
Energikrise, krig, inflation og sparetider: krisen rammer os alle - også beboerne i Korsbæk. Der er nemlig overordnet to kriser, der danner baggrund for hele handlingen i serien: "krak"-krisen i slut tyverne og krisen, der kommer med 2. Verdenskrig. Men hvem rammes egentlig hårdest af kriserne i Korsbæk? Var Albert Arnesen gået konkurs selvom der ikke havde været økonomisk krise? Hvad siger det om Korsbæks samlede moral, at nærmest alle indlader sig på ulovlig handel med rationeringsmærker? Og snyder Mads Skjern også med mærkerne?
Vært: Cecilie Nielsen.
Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen og Anne Lundager Kristensen.
Gæster: radiovært Tony Scott, journalist Sarah Skarum, økonomikorrespondent på DR, Casper Schrøder, og selvfølgelig, som altid, denne podcasts helt eget levende Matador-leksikon, Janus Madsen.
Dec 18, 2022
1 hr 10 min

3:4: Herbert, Herbert, Herbert
Meget Mere Matador kaster sig denne gang ud i en gennemgribende analyse af karakteren Herbert - Matadors store flygtningehistorie. Herbert er en karakter, der især udmærker sig ved at være ganske sympatisk mand og ikke mindst damernes ven. Men hvor mange damebekendtskaber har Herbert egentlig i Korsbæk? Hvorfor siger han ikke farvel til Katrine? Og er der i virkeligheden mere end én flygtning med navn Herbert i Korsbæk?
Vært: Cecilie Nielsen.
Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen og Anne Lundager Kristensen.
Gæster: Journalist og forfatter Mikkel Frey Damgaard, komiker Anne Bakland, og, som altid, manden med flest Korsbækspil på samvittigheden, Janus Madsen.
Dec 11, 2022
1 hr 23 min

Hvis man skærer ind til kernen af serien - handler Matador så ikke netop om magt og magtfuldkommenhed? I årets andet særafsnit vender og drejer vi magtrelationerne, motiverne, nepotismen og pamperiet i Korsbæk. Hvem er Korsbæks mest magtfuldkomne? Er Borgmester Sejersens præsentation af planerne om den nye folkepark på Fedet et lusket trick for at få betalt vejen til Varpemark Huse - eller er det bare godt, politisk håndværk? Hvem er det, der trækker i trådene, når Mads Skjern får Lærer Andersen fyret? Og hvorfor er Mads så træt af prisinspektør Fridenberg?
Vært: Cecilie Nielsen.
Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen og Anne Lundager Kristensen.
Gæster: Michael Vindfeldt (Socialdemokratisk Borgmester på Frederiksberg),
Jesper Olsen (formand for Transparency International Danmark),
og, som altid, denne podcasts svar på Lærer Andersen: Janus Madsen.
Dec 4, 2022
1 hr 7 min

Kom med indenfor i hele Danmarks Matador-nørde-klub, når vi endnu en gang åbner op for bittesmå detaljer og langt-ude-teorier! Matador bliver tit beskrevet som en serie om virkelig stærke kvinder - men er det virkelig det? Vi tager de helt nøgterne tal-briller på og gennemgår en 'media insights'-analyse skabt ved hjælp af kunstig intelligens, der afslører at Matador måske er LANGT forud for sin tid - eller er den? For hvem har egentligt mest skærmtid i Matador? Hvilke karakterer har det største netværk? Og hvad er den virkelige grund at episode 18 er SÅ elsket?
Vært: Cecilie Nielsen.
Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen og Anne Lundager Kristensen.
Gæster: Gry Jexen Historiker og forfatter, Karen Lerbech Journalist, Cæcilie Bach Kjærulf Data-scientist og denne podcasts helt egen Matador-diktator: Janus Madsen.
Nov 27, 2022
1 hr 13 min

