
Kevin Kroløkkes vej til kokkefaget har ikke været snorlige. Han gennemførte med nød og næppe en HF, og i fem år gik han med en konstant følelse af, at han manglede at finde sin plads.
Og det var ikke fordi, Kevin manglede ambitioner. Han var bare i tvivl om, hvordan de skulle forløses i et job.
Kevin får snart sit svendebrev og har været i lære på Relæ, der er en økologisk Michelin Restaurant. Og siden juni har han også været høstansvarlig på restaurantens gård ”Farm of Ideas.”
Hør Kevins historie i denne episode, hvor han er i studiet med uu-vejleder Karina Meinecke. Og del meget gerne historien med en, som snart skal vælge uddannelse.
Du kan finde andre episoder af Samtaler om Uddannelse i din yndlings podcast-player.
Oct 5, 2020
10 min

Annas hjerte brænder for det bæredygtige, og hun mener, at byggebranchen og erhvervsskolerne har et kæmpe ansvar, når det handler om at uddanne unge, så de kan lære at bygge bæredygtigt og renovere i stedet for kun at bygge nyt.
Anna er bygningskonstruktør-studerende og udlært møbelsnedker, men hun er startet et helt andet sted. Hun gik nemlig på gymnasiet og troede, at hun skulle være filmfotograf. Det sprang hun fra, fordi hun ikke var glad - og tog i stedet på højskole.
Hør Annas historie i denne episode, hvor hun bliver interviewet af Kira Gilling Hansen.
Du kan finde andre episoder af Samtaler om Uddannelse i din favorit podcast-player eller på ditbarnsfremtid.dk
Sep 22, 2020
16 min

Drømmen om at blive musiker har altid trukket mere i Simone end skolebøgerne, og hun har haft svært ved forene sit kreative væsen med tavleundervisning, skriftlige opgaver og eksamener. Derfor har hun ikke taget den lige vej gennem uddannelsessystemet.
Simone startede på STX, men droppede ud i starten af 3.g og holdt et sabbatår. Året efter startede hun på HF, som viste sig at være det helt rigtige, fordi musikundervisningen var mere praktisk og udøvende og mindre teoretisk.
Simone er i studiet med Kira Gilling Hansen, der er projektleder for Ditbarnsfremtid.
Du kan finde andre episoder af Samtaler om Uddannelse i din yndlings podcast-player.
Sep 9, 2020
16 min

Hvis du overvejer STX, kan du få gode råd fra dagens gæst, 18-årige Julie, der lige er blevet student.
Julie fortæller om dagligdagen på STX og giver sine bedste tips til, hvordan man kan få styr på lektierne, så man kan holde fri uden dårlig samvittighed.
Inden Julie startede på gymnasiet, legede hun med tanken om at blive pædagog, psykolog eller lærer, men de tre år på STX fik sporet Julie ind på, at hun som anklager kunne komme til at arbejde for, at alle får en fair behandling. Og derfor er Julie lige startet på jurastudiet.
Julie er i studiet med Tim Nelson, der er tovholder for Uddannelse og Job ved Ungdomscenter Horsens.
Du kan finde andre episoder af Samtaler om Uddannelse i din yndlings podcast-player.
Sep 2, 2020
14 min

Loke har været vidt omkring inden han blev optaget på psykologistudiet. Han har taget en EUX som VVS’er, han afbrød sit udvekslingsophold i USA, og han har spillet basketball på eliteplan.
Fra at være en middelmådig elev i skolen, knækkede Loke pludselig koden til, hvordan han kunne blive bedre til at studere og lære det, han skulle. De gode råd deler han ud af her i podcasten.
Loke er i studiet med Kira Gilling Hansen, der er projektleder for Ditbarnsfremtid.
Du kan finde andre episoder af Samtaler om Uddannelse i din yndlings podcast-player.
Aug 27, 2020
16 min

Oscar er 20 år og fortæller i denne episode om, hvad der fik ham til at vælge en tømreruddannelse.
Det var især det sociale, som bekymrede Oscar, da han var bange for at miste de venner, som valgte en anden uddannelsesvej.
Heldigvis har det været nemt for Oscar at holde fast i de gamle venner, som også er gode til at invitere ham med til gymnasiefesterne.
Oscar har sin mor med i studiet, da hun har taget aktiv del i Oscars uddannelsesrejse – og har flere gode råd til de unges forældre.
Mor Lone og Oscar er i studiet med Yrsa Høyer, der er uddannelsesvejleder i Kolding Kommune.
Du kan finde andre episoder af Samtaler om Uddannelse i din yndlings podcast-player.
Aug 12, 2020
13 min

