Sønderjydernes vel mest populære protestsang blev skrevet i 1889. Som musikforskeren Jens Henrik Koudal har skrevet, så er Det haver så nyligen regnet ”et næsten genialt stykke politisk agitationskunst”. Det geniale ligger i måden, hvorpå sangen gennem sine bevidste og ubevidste midler lader det folkeviseagtige, det nationale og det kristne smelte sammen hos de syngende. Og så er der alle naturbillederne ”frø af ugræs er føget over hegnet”, som næsten kan få os til at glemme, at dette er en kampsang.Podcastserien er produceret for Sangens Hus og Videncenter for Sang i anledning af Genforeningsjubilæet 2020. Musik: ”Det haver så nyligen regnet" med Aksel Schiøtz og Sønderjysk Pigekor.

”Denne sangbog er det farligste agitationsmiddel, som danskerne ejer.” Det konkluderede latinskolelærer Nis Schröder ved retten i Haderslev i 1905, hvor han var blevet indkaldt til at vurdere sangene i Den Blaa Sangbog efter to boghandlere var anklaget for at have solgt sangbørger. Flere og flere danske sange blev efter 1897 kategoriseret som fanatiserende og fredsforstyrrende af preussiske myndigheder. De kunne udløse bøder enten at synge danske fædrelandssange eller at eje Den Blå Sangbog. Podcastserien er produceret for Sangens Hus og Videncenter for Sang i anledning af Genforeningsjubilæet 2020. Musik: ”I Danmark er jeg født med” med Vor Frelsers Kirkes Kor & Sønderjysk Pigekor.

Den Blaa Sangbogs historie er især historien om, hvor stor en rolle fællessang spillede hos de dansksindede, mens Sønderjylland var en del af Preussen. Det var gennem sangene man kunne skabe fællesskab om dansk sprog og dansk identitet. Men da den udkom første gang i 1867 var det ikke i Sønderjylland, men derimod i København. Podcastserien er produceret for Sangens Hus og Videncenter for Sang i anledning af Genforeningsjubilæet 2020. Musik: ”Den danske sang er en ung blond pige” med Vor Frue Cantori

I 1953 opstod der en krise i den danske salmebogskommission, som endte med, at kirkeministeren til sidst måtte gribe ind. Omdrejningspunktet for miseren var Altid frejdig når du går, som salmebogskommissionen ville have fjernet fra salmebogen. Først i 1953 blev Sønderjylland genforenet med resten af Danmark rent salmebogsmæssigt. Man holdt nemlig længe på sine egne salmebogstraditioner. Podcastserien er produceret for Sangens Hus og Videncenter for Sang i anledning af Genforeningsjubilæet 2020. Musik: Aksel Schiøtz og Den Danske Salmeduo

Det er ikke kun foråret, der kæmper sig vej gennem sne, mørke og kulde i Brorsons salme ”Her vil ties, her vil bies”. For sønderjyderne fik salmen en ganske særlig betydning fra 1864 og frem til genforeningen i 1920. Strofen ”Trange tider langsomt skrider” var noget man i allerhøjeste grad kunne forholde sig til. Det kan godt være, at det er hårde tider – men der er håb forude. De preussiske myndigheder så lidt anderledes på sagen. De betragtede salmen som suspekt. Podcastserien er produceret for Sangens Hus og Videncenter for Sang i anledning af Genforeningsjubilæet 2020. Musik: Haderslev Domkirkes Pigekor og Den Danske Salmeduo

Selvfølgelig sang de tysksindede ikke kun storladne sange som Schleswig-Holstein Lied eller smædeviser om danskerne. Der blev også skrevet dybt ironiske og politiske sange om Bismarck, som f.eks. In der grossen Seestadt Tondern, der både handler om et uheldigt dampskib og en jernkansler. I dette afsnit fortæller og synger Lorenz Peter Wree, som har været præst for den tyske del af menigheden i Tønder. Podcastserien er produceret for Sangens Hus og Videncenter for Sang i anledning af Genforeningsjubilæet 2020.

Der var en gang hvor den store norske digter, Bjørnstjerne Bjørnson – også kaldet ”digterhøvdingen” – var på besøg i Broager sogn. ”Digterhøvdingen” havde efter 1864, hvad man efter nutidige forhold nok bedst kan beskrives som rockstjernestatus i Sønderjylland. Enhver dansksindet sønderjyde med respekt for sig selv kunne selvfølgelig ”Ja, vi elsker dette landet” og ”Jeg vil værge mit land” udenad. Bjørnson måtte dog selv hente hjælp til at huske teksten. Podcastserien er produceret for Sangens Hus og Videncenter for Sang i anledning af Genforeningsjubilæet 2020.

”Og hun er så ung og så yndig ser hun ud”. En klassisk skålsang ved festlige sammenkomster. Når den synges i muntert lag, er det nok de færreste, der tænker på, at den en gang var en "farlig sang" i Sønderjylland. I dette skal afsnit skal vi høre om to af Edvard Lembckes sange, som det blev kraftigt frarådet at synge efter 1864, da tyskerne mente, at sangene var lige lovligt nationalt ophidsende. Men da de blev skrevet i 1859, så verden anderledes ud. Podcastserien er produceret for Sangens Hus og Videncenter for sang i anledning af Genforeningsjubilæet 2020. Musik: Ars Nova & Den Danske Salmeduo

Da præsten og digteren Kristen Karstensen blev anholdt i Dybbøl i 1864, var det fordi han flagede med Dannebrog. Han blev bundet til flagstangen, hvorefter der blev skudt hen over hovedet på ham og ind i flagstangen, så flagsnoren knækkede og Dannebrog faldt ned over Karstensen. Se det er jo en rigtig god historie. Så god at den næppe er sand. Men det skal ikke fjerne fokus fra, at Kristen Karstensen, som skrev denne sang, var en ganske spændende person! Podcastserien er produceret for Sangens Hus og Videncenter for sang i anledning af Genforeningsjubilæet 2020.

”Aldrig har jeg følt mig mere dansk end under krigen, … mens mange udanske spiller danske herrer”, noterede H C Andersen i sin dagbog i juni 1850. Der var nemlig flere af hans landsmænd, som havde sat spørgsmålstegn ved, HVOR dansk Andersen nu også var, når han var så inspireret af tysk kultur- og åndsliv og ofte gerne rejste rundt i Tyskland, hvor han havde mange gode venner. "I Danmark er jeg født" er siden hen blevet Danmarks uofficielle nationalsang. Katrine Nyland Sørensen fortæller historien bag en lang række af de mest betydningsfulde sange i Slesvig og Sønderjylland. Podcastserien er produceret for Sangens Hus i anledning af Genforeningsjubilæet 2020.