
Efter en lille pause er vi tilbage, og i denne episode taler vi med sangeren Elias Boussnina. I baggagen har Elias én tidligere EP, hans single "Lost Ones" blev P3's uundgåelige i 2018, og har for nyligt udgivet endnu en EP. Stemningen er løssluppen i dagens episode, og vi kommer vidt omkring. Vi får en status på igangværende projekter, hører om nogle af historierne bag hans tekster og i led med hans single "Boys Don't Cry", får vi understreget at netop dette, er helt ok for en dreng og mand at gøre. Udover at give sit syn på specifikke mandeidealer fortæller Elias også om at have haft svært ved tidligere at udtrykke følelser. Noget musikken i stedet har hjulpet ham med, og som han senere har arbejdet på, der til dags dato har gjort ham tilpas i hans forhold. Desuden kan Elias citeres for på et tidspunkt at sige, at brugen af terapi som metafor for musikken "er en cliché", men man må konkludere, at det er præcis, hvad den til tider har været for ham.
Jan 18, 2021
1 hr 6 min

Hvis navnet Rasmus Kamaei lyder bekendt, så har du måske set ham på Tv3 i den danske udgave af programmet Love Island. Det er dog ikke det eneste sted, du kan have været så heldig at møde ham, da han også ved flere lejligheder har holdt foredrag omkring hans kamp og sejr mod kræften. Der er langt flere og dybere lag til manden, som jeg sidder over for i dagens episode, end bare at være en tidligere reality deltager. Udover hans kræftdiagnose taler vi bl.a. også om de svære vilkår, som Rasmus voksede op under, mentale overlevelsesteknikker, hvordan modgang former dig som menneske, og til sidst giver Rasmus tre gode råd til ham den unge lytter, som måske går og føler sig uovervindelig, og hvis liv går i sus og dus.
Dec 18, 2020
1 hr 47 min

Nanna Fussing arbejder til dagligt som sexolog, og derfor handler dagens episode også om netop dette - sex. Hvad er nogle typisk mandlige dilemmaer blandt hendes klienter? Hvordan ser seksualundervisningen ud i dag sammenlignet med 10-20 år siden? Hvilken påvirkning kan porno have på unge drenge, deres selvværd og syn på sex? Hvordan kan vi generelt aftabuisere at tale om sex - især blandt mænd? Dette er nogle af de spørgsmål, som vi blandt andet diskuterer. Derudover berører vi emner såsom kropsidealer, mandeidealer, funktionsnedsættelse og hvad der kan resultere i sidste nævnte, og til dét deler Lucas ud af en personlig erfaring.
Dec 11, 2020
1 hr 46 min

Jean Von Baden er i dag psyko - og misbrugsterapeut og i fritiden DJ, men har tidligere været et af de mest prominente navne i københavns natteliv, bl.a. som medejer af natklubben NASA, der i sin tid huserede gæster såsom Kronprins Frederik, P.Diddy og Prince. Denne episode giver et indblik i Jean's lange og vilde historie, hvor han åbent og ærligt fortæller om hans barndom, hvornår og hvorfor festkongen tog hånd om hans daværende misbrug, livet som far, status quo, hans idéer om forbyggelse, og til sidst spørger Lucas om råd til et personligt dilemma i samme kategori.
Nov 27, 2020
2 hr 7 min

I denne episode hører vi om Lucas' historie med PTSD og depression.
Oct 10, 2020
1 hr 34 min

I denne intro episode redegører vi for bevæggrundene for, hvorfor vi oprindeligt startede på dette projekt, samt hvad vi er interesserede i at undersøge, og giver en kort introduktion til os som værter.
Sep 11, 2020
16 min