Det kan være rigtig svært at vælge uddannelse, og hvornår ved man, om man har truffet det "rigtige" valg? For 17-årige Josephine var det et besøg på HTX, som blev afgørende for hendes valg. Lyt med når Josephine fortæller om sit uddannelsesvalg, og hvordan det er at gå på HTX. Hun kommer også ind på, hvordan hun jonglerer fritid, uddannelse og frivilligt arbejde i Horsens, hvor hun bor.
Josephine er i studiet med Tim Nelson, der er tovholder for Uddannelse og Job ved Ungdomscenter Horsens.
Du kan finde andre episoder af Samtaler om Uddannelse i din yndlings podcast-player.
Aug 6, 2020
16 min

20-årige Nada blev student sidste år, men da hun var under uddannelse, var det svært at finde en balance mellem fritidsjobs og uddannelse.
"Jeg pressede mig selv, og det gjorde, at jeg blev rigtig stresset og fik det dårligt. Derfor er mit bedste råd til andre unge, at de skal huske at slappe af, og at man godt kan være ærlig over for sin lærer og bede om udsættelse på en opgave, hvis man mærker, at presset er ved at blive for stort," fortæller Nada.
Nada taler også om, at man skal forvente at møde flere bump på vejen, da det kan være svært at føle sig topmotiveret hver eneste dag. Da hun ikke trivedes i den gymnasieklasse, hun startede i, besluttede hun sig til at skifte over til en anden linje på samme skole – og det skulle vise sig at være en rigtig god beslutning. Lyt til Nadas historie og hør, hvordan det var for Nada at gå på HHX. Hun giver også gode råd til de unge, der snart skal starte - eller allerede går på en ungdomsuddannelse.
Uddannelsesvejleder Karina Meinecke er i studiet med Nada.
Du kan finde andre episoder af Samtaler om Uddannelse i din yndlings podcast-player.
Jul 5, 2020
11 min

I denne episode skal du møde Jamil Mehdi, der er rigtig god til at få unge til at reflektere og hjælpe dem, der har det svært. Jamil møder tusindvis af unge, når han holder foredrag og dialogmøder på efterskoler og folkeskoler. Her deler han bl.a. sine tanker om, hvorfor han er blevet social iværksætter - og hvem der har hjulpet ham væk fra et kriminelt miljø.
Nogle af de unge Jamil møder som ungecoach kommer fra hjem, hvor alting sejler, men han møder også unge som har det svært af en masse andre gode grunde. Og her handler det om at møde de unge uden fordomme og uden anklager. Om at finde ind til deres passion og sætte fokus på det, de er gode til i stedet for at kritisere dem.
Lyt med og hør Jamils personlige fortælling – og få indspark til hvordan vi, du og jeg kan snakke med vores børn, når de har det svært eller måske har mistet troen på, at de dur.
Du kan finde andre episoder af Samtaler om Uddannelse i din yndlings podcast-player.
Mar 23, 2020
52 min

Pulsen og skuldrene skal ned, og så skal vi i gang med de mere dybsindige og filosofiske samtaler med vores børn, hvor der er fokus på det gode liv - og hvad der er vigtigt i livet.
Lis Brok-Jørgensen fra Efterskolerne og lektor Rita Buhl fra Via University College er i studiet, fordi de ved, hvad der skal til, hvis snakken om uddannelse og fremtidsplaner skal være en god oplevelse for de unge.
Der skal ikke så meget retning og mål på, når vi snakker uddannelse med vores børn. Vi skal også bare være! Og så skal vi huske, at et uddannelsesvalg også kan træffes i tvivl. Vi har bidt os fast i, at dét at være afklaret er en succes. Men vi skal ikke være så bange for at være i tvivl, for tvivlen kan bruges som drivkraft. Og det skal vi fortælle vores børn, så de kan få lidt ro på.
Et andet vigtigt budskab fra de to eksperter handler om, at forældre skal være der med deres nærvær og kærlighed – og at de skal lytte til de unge.
Få flere gode råd i denne episode af Samtaler om Uddannelse. Du kan finde andre episoder af Samtaler om Uddannelse i din yndlings podcast-player.
Feb 23, 2020
26 min
Load more