I femte episode af "Meget mere Matador" er der flere åbne spørgsmål på dagsordenen: Havde Agnes og Boldt en form for kønslig omgang i pigekammeret, der faktisk kunne resultere i en graviditet? Og hvad døde Albert Arnesen egentlig af? Lyt med og bedøm selv, om panelet kommer nærmere nogle af de svar, som Matadorfans længe har søgt.
Værten er Cecilie Nielsen, mens panelet består af standupkomiker og dramaturg, Morden May, radiovært på Go' Morgen P3, Tony Scott og manden bag det populære Korsbæk-spil, Janus Madsen.
Tilrettelæggelse: Karen Albertsen, Cecilie Nielsen og Mikkel Andersson.
Nov 1, 2022
27 min

I niende afsnit af Meget Mere Matador diskuterer panelet blandt andet, om den 12 minutters bryllupsscene hos Laurits og Agnes er ren glæde eller bare uendelig kedelig, ligesom flere af de kvindelige paneldeltageres kærlighed til Hans Christian i dette afsnit bliver sat på prøve.
Værten er Cecilie Nielsen, mens panelet denne gang består af journalist Sarah Skarum, formand for Dansk Skuespillerforbund Katja Holm og manden bag det populære Korsbæk-spil, Janus Madsen. Tilrettelæggelse: Karen Albertsen, Cecilie Nielsen og Mikkel Andersson.
Nov 1, 2022
35 min

I denne episode bliver der talt om malede bakker, værnemagere og om antallet af forfattere bag Matador. Det er også i denne episode, at Agnes får lokket Mads til at indgå et væddemål på 200 kroner - men hvor mange penge er det egentlig i nutidspenge og hvor betaget er Mads i grunden af den unge driftige erhvervskvinde? Gæster: Thomas Sode (fotograf og Erik Balling-ekspert), Mathias Helt (vært på Er du Sunshine, Radio24syv) og manden bag Matador-online, Janus Madsen.
Vært: Cecilie Nielsen.
Tilrettelæggelse og lyd: Mikkel Andersson og Karen Albertsen.
Nov 1, 2022
49 min

Frihedsbudskabet runger i Korsbæks gader og panelet svælger med i beruselse over befrielsen, der bringer gemte flasker og ægte kaffe frem i byens stuer. En af dem, der kommer frem efter at have været i skjul under krigen, er Hr. Stein og panelet finder endelig frem til bogholderens sandsynlige fornavn, ligesom de også tager en runde mere på teorien omkring Morder Misse. Lyt med når Meget mere Matador går Agatha Christie-amok!
Gæster: Mikkel Frey Damgaard (journalist), Anne Bakland (komiker) og manden bag Matador-online, Janus Madsen.
Vært: Cecilie Nielsen.
Tilrettelæggelse og lyd: Mikkel Andersson og Karen Albertsen.
Nov 1, 2022
50 min

Matador eksploderer i dette afsnit, lyder det fra panelet i dette afsnit af podcasten Meget mere Matador. Hør med og find ud af hvorfor, ligesom du også får bud på, hvilken scene i afsnittet, der har krævet stor koreografi. Værten er Cecilie Nielsen, mens panelet denne gang består af radiovært Tony Scott, komiker Anne Bakland og manden bag det populære Korsbæk-spil, Janus Madsen. Tilrettelæggelse: Karen Albertsen, Cecilie Nielsen og Mikkel Andersson.
Nov 1, 2022
32 min

"Meget mere Matador" er tilbage og i denne 13. episode taler panelet om, hvordan både Mads Skjern og Maude Varnæs i denne episode af tv-serien giver overraskende gaver til deres ægtefæller, der ikke falder i verdens bedste jord, ligesom sæsonens nye karakter, Lærer Andersen, bliver diskuteret; især da den ældre lærer med stærke følelser for kogt fars i den grad deler vandene i panelet.
Gæster: Anne Bakland (komiker), Mathias Bundgaard (vært på podcasten "rejseholdet") og manden bag Matador-online, Janus Madsen.
Vært: Cecilie Nielsen.
Tilrettelæggelse og lyd: Mikkel Andersson og Karen Albertsen.
Nov 1, 2022
46 min
Load more
