MORtion
MORtion
Emma Kaalund & Kristian Bradsted
En podcast om fysisk aktivitet i graviditeten og efter fødslen. Dine værter, Kristian Bradsted og Emma Kaalund, vil løbende debatere emner, der skal bidrage til mindre bekymring og mere bevægelse for dig, der er gravid eller nybagt mor. Emner: graviditetstræning, efterfødselstræning, kostvaner, motivation, smerter
#37 Elitesport under graviditeten - er det muligt?
I denne episode af podcasten MORtion tager Kristian og Emma hul på en elitesportsserie med en teoretisk indflyvning. Serien vil handle om elitesport i forbindelse med en graviditet og en fødsel, hvor Kristian og Emma vil invitere kvindelige elitesportsudøvere ind som gæster. Inden da vil de i dette afsnit introducere emnet samt præsentere, hvad vi faktisk ved, og hvad forskningen viser indtil videre. For aldrig har der været så mange kvindelige elitesportsudøvere. OL i Tokyo 2020 satte rekord for antallet af deltagende kvindelige atleter. Flere og flere kvinder har dermed en idræt, som deres primære beskæftigelse og indtægtskilde. Dette præsenterer dog også en række problematikker i forhold til kvindernes ønske om graviditet, og alt hvad der følger med. Udover at det tidligere, og mange steder fortsat er, utænkeligt at en gravid kvinde kan fortsætte i sin sport med henblik på at vende tilbage til topniveau. Men det er faktisk realiteten for flere og flere kvinder, og der er lavet forskning om både effekter, risici og potentielle problemstillinger.
Mar 20, 2024
45 min
#36 Kejsersnit: Vi anbefaler arvævsmassage, men...
I denne episode af podcasten MORtion vil Kristian og Emma gennemgå, hvorfor de anbefaler arvævsmassage. Det er nemlig ikke af de årsager, som det umiddelbart bliver solgt for. Arvævsmassage er en hyppigt udbudt behandling til kvinder, der har født via kejsersnit. Påstandene, om hvorfor det er en relevant behandling, er mange og ofte komplekse. Men kan behandlingen leve op til dens ry? Det vil de komme ind på i denne episode, herunder hvilken indvirkning arvævsmassage har på kejsersnitarret, hvorfor man som sundhedsfaglig godt kan opfordre ens klient til at lave arvævsmassage samt om der findes andre typer af behandlinger, der kan have en indvirkning på arvævets struktur og udseende. Du kan finde en artikel om arvævsmassage samt henvisninger til den omtalte litteratur på vores hjemmeside: www.mortion.dk
Feb 20, 2024
50 min
#35 Nye anbefalinger for fysisk aktivitet og hvad de betyder for dig
I denne episode af podcasten MORtion gennemgår Kristian og Emma de nye anbefalinger om fysisk aktivitet og stillesiddende tid for gravide, som Sundhedsstyrelsen har udgivet i juni 2023. De vil give deres besyv med på de ændringer og tilføjelser, der er kommet til de tidligere anbefalinger. Anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen udgør vigtige guidelines, som er baseret på evidensen på området, og som sundhedsfaglige bør vejlede ud fra. MORtion vil i denne episode hjælpe med at udbrede anbefalingerne, og samtidig bidrage med vores input til ændringerne og ikke mindst hvad det har af praktiske implikationer for jer derude, som ønsker at følge dem.
Sep 29, 2023
53 min
#34 Efterfødselstræning: Hvordan ved jeg, om jeg er klar?
I denne episode af podcasten MORtion snakker Kristian og Emma om, hvordan man ved, om man er klar til at genoptage træning efter fødslen. Hvilke tegn er der på, at man kan være klar, hvilke små test kan man bruge til at lade sig guide og hvilken strategi bør man have for at komme i gang. Hvis du stadig er af den overbevisning, at du SKAL vente 8 uger efter fødslen, før du må genoptage træning, så lyt først til episode 6, hvor vi gennemgår, hvorfor dette ikke er tilfældet.
Sep 8, 2023
28 min
#33 Du spørger, vi svarer - Q&A episode
I denne episode af podcasten MORtion svarer Kristian og Emma på de spørgsmål, som I har stillet igennem Facebook-gruppen "MORtion (om graviditets- og efterfødselstræning)" samt på Instagram. De kommer blandt andet ind på hypopressive øvelser som mave- og bækkenbundstræning, mavetræning i graviditeten, yoga, bækkensmerter og meget mere. Giver vores podcast dig værdi, så husk at du kan støtte os med et valgfrit beløb på: https://mortion.10er.app/
Aug 10, 2023
56 min
#32 Bækkenløsning - derfor skal du passe på med at "passe på".
