Hvor lidt EPO skal der til, før man ser en forbedring af performance og fysiologiske parametre? Og kan mikrodoseringen opfanges af antidoping metoderne? Lyt til del 2 af podcast-episoden med dopingforsker Andreas B. Andersen, der fortæller om fysiologien bag bloddoping og et nyt dansk EPO-studie, som rykker ved grænserne for, hvad vi troede om både effekt og detektion af EPO! ---------------------------------------------------------------------------- Andreas B. og Jakob Mørkeberg, videnskabelig seniorkonsulent ved Anti-Doping Danmark, har skrevet en oversigtsartikel til Dansk Sportsmedicin. Artiklen giver en introduktion til både fysiologien bag bloddoping og antidopingarbejdet: ⁠Doping og nye tiltag i antidoping arbejdet - Dansk Sportsmedicin⁠ Nye danske studie på mikrodosering af EPO: ⁠Microdoses of Recombinant Human Erythropoietin Enhance Time... : Medicine & Science in Sports & Exercise (lww.com)⁠ Andreas Breenfeldt Andersen er adjunkt og Ph.d., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet og bloddopingkontrollant ved Anti Doping Danmark.

Lyt med til denne episodeserie, hvor dopingforsker Andreas Breenfeldt Andersen tager os med bag kulisserne i Anti-Doping Danmark og den førende dopingforskning. Del 1 beskriver Andreas, hvad doping er, antidopingsystemet opbygning, og hvordan man som atlet og behandler forholder sig til reglerne. I del 2 dykker vi mere ned i fysiologien bag doping- heriblandt et nyt dansk bloddopingstudie, der ikke blot har særdeles interessante fund, men også er verdens største - og så på både mænd og kvinder. (00:00) Introduktion (04:20) Hvad er doping? (06:19) Koffein og sukker? (08:30) Dopinglisten (11:20) Historisk perspektiv på doping, WADA, nationale dopingagenturer (17:00) Udvælgelse af atleter og praksis omkring dopingkontroller, In vs. Out-of-Competition (19:40) Whereabout-systemet (22:50) Testmetoder (27:05) Det biologiske pas (32:30) Retrospektive tests, A- og B-prøver og AI (38:47) Ikke-intentionel doping: Atletens og klinikerens ansvar (42:50) TUE Andreas B. og Jakob Mørkeberg, videnskabelig seniorkonsulent ved Anti-Doping Danmark, har skrevet en oversigtsartikel til Dansk Sportsmedicin. Artiklen giver en introduktion til både fysiologien bag bloddoping og antidopingarbejdet: Doping og nye tiltag i antidoping arbejdet - Dansk Sportsmedicin Nye danske studie på mikrodosering af EPO: Microdoses of Recombinant Human Erythropoietin Enhance Time... : Medicine & Science in Sports & Exercise (lww.com) Andreas Breenfeldt Andersen er adjunkt og Ph.d., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet og bloddopingkontrollant ved Anti Doping Danmark.

Tanker om smerter og træningsdosis – hvordan hænger det sammen i behandlingen af subakromialt smertesyndrom? Hvert år rammes cirka 60.000 danskere af en behandlingskrævende skulderlidelse, hvilket koster samfundet ni milliarder kroner om året! Den hyppigste skulderlidelse er subakromialt smertesyndrom, hvor skuldersmerterne påvirker arbejdsevne, søvn og generelt fører til nedsat livskvalitet. Behandlingen af tilstanden er overvejende ikke-operativ iform af træning. Men til trods for at træning er blevet anbefalet i kliniske retningslinjer gennem mere end 10 år, så tyder studier på, at kun halvdelen af patienterne opnår et acceptabelt resultat med den nuværende behandling. Lyt med, når Mikkel Bek Clausen, lektor og docent, tager os igennem nye resultater fra the Sexi Trial og et skridt nærmere en forståelse og bedre behandling af subakromiale skuldersmerter. Link til artiklen i Dansk Sportsmedicin: Tanker om smerter og træningsdosis – hvordan hænger det sammen i behandlingen af subakromialt smertesyndrom? - Dansk Sportsmedicin Udgivelserne fra SExSI Trial, som temaartiklen tager udgangspunkt i: MB Clausen et al: Level of pain catastrophising determines if patients with long-standing subacromial impingement benefit from more resistance exercise: predefined secondary analyses from a pragmatic randomised controlled trial (the SExSI Trial) ; BJSM 2023 MB Clausen et al: Effectiveness of Adding a Large Dose of Shoulder Strengthening to Current Nonoperative Care for Subacromial Impingement: A Pragmatic, Double-Blind Randomized Controlled Trial (SExSI Trial); AJSM 2021 Study protocol: The Strengthening Exercises in Shoulder Impingement trial (The SExSI-trial) investigating the effectiveness of a simple add-on shoulder strengthening exercise programme in patients with long-lasting subacromial impingement syndrome: Study protocol for a pragmatic, assessor blinded, parallel-group, randomised, controlled trial

