
Vi tager jeres spørgsmål op i denne episode, og de har både været rigtig gode(!) og liiidt svære at svare på. Lyt med og bliv klogere på hvad trifix er? Om man kan genkende en type på visuelle karaktertræk? Hvordan man finder sin type uden at tage en test? Og hører fjol hjemme i enneagrammet? Tak for alle jeres spørgsmål! Send endelig flere som de dukker op, så tager vi en brevkasse-episode hist og her!I denne episode kan du bl.a. høre om:- 2’erens “sparkling eyes” - Hvorfor vi ikke bør have så travlt med at finde vores typer- Konger og bananskræller
Jul 5, 2021
1 hr 8 min

Vi er nået til vejs ende i serien om typernes instinkter, og vi slutter af på toppen med ingen ringere end entusiasten, eskapisten, idealisten: Type 7! 7’erens instinkter er knyttet til passionen ‘frådseri’, som udspringer af frygten for begrænsninger, smerte og afgrundsdyb tomhed. Frådseri kan komme til udtryk enten ved at 7’eren investerer i stærke og brugbare alliancer, ofrer sig for at sole sig i anerkendelse, eller idealiserer og drømmer om alt andet end virkeligheden.I denne episode kan du bl.a. høre om: - Playboys, playgirls og… playballs?- At spise hverdagens (mere eller mindre glitrende) efterladenskaber- Hvordan verden ser ud gennem rosa-farvede brilleglas!BREVKASSEN ER ÅBEN! Næste episode bliver i Q&A-form, så send dine (både personlige og tekniske) enneagram-spørgsmål til vores Facebook, vores Insta eller vores mail ([email protected])!
Jun 21, 2021
1 hr 16 min

Vi har inviteret Camilla tilbage til en afsluttende snak om det sociale og det seksuelle instinkt! Episoden går i dybden med 6’erens sympati for ‘the underdog’ og hvordan det hænger sammen med 6’erens problematiske forhold til autoriteter. Til sidst runder vi af med at snakke om det besværlige ved at tage en beslutning, overlevelsesstrategier og strandture. I denne episode kan du bl.a. høre om: - At være en del af menneskeheden - En 6’ers fornemmelser for mode- Styrke og skønhed - og hvordan det hænger sammen med køn!BREVKASSEN ER ÅBEN! Send dine (både personlige og tekniske) spørgsmål til vores Facebook, vores Insta eller vores mail ([email protected])!Referencer: Beatrice Chestnut: The Complete Enneagram Don Richard Riso & Russ Hudson: Enneagrammets visdom Enneagrammer.comoceanmoonshine9.wordpress.com
Jun 7, 2021
1 hr 16 min

I dagens episode er vi i fantastisk selskab - vi har nemlig fået besøg af Camilla, der relaterer (stærkt) til den ambivalente, skeptiske, loyale, fobiske og bekymrede type 6. De tre instinkter er for 6’eren præget af passionen ‘angst’, som får dem til at søge sikkerhed, tryghed og vished enten hos stærke relationer, autoriteter/systemer eller ved selv at være konfrontatoriske. Lyt med og bliv klogere på hvordan fornuft og angst, fobi og modfobi, regelryttere og rebeller kan sameksistere!OBS! Da vi slet ikke kunne få nok af Camillas sjove og sigende 6’er-oplevelser, har vi valgt at dele denne episode op i 2. Dette er del 1.I denne episode kan du bl.a. høre om: Søvnløse nætter, overtænkning og grublenDrømmen om at alle bare følger reglerneHvorfor det VÆRSTE for en 6’er er at være uforberedt
May 24, 2021
1 hr 14 min

