Spektrum Snak
Spektrum Snak
Maria Alstrup
Spektrum Snak er en samtalepodcast om autisme. Autisme på mange forskellige måder, og fra alle de vinkler du kan forestille dig. Afsnittene varierer med en blanding af neurodivergente og neurotypiske gæster. Din vært er Maria Alstrup, der de sidste 18 år har beskæftiget sig med autisme. Maria er uddannet pædagog i 2005, og har bred erfaring indenfor autisme området. I dag er Maria VISO specialist, og løser særligt komplekse opgaver indenfor autisme området. Har du spørgsmål, kommentarer eller ønsker at bidrage til indholdet så send gerne en mail på: [email protected]
Autisme og fordomme - Ali Alawadi og Marie Persiani
Har du også hørt dem før, fordommene om autisme? I dagens afsnit tager Maria fat på nogle af de mest gængse fordomme der findes om autisme. Med i studiet er Ali Alawadi, uddannet lærer og indehaver af vikarbureauet Auta, og Marie Persiani, autist og læge. Autister kan ikke føle empati, autister bryder sig ikke om fysisk kontakt og autister har ingen humor eller evne til at forstå ironi. Dette er alle fordomme, der lever endnu. Hør eksempler på, hvordan det modsatte er tilfældet, og hvorfor fordommene er opstået. De fleste tager afsæt i en forældet tilgang til autisme, som kunne bruge et brush up.
Nov 18, 2023
1 hr 6 min
Selvdiagnosticeret autist med fagprofessionel baggrund - Britt Rindom
”Vi siger det rigtige, men vi siger det forkert!” Sådan kan man opsummere Britts tilgang og syn på det narrativ der kendetegner autisme-debatten. Britt er uddannet lærer, og har alle dage oplevet at være god til sit job. Da hendes søn i de tidlige teenageår fik en autisme diagnose, skete der dog noget med omgivelsernes opfattelse af hendes evne som mor. Lige pludselig blev der skabt en tvivl omkring det mon var derhjemme der var noget galt, siden hendes barn ikke var i trivsel. Første møde med systemet var grænseoverskridende og voldsomt, og har haft betydning for det videre forløb. Hør Britt fortælle om, hvordan hun har håndteret de udfordringer der er fulgt med at skulle indtage den nye rolle som bruger i systemet, fremfor professionel aktør. ”Du er alt for højtfungerende. Jeg kan se alle dine autistiske træk, men du har et arbejde, du kan tage S-toget helt op til mig, du kan ikke være autist”.  Dette var psykiaterens udmelding til Britt, der derfor i dag er selverklæret autist. Britt mener, at vi skal holde op med at synes noget på andres vegne. Og hvordan gør man så lige præcis det, i et samfund som vores? Det kan du blive klogere på i dagens podcast.
Oct 27, 2023
1 hr 1 min
Fysioterapeut med ekspertise i sanser - Oliver Laage
Oliver Laage er fysioterapeut, og beskæftiger sig med mennesker med diagnoser og deres sanser, der kan være særlig udfordret. Det er kun 10-15 år siden, at vi begyndte at tænke på, om er mon var en sammenhæng imellem krop, sanser og sind ift diagnoser. Sanserne er hjernens brændstof, og Oliver fortæller om hvordan sansemæssige spidsfindigheder spiller ind i vores liv - både hos dem med og uden en diagnose. De fleste tilrettelægger en hverdag uden sanseforstyrrelser, men når man har en autisme diagnose kan det være en virkelig svær opgave! 97% af alle mennesker med autisme har en sanseforstyrrelse. Derfor er vi nødt til at vide noget om det. Oliver fortæller om, hvordan vi alle lever livslangt med hver vores sanseapperat. Og hvordan man kan finde den rette måde at imødekomme sine sansebehov på. Og det er ikke med klappetræning, eller andre gamle "fifs" fra pædagogikkens levn. At fagprofessionelle omkring mennesker med diagnoser, forsøger at robustlighedsgøre er noget Oliver er stødt på mange gange, hør hvad han mener om dette.
Oct 13, 2023
56 min
Forandringsagent med autisme som særinteresse - Pernille Hebsgaard
Du kender hende nok, den blonde unge kvinde med de grå opslag om autisme, som du har set på facebook eller instagram. Videoer laver hun også, og de får massivt mange visninger - men har du nogensinde hørt hendes stemme? Pernille Hebsgaard er sendiagnosticeret med autisme, og har stor succes med at formidle om præcis dét i sit online univers "Pernille Hebsgaards autistiske verden". Pernille fortæller historien om at leve med en indgroet anderledeshed, som hun først tænkte var en særlig sensitivitet. Om hvordan det er at vokse op i børne og ungdomsfællesskaber, med en manglende evne til at forstå hvorfor folk omkring sig gør som de gør. I dag er Pernille en stor og vigtig stemme i det oplysende arbejde om autisme, og hvordan denne også kan se ud.
