Den anden dag fik jeg en mail fra en kvinde - lad os bare kalde hende "Karen fra Kerteminde", selvom hendes navn og hjemby er et andet. Karen gav mig muligheden for lige at opdatere mine evner til at håndtere kritik. Og det mindede mig om, hvor vigtig en evne det egentligt er. Når du får kritik, vil du opdage, hvordan det står til med dine evner til at håndtere diverse følelser og automatreaktioner. I hvert fald hvis kritikken rammer dig på en dag, hvor du ikke er så hårdhudet eller, hvis kritikken er usaglig eller ubehagelig. Og så er det vigtigt at vide, hvad du skal stille op, og her får du et lille lynkursus, der hjælper dig med netop det. Hvor god er du til at håndtere kritik - eller undgår du den helt? Herunder kan du lytte til podcastepisoden (eller læse blogindlægget længere nede, som har mere eller mindre samme indhold). Du kan lære om følgende: * Hvorfor det er vigtigt at kunne modtage både saglig og usaglig kritik * Den glidende overgang mellem saglig kritik og et angreb eller indirekte kritik * Hvorfor mange af er perfektionister og undgår kritik, og hvad det koster os * Forsvarsmekanismer og 3 af det mest almindelige reaktionsmåder på kritik * 4 enkle trin til at håndtere kritik (enkle – ikke nødvendigvis nemme!). Hvorfor det er vigtigt at kunne håndtere både saglig og usaglig kritik Man kan sige meget om, hvorfor det er godt at kunne levere kritik på en god måde. Kritik er jo ikke en dårlig ting i sig selv. Konstruktiv kritik er guld værd, og den type kritik elsker jeg at få - jeg opsøger den ligefrem, for jeg vil gerne lære og blive bedre. Byd kritik velkommen. Måske er der noget at hente i selve kritikken, og ellers kan du lære noget om dig selv og din evne til at modtage kritik. Men her handler det altså om, hvordan du modtager, håndterer og eventuelt svarer på kritik. Det er vigtigt, for ofte kan vi lære af kritik. Eller lære noget om os selv og vores egen evne til at modtage kritik. Og det er også vigtigt, fordi hvis vi ikke er bevidste om vores egne forsvarsmekanismer, kan vi komme til at undgå kritik eller håndtere den på knap så hensigtmæssige måder. Mere om det lidt længere nede. Hvis du synes, det er svært at forholde dig til kritik, så er du ikke alene. Sådan er vi mange, der har det, og som barn og ung havde jeg utroligt svært ved bare tanken om at modtage kritik, fordi mit selvværd var helt i bund. Det er stort set umuligt at udtrykke os ærligt og være kreative, hvis vi ikke kan håndtere kritik Når jeg kigger tilbage, kan jeg se, jeg sagde nej til mange ting og endda gemte mig, fordi jeg ikke kunne overskue tanken om, at nogen måske ville kritisere mig. Det betød også, at det var svært at få hjælp til at lære noget nyt. Jeg lod være med at bede om hjælp og undgik ting, jeg ellers gerne ville have deltaget i. Tænk nu, hvis jeg ikke var god nok! Holder du også lav profil, undgår du at kaste dig ud i kreative projekter eller sige din mening for at undgå kritik? I takt med at min modenhed og mit selvværd voksede, tog jeg faktisk mig selv mindre seriøst. Det betyder også, at jeg i dag langt nemmere kan håndtere kritik. Jeg ved, det ikke er så vigtigt, om jeg fejler. Alene det, at jeg prøver og gør mig umage, er nok for mig. Det betyder også, jeg nemmere kaste mig ud i ting, som jeg risikerer at få kritik for. Jeg kan faktisk bedst lide at være sammen med med mennesker, der ikke er bange for at komme med feedback og konstruktiv kritik og sige dere...

