
Denne tredje episode af podcasten har jeg valgt at dedikere til at kollapse på gulvet. Episoden er den første i en række episoder, jeg har valgt at kalde "Hverdagsstrategier", hvor jeg vil guide dig igennem konkrete ting, du kan gøre i hverdagen for at finde tilbage til dig selv, når følelserne raser. I denne episode opfordrer jeg dig til at ligge på gulvet og flytte din opmærksomhed til forskellige ting, som kan virke beroligende.Giv den et lyt, hav en dejlig dag og pas på dig selv!Amalieamalieterapi.dkIG: @amalieterapi
Jul 20, 2023
42 min

I denne episode af podcasten taler jeg om følelser, og jeg inviterer dig til at mærke, hvad der sker i din krop, mens du lytter. Find et roligt og uforstyrret sted, sæt dig godt til rette og tryk play. I episoden giver jeg konkrete redskaber til, hvordan du kan øve dig i at være med dine følelser, så du med tiden kan opleve dem som mindre overvældende.I episoden taler jeg lidt om forskellige terapeutiske retninger, hvor terapeuten eller psykologen vil være uddannet til at bringe opmærksomhed ind i kroppen og mærke følelserne. Inden for psykoterapi vil du kunne se efter terapeuter, der arbejder oplevelsesorienteret, med emotionsfokuseret terapi (EFT) eller måske, hvis du har en fornemmelse af at du har traumer, der skal arbejdes med, en der arbejder med Somatic Experiencing. Hvis du har en spiseforstyrrelse vil jeg altid anbefale dig at finde en behandler, der har erfaring med spiseforstyrrelser, og generelt vil jeg anbefale dig at spørge lidt til, hvordan terapeuten arbejder, og tillade dig at lytte til dig selv. Føles det som om, du vil kunne åbne dig op over for det her menneske? Føler du dig tryg og lyttet til? Ligesom i alle andre relationer er kemien vigtig, og uanset hvor dygtig en terapeut eller psykolog er, vil den person aldrig være den rette for alle. Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvad du har lyst til at høre mere om, hvordan jeg arbejder, eller hvis du har brug for hjælp til at vurdere en terapeuts uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige baggrund. Det vil være en stor hjælp for mig, og for at andre kan finde podcasten, hvis du giver den en anmeldelse i apple podcasts. Hav en dejlig dag og pas på dig selv!Amalie amalieterapi.dkIG: @amalieterapi
May 19, 2023
39 min

I denne indledende episode fortæller jeg lidt om, hvad du kan forvente af podcasten, og hvem jeg egentlig er. Giv den et lyt! Og del gerne dine tanker i kommentarerne, eller i en besked til mig. Og så er det en stor hjælp for mig, hvis du giver min podcast en anmeldelse i Apples podcastapp, det gør det lettere for andre at finde frem til den.Hvad jeg ikke fik fortalt om, som jeg må gemme til næste episode, er Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, som jeg vil gøre opmærksom på, at du kan kontakte, hvis du har behov for nogen at tale med om emner relateret til spiseforstyrrelser og selvskade. Her sidder jeg også selv som frivillig rådgiver. Når du kontakter rådgivningen er du anonym, og du bestemmer selv, hvad du taler med os om. Måske søger du konkrete råd til, hvordan du kommer videre. Måske har du mest brug for bare at blive lyttet til. Vi er alle frivillige, fordi vi finder det meningsfuldt at lytte til, hvordan andre mennesker har det, og vi vil meget gerne tage os tid til dig!Du kan finde mere om mig, og information om, hvordan du kommer til at arbejde sammen med mig på min instagram @amalieterapi, og på min hjemmeside amalieterapi.dk
Apr 13, 2023
29 min
