
I anledning af 75-årsdagen for Danmarks Befrielse har LYT-redaktionen været i gemmerne og fundet en spændende fortælling fra krigens tid. Fortællingen kom frem i løbet Frederik Schølers interview med 92-årige Knud Sørensen og handler om, hvordan han som 17-årig havnede i Gestapos søgelys. Denne del af interviewet er ikke tidligere udgivet. Det er en fortælling om ungdommeligt vovemod og om hvor tæt det kan komme på at gå galt. Det var barskt, men sådan var tiderne dengang, som Knud Sørensen på sin rolige maner fastslår mod slutningen af den gribende beretning.
May 5, 2020
9 min

Sidste afsnit er med digteren Morten Søndergaard, der læser fra sine to fantastiske 2019-udgivelser. Den første, gendigtningen af det oldgamle assyriske epos Gilgamesh, deler han med sønnen, oversætter Sofus Pryds Helle, mens han helt og holdent selv har forfattet den smukke Journal 2019. Morten Søndergaard bliver også præsenteret for sin antologi Digt til natten som han lavede samen med Janus Kodal.
May 3, 2020
17 min

Næstsidste afsnit af LYT på BogForum 2019 er endnu et interview fra litteratursidens stand, hvor LYTs Thomas Glud ligesom i LYT#8 mødes med oversætter, filosofiprofessor og digter Søren R. Fauth. Denne gang på Litteratursidens scene på et pulserende BogForum. Ligesom Mette Moestrup tager han os med på noget af en tur - denne gang er det på cykel ud til stjernerne.
May 3, 2020
32 min

I afsnit 7 af LYT på BogForum 2019 mødes vi med forlægger, aficionado, antologist og digter Asger Schnack, som også er Pia Juuls meduddeler af Morten Nielsens Mindelegat. Det var Asger Schnack, der fik ideen om at tildele Knud Sørensen mindelegatet for anden gang, hvilket man kan høre i LYT#12 betyder ikke så lidt for den aldrende digter. Schnack beretter om et langt liv i lyrikkens tjeneste og til undertegnedes begejstring lykkes det også at komme til at tale om den legendariske orange antologi 365 digte.
May 3, 2020
20 min

I sjette afsnit møder Frederik Schøler Pia Juul, der bl.a. sætter ord på, hvordan lyrikken sker mellem digtet og læseren samt hvorfor hun egentlig ikke vil sættes som autoritet over betydningen af digtet, bare fordi hun har forfattet det. Og så har hun medbragt det skønneste Hans-Jørgen Nielsen digt.
May 3, 2020
15 min

Dette femte afsnit i rækken af LYT på BogForum 2019 er et interview med Mette Moestrup fra Litteratursidens stand, hvor LYTs Maria Louise Elgård Rasmussen bød på æbler og fulgtes med Moestrup tilbage til det gamle Grækenland og videre helt ud til solsystemets grænse på den anden side af Pluto. Interviewet omhandler Mette Moestrups "Til den smukkeste" (2019), der som eneste digtsamling var nomineret til Læsernes Bogpris 2020.
May 2, 2020
27 min

Fjerde afsnit fra BogForum 2019 er en kollegial snak mellem LYTs Frederik Schøler og journalist, radiomand og lyriker Knud Brix. Han bliver naturligvis udsat for skarpe spørgsmål og kritik for at gå LYT-redaktionen i bedene med sit Radio24syv program Poesibogen. Afsnittet ender ikke i håndgemæng – måske "desværre" nærmest det modsatte?
May 2, 2020
11 min

Denne podcast-episode blev til med baggrund i en snak i umiddelbar forlængelse af Thomas Bobergs interview af Martin Glaz Serup. Lyt til en meget glad Glaz Serup, der har medbragt et William Carlos Williams-digt, hvilket jvf. LYT#10 om modernisme, jo er en fryd for jeres udsendte, kulturformidler Frederik Schøler.
May 1, 2020
11 min

Kom med på Turbines scene og mød digteren Thomas Boberg, der interviewer vennen og kollegaen Martin Glaz Serup om hans digtsamling Endnu er dagen ikke spildt. Optagelsen bringes med tilladelse fra Turbine.
May 1, 2020
32 min

I det første afsnit fra BogForum 2019 møder Frederik Schøler Lea Marie Løppenthin, der som den første LYT-poet slipper afsted med mest at tale om en roman – men Sæson, som den hedder, er nu også noget lyrisk i det. Lea må godt - og som Sternberg sikkert ville have sagt det i LYT#2 – JEG er ikke digter.
May 1, 2020
12 min
Load more