(Foto: Thomas Fechtenburg) Har du oplevet angst i forbindelse med sociale situationer? Har du oplevet præstationspres, selvkritik, stress, angst eller håbløshed? Så har du sandsynligvis oplevet, hvordan hjernen og hele nervesystemet pludselig kan opleves som en modspiller. Vi er udstyret med en hjerne, som - når vi kender dens spilleregler - kan mange fantastiske ting. Men som også kan stå i vejen for os og ødelægge vores trivsel. I dag har jeg inviteret Anette Prehn ind som gæst i podcaststudiet. Hun er en dygtig formidler, når det kommer til at forstå, hvordan vi ændrer vaner og overvinder udfordringer. Det var en stor fornøjelse at møde hende, og jeg glæder mig til at dele vores samtale her. Anette Prehn brænder for at formidle anvendt hjernevidenskab til folket, så vi kan bruge den i dagligdagen Annette Prehn er sociolog, videnskabsformidler, foredragsholder og forfatter til en lang række bøger, heriblandt Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Ledelse og Flip - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede samt Det syngende menneske - Nye veje til forbundethed. Hun har været formand for Stresspanelet, har vundet priser for sine formidlingevner og har en særlig evne til at forvandle kompleks videnskab til letforståelige ord og brugbare begreber. I denne samtale kan du lære Anette og hendes baggrund at kende. Vi kommer vidt omkring og kommer bla. ind på: * Hvordan Anettes opvækst blandt almindelige mennesker motiverede hende til at formidle forskning bredt ud * Anettes vilde rejse fra social fobi til scenevant foredragsholder * Hvordan du kan bruge "Genbrugstanker", når du har givet en præsentation * Hvordan selvkritik og kritik af andre hænger sammen * Hvordan vi tramper nye stier i hjernen - og hvorfor det kræver øvelse * Om at det at takle frygt og fordømmelse som en vej hen til forbundethed og mening * Korsang og andet godt:) Hvis du blev inspireret af denne podcastepisode, så kan du også tjekke følgende ud: * Social angst – hvad vi misforstår og dit første skridt ud af angsten * Øget angst i sociale situationer efter nedlukningen? 4 gode råd * Hvorfor kreativitet skaber psykologisk trivsel, og hvordan du skaber en kreativ praksis

De fleste forbinder jul med travlhed og ikke med afslapning og langsomhed. Men egentligt burde julen være en højtid med plads til ro og nydelse. Det har vi mistet med tiden, ligesom vi i det hele taget har mistet langsomheden. Den amerikanske professor Alan Lightman har skrevet bogen In Praise of Wasting Time, hvor han skriver om, hvordan travlhed gør, at vi mister os selv. Og podcastepisoden i dag er dedikeret til at lære dig at "spilde" tid i december (som jo slet ikke er spild af tid men netop vejen til en jul med tid til stille stunder, nydelse og samvær med dem, du holder af.) Jeg tror, vores jul herhjemme er nogenlunde som mange andres. Mine børn har mange arrangementer i skolen, der skal pyntes op herhjemme, der er julefrokoster, vi skal til, der skal købes advents- og julegaver, vi holder juleaften, hvor der kommer familie, vi skal på julebesøg både før og efter jul, osv. osv.. Jeg elsker julen, så jeg falder let for fristelsen til at ville holde mig til samtlige traditioner og jule igennem på alle fronter. Og kan det så overhovedet lade sig gøre at få ro, når der skal ske så meget? Ja, det kan man, og i dagens podcastepisode siger jeg mere om, hvordan du kan få en slow jul. Lyt med her, hvor jeg kommer ind på: * Hvad vi blev mindet om, da vi holdt Coronajul og alt var lukket * At vi har solgt vores jul til travlhed * Hvad jeg bedst husker fra julen i min egen barndom * 2 slag tid - kairos og kronostid og hvorfor kairosøjeblikke udvider tiden * En alternativ to-do-liste med 8 ting du kan gøre for at sænke tempoet i december Alternativ to-do-liste der giver dig ro i december Herunder er de 8 punkter, du kan sætte på din alternative to-do-liste for at få mere ro og nærvær i december: * Nydelsesmeditation. Lav en kop kaffe, te eller glögg og nyd smagen fra ende til anden. * Spol tiden tilbage. Tal med dine ældre familiemedlemmer om julen i deres barndom. * Gør mindre af alt. Mindre julepynt, mindre julemad, mindre arbejde, færre arrangementer...  * Naturens ro. Nyd at se på sne, frost eller anden natur og ophold dig ved synet i lang tid. * Levende lys. Tænd et stearinlys eller en fakkel og kig ind i flammen i lang tid. * Højtlæsning. Læs en god julehistorie højt - det giver en særlig ro. * Evighedsfornemmelse. Se op på en klar stjernehimmel i lang tid. * Decembermantra. Find en god tanke, der bringer ro. Fx. "Jeg tager den med ro".

