
I dette fjerde afsnit af Iran podcasten om oprøret i Iran, som er optaget lige efter nytår, kommer vi ind på skuespiller Hamid Farokh-Nejads protestinterview, tilbageholdelse af Ali Daeis familie fra en flyvetur, årsdagen for nedskydningen af det Ukrainske passagerfly PS752 og et forsøg på at samle ledende skikkelser i udlandet til en fælles front mod det iranske regime.
Sangen i starten af udsendelsen er: Reza Pishro - Entekhab
Sangen i slutningen af udsendelsen er: Fadaei - Taskhir
Jan 15, 2023
49 min

Oprøret i Iran har nu varet i 90 dage. I de to forrige afsnit har Iran ekspert Shahin Aakjær og jeg, gennemgået hvad der er sket de første 73 dages protester.
I dette afsnit gennemgår vi hvad der er sket af nævneværdige begivenheder siden 2. dec. Vi kommer blandt andet ind på de landsdækkende strejker fra 5.-7. december, henrettelse af demonstranter, TIMES Magazines kåring af iranske kvinder til "Heros of the year", protester fra skuespillere og Irans eksklusion fra FNs kommission for kvinders status.
Sangen der spilles i starten af udsendelsen: Mehraj Tehrani - ZENDEGI
Sangen der spilles i slutningen af udsendelsen: Shapur - Marg Bar Kolle Nezam
Dec 18, 2022
1 hr 15 min

Oprøret i Iran, som mange nu kalder for en revolution, er oppe på 78. dag. Vi forsøger at opsummere hvad der er sket af store begivenheder de sidste 14 dage. Vi taler især om det iranske landsholds VM eventyr, eller mareridt, alt afhængig af hvordan man ser på det.
Sangen i starten af podcasten: Toomaj - Soorakh Mush
Sangen i slutningen af podcasten: Hichkas - Ye Rooze Khub Miaad
Dec 4, 2022
1 hr 18 min

I over 60 dage, har den iranske befolkning gjort oprør, imod regimet. Vi forsøger at give et overblik over nogle af de største begivenheder, som har fundet sted, siden oprørets start. Vi tager forbehold for at ikke alle informationer er 100% verificerbare.
Disclaimer: Der bliver nævnt at der har været 450 bekræftede døde hidtil. Tallet er dog omkring 370.
Sangen i starten af udsendelsen er kan høres her: Shervin Hajipour - Baraye
Sangen i slutningen af udsendelsen kan høres her: Soroode Zan
Nov 21, 2022
1 hr 27 min

I dette afsnit har vi to ud af de fem Gigis medlemmer i studiet. Vi går helt tilbage til hvordan Sorena og Troels startede med at lave musik, hvad de lavede efterfølgende og hvordan ideen til tegneserieuniverset Gigis opstod.
I afsnittet kommer vi ind på tankerne bag, grænser for humoren, integration af musik i universet, drengenes ambitioner og fremtidsplaner.
Mar 1, 2022
49 min

I dette afsnit tager vi en snak med forfatter og journalist Aydin Soei. Snakken kredser primært om 3 af hans bøger ("Skyld - historien om mordet bag Antonio Curra", "Vrede unge mænd", samt "Omar - og de andre". Det bliver en snak om boligsociale områder, oplevet diskrimination og ghettoer, med en af landets førende eksperter indenfor området.
Feb 14, 2022
1 hr 11 min

Tobias Cadin er en mand med mange kasketter. Bagmanden bag gamle rapblogs som TBA og Spol OP! Blog, Ordet På Gaden projekterne og forfatter. I denne episode taler værten Ali Sufi med Tobias om deres gamle fællesprojekter som "Spol OP! for Sorte Får Cyphers", men snakken kommer også ind på formidlingen af dansk rap anno 2022.
Da dansk rap oplevede sin nye blomstringstid i starten af 10'erne, var blogs som Spol OP!, Sorte Får Medier og DrozDailySteezin i høj grad med til at dække miljøet. Men hvad skete der med dækningen og hvorfor forsvandt den dækning i nogle år?
Hør snakken i episoden.
Jan 31, 2022
53 min

I andet afsnit af Sæson 2, som bliver årets sidste afsnit af Sufistikeret podcast, har vi besøg af Danmarks pt. varmeste og mest ærlige hip hop podcast “Dråben”. De har været meget aktive i år med en masse skarpe anmeldelser, observationer, kritik, ros og ikke mindst deres egen festival, som de lanceret i år. Louis og Emil, som er ejer af mediet, gennemgår sammen med værten Ali Sufi, hvad deres medie har været igennem i 2021, samt laver et recap på året der gik - både mht. dansk og en smule amerikansk hip hop.
Støt vores arbejde via www.patreon.com/AliSufiDK (og få adgang til eksklusivt indhold)
Hold kontakten med SUFISTIKERET her:
Instagram: https://www.instagram.com/sufistikeret/
Facebook: https://www.facebook.com/AliSufiPublic
Vært:
Instagram: https://www.instagram.com/alisufidk/
Twitter: https://twitter.com/alisufidk
Lanceret af Ali Sufi & Mahad Odasuge spænder Sufistikeret Podcast over felterne Musik, Politik & Kultur. Med podcastvært Ali Sufi i førersædet, får lytteren indsigt i aktuelle gæster og emner fra de tre felter. Med gæsterne som indgangsvinkel, handler Sufistikeret om at bringe dybde og indsigt. Det handler om at blive klogere. Om at reflektere. Om at være Sufistikeret.
Dec 20, 2021
1 hr 6 min

Efter flere måneders ventetid er vi endelig tilbage med en ny sæson af Sufistikeret. I denne sæson skruer vi op for varmen. Værten (Ali Sufi) tager jer lytter med en på eksklusiv tur i maskinrummet, hvor i lyttere bl.a. kan få et indblik i musikbranchens aktuelle spillere og stemmer. Vores først gæst er Mike Lowrey, som er en platin sælgende producer med et kæmpe CV. I kender ham måske som manden med tagget ”Mike Lowrey”. Mike har produceret for nogle af de største artister herhjemme, hvor han bl.a. har arbejdet med Jamaika, Artigeardit, Node, Larry 44, Xabski m.fl. Mike er en nysgerrig og vidende hiphop-connaisseur. I dette afsnit dykker vi ned i Mikes karriere og milepæle.
Dec 6, 2021
45 min

I dette afsnit af Sufistikeret har vi besøg af drengene bag memesiden "Kun For Shabs". Shababsne er brandvarme, lige ud af smilets by (Århus) og bringer en masse god energi med sig. KunForShabs er blevet et kæmpe kulturfænomen, som åbner danskernes øje for den humor der hersker i Urban kulturen og på gaden. Og de er ikke bange for at uddele verbale øretæver og lægge tingene, som de er.
Hop ind og hør historien om hvordan siden blev til, overvejelserne bag det at vokse og ændre målgruppe, samt drengenes syn på folk der bliver krænket over humor.
Jul 13, 2021
47 min
Load more
