Scrum med mere
Scrum med mere
Retrospectives
Vi snakker om Scrum: Hvad kan det og hvad kan det ikke? Hvor griber man det an og hvordan får man det til at køre videre? Kort sagt: En masse om Scrum og meget mere
Fyringsrunder er hård kost for tilliden
Det sker for selv den bedste virksomhed: At der skal afskediges medarbejdere. Det er hårdt kost for tilliden blandt medarbejdere og ledelsen – særligt, når der er tale om fyringsrunder. Men hvordan håndterer man det bedst muligt, så man imødekommer medarbejdernes forskellige behov for information og måde at få information på? Det er ikke nogen nem opgave! Nogle foretrækker, at man bliver informeret løbende om, at det strammer til og at der er fyringer på vej. Andre vil hellere, at det nærmest kommer som en overraskelse. Når behovene er så forskellige og modsatrettede, er det en umulig opgave at gøre alle tilfredse. Så hvad er den bedste mulige løsning? Det tager vi en snak om i denne episode, hvor Heidi Sørensen, Reidel Consult, og Sune Monrad, Cobraid, er i studiet sammen med Birte Laursen og Johannes Damsgaard-Bruhn. Konkurrence! Vil du deltage i konkurrencen om en gratis udgave af "10 Retrospectives klar til brug", skal du blot sende en mail til [email protected] med farven på Sunes fine bluse i sidste episode. Så deltager du i lodtrækningen, hvor vi stiller hele 5 eksemplarer på højkant! Vil du have fat i den allerede nu, kan du købe den lige her som bog eller som e-bog. Vi udtrækker en vinder den 1. januar. Der er mere om de to begreber Denne episode er den sidste del i en lille serie om de to begreber.. Du finder den første episode her og den anden om den fremadstormende virksomhed finder du her. Den tredje episode "Bevar tilliden, når driften sætter ind" handler om, hvordan tillid bevares i en hverdag, hvor det hele faktisk kører stille og roligt derudaf.
Dec 23, 2022
28 min
Bevar tilliden, når driften sætter ind
Pas på, HR-afdelingen kommer! Men måske er det faktisk helt fint, at den gør det! For der er brug for, at der kommer styr på lønforhandlinger, ferieplaner, pensionsindbetalinger og andre herlige sager. Og dét er HR afdelingen rigtig godt til at håndtere! Men kan – og skal – de også sikre at tillid og transparens i virksomheden? Vi vender problematikken i denne episode og kommer ind på blandt andet 4-dages arbejdsuge. For skal man indføre det, skal der for alvor være styr på tilliden! Ellers starter man ud på et spændende eventyr med udsigt til store gevinster som højere arbejdsglæde, lavere sygefravær og meget meget mere! Det og meget mere kan du høre eller se mere om i denne episode, når Birte Laursen og Johannes Damsgaard-Bruhn tager en snak med Heidi Sørensen, Reidel Consult, og Sune Monrad, Cobraid. Konkurrence! Vil du deltage i konkurrencen om en gratis udgave af "10 Retrospectives klar til brug", skal du blot sende en mail til [email protected] med farven på Sunes fine bluse. Så deltager du i lodtrækningen, hvor vi stiller hele 5 eksemplarer på højkant! Vil du have fat i den allerede nu, kan du købe den lige her som bog eller som e-bog. Vi udtrækker en vinder den 1. januar. Der kommer mere om de to begreber Episoden er del 3 af en lille serie på 4. Du finder den første episode her og den anden om den fremadstormende virksomhed finder du her. Næste og sidste episode i serien om tillid og transparens handler om en virksomhed, hvor der skal slankes og medarbejdere afskediges. Den kan du høre lige her
Dec 18, 2022
27 min
Skab tillid i den lille biks
"Vi er gazelle-virksomhed for 5. år i træk! Sådan!" Det lyder som noget, alle i en lille fremadstormende virksomhed drømmer om at kunne råbe ud til hele verden! Men tilliden kan godt blive lidt klemt i al det vokseværk. For som ejer har man måske været vant til at være med i det hele og pludselig har de ansatte noget sammen, som man ikke er en del af. Det kan skabe mistillid til de ansatte. Og som ansat kan det være svært at være sikker på, om ejeren har tillid til en. Så hvordan kan man håndtere det? Først og fremmest skal man acceptere, at tillid kommer ikke af sig selv. Det kræver en indsats fra alle parter og at der bliver sat tid og ressourcer af til at sikre tilliden. Det kunne eksempelvis være at holde retrospectives – også selvom man kun er to! Det har vi selv gode erfaringer med. Det og meget mere kan du høre eller se mere om i denne episode, når Birte Laursen og Johannes Damsgaard-Bruhn tager en snak med Heidi Sørensen, Reidel Consult, og Sune Monrad, Cobraid, om de to begreber. Der kommer mere om de to begreber Episoden er del 2 af en lille serie på 4. Du finder den første episode her. Næste episode handler om en virksomhed, hvor dagligdagen har bidt sig godt fast. Derefter slutter vi af med en virksomhed, hvor der skal slankes og medarbejdere afskediges. Dem udgiver vi i løbet af december som små advents-episoder.