Børneopdragelse er ikke let. Det har det nok aldrig været, men det er det heller ikke i dag. "Børn i dag har jo alt". siges der. Og ja, de har utroligt meget, men høj velstand, mange valgmuligheder og at være verdens mest digitaliserede børn, er åbentbart ikke noget, der skaber trivsel over en bred kam. I mine øjne er det en udfording at opfostre børn, der trives og er modstandsdygtige netop på grund af de ting, vi har i dagens Danmark, der kan betragtes som goder. Der findes ikke én opskrift på børneopdragelse, der passer til alle børn og forældre, men her deler jeg mine erfaringer som mor og som psykolog. Det er ikke fordi, jeg har fundet de vise sten, men der er visse ting, der virker godt for os. Jeg har to børn, som i skrivende stund er 10 og 14 år. De er kilden til min største lykke og mine største bekymringer. Sådan må det jo være. På nogle måder falder forældreskabet mig let - på andre måder giver det mig grå hår og en følelse af at have fejlet helt og aldeles. Da jeg ikke selv havde børn og havde idealistiske holdninger til veninders børneopdragelse Der var engang, jeg var idealistisk omkring børneopdragelse. Det var før, jeg fik børn! Jeg græmmer mig over at tænke på de holdninger eller måske endda uinviterede gode råd, jeg gav veninder, der havde fået børn. Nu om dage er jeg blevet noget mere realistisk. De råd, jeg giver her er med respekt for, at forældreskabet er svært og umuligt at gøre "rigtigt". Oprindeligt var jeg ikke sikker på, jeg ville have børn. Det sagde jeg til min mand, da jeg mødte ham, og vi begge var midt i 20'erne. Det var ikke fordi, jeg ikke ønskede mig børn, men jeg var bange for ikke at kunne gøre det godt nok. Det var heldigvis noget, min mand var villig til at acceptere på daværende tidspunkt, selvom han gerne ville have børn. 18 år og 2 børn senere viser det sig, at det ville jeg gerne alligevel. Jeg tænker tit, at jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med forældrekabet, men jeg ved heller ikke, hvad jeg skulle gøre uden. 10 gode råd til børneopdragelse inkl. familiemøder, bestikkelse med slik og andre strategier, der har virket. Herunder kan du lytte til podcastepisoden, hvor jeg kommer ind på: * Hvorfor jeg ikke er tilhænger af begrebet "kvalitetstid" * Hvad det vil sige i praksis at være nærværende med vores børn * Om det at betyde noget og "the psychology og mattering". * Om familiemøder, læsehygger og andre ting, der har fungeret godt hos os * At den gode nok forældre ikke er den perfekte forælder ifølge udviklingspsykologen * Hvorfor vi lige så godt kan sige tingene, som de er til børnene (på en alderssvarende måde) * De 10 gode råd til børneopdragelse 10 gode råd til børneopdragelse Her er listen over de 10 gode råd: * Brug tid med dine børn i hverdagen * Vis dit barn, at det betyder noget * Anerkend indsats frem for præstation * Sæt klare grænser og sig nej * Lær børnene gode manerer og sociale evner * Lær børnene at sætte pris på det, de har og det gode, der sker * Lad børnene være så selvstændige som muligt * Vær ærlig omkring voksenlivet * Fokuser på din egen udvikling og ikke kun barnets problemer * Engagér dig i at skabe et bedre samfund for børnene Links til ting nævnt i episoden:

Her kan du lytte til en låge fra min julekalender DecemberRO ganske gratis for at få en smagsprøve på, hvad DecemberRO går ud på. Den meditation, du kan lytte til, hedder "God nok - godt nok", der hjælper dig med at føle, du gør det godt nok - også selvom du ikke er perfekt. I podcastepisoden fortæller jeg lidt om, hvad der skal til for at få et sundt selvværd. Det handler ikke kun om at sige til os selv, vi er gode nok men også om at forbedre os på de områder, vi ved, skal ændres. Du lærer også et mantra, du kan sige til dig selv; "Jeg er god nok, og jeg kan blive bedre". Lyt med her, hvor jeg først giver dig en introduktion til meditationen, og derefter kan du lytte til selve meditationen i slutningen af podcastepisoden: Kunne du også tænke dig ro og en følelse af at gøre det