
Efter et halvt år er Famse, Olde og barnebarnet Tulle nu tilbage med et nyt afsnit. I dagens afsnit tager de en snak om alt fra sygdomsforløb til drømmeuddannelser. For selvom podcasten har været stille, kan man være sikker på, at det bliver de tre aldrig.
Oct 3, 2021
23 min

Alting har sin ende, og det har gymnasietiden også. I sidste afsnit tog de tre veninder en snak om gymnasietiden, mens de i denne uge diskuterer sandheden ved at holde sabbatår. For er det lige så sjovt, som det lyder eller er der en bagside af frihedens-medalje?
Mar 28, 2021
31 min

Cecilie har samlet to af sine tidligere klassekammerater til en snak om gymnasiet. Hvordan havnede pigerne i samme klasse? Og hvilke erfaringer har de gjort sig gennem de 3 år? I første del af mini-serien finder du ud af, hvem der havde en ting for skolens sikkerhedsvagter, og hvem der blev kendt som pigen i den røde kjole.
Mar 21, 2021
31 min

Efter at have lavet podcast sammen i 4 måneder, er det på tide at prøve noget nyt. Barnebarnet Tulle skal ud og finde nye eventyr, og det tager de 3 generationer en snak om i dagens afsnit. Selvom Olde, Famse og Tulle nu ikke skal mødes lige så ofte, så skal de stadig kaste med potter en gang i mellem. I dagens afsnit møder du også 3-årige Leah, som ikke kunne undvære sin storesøster.
Mar 7, 2021
20 min

"Du kan bare stikke den ind" sagde barnebarnet Tulle til den unge fyr, som skulle pode hendes næse inden dagens afsnit blev optaget. Det ikke altid, at man husker at tænke, før man taler, og det kender de andre godt. I dagens afsnit taler vi om de uheldige situationer man havner i, når man kludrer lidt i ordene.
Feb 21, 2021
25 min

Det er snart 2 år siden bilulykken, og Pernille kæmper stadig for at få sin velfungerende krop tilbage. I dagens afsnit tager vi en snak om alt fra fødsler til vandvidskørsel. Kommer Pernille nogensinde til at leve et normalt liv? Eller vil hun for evigt være mærket af ulykken?
Feb 14, 2021
27 min

Den 24. maj 2019 tog Pernilles liv en kæmpe drejning, da hun som 17-årig var involveret i en bilulykke. Det var nu ikke kun Pernilles krop som var i stykker - det samme var alle hendes drømme. Ting der ville være normale for en 17-årig blev pludselig en kamp for hende. En kamp om at få sit liv tilbage. I dagens afsnit kan du høre, Cecilie's kusine Pernille fortælle om ulykken, som ændrede hendes liv for altid.
Feb 7, 2021
22 min

"Så skal der kastes med potter" udbryder Farmor Elin i dagens afsnit, hvor der diskuteres alt fra stalking til familieforhold. Barnebarnet Cecilie fortæller om en en ubehagelig oplevelse, som hun har haft på de sociale medier, og det får dem alle til at reflektere over det at miste noget - om end det er sit privatliv eller en man har kært.
Jan 31, 2021
26 min

Hvem har set et spøgelse? Og hvem har besøgt en clairvoyant? I dagens afsnit tages du igennem en snak om alt det, som kan være svært at forklare. For er der mere mellem himmel og jord? Eller er det hele bare ren tilfældighed?
Jan 24, 2021
25 min

Hvordan opnår man bedst sine drømme? Og kan man stadig have drømme, når man bliver ældre? I dagens afsnit kommer du helt tæt på Olde, Famse og Tulle, når de deler ud af deres største drømme. Har de opnået alle deres mål? Eller kæmper de stadig en lille kamp?
Jan 17, 2021
19 min
Load more
