
I dette afsnit er hovedemnet drømme. Drømme kan være mange ting, og man kan have mange forskellige drømme, og derfor deler vi også lidt af de drømme som vi selv går rundt med. Til sidst har vi valgt at gentage succesen med at smagsteste asiatiske specialiteter. Lyt med til en sjov og interessant samtale om drømme, og en morsom testning har asiatiske snacks!
Mar 26, 2023
47 min

I denne her uge snakker vi om at være voksen, eller om ikke at være voksen? For hvad er voksen egentlig? Kommer man nogensinde til at føle sig voksen? Og skal man overhovedet være "voksen"? Vi snakker bl.a. om diverse bekymringer og tanker omkring "voksenlivet" samt om de forventninger, som man har haft til "voksenlivet". Afsnittets afslutning byder desuden på en premiere: afprøvning af asiatisk slik!!
Mar 12, 2023
41 min

I dette afsnit er hovedemnet stress. (og en slåskamp med en insisterende flue i studiet) Hen over de seneste år er stress blevet mere og mere udbredt, og derfor har vi valgt at dele nogle af de oplevelser vi selv har haft med stress. I denne episode kan i derfor lytte til, hvordan Sara oplevede det da hun fik konstateret stress og depression tilbage i 2019-2020.
Feb 26, 2023
51 min

Efter en forfærdelig lang "kamp", først for at få en nøgle til studiet og efterfølgende for at få styr på teknikken, så er vi endelig tilbage. Af samme årsag handler ugens afsnit om, hvad der er sket i løbet af de sidste par uger, for det er alligevel ikke så lidt! Vi håber i vil lytte med, for vi har virkelig glædet os til at komme igang igen!Og vigtigst af alt, HUSK at brug cykelhjelm!
Feb 18, 2023
50 min

I denne epsiode fortsætter snakken om de gode gamle 90'ere og 00'ere. Derudover får "hyggespillet" sin debut. Lyt med på endnu en ærlig snak om alt mellem himmel og jord.
Jan 22, 2023
53 min

Det nostalgiske afsnit omkring, hvordan det var at vokse op i slutningen af 1990'erne og starten af 00'erne. Dengang der var fastnettelefoner, larmende internetmodems og røg overalt. Lyt med, hvis du trænger til et nostalgi-fix eller hvis du ikke har været så heldig at opleve de gode gamle 1990'ere og 00'ere, men synes det kunne være interessant at høre om.
Jan 15, 2023
52 min

Så er vi tilbage efter en kort juleferie, og hvor har vi glædet os! En blandet episode, hvor der skal "catches up" på alt, hvad der er sket de sidste par uger. Endnu engang er det selvfølgelig uden manuskript og redigering, så i får en bundærlig samtale mellem to helt almindelige mennesker.
Jan 8, 2023
47 min

I denne uge handler samtalen om drukkultur. Vi taler ærligt omkring vores forhold til alkohol, om at have været en del af drukkulturen i Danmark, om ikke at være en del af den længere, og om at have været helt udenfor den i det meste af sin ungdom. Derudover bliver det sidste afsnit for i år, da vi holder en kort juleferie. Vi er tilbage igen i starten af januar.
Dec 25, 2022
46 min

I dette afsnit kører snakken helt ad sig selv, og helt uden tema. Der bliver både snakket om Danmarks nye regering, om træning, samt om gode og dårlige vaner. Som altid er der ikke redigeret noget ud af afsnittet, så i som lyttere får en ren og upoleret snak.
Dec 18, 2022
48 min

I denne uge snakker vi om krænkelseskultur, facebook-krigere og vores evindelige kærlighed til Christine Feldthaus.Vi berører bl.a. de sprængfarlige emner: Pyrus-gate og Tinka-gate, samt voksne menneskers alt for dårlige opførsel på de sociale medier.
Dec 11, 2022
51 min
Load more