godt nok i December? Kunne du tænke dig små daglige stille stunder guidet af autoriseret psykolog Birgitte Sølvstein, der hjælper dig til mere: * nærvær, hvile og ro * enkelhed og mere tid * overskud og energi * fokus på taknemmelighed og glæde Så er DecemberRO skabt præcis til dig! DecemberRO koster blot 240 kr., og en del af overskuddet går til Red Barnet Se hvad tidligere deltagere siger om DecemberRO. Efter at have været med på DecemberRO har jeg anbefalet den til både familie, venner og kollegaer, da den kan give mange ro og glæde. Selv nyder jeg hver eneste låge, som giver mig ro og indsigt, og som “tillader” mig at være god ved mig selv. Især lågerne om besværlige mennesker, nydelse og aktiv julezen har haft en positiv effekt på mig. Tusind tak – det er den bedste julekalender ever! Sanne Jeg er meget taknemmelig for, at jeg valgte at investere i DecemberRO. Hver decembermorgen brugte jeg de få minutter ekstra under dynen, hvor jeg “åbnede lågen”. En virkelig dejlig måde at starte dagen på – med indsigt, ro og eftertænksomhed. DecemberRO er selvkærlighed midt i alle vores gøremål for andre. Derfor har jeg også fortalt om julekalenderen til andre, jeg kender, der går rundt med stresslignende symptomer eller bare oplever, at livet slider lidt på dem. En stor anbefaling herfra! Karoline Tak for en kærkommen pause med din velkendte, dejlige stemme. Jeg var nervøs for, om jeg ville få prioriteret at bruge DecemberRO, men jeg har lyttet til de fleste lydfiler, og det er ren selvforkælelse. Især lydfilen om, hvordan kvinder bare kører på i stedet for at nyde, at andre “for en gangs skyld” tager over har givet mig stof til eftertanke. Tusind tak Birgitte – jeg kommer også til at bruge den i januar. Camilla

Jeg havde en snak med en veninde den anden aften, hvor jeg beklagede mig over, at det langvarige parforhold er så besværligt. Hun mindede mig om, at det er svært for de fleste, når man åbner døren ind til de små hjem rundt omkring. Det hjalp, at hun mindede mig om det, og nu sender jeg påmindelsen videre til dig derude. Hvis du kæmper med det langvarige parforhold, så er det ikke bare dig. Det er en udfordring for de fleste. Det fremstilles nogle gange som om, parforholdet er noget, der lykkes af sig selv, hvis vi blot finder "den eneste ene". De fleste vil dog erfare, at et godt langvarigt parforhold kræver en stor indsats. Der er ikke én opskrift på det gode parforhold, men i denne episode deler jeg om ting, jeg har lært hen ad vejen i mit eget parforhold gennem 18 år. Det har været lidt af det hele; fantastisk, sjovt, svært, håbløst til tider, udfordrende og givende. Jeg har uden tvivl lært meget om mig selv, som jeg ikke kunne have lært på andre måder, og her giver jeg nogle erfaringer videre. Hvad jeg har lært om at bevare og udvikle det langvarige parforhold Jeg er taknemmelig for, at vi stadig er sammen i dag. Især for, at jeg kan kigge på min mand og mærke samme nærhed og kærlighed, som vi havde, da vi først mødtes. Vi er ikke nyforelskede længere, men kærligheden og nærheden er intakt og har fået en anden dybde. Det er ikke ren idyl til daglig. Vi har faktisk en del konflikter og vedvarende mønstre, vi arbejder med. Som du også kan høre mig sige i dag, er det noget, jeg ser som et sundhedstegn, for vi vil begge hinanden. For os begge to er parforholdet og familien absolut vigtigste prioritet, og det er den vigtigste grund til, at det er lykkedes at bevare nærheden. Her kan du lytte til podcastepisoden, hvor jeg deler om følgende 6 ting, jeg har erfaret: * Du kan få ret, eller du kan være gift * Vi er forskellige, og derfor passer vi sammen * Konflikter og evnen til at reparere forholdet er essentielle * Der skal være tilpas god afstand i forholdet, så vi kan leve hver vores liv * Jeg må tage ansvar for min banehalvdel og min kommunikation * Parforholdet ændrer sig over tid - vi må give slip på vores oprindelige forventninger I podcasten kommer jeg også med min anbefaling, hvis man er et svært sted og er gledet