hjælpe de familier, der står med et handicap tæt på livet.
Feb 28, 2023
1 hr 6 min

Vi skal ikke mange år tilbage før børn med ADHD blev betegnet som hyperaktive børn eller børn med damp. I dag ved vi, at opmærksomhedsforstyrrelser ikke nødvendigvis har noget med hyperaktivitet at gøre. Desværre er ADHD stadig en diagnose, der er forbundet med både misfortåelser og myter.I afsnittet taler vi med Marie Stegger Sørensen fra center fra ADHD. Vi taler om, hvordan ADHD kan føles, hvordan det bliver diagnosticeret, og hvordan man som forældre kan understøtte en hverdag for et barn eller en ung med ADHD.
Feb 22, 2023
58 min

Alle børn gør i perioder atypiske ting. Nogle børn begynder måske pludselig at lave mærkelige bevægelser med hovedet, ligesom nogen, som i Tinas eksempel, pludselig ikke kan gå en strækning uden at deres krop skal ud i mærkelige gentagelser, der kan værke mærkværdige og ukontrollerbare for barnet. Vi oplever generelt en stigning i tics, når det kommer til vores børn. Men hvad er tics og hvad er bare en (dårlig) vane? Og hvornår bør man som forældre reagere? Til at svare på det har vi besøgt Tourettes klinikken på Herlev Hospital, hvor overlæge og PhD Nanette Debes gør os klogere på, hvornår man skal reagere, og hvordan man kan afhjælpe.
Nov 15, 2022
34 min

Tidligere i år underskrev 1000 psykologer en erklæring til politikerne: "Børn og unge mistrives, og vi er dybt bekymrede" Vi ser nemlig flere og flere børn og unge med ondt i sjælen og med dårligt selvværd, men hvorfor? Handler det om vores samfundsmodel? Handler det om vores opdragelse? Eller handler det om en verden i krise? Hvad det bunder i, forsøger vi at finde svaret på sammen med psykolog Rikke Papsøe. Rikke hjælper os med at forstå, hvordan vi kan hjælpe vores børn i en utryg verden, og hvordan vi får skabt små individer med et sundt selvværd.
Nov 9, 2022
58 min

Familieretshuset blev oprettet den 1. april 2019. De familieretlige forløb om blandt andet forældreansvar og skilsmisse starter alle i Familieretshuset. I afsnittet har vi besøg af psykolog Anna-Sophie Trolle Vahl, der har en baggrund som psykolog og som funktionsleder i Familieretshusets. børnesagkyndige fagkontor. Hun sætter ord på, hvad og hvordan man kan anvende Familieretshuset, hvis man står i en skilsmisse, hvor man har brug for hjælp omkring ens børn.
Nov 2, 2022
53 min

Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser hos børn. Flere og flere børn har perioder i deres liv, hvor angsten bliver invaliderende for deres hverdag. Men der er heldigvis hjælp at hente.Psykolog Søren Benedikt Pedersen giver i dette afsnit sine bedste redskaber til at hjælpe barnet. Søren driver den børne- og ungepsykologiske klinik CoolKids, hvis vision er at oversætte den viden, vi som samfund producerer på universiteterne, til et jordnært og tilgængeligt sprog, der kan hjælpe både børn og familier i hverdagen, når angsten fylder.
Oct 26, 2022
1 hr 4 min

I 2016 fik Kirstens mand diagnosen ALS, der er en sygdom uden håb for overlevelse. Som mor, blev det hendes allervigtigste opgave at passe på deres to døtre. Det blev hendes opgave at fortælle dem sandheden om sygdommen og forberede dem på, at deres far skulle dø. Men samtidig beskytte dem bedst muligt og sikre dem en tryg barndom.I afsnittet fortæller Kirsten Wallentin sin families historie med særligt fokus på børnene og giver konkrete råd om det, der kan være svært. I Kirstens tilfælde handlede det om sygdom, men de råd som Kirsten kommer med, kan bruges i alle de situationer, der kan være sorgfulde for vores børn.
Oct 11, 2022
59 min

Statistikken siger, at 122.000 børn lige nu vokser op i et hjem med en forælder med et alkoholmisbrug. Tina var selv en af dem, og fortæller i afsnittet, hvad det har betydet for hendes opvækst. I første afsnit af fjerde sæson har vi besøg af Birgit Hagenier, der er familiebehandler og terapeut hos Tjele, der er landets største behandlingstilbud mod misbrug. Birgit er selv tørlagt alkoholiker, og fortæller i afsnittet, hvordan alhohol har påvirket hendes liv, og hvad det generelt betyder for børn at vokse op med en alkoholiker.
Oct 4, 2022
1 hr 52 min
Load more
