
Er demokratiet truet? Bestemmer snedige og stærke tyranner over os? Påvirker techverdenens SoMe-algoritmer og AI vores holdninger? Forskere er i fuld gang med den store Magtudredning 2.0, som kortlægger hvem der egentlig bestemmer hvad i Danmark. De er blevet mere bekymrede, siden den første magtudredning kom i 2003...
Medvirkende: Michael Bang Petersen professor i Statskundskab, Aarhus Universitet og leder af Magtudredningen 2.0.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Jun 8
57 min

Hvad skal man kunne for at leve et godt liv og være til gavn for samfundet? Antikkens filosofiske skoler fokuserede på karakterdannelse og dyder. Et par tusinde år senere grundlagde Grundtvig højskolen og kaldte den "Skolen for livet". Har danske højskoler græske filosofiske aner? Og kan man blive en bedre samfundsborger ved at hoppe ind i en skoleboble fri for eksamener og uden fastlagt pensum?
Medvirkende: Ingrid Ank teolog og leder af Grundtvig-Akademiet, Grundtvigsk Forum. og Simon Axø idéhistoriker og forstander på Testrup Højskole.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
I redaktionen: Mikkel Poulsen.
Jun 1
56 min

Når vi oplever, at verden begår de samme fejl om og om igen, siger vi ofte: "Vi må da have lært noget af historien." Men kan vi i det 21. århundrede fx lære noget af Romerriget og dets fald? Der er måske paralleller, men vil omstændighederne ikke altid være nogle helt andre?
Medvirkende: Mary Beard, professor emerita i historie, Cambridge University og Marianne Pade, professor i klassisk filologi, Aarhus Universitet.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann,
May 25
56 min

Vi lever i en klimakriseramt verden, der kalder på, at vi forestiller os noget andet. Noget vi endnu ikke har set. Men hvad hvis problemet ikke er mangel på viden men mangel på evnen til at sanse og føle det, vi allerede ved? En sensibilitetskrise, kalder en sociolog det, og en filosof minder os om, at vi er jordboere. På ARoS, Aarhus Kunstmuseum kan man se udstillingen Step Inside, hvor man træder ind i værker, der omslutter kroppen og sanserne og måske hjælper forestillingsevnen.
Medvirkende: Victoria Christiansen kurator, ARoS, Jacob Wamberg kunsthistoriker, dr.phil. og Jonas Holst filosof og forfatter. Carsten Ortmann.
Tilrettelæger og vært: Carsten Ortmann.
May 18
56 min

Vi taler om patriarkatet, som noget gammeldags og kvindeundertrykkende, som vi gerne vil gøre op med. For kvindernes skyld - på bekostning af mændene. Men er patriarkatet overhovedet nogens ven, når mænd angiveligt lider lige så meget under kulturen, som kvinder gør? Hvad er overhovedet patriarkatets dynamikker, og hvordan slipper man(d) fri af dem, hvis man ønsker det?
Medvirkende: Søren Rosendal filosof, sociolog, oversætter og Elisabeth Friis litteraturforsker og feminismeteoretiker, Lunds Universitet.
Ttilrettelægger og vært: Carsten Ortmann
May 11
56 min

Teorier og tanker om krig er mangfoldige. Men hvad med freden? Hvilke handlinger kan føre til varig fred? Ikke-voldelig modstand virker efter alt at dømme bedre end voldelig modstand. Så måske skal vi bare smide våbnene?
Medvirkende: Isabel Bramsen lektor i Freds- og konfliktstudier, Lunds Universitet og Morten Dige lektor i filosofi, Aarhus Universitet.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
May 4
56 min

Vi oplever at verden er dum. Dumme mennesker - dumme idioter - gør dumme ting, der giver os problemer. Men måske er vi allesammen dumme. På forskellig måde. Hvad er dumhed, hvad er idioti, og hvornår bliver det til dum idioti?
Medvirkende: Jacob Bülow, læge og oversætter. Lars Fr. H. Svendsen, professor i filsofi, Universitetet i Bergen.
Vært: Carsten Ortmann.
Apr 27
56 min

Verden er i opbrud, og vi kommer aldrig tilbage til udgangspunktet. Ifølge den tyske filosof Wolfram Eilenberger har transformationen fanget os i en labyrint af maskinintelligens, klimakrise og visnende demokratier. Kan vi finde vej ud af labyrinten? Og vil vi overhovedet ud?
Medvirkende: Wolfram Eilenberger, filosof og forfatter.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Apr 20
56 min

Smartphones opbevarer mine telefonbøger og fødselsdagskalendere, så jeg ikke selv behøver huske dem. Diverse AI'er tænker for mig, når jeg skal finde løsninger på allehånde personlige og professionelle opgaver. Men bliver jeg dummere, når min hukommelse og tankevirksomhed bliver overtaget af maskiner? Og hvordan påvirker det min oplevelse af min plads i verden?
Medvirkende: Pia Lauritzen, filosof, forfatter og foredragsholder.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Apr 13
56 min

Den stemme du taler med; sådan som du lyder, når du taler med andre mennesker, har enorm betydning for, hvordan du bliver opfattet i livet. Dvs. betydning for hvem du er.
Medvirkende: Merete Nørgaard, stemmetræner, skuespiller, forfatter og Ole Fogh Kirkeby, professor emeritus i filosofi, CBS.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Mar 30
56 min
Load more