fra hinanden. Længere nede finder du link til ting nævnt i episoden. Lyt med her: Links og til bøger og andet, der er nævnt i episoden: * Bog: "Profeten" af Kahlil Gibran * Parterapi: Center for Familieudvikling * Podcastepisode: Hvordan det mentale load belaster parforholdet * Podcastepisode: Om at sige undskyld og reparere relationer Citat om ægteskab fra bogen "Profeten" af Kahlil Gibran I episoden læser jeg et citat op fra bogen "Profeten" af den libanesiske digter Kahlil Gibran, som jeg på det varmeste kan anbefale. I bogen taler han om mange forskellige emner som børn, arbejde og kærligheden. Her er et stykke, som min mand og jeg har læst op for hinanden og bærer med os som en vigtig påmindelse og at være to selvstændige individer i forholdet:

Har du ting i dit liv, du fortryder? Noget, du nogle gange stopper op og ville ønske, du havde gjort anderledes? Så velkommen til menneskeheden. Vi har alle ting, vi fortryder, og sidste år læste jeg en bog, der gav mig en helt ny forståelse af fortrydelse. Bogen er skrevet af Dan Pink og hedder "The Power of Regret. How looking backward moves us forward.". Her deler jeg, hvad jeg lærte af at læse bogen og også lærte af jer derude, da jeg spurgte jer om fortrydelse. Jeg kommer bla. ind på: * Hvorfor det er et problem, at fortrydelse er blevet sat i skammekrogen som en negativ følelse. * Definitionen af fortrydelse, og hvorfor det er en kompleks følelse. * De 4 kernefortrydelser. * De 100 fortrydelser I delte med mig på Instagram for et stykke tid siden. * Udpluk fra min egen liste over store fortrydelser. * Hvad vi kan lære af at se på vores fortrydelser, (og hvordan vi undgår at drukne i selvbebrejdelser og grublerier over fortiden). * Hvorfor det hjælper at sætte ord på svære ting inkl. fortrydelse - om selvafsløring og det at skrive ting ned. * Jeg giver dig 3 trin til at ændre fortrydelse fra en negativ følelse til positiv handling, der gør dit liv bedre. Du kan lytte til episoden her som podcast, eller du kan læse blogindlægget herunder, hvis du hellere vil læse. Fortrydelse og andre negative følelser er sat i skammekrogen i psykologien Det at holde fast i de ting, vi fortryder, harmonerer ikke så godt med positiv psykologi og nyere selvhjælps- og terapeutiske metoder, som ofte handler om at se fremad, stoppe grublen over fortiden, lade være med at vende blikke indad og i det hele taget ikke dvæle ved følelser. De negative følelser især er blevet sat i skammekrogen. I værste fald er det spild af tid at tænke over fortiden. I værste fald kan vi blive syge af det. Der kan siges meget godt om at ignorere negative følelser eller dyrke positive tanker, frem for negative, og også om at være i nu'et, frem for at dvæle ved fortiden. Men hvor fortrydelse ofte kan føles ubehagelig, så er det ikke en negativ følelse i sig selv. Følelser er som sådan hverken positive eller negative. De er, som de er, og de er naturlige: glæde, vrede, sorg, frygt... Følelser kommer og går, så længe vi er i live. Det er vores måde at håndtere følelser på og vores måde at vurdere dem som ønskelige eller uønskede, der kan give os en oplevelse af, at visse følelser er negative. Især fortrydelse er ikke en populær følelse. "Jeg fortryder ingenting", hører vi andre og måske os selv sige. Og det kan måske også være en god indstilling. Men nogle gange er det bare sådan, at vi fortryder noget. Ting, vi ville ønske, vi ikke havde gjort; Eller som vi omvendt fortryder, vi ikke gjorde. Konstruktiv fortrydelse vs. usund grublen Hvis man skulle definere fortrydelse rent psykologisk, kunne det være som følger: Fortrydelse er en ubehagelig følelse, der er forbundet med noget, vi har gjort eller ikke har gjort, som medfører omstændigheder, som vi ville ønske, var anderles. (Kilde: Dan Pink), Fortrydelse handler om de ting, vi ville ønske, vi kunne tage tilbage. Øjeblikke, vi ville ønske, vi kunne gøre om igen. Det kan være små fortrydelser, der hurtigt forsvinder igen,