Dec 11, 2022
22 min
Tillid og transparens – hvad betyder det egentlig?
Det er sjovt med begreber, som bruges af alle. For man kommer nemt til at bruge dem uden aldrig helt at snakke om, hvad man egentlig mener med dem. Det kan nemt føre til misforståelser eller forkerte antagelser, fordi vi ikke mener det samme med begreberne eller som minimum er klar over, at vi mener noget forskelligt med dem. Sådan har vi det desværre med tillid og transparens – og det har vi besluttet os for at gøre noget ved! Derfor handler denne episode om de to begreber og hvad vi egentlig mener, at de betyder og hvorfor de er så vigtige, når vi snakker om agile og iterative arbejdsgange. For det er de! Uden tillid og transparens fungerer et agilt og iterativ setup nemlig ikke! For at der kan være tillid, må der være transparens. Og for at transparens fungerer og virkelig skaber en fornemmelse af, at alt er tilgængeligt for alle, skal der være tillid til, at alt er lagt ud på bordet. Så hør eller se med, når Heidi Sørensen, Reidel Consult, og Sune Monrad, Cobraid, tager en snak med Birte Laursen og Johannes Damsgaard-Bruhn om de to begreber. Der kommer mere om de to begreber Episoden er også en indledning for de næste tre afsnit. De handler også om tillid og transparens men i forskellige størrelser virksomheder. Vi starter med en lille fremadstormende virksomhed, dernæst en virksomhed, hvor dagligdagen har bidt sig godt fast og slutter af med en virksomhed, hvor der skal slankes og medarbejdere afskediges. Dem udgiver vi i løbet af december som små advents-episoder.
Dec 4, 2022
21 min
Sådan håndterer du sladder og brok i et ungt agilt og iterativt setup
Sladder og brok definerer vi ofte som noget negativt. Noget, der skal undgåes og jo mindre, der er af det, jo bedre. Men sådan er det faktisk ikke helt. For sladder og brok har også et positivt element: Det kan være en sikkerhedsventil, der tager trykket af irritationer og frustrationer. Men bliver det for meget, kan det skade teamet. Målet er derfor tilpas sladder og brok i teamet - spørgsmålet er da, hvordan finder du den gyldne middelvej? Det får du vores bud på i dette indlæg. Vil du hellere læse indlægget, kan du finde det her. Hør med, når Johannes Damsgaard-Bruhn læser indlægget højt.
Nov 11, 2022
7 min
Sådan kan du tøjle “Skyld & Skam”-aben, før den skaber for megen mistillid i hele organisationen
"Vi skal lige have en snak!" er ikke det, man håber at høre, når man møder en kunde. Men det sker – og det sker også for Birte i denne episode af "Scrum med mere". Heldigvis er det bare Johannes, der leger en utilfreds kunde, der kaster rundt med "Skyld&Skam"-aber. Hvordan kan Birte undgå at tage dem med videre og kaste dem i hovedet af Sune, Scrum Masteren for teamet, der har leveret software til kunden? Det er et rigtigt godt spørgsmål! Vi har snakket om det mange gange før på forskellige måder. Denne gang gør vi det på en anden måde, nemlig ved at opføre et lille skuespil, hvor det udspiller sig, og som vi helt konkret tager udgangspunkt i. For nogen gange er det bare nemmere at se, hvordan gode råd og tips er netop dét, når man ser, hvordan de virker i praksis. Hør eller se med her, hvor Sune Monrad, Cobraid, Birte Laursen og Johannes Damsgaard-Bruhn giver dig et eksempel på, hvordan "Skyld&Skam"-aberne kan tøjles, før de splitter det hele ad.   https://vimeo.com/759514358
Oct 12, 2022
31 min
Trænger du også til weekend, når weekenden er overstået? Så er du ikke alene
For nogen er weekenden åndehullet. To dage uden urealistiske krav og alt for stramme deadlines. Der er tid til at mærke efter og gøre det, som man i virkeligheden har lyst til. Men for andre er de to dage et virvar af modsatrettede behov, der konstant kolliderer og kun skaber uro. Så snart klokken rammer fyraften fredag, længes krop og sind til mandag morgens ro og regelmæssighed: Duften af dagligdagens trygge rammer. Lyder det velkendt, så er du langt fra alene! Denne episode er anden del om, hvordan motivationen har det efter en ferie. Første del handler om, hvordan motivationen blev på sandstranden. Den kan du læse eller høre lige her. Indlægget er løst højt af Johannes Damsgaard-Bruhn.