Hvis den ene behandlingsform er lige så god som den anden – hvordan skal vi så rådgive patienten? Line Lindberg, kandidat muskuloskeletal fysioterapi, gennemgår helt nye forskningsresultater, som sundhedsprofessionelle med fordel kan bruge til at facilitere dialogen omkring behandlingsvalg - sammen med patienten med forreste korsbåndsruptur. ---------------------------------------------------- Total ruptur af forreste korsbånd (ACL) er en knæskade, som hyppigt ses hos yngre idrætsudøvere som følge af en forvridningsulykke. Der er årligt ca. 4500 korsbåndsskader Danmark, hvoraf omkring 2/3 af dem får kirurgisk rekonstruktion. Men faktisk anses både operativ rekonstruktion og konservativ behandling som anerkendte behandlinger til at opnå tilfredsstillende funktion af knæleddet hos langt de fleste patienter*. Med stadig tvetydige og ligeværdige resultater kan behandlingstilbuddet med fordel skræddersys patientens præferencer gennem en fælles beslutningstagen. Vært Eva Rudjord stiller spørgsmålene til dagens gæst. ------------------------------------------------------------ Link til artiklen i Dansk Sportsmedicin: ⁠Hvad påvirker valg af behandling hos patienter med total anterior cruciate ligament ruptur? - Dansk Sportsmedicin⁠ National klinisk retningslinje for behandling af forreste korsbåndsskade hos voksne: ⁠⁠Guideline National klinisk retningslinje for behandling af forreste korsbåndsskade hos voksne (sst.dk)⁠⁠ -------------------------------------------------------------- * Svag anbefaling for at overveje kirurgisk rekonstruktion for patienter med overrevet forreste korsbånd, som deltager i arbejde eller sport der indebærer pivotering (NKR)

Akillesseneruptur er den hyppigste seneruptur i underekstremiteterne. Behandlingen kan være operativ eller konservativ, men vil altid bestå af en immobiliseringsperiode, hvor risikoen for dyb venetrombose (DVT, dvs. en blodprop i de dybe vener i benet) øges. Men hvordan kan det være, at ellers idrætsaktive atleter, som sprænger achillessenen, er i risiko for at udvikle en blodprop i benets dybe vener? En blodprop i benet er - næppe til de flestes overraskelse - skadelig i sig selv, men bliver ophelingen af achillessenetupturen påvirket af blodproppen på længere sigt? Lyt med i denne udgave af Lyddoping, hvor Jacob Christiansen Gandløse præsenterer helt nye data fra et retrospektivt kohortestudie, hvor han har undersøgt selvrapporteret funktion efter achillesseneruptur hos patienter med og uden DVT. Det er første gang, vi publicerer nye data i Dansk Sportsmedicin, og Jacob fortæller derfor dels om sammenhængen mellem achillesseneruptur og DVT, dels om studiets metode, analyse, diskussion og konklusion. Husk alle spørgsmål er kærkomne, og I er meget velkomne til at skrive til os på dansksportsmedicin.dk, hvis I har spørgsmål til denne eller tidligere episoder! // Eva Rudjord

Velkommen til Lyddoping - med dagens gæst Simon Døssing, PhD og overlæge v. Institut for idrætsmedicin og Idrætskirurgisk sektion, Bispebjerg/Frb. Hospital. Som atlet, træner eller sundhedsbehandler er du uden tvivl løbet ind i underbenssmerter, som ofte forværres ved løbeaktivitet – selv få minutters løb kan give voldsomme smerter - men hvorfor?! Er det skinnebensbetændelse, afklemningssyndrom, muskeloverbelastning eller aktivitetsudløst kronisk kompartmentsyndrom? I dag sætter vi fokus på sidstnævnte, det aktivitetsudløst kronisk kompartmentssyndrom, som er den næsthyppigste årsag til underbenssmerter hos idrætsudøvere. Diagnosen er nemlig vanskelig, og fejldiagnosticering kan forklare et dårligt behandlingsrespons hos flere patienter, som lægger sig under kniven. Så lyt med i dag og bliv skarpere på at stille diagnosen, bliv opdateret på behandlingsmulighederne og find ud, hvorfor dagens gæst, Simon Døssing, i forbindelse med et nyt forskningsprojekt i netop AKK både er ved at gøre sig selv arbejdsløs og samtdig ved tabe en kasse øl! // vært Eva Rudjord