Forældreskabet kan være overvældende. Hvis du har det sådan, så er du ikke alene. Især i vores tid, har forældreskabet udviklet sig til en noget nær umulig opgave at løse, hvis vi skal leve op til de krav, der stilles fra alle sider. Jeg har det selv blandet med forældreskabet. Det er vigtigt og meningsfuldt for mig at gøre mig umage som mor. Jeg elsker fx. at lave god mad til børnene, involvere mig i forældrearbejdet på skolen, og jeg vil gerne være til stede i deres hverdag. På den anden side kan jeg på jævnlig basis se, at jeg bliver udmattet og frustreret, og jeg kommer til at stille urealistiske krav til mig selv. Så jeg har haft kæmpestor glæde af at reflektere over, hvor grænsen går med mine ambitioner og ønsker for mit forældreskab, og jeg håber, du derude føler, du kan tage noget med fra samtalen. Maria Ørskov Akselvolls diagnose af tidens forældreskabsideal: Det er umuligt at gøre det godt nok. Her kan du lytte til et interview med sociolog og forfatter Maria Ørskov Akselvoll. Hun har skrevet bogen Det Grænseløse Forældreskab (med bidrag af psykolog Marie Tolstrup), hvor hun studerer nutidens forældreskab med sociologiske briller. Bogen er tankevækkende og nuanceret, og jeg kan anbefale den til alle forældre, der gerne vil dykke ned i forskning og perspektiver på de samfundsstrukturer, vi er en del af. Lyt med herunder, hvor vi bl.a. kommer ind på: * Hvorfor Maria skiftede spor fra psykologi til sociologi. * Marias eget forældreskab, og hvad hun oplevede, da hun flyttede hjem til Danmark med en lille datter. * Hvad forældredeterminisme er, og hvordan udbredelsen af Freuds idéer har haft en enorm betydning for, hvordan vi i Vesten ser forældrenes rolle i børns udvikling. * Sociologiens tiltrængte blik på følelser, som noget der mærkes indeni, men som også dannes af samfundstrukturer, og hvad det betyder for forældreskabets idealer. * Hvad Maria selv ville have gjort anderledes i sit forældreskab, når hun ser tilbage. * Hvorfor det kan være svært at afgøre, hvad vi rent faktisk selv vil, og hvad det kræver at kunne begynde at sætte gode grænser. * Og andet godt! Links til ting nævnt i episoden: * Marias hjemmeside * Maria Instagram * Marias bog "Det Grænseløse Forældreskab" Hvis du kunne lide denne episode, så tjek også andre episoder ud af "Psykologen i Øret.". Her på siden finder du flere hundrede blogindlæg og podcastepisoder om følgende emner: * Angst og traumer * Arbejdsliv, fokus og kreativitet * Depression * Heling af krop og sind * <a href="https://soelvstein.

Er du god til at sige undskyld? Både når det gælder små men også store ting. Er du i stand til at reparere efter konflikter eller misforståelser i dine nære relationer? Det kan være parforhold, venskaber, dit forhold til dine børn eller til din øvrige familie eller kolleger. Det at vide, hvordan du skal sige undskyld, er muligvis den vigtigste evne, du kan have i dine relationer. Jeg ved, at for mig har det at lære at sige undskyld noget, der har ændret kvaliteten i mine relationer. Jeg måtte lære det helt fra bunden, da jeg var ung, og det har tjent mig godt. Videnskabelige undersøgelser, fra bla. The Gottmann Institute, peger også på, at evnen til at reparere er nøglen til et følelsesmæssigt velfungerende parforhold. At sige undskyld sikrer dig, at du bevarer nærhed og tillid i relationer, og det sænker dit stressniveau Det er ikke altid så enkelt. Det kan være svært, når man er vred, og man føler sig forurettet. Og man skal ikke altid sige undskyld. Det er en livskunst at navigere i undskyldninger, tilgivelse og det at give slip på nag og vrede, og her kan du lære mere om denne vigtige evne. Lyt med i podcastepisoden herunder, hvor du kan lære vigtige ting, og du kan minde dig selv om, hvornår en undskyldning er på sin plads, og hvordan du giver den. Jeg kommer bl.a. ind på følgende: * Hvorfor det at sige undskyld og reparere efter konflikt er nøglen til en sund relation. * At det er enkelt at sige undskyld, og det ikke behøver at blive overkompliceret af terapeutiske teknikker. * Hvorfor det at