Sep 15, 2022
7 min
Tre råd til, hvordan dit team bliver modigt nok til at leve op til den tillid, du viser dem
"Men den koster jo dobbelt så meget! Så jeg ville bare lige være sikker på, at det er ok, at jeg køber den. Er det stadig ok?". Det spørgsmål fik jeg ofte, da jeg var gruppeleder i en spejdergruppe. Ledelsen i gruppen havde besluttet, at vi kun ville servere Spejderkaffe i vores spejderhus, fordi kaffen støttede en venskabsgruppe i Uganda med at skaffe rent vand til fattige børn og familier. Men når virkeligheden ramte og lederne skulle svinge dankortet, blev de alligevel i tvivl. For kunne det nu passe, at det var ok at betale tre gange så meget for kaffen? Pointen med historien er, at vi godt kan komme i tvivl, selv når vi ved, at nogen har fuld tillid til, at vi træffer den rigtige beslutning. Selvom ledelsen i spejdergruppen havde besluttet i fællesskab, at det var ok, at vi købte den dyrere Spejderkaffe, kunne den enkelte leder godt komme i tvivl, når Dankortet skulle svinges. Så tillid er godt – men det kræver mod, når tillid skal udfoldes i en konkret handling. Hør med, når Johannes Damsgaard-Bruhn læser indlægget højt og giver dig vores bedste råd til, hvordan du sikrer, at dit team har modet til at gøre det rigtige, når det kommer til stykket.
Aug 30, 2022
6 min
Er din motivation heller ikke kommet hjem fra ferie endnu? Det er der en god grund til
Ferien er forbi og hverdagen buldrer afsted igen. Vi ved godt, at det tager tid at vænne sig til at være retur fra ferie. Den første uge skal man tage det med ro og bruge tid på at komme ind i rytmen igen. Men hvorfor tager det så lang tid? Og hvorfor kan det efter to-tre uger føles som om, motivationen til at gå på arbejde stadig ligger og slikker sol på en lækker strand langt, langt væk? Som noget nyt prøver vi at indtale vores indlæg. Så kan du høre indlægget, lige når det passer dig bedst. Send os gerne en kommentarer med ris, ros eller forslag til, hvordan vi kan gøre det bedre, så du får endnu mere ud af at lytte med. Indlægget er løst højt af Johannes Damsgaard-Bruhn
Aug 21, 2022
9 min
Scrum Master eller ej – dét er det store spørgsmål!
"Behøver vi alle de events?", "Vi holder jo endnu flere møder end før!" og "Jeg vil bare gerne skrive noget kode!". Har du hørt det før i dit team, så har du sikkert også hørt løsning: "Vi kan bare køre Kanban. Så bliver alt godt!". Men ak, var det bare så nemt... For selvom det lyder besnærende med tre kolonner, "To do", "Doing" og "Done", så skal du være opmærksom på, hvornår Kanban er en god idé – og hvornår det efter vores mening og erfaring kan gå helt galt. Både Scrum og Kanban er agile arbejdsmetoder: Vi tilpasser løbende opgavernes prioritering, bryder dem ned i mindre og mere overskuelige opgaver og tilretter opgaverne, hvis omstændighederne kræver det. Den store forskel er, at Scrum er en iterativ arbejdsmetode også – og det er Kanban ikke. Scrum kører i sprint, hvor man efter hvert sprint stopper op, evaluerer og retter arbejdsgangene til. Deri består det iterative: At man efter hver gentagelse forsøger at gøre det lidt bedre og smartere i næste iteration. Det betyder ikke, at man ikke løbende forbedre og tilpasser i Kanban. Men man gør det på en anden måde og med andet udgangspunkt. I stedet for at sprint-længden er en fast ramme, bruger man "Work In Progress"-grænser (hvor mange aktive opgaver der må være på samme tid) til at styre produktionen. Men er det bedre end Scrum? Dét er spørgsmålet, som vi kredser om i denne episode. Du får et godt overblik over, hvad Kanban er for en størrelse og tre fordele, du kan nævne overfor teamet, chefen eller naboen, når de spørger, hvorfor man bør køre Scrum eller Kanban. Værterne i denne episode er Heidi Sørensen, Reidel Consult, Sune Monrad, Cobraid, og Johannes Damsgaard-Bruhn. Og vil du hellere have både lyd og billede, så kan du se videoen herunder: https://vimeo.com/727784996
Jul 7, 2022
44 min