
Nikoline og Ingeborg har begge sejlet langtur som børn. Hvad har det givet dem? Bør man sejle langt med børn? Hvordan med skole og venner? Og hvordan er det at være så tæt med sin familie? Vi snakker om livet som sejlerbarn og så kommer der gode råd til dig der overvejer at tage ungerne med på langtur. God fornøjelse.
May 12, 2021
32 min

Hvis drømmen er at kunne sejle afsted, på fuldtid, eller tage fri et år, hvordan får man så egentlig råd til det? Jeg har talt med Loui om nøglen til finansiel uafhængighed. Om hans vej til at gøre sig fri af arbejdsmarkedet. Om hans tur til Indonesien på en sejlbåd og om metoden bag det populære begreb FIRE. Loui svarer gerne på spm. læs mere om ham og FIRE på “wannabewalden.com” eller i facebook gruppen “FIREdanmark”. God fornøjelse.
Apr 16, 2021
42 min

Bådpleje er der mange meninger om. Men når man betaler mange penge for en båd og bruger mange timer med den, så er det vigtigt med godt vedligehold. Men hvordan går man til den opgave. Jeg har talt med Martin fra Renskib om polering og vedligehold af båd. Dette er ikke et reklameafsnit. Martin har arbejdet med klargøring af både og udvikling af plejeprodukter siden 1995 og den jeg kender, der er den største nørd (positivt ment) når det kommer til vedligehold af båd. Der er også en række youtube klip med Martin, hvis man ønsker en mere detaljeret gennemgang. Jeg håber du bliver inspireret til at tage godt vare på din båd, på din egen måde og med de produkter du må finde bedst.
Mar 26, 2021
43 min

Ingeborg har sejlet hele livet. Kapsejlads, distancesejlads, jolle, kølbåd, store både, små både og så har hun sejlet et vikingeskib på Grønland. Vi snakker om mikroeventyret, hvordan man pludselig ender i et vikingeskib, hvordan man kommer til at sejle, vi taler om foreningsliv og hvorfor det drager mod nord, mod det kolde vand, naturen og eventyret.
Mar 12, 2021
37 min

Trine, Søren, deres 3 små børn og hund, har boet på deres Mamba 36 i 2 år og til sommer sejler de langt. Til Caribien og retur og har sat 2 år af til det. Dette afsnit handler om hvordan den “skøre” plan opstod, fra at drømme om tiny living til pludselig at være ny bådejer og bo på lidt plads, mens båden gøres klar. Trine og Søren har gået fra drøm til plan, fra tanke til handling. Jeg glæder mig til at følge dem videre på facebook “Livet ombord (S/Y IMPOSSIBLE).
Feb 28, 2021
42 min

Christian har lang erfaring med køb og salg af både. Jeg har taget en snak med ham, hvor han deler sine erfaringer. Vi taler blandt andet om; hvad man skal tænke over før køb af båd, hvordan man laver et godt gennemsyn af båden, hvordan selve handlen gennemføres, hvordan man er stillet ved fejl og mangler, samt hvad man skal tænke på ifht. moms og CE mærkning. Hvis du står og skal købe eller sælge båd, håber jeg du finder et par tips og tricks, så du undgår selv at skulle gøre erfaringerne. Tak til Christian fra CP Bådformidling for de gode råd.
Oct 16, 2020
43 min

Jonas sejler solo i sin spækhugger på 24 fod. Uden megen elektronik, en påhængsmotor med 2 fremadgående heste og i mange år blot med kort og blyant. Turene går til de hyggelige øer og naturhavne i Danmark. Vi snakker om at sejle solo med en lille dreng, om glæden til havet, saltvand i blodet, om havnemanøvrer, om nærvær og om årets bedste dag!
Oct 9, 2020
28 min

Jesper har i mange år ladet båden blive i vandet vinteren over. Det giver mulighed for nogle fantastiske vintereventyr og det udvider sejlsæsonen til det dobbelte. Jeg har talt med Jesper om krav til udstyr, praktik ifht. at have båden i vandet og ikke mindst de gode oplevelser. Jeg håber du vil overveje, om du også skulle give vintersejlads en chance.
Oct 2, 2020
34 min

Nikolaj er relativt ny sejler, men har allerede meget erfaring. Vi taler om hvordan man kommer afsted uden båd, når havene kalder. Om livet som gast på andres både og hvordan han på 11 måneder har sejlet til Australien, via Panama. Han har taget forskellig uddannelse, købt 2 både og deler de erfaringer han har høstet. (Jeg beklager mange gange den skrat der er kommet på, den mikrofon er smidt ud nu).
Sep 18, 2020
33 min

Steen og Lene på 51, har kastet sig ud i at lære at sejle. Drømmen er langtur og planerne konkrete, datoen er sat. Vi taler om, hvordan drømme bliver til planer og ideer til virkelighed. Om hensyn til familie, om at leve livet, mens man har det, om forventninger og om hvordan man kommer i gang som nye sejlere.
Sep 11, 2020
39 min
Load more