Instinkterne for type 5 hænger sammen med passionen gerrighed. Gerrighed hos 5’eren udspringer af en frygt for ikke at have nok, at miste deres ressourcer eller på anden vis ikke være i stand til at klare sig i verden. For at beskytte sig selv benytter 5’eren sig af mådeholdenhed i forbindelse med deres fysiske grænser, deres relationer og i form af specifikke interesser. I denne episode kan du bl.a. høre om: - “Spandemetaforen”- Om slotte, voldgrave og hængebroer- Vi kunne godt bruge en ekspert 5’er i vores podcast - anyone?NB! Vi er ikke eksperter i enneagrammet - og vi er desværre heller ikke eksperter i at lave podcast. Amalie lyder derfor lidt som om, at hun befinder sig inde en dåse #holdud. Referencer: Beatrice Chestnut: The Complete Enneagram BIG HORMONE ENNEAGRAM (podcast)Enneagrammer.comoceanmoonshine9.wordpress.com
May 9, 2021
1 hr 11 min

Hvorfor er der så mange, der fejlbestemmer sig selv som 4ere? Er 4eren overhovedet specielt kreativ, følsom, empatisk og dramatisk? Og VIL de overhovedet forstås af andre? I dagens episode skulle det egentlig kun handle om 4erens passion og tre instinkter, men det kommer til at handle om meget mere end det: Lyt med, når vi diskuterer og forsøger at bryde med nogle af de dårlige beskrivelser og misforståelser, der fører til at mange (inklusive os selv!) tror, at de er 4ere. I denne episode kan du bl.a. høre om: - Paradokset i at være selvhævdende og selvhadende- Hvorfor 4eren IKKE føler #allthefeels- Åbne huller og klamme sårReferencer:BIG HORMONE ENNERAGRAM (podcast)Enneagrammer.comThe Complete Enneagram af Beatrice Chetsnut
Apr 26, 2021
1 hr 24 min

Jo mere vi lærer om enneagrammet, jo mere går det op for os, at vi virkelig ikke ved noget som helst om os selv. Vi bruger enneagrammet som en åben og nysgerrig tilgang til os selv. Ved hjælp af enneagrammet kan vi blive mere opmærksomme os selv, og på alle de blinde vinkler vi har. Episoden handler om hvorfor vi kommer til at vælge de forkerte typer (inklusiv os selv), og hvordan vi kan komme på sporet af vores rigtige type.I denne episode kan du bl.a. høre om: - Hvorfor vi har brug for et hashtag som #nota4- Hvor lettede vi er over IKKE at være eksperter! (pyha)- Vores nye facebookgruppe: STYR DIT EGO - Enneagrammet!!!Referencer: Beatrice Chestnut: The Complete Enneagram BIG HORMONE ENNERAGRAM (podcast)Don Richard Riso & Russ Hudson: Enneagrammets visdom Don Richard Riso with Russ Hudson: Personality Types Sandra Maitri: The Enneagram of Passions and Virtues Sandra Maitri: The Spirituel Enneagram
Apr 12, 2021
1 hr 22 min

I det her lille lydstykke præsenterer vi kort vores facebookgruppe: STYR DIT EGO - Enneagrammet! Vi fortæller kort om hvorfor vi har oprettet den, og hvad vi kan bruge den til. Tjek den ud!
Apr 12, 2021
12 min

Vi håber I er klar på at mingle, for i dagens episode skal I hilse på ‘Den Falsk Ydmyge’, ‘Den Sociale Solstråle’ og ‘Den Sexede Cheerleader’: De tre instinktmæssige varianter for 3’eren. Fælles for dem alle er forfængeligheden, der kommer til udtryk ved at de hele tiden forfiner, pudser og plejer deres image - både så andre kan se og tro på det, men også så de selv kan. 3’ere skal lære, at de kun ved at udtrykke deres ægte og inderste følelser kan opnå dén anerkendelse og de dybe forbindelser de altid har længtes efter.I denne episode kan du bl.a. høre om: - Maskefald, LinkedIn og kamæleoner- Hvorfor 3’ere IKKE er fake (med vilje)- ‘Working 9 to 5’ og meget mere skønsangReferencer: The Complete Enneagram af Beatrice Chestnut.
Mar 29, 2021
1 hr 17 min
Load more