sige undskyld ikke handler om at give den anden ret, men om at hvile i sig selv. * At det at give undskyldninger fungerer lidt som at vande en plante. * Hvorfor det kan tage tid at blive klar og få klarhed og ro nok til at give en undskyldning. * At "Undskyld" efterfulgt af et "men..." sjældent er en undskyldning, der reparerer, samt andre undskyldninger, der ikke er ægte undskyldninger. * Hvorfor en undskyldning ikke altid behøver at blive formuleret med ord for at reparere relationen. Jeg håber, du lærte noget, du kan bruge til noget. Tjek også følgende ud: * Hvorfor vi bærer nag, og hvordan du giver slip (For din egen skyld) * Pernille Melsted om vrede og om at være et helt menneske * Sådan undgår I, at konflikter underminerer det langvarige parforhold

Det er nemmere sagt end gjort at finde ægte ro under en stress-sygemelding. Det sagde jeg noget om i dag i Hjernekassen, hvor jeg var inviteret med som ekspert. Jeg fik lyst til at uddybe emnet her på podcasten, fordi paradoksalt nok kan selve dét at være sygemeldt med stress være stressende, og det kan være svært at få det bedre. Når du bliver sygemeldt med stress, er den største kunst at skabe&nbsp;mental ro, som til gengæld giver ro i kroppen og giver hjernen ro til at komme sig, og her giver jeg dig input til, hvad du kan gøre. Lyt til podcasten herunder, hvor jeg kommer ind på følgende: * Hvorfor det er en udfordring at finde ro. * De typiske bekymringer, man kan have under en stress-sygemelding. * Hvorfor jobcentret kan være en hjælp, men hvordan det også kan stresse. * Hvorfor tid i sig selv ikke altid er nok. * De 5 ting du kan gøre for at finde mere ro under din sygemelding. Og længere nede kan du læse om de 5 ting du kan gøre og se en liste over relaterede podcastepisoder. 5 ting du kan gøre for at finde ro under en stress-sygemelding 1.&nbsp;Giv dig selv lov til at være sygemeldt Mange er plaget af dårlig samvittighed, og mange har svært ved at slippe arbejdsopgaverne helt. Du kan også have en fornemmelse af, at med mindre du er effektiv og i gang med noget, er du ikke god nok. Derfor er det vigtigt, at du først og fremmest giver dig selv lov til at være sygemeldt, og at du give dig selv lov til at tage den med ro. 2. Lær at give slip på dine tanker Det er under alle omstændigheder en vigtig kunst at kunne give slip på dine tanker, når de skaber uro, men når du er ramt af stress, er det især vigtigt (men også ekstra svært). Med et fint ord kaldes det defusion i psykologien: Evnen til at holde tilpas god afstand til dine tanker, så du ikke bliver opslugt af dem. Det handler ganske enkelt om at lære at lægge mærke til dine tanker og så vælge at give slip på dem. Bemærk at denne evne gør dig i stand til at tænke mere klart, og den får dig til at mærke efter, hvordan du har det. Det handler ikke om at ignorere problemer eller signaler fra kroppen. 3. Få klare rammer omkring din sygemelding Klare rammer omkring din sygemelding handler om, at du skal have klare aftaler med din arbejdsplads. Hvornår og hvor ofte kontakter de dig? Hvornår har I næste møde? Hvad er forventningen fra deres side? Forhåbentlig tager din arbejdsplads ansvar for denne del. Jo mere klarhed, jo bedre - det giver tryghed. Det samme gælder jobcentret, hvor det også giver ro at vide, hvad du har ret og pligt til. Spørg din sagsbehandler og tag evt. en anden med til samtalerne, hvis du har svært ved at danne dig overblik. 4. Social støtte beroliger dit nervesystem Det er vigtigt, at du gør ting på egen hånd, der giver dig ro. Det kan være moderat fysisk aktivitet, meditation eller andet. Men social støtte (samvær i nære og trygge sociale relationer) beskytter dig mod stress, som intet andet gør. Det kan være en snak over telefonen eller en gåtur med én, du kender godt og føler dig godt tilpas med. Når vi er stressede, har vi en tendens til at trække os, og du behøver selvfølgelig ikke være social hele tiden. Men nær og tryg social kontakt er vigtigt, fordi det beroliger nervesystemet i sig selv,