Lyt til Morten Støves spændende pointer om udspænding

Dagens gæst er Behnam Liaghat, PhD, Specialist i sportsfysioterapi, der forklarer, hvordan og hvorfor det er absolut nødvendigt at undersøge sportsudøvere for hypermobilitet - både ud fra et performance såvel som et skadesforebyggende perspektiv. Behnam har netop udgivet en artikel i Dansk Sportsmedicin, hvor hypermobilitets indvirkning på sportsudøvere kort resuméres, inden han sætter fokus på ny forskning, der indikerer, at tung styrketræning til behandling af den hypermobile skulder kan være mere gavnligt end gængs behandling: https://dansksportsmedicin.dk/internationalt-fokus-paa-behandling-af-den-hypermobile-skulder/

I dette afsnit får vi besøg af to unge forskere, Sarah B. Frederiksen og Martin D. Jørgensen, som siden studietiden har forsket i hoftedysplasi - vel og mærke med fokus på aktive voksne (og ikke hos sjæferhunde). Hofteledssmerter er ikke usædvanlige hos yngre, aktive personer, og hos en stor andel af denne gruppe, kan smerterne skyldes ubehandlet hoftedysplasi. Ved hoftedysplasi er hofteskålen for lille til at kunne dække lårbenshovedet, hvilket medfører øget belastning af både ledbrusk, labrum og lednære muskler – for patienten kan det betyde daglig smerte og nedsat funktion. Det primære behandlingstilbud til smerter og hoftedysplasi er operation, men ikke alle patienter tilbydes, eller ej heller tilvælger kirurgien. Dette skaber en tomrum – både behandlingsmæssigt, men også emotionelt hos de patienter, der efterlades i vejkanten med hoftesmerte, men uden lappegrejet til at komme videre. I artiklen til Dansk Sportsmedicin ”hoftedysplasi – hverdagsliv og træning” og denne udgave af Lyddoping beskriver vores gæster Sarah Frederiksen og Martin Jørgensen, hvilken evidens, der er for træning som behandlingsmetode til patienter med hoftedysplasi, samt belyser patienternes oplevelse af at leve med sygdommen. Velkommen til lyddoping. // Eva Rudjord Link til artiklen i DSM https://dansksportsmedicin.dk/hoftedysplasi-hverdagsliv-og-traening/ Træningsinterventionsstudie blandt ikke-operede hoftedysplasi-patienter: https://www.ucviden.dk/da/publications/comparing-exercise-and-patient-education-with-usual-care-in-the-t

Når vi diskuterer styrketræning, falder snakken oftest på, hvordan vi ude i selve musklen optimerer forholdene, så vi får størst mulig vækst af musklen. Paradoksalt glemmer vi ofte at se på, hvordan vi egentlig aktiverer – og herved bestemmer udviklingen af – musklen.  Det laver vi om på i dagens udgave af LydDoping, hvor vi får besøg af Casper Søndenbroe, Postdoc v. Idrætsmedicinsk Afd. Bispebjerg Hospital og Ph.d. i aldring og muskelforskning, til en snak om det neuromuskulære system – vi sætter altså fokus på forbindelsen mellem nerven og musklen. Casper har udgivet et nyt studie, hvor man undersøger effekten af tung styrketræning på den neuromuskulære funktion hos ældre mænd. I dagens udgave af LydDoping fortæller Casper om, hvad der sker med det neuromuskulære system, når vi ældes – og ikke mindst – hvordan vi kan træne, hvis vi gerne mindske de degenerative aldersforandringer.  Husk, at I altid er velkomne til at skrive spørgsmål, både til denne og tidligere episoder, enten til vores mail [email protected], eller via vores hjemmeside, hvor du også skriver dig op til vores gratis nyhedsmail. Hav en skøn dag //  Eva Rudjord  Casper Søndenbroes artikel til Dansk Sportsmedicin: https://dansksportsmedicin.dk/tung-styrketraening-skaber-positive-forandringer-i-det-neuromuskulaere-system-hos-aeldre/