Advokatbranchen skriger på dygtige medarbejdere. Men den skriger også på mere kønsdiversitet i ledelseslagene. Diskussionen om mere diversitet i advokatbranchen har været present lige siden vi på K-NEWS gik i luften i september 2017. Og den titter stadig frem i tide og utide. For der er stadig meget at gøre, lyder det tit, når snakken falder på netop diversitet. Men måske er det ved at vende – kigger man på den samlede talentmasse og mængden af uddannede jurister, så har kvinderne overtaget i antal. Og ser man på den seneste opgørelse over de største erhvervstalenter ifølge Berlingskes Talent 100, så er 80% af de optagede advokater kvinder . Er det en tendens? Ser vi frem mod en tid, hvor kvinderne for alvor sætter sig på de tungeste taburetter i advokatbranchen? Eller er der stadig meget at gøre, før diversiteten for alvor batter. Det er dagens emne – jeg hedder Rasmus Lehmann Hylleberg og velkommen til dette afsnit af ’Magtens Tredeling’, podcasten om juraens verden.Medvirkende: Josephine Movin, Caroline Boysen, Neda Marica og Amelie Brofeldt

Hvem havde ansvaret for udbytteskatteskandalen? Østre Landsret var klare i mælet, da de frikendte Bech-Bruun og dermed fratog dem for strafansvar i sagen. Så burde sagen være lukket – i hvertfald hvis det stod til både Bech Bruun og flere juridiske eksperter, der mente, at sagen var så klar, at det ville være højst usædvanligt hvis sagen blev anket. Det blev den – og nu skal den altså for Højesteret. Men er det problematisk, når de danske skattemyndigheder med så store ressoucer i ryggen anker en sag, der af flere betegnes som klokkeklar? Med i studiet er advokat Andreas Oxholm og ph.d. ved KU Sune Klinge.

Dobbeltstraf - paragraf 81d under straffeloven. En debatteret regel, som blev indført i foråret 2020. En lov der skulle sende et signal om alvoren ved at begå kriminalitet under en pandemi, men som fik førende forsvarsadvokater til at sætte spørgsmål ved, om den nye regel var på kant med retssikkerheden. Gæster: Mette Grith Stage, Jonas Christoffersen og Sten Schaumburg-Müller.

Coronapas, smittesporings-app og massetests. Spørgsmålet om digitalisering og deling af borgernes sundhedsdata, prægede i høj grad debatten under corona-pandemien. Danmarks allerede stærkt digitaliserede samfund, skulle pludselig gennemgå helt nye tiltag, som gik ind og tog fat på noget af det mest private: Vores sundhedsdata. Gæster: Johan Busse og Henning Mortensen.

En af vores helt basale menneskerettigheder, forsamlingsfriheden, blev under coronapandemien sat på en alvorlig prøve. 11. marts 2020 afholder statsministeriet det nu berømte pressemøde, der lukkede landet ned og begrænsede vores liv på en måde der ikke var set mage siden verdenskrigene. Hvad skete der egentlig i tiden omkring 11. marts 2020? Og prioriterede lovgiverne akut krisehåndtering over menneskerettigheder? Gæster: Kristian Cedervall Lauta og Lise Garkier Hendriksen.

I denne episode undersøger vi konsekvenserne ved lovgivernes krisehåndtering, gennem pandemien. Med et panel med tre juridiske eksperter, diskuterer vi retsstaten led et knæk under pandemien og om Danmark gik for vidt.

Knap et år efter det ubegribelige angreb på øen Utøya, skal gerningsmanden Anders Behring Breivik i retten. En retssag, hvor alles øjne var fæstnet på det norske retssystem, der for alvor skulle stå sin prøve – hvordan ville man retligt behandle den mand, der ene og alene havde kastet landet ud i en af de største tragedier i nyere tid? Journalist Anna Gaardslev fulgte sagen og alle retsmøderne fra Oslo. Sammen med hende fortæller vi historien om, hvordan man som lægmand formidler en sag, der er omgærdet med så sorg og så mange føleleser, på en nøgtern og neutral måde. Og vi genbesøger et norsk retssystem, der henover foråret 2012 blev tryktestet på sin retssikkerhedsmæssige robusthed.

En historisk afgørelse – sådan lød det fra flere sider, da Højesteret 1. september 2021 slog fast, at bandegrupperingen Loyal to Familia var at betragte som en ulovlig forening. Og altså dermed blev tvangsopløst for brud på grundloven. Forud for afgørelsen lægger fire års forberedelse – fra den første udmelding fra daværende justitsminister Søren Pape i 2017, til Anklagemyndigheden to år senere tog hul på sagen i Københavns Byret. Sammen med anklager Emil Folker ser K-NEWS i denne podcast nærmere på, hvad der ligger til grund for afgørelsen. Hvordan prøver man overhovedet et så principielt spørgsmål ved de danske domstole? Hvornår er bestemmelsen i grundloven sidst blevet udfordret? Og hvordan fører man en sag gennem retsstatens instanser, mens folkedomstolen maser sig på på den anden side af murene?

Medvirkende: Formand for retspolitisk Forening og advokat Bjørn Elmquist og Sten Schaumburg-Müller, professor ved juridisk institut på Syddansk Universitet   Man ser ofte i amerikanske film og tv-serie om retssystemet, hvordan en dygtig retorisk advokat kan overbevise en jury om stort set hvad som helst – det kan ende ud i at skyldige bliver frifundet, eller uskyldige bliver dømt. Herhjemme i Danmark har vi et lægdommersystem, hvilket betyder at mere end 12.000 ganske almindelige borgere i Danmark er med til at dømme i straffesager. Man behøver ingen juridisk uddannelse; det eneste, der kræver er ”man med åbent sind og en kritisk holdning til det, du præsenteres for i retten, skal være med til at afgøre sagen”. Og så skal der helst være en repræsentativ spredning af forskellige mennesker med forskellige baggrunde. Men hvorfor har vi egentlig sådan et system? Har vi de rette lægdommere? Og fungerer det efter hensigten?

Monica Lylloff, der er jurist, mor til tre børn med forskellige, særlige behov og medstifter af bevægelsen #enmillionstemmer, vandt dette års Karnovs Nytænkerpris. Der blev blandt andet langt vægt på, hvordan hun har brugt sin egen historie og person i kampen om at give stemme til mange andre i samme situation, og fordi hun har brugt civilsamfundet til at vise, at retssikkerhed ikke kun skabes i ”elitære cirkler”. Men hvem er kvinden bag, hvad driver hende og hvornår er hun i mål? Vi mødte hende til en snak om projekt #enmillionstemmer