I denne episode af podcasten MORtion vil Kristian og Emma fortælle, hvorfor du skal passe på med at "passe på". For selvom det er et velmenende råd fra omgangskredsen, så er der ikke er en direkte årsagssammenhæng mellem "løsningen" af bækkenets led og smerte. Modsat manges opfattelse, så øger inaktivitet og ro risikoen for bækkenløsning - dvs. at fysisk aktivitet, såsom løb, ikke er årsagen til, at gravide oplever smerter i bækkenet. Det vil de uddybe i denne episode samt klæde dig på med redskaber, du kan bruge til at navigere i dine graviditetsrelaterede ryg- og bækkengener. Episoden vil tage afsæt i den basisviden, der bliver gennemgået om moderne smertevidenskab i episode 3 med Jacob Beerman, hvorfor du med fordel kan lytte til den inden denne episode.
Jun 2, 2023
51 min
#31 Alt pårørende skal vide om graviditetstræning
I denne episode af podcasten MORtion snakker Kristian og Emma direkte til de pårørende til den gravide kvinde. Gravide kvinder kan opleve mange barrierer for fysisk aktivitet, og en af disse barrierer er manglende støtte fra familie, venner og øvrigt netværk. Graviditeten ses blandt de pårørende som en anledning til at ytre deres bekymringer og fortælle negative historier om træningsvaner under graviditeten. Alt sammen velmenende, dog uden at tage hensyn til hvordan disse bekymringer og historier påvirker den gravide og hendes adfærd. En måde at øge de pårørendes evne til at yde støtte er bl.a. ved at give dem viden om fysisk aktivitet i graviditeten samt at aflive myter og misinformation. Vi antager derfor, at du lytter til denne episode, fordi der er en gravid kvinde i dit netværk, der har brug for støtte fra os hos MORtion til at få aflivet myter og misinformation om fysisk aktivitet i graviditeten, så DU kan støtte hende i at fortsætte eller påbegynde fysisk aktivitet i graviditeten.
Apr 16, 2023
31 min
#30 Siden sidst: Delte mavemuskler, HIIT og tung styrketræning i graviditeten
I denne episode af podcasten MORtion vil Kristian og Emma fortælle om noget af den nyeste forskning, der er kommet omkring graviditets- og efterfødselstræning. Podcasten har været på pause i 462 dage, hvor der i mellemtiden er kommet ny spændende forskning om HIIT-træning i graviditeten, tung styrketræning i graviditeten samt delte mavemuskler. Du vil også komme med bag kulissen og få nys om, hvad Kristian og Emma har brugt de sidste 462 dage på, og hvad MORtion arbejder med for tiden.
Mar 15, 2023
1 hr 3 min
#29 Er det normalt at være ked af det efter fødslen? Om fødselsdepression m. forskergruppen HOPE
I denne episode af podcasten MORtion får Kristian og Emma besøg af Trine Munk-Olsen og Nete Stubkjær Thomsen fra forskergruppen HOPE, der er et forskningsprojekt om tidlig opsporing og diagnosticering af kvinder og mænd med en fødselsdepression. De skal snakke om de forskellige grader af efterfødselsreaktioner hos kvinder, hvilke tegn på det der kan opstå i graviditeten og efter fødslen samt fysisk aktivitets indvirkning på en fødselsdepression. Desuden vil de snakke om forskningsprojektet HOPE, der bl.a. har som ambition at afdække årsager til, at nogle kvinder og mænd får en fødselsdepression, mens andre ikke gør samt at udvikle et værktøj til identifikation af kvinder og mænd med særlig stor risiko for at udvikle sygdommen. Dette gør de bl.a. igennem en spørgeskemaundersøgelse, som alle mødre og fædre kan besvare, uanset hvornår dit barn blev født, og uanset om du har eller har haft tegn på en fødselsdepression eller ej. Spørgeskemaet tager ca. 10-15 minutter at besvare, og for at Trine og Nete kan hjælpe fremtidige kvinder og mænd, der er i risiko for at udvikle en fødselsdepression, har de brug for så mange besvarelser som muligt fra både mødre og fædre.  Du kan deltage i spørgeskemaundersøgelsen på www.hope.au.dk
Nov 19, 2021
48 min
#28 Bækkenbunden og træning: Skal alle lave knibeøvelser? Må man træne med prolaps? M. Ulla Due
I denne episode af podcasten MORtion får Kristian og Emma besøg af Ph.D. Ulla Due, der forsker i bækkenbundstræning, inkontinens og underlivsprolaps samt er forkvinde for Dansk Selskab for Urologisk, Gynækologisk og Obstetrisk Fysioterapi (DUGOF). Temaet er bækkebundstræning, bækkenbundsproblematikker der kan opstå i forbindelse med graviditeten og fødslen samt fysisk træning efter fødslen, hvor Ulla vil belyse disse områder med hendes mange års erfaring med forskningen på området samt de patienter, hun møder både igennem hendes egen forskning, men også i behandlingsforløb på Herlev Hospital. De vil blandt andet besvare:  - om alle skal lave bækkebundstræning? - hvad der er den bedste måde at træne bækkenbunden på? - samt om den fysiske træning - og "for hurtigt" genoptagelse af den - kan føre til gener og komplikationer i fremtiden, selvom det i efterfødselstiden føles godt?
Nov 5, 2021
1 hr 18 min
Load more