Sep 29, 2023
59 min
Intro til sæson to
Sæson to af Spektrum Snak er lige om hjørnet - faktisk udkommer det første officielle afsnit i morgen fredag d 29/9. Sæson et var en idé der opstod lige pludselig, men som har vokset sig stor og stærk - hør med omkring hvad det har betydet for mit liv og mit syn på autisme. Tusind tak for at I lytter med - vi høres ved til en ny spændende sæson. Kærlig hilsen Maria
Sep 28, 2023
9 min
Aktivistisk på autismens vegne - Johann Newcomb Burgess
Johann er 15 år gammel, og har infantil autisme. Det har været noget af en turbulent rejse for Johann og hans familie at nå til et sted, hvor livet ikke var så svært. Johann er blevet mobbet, og har skiftet skole flere gange. Dette har efterladt Johann med et stort ønske om at bidrage til andre i samme situation, så det kan blive nemmere for dem at være i verden. Johann anerkender ikke autisme som en funktionsnedsættelse, men som en unik måde at være tilstede på - og har en forhåbning om, at vi kan ændre vores syn på autisme, ved at se styrkerne og alle omstændighederne med andre øjne. På trods af sin unge alder, har Johann allerede fortalt sin historie flere gange, og skal også i nær fremtid holde oplæg om sit liv.
Jul 19, 2023
48 min
Mor til et barn med autisme og sagsbehandler i Jobcenteret - Linn Simonsen
Linn er mor til Frej på syv år, der har infantil autisme. Linn havde allerede gættet at det var autisme, inden diagnosen blev official - for Linn arbejder med udsatte unge, og mange af dem har en autisme diagnose. Samtidigt har Linn selv ADHD, og er sendiagnosticeret. Der var derfor behov for, at Linn skabte en hverdag med ro og forudsigelighed - og det mestrer hun til fulde. Man kan faktisk kalde hende en slags ekspert. Til daglig arbejder Linn i Jobcenteret, og har derfor stort kendskab til og indblik i, hvor det bliver særlig svært for mennesker at have en diagnose. Linn bruger aktivt dét at hun har det store kendskab til området i sit arbejde, og har autisme som hjertebarn. Men hvordan balancerer man imellem at være sagsbehandler i Jobcenteret og mor til en autistisk dreng? Er det et paradoks, eller kan det være en styrke?
Jul 7, 2023
56 min
Autisme som underholdning - Jonas Brøns
Vi kender autisme på mange måder, og det var særligt i 1988 med filmen Rainman, at verden blev introduceret for autisme. Sidenhen er Rainman blevet kaldt både "det bedste og det værste der er sket for autisme". For Rainman/Raymond i filmen havde nemlig savant syndrom der gjorde at han fx kunne lære en hel telefonbog udenad, og det er langtfra - faktisk ganske få - med autisme der har denne diagnose. Jonas Brøns, ung autist med skarpe og spændende holdninger til emnet, er med i studiet. Jonas fortæller om sit syn på de film og serier der gennem tiden har haft autisme som tema. For hvor går grænsen imellem underholdning, oplysning og reel vidensdeling? Jonas og Maria gennemgår forskellige film og serier, og drøfter deres forskellige syn på emnet.
Jun 29, 2023
1 hr
Alle har fortjent en ærlig indsats - Rekrutteringsekspert Casper Sillesen
Casper Sillesen har arbejdet med autisme i mange år. Han har erfaret - både på den gode og den kedelige måde - hvad der virker, og ikke mindst hvad der ikke virker, når autister sendes i praktikker og arbejdsprøvning. Et par år tilbage tog han springet, og gik i luften med sin virksomhed Kompetencematch. Casper er ekspert i at ramme borgerens og virksomhedens behov, og har en succesrate på 100% Det vigtigste er dog ikke, at statistikken bliver ved med at være så flot, men at alle modtager en ærlig indsats i det der ellers kan blive et slidsomt og langtrukkent forløb. Casper tror på, at vi kan gøre det meget bedre. Lyt med og hør hans bud på en ny måde at nå hen imod et job, når man har en autisme diagnose.
Jun 16, 2023
55 min
Har jeg ADHD? - En snak med Henrik Charlie Timm
Maria har igen besøg af Henrik Charlie Timm. Maria har nemlig den sidste håndfuld år tænkt på, om hun selv opfylder kriterierne for at have ADHD. Og Henrik Charlie er den perfekte sparringspartner at have dén snak med. Konstante nederlag i form af forglemmelser, misforståelser og ups´ere i hverdagen, både ligegyldige og vigtige, er en fast del af Marias liv. Men det går altid alligevel - for med sociale kompetencer kan man rode sig ud af meget. Derfor når hun aldrig længere, end til at lufte tanken - og mødes næsten altid med en (venlig ment) bemærkning om, at når man klarer sig så godt, så kan man ikke have ADHD. Men hvad vil det egentlig sige at have ADHD? Og er det vigtigt at kaste lys på, når man er 43 år og lever et generelt ret dejligt liv? Maria fortæller om sin opvækst, der nok kan forklare mange af de diagnose lignende symptomer. Og om hvor mange gange hun fx forsøgte at koordinere dét at møde op til teoriprøve med at bestå - for dén slags kan være vanskeligt, når eller hvis man har en neurodivergens. Der bor heldigvis også et ubeskriveligt stort drive inden i Maria, som har ført hende i mål på alt det der kilder i maven.
May 5, 2023
57 min
Load more