
I den anden udsendelse med Nina Holm-Jensen, som arbejder i spændingsfeltet mellem data science og software engineering, får vi hendes svar på hvad de to områder dækker over. Hvordan kommer man igang med at arbejde med de to områder? Hvordan deler man arbejdet mellem data scientists der kreativt udvikler machine learning modeller og den traditionelle software engineer som ønsker stabilitet og struktur? og hvordan vil dette meget spændende område udvikle sig i fremtiden?
I Kents Corner handler det også om kvinder i to forskellige verdener. Filmen "Birds of Prey" har den velkendte Harley Quinn og den knapt så kendte Huntress blandt heltinderne. Men de to figurer har haft en snørklet vej gennem DC's superhelte-univers inden de fandt den form de idag optræder i.
Jun 4, 2020
18 min

Nina Holm-Jensen arbejder i spændingsfeltet mellem data science og software engineering. I denne første af to udsendelser taler vi med hende om grafdatabaser. Hvad er en grafdatabase? Hvordan adskiller den sig fra det vi kalder relationelle databaser? Hvordan håndterer man en database der ikke har et fast schema? Nina giver en række gode eksempler på hvordan man både får nytte af grafdatabasernes fleksibilitet, mens man stadig er i stand til at have et struktureret produktionsmiljø.
I Kents Corner er det den amerikanske Science Fiction forfatter Philip K. Dick vi ser nærmere på. En filosofisk forfatter der endte med science fiction som sit medie. Fra filmen Bladerunner og frem til vore dages samfundsdebat om machine learning og overvågning er hans fortællinger stadig aktuelle.
May 28, 2020
18 min

Kenneth Rørstrøm er i studiet for at fortælle om front-end konferencen FrontendDeveloperLove som blev afholdt i Amsterdam tidligere på året. I udsendelsen taler vi blandt andet om hvorfor han havde valgt denne konference? Hvad han fik med hjem? Og når vi taler frontend er det ikke til at komme udenom Vue.js 3 som er meget aktuel.
I Kents Corner handler det denne gang om fodbold. Ikke den slags man ser på stadion, men den slags man ser i tegneserier og film hvor helten er en fodboldspiller.
May 21, 2020
17 min

Elastic Beats er ikke en ny musik-genre, men en måde at samle data fra servere i et distribueret miljø og udstille dem via Elasticsearch. Nine har været vært for et Elastic Copenhagen Meetup om Elastic Beats, og derfor var det naturligt at invitere de to talere Jesper Wermuth og Flemming G. Jensen i studiet til en snak om hvad Elastic Beats er for noget? Og hvilke udfordringer man kan møde når man skal sætte dem op?
I Kents Corner har Kent set på sin bunke af ulæste bøger, og inspireret af det handler afsnittet denne gang om ulæste bøger og hemmelige biblioteker.
May 14, 2020
22 min

Hvad er GitOps? Kasper Nissen er Site Reliability Engineer hos Lunar, og har tidligere arbejdet som DevOps & Infrastructure Consultant hos LEGO. Vi interviewede ham i forbindelse med hans præsentation af emnet hos Cloud Native Copenhagen.
Vi taler om hvad GitOps er og hvorfor det giver fornuft at bruget det, selv i et meget reguleret område som den finansielle sektor. Vi snakker også om Kaspers Master-opgave om hvordan man underviser i Kubernetes ved at bygge et cluster bestående af Raspberry Pi computere.
Kents Corner handler om det berømte motorløb Le Mens 24 timer, som ud over at have en dramatisk historie med et markant dansk islæt også har været inspirationskilde til både tegneserier og film, senest med "Le Mans '66".
Dec 20, 2019
18 min

Hvad gør man hvis man gerne vil møde andre med samme interesse, men der ikke er nogen arrangementer? Hvis man er Kevin Simper, så holder man selvfølgelig sit eget.
Kevins indlæg med den venligt provokerende titel "Why serverless never really worked for me until now!" på et meetup hos Cloud Native Copenhagen er derfor bare en lille del af hans engagement.
Vi talte med Kevin inden hans indlæg, og det blev til en snak om hvordan man bliver aktiv i meetup-miljøet. Han fortæller om hvorfor Serverless, som han har arbejdet med siden 2015, efter hans mening stadig mangler at indfri nogle af sine løfter, og hvad der gør at han mener at Google Cloud Run måske er det der har manglet.
Kents Corner handler denne gang om horror, både rædslen i de uhyggelige fortællinger, og rædslen ved at skulle træde i sin fars fodspor, når faderen tilfældigvis også er verdens mest sælgende forfatter indenfor genren. Joe Hill fandt en måde at besejre frygten, og Kent giver eksempler på hvordan vi nu får glæde af hans kamp både i bøger, film, TV-serier og tegneserier.
Dec 16, 2019
18 min

Morten Andreasen og Mikkel Gautier Roesen er i studiet for at tale om de annonceringer som Microsoft kom med den 23. september. I dette andet af to afsnit fokuserer vi på .Net og de nye features der blandt andet omfatter en fortsat satsning på cloud og moderne enterprise backends.
Dette omfatter blandt andet fokus på Docker, .Net Core til RHEL8, optimering af garbage collection og JSON. Undervejs kommer vi også ind på nogle overraskende features, og hvad man kan forvente sig af .NET plaformen i fremtiden.
I Kents Corner følger vi den faldne engel Lucifer, fra Miltons berømte digt Paradise Lost og frem til hans genkomst som bar-ejer i Los Angeles i kult serien af samme navn.
Nov 21, 2019
18 min

Frank Vilhelmsen har i mange år kaldt sig "DMARC advocate". Derfor er det naturligt at invitere ham i studiet, nu hvor nye sikkerhedsmæssige minimumskrav til den offentlige sektor siger at, myndighederne fra 1/7 2020 er blevet pålagt at anvende DMARC med reject.
Frank giver en introduktion til hvad DMARC er? Hvorfor det er vigtigt at have styr på, også selv om man ikke er i den offentlige sektor? Vi kommer ind på begreberne SPF og DKIM, og slutter af med hvorfor beskyttelse af infrastrukturen i sidste ende også er et spørgsmål om at passe bedre på miljø og klima.
I Kents Corner fortsætter temaet om sikkerhed med fokus på en tidligere super-hacker som har givet anledning til flere film og bøger. Både på film og i virkeligheden er hacking en god historie, men ofte bliver det fremstillet på en måde der ikke har så meget med virkeligheden at gøre.
Nov 14, 2019
17 min

Resume
Morten Andreasen og Mikkel Gautier Roesen er i studiet for at tale om de annonceringer som Microsoft kom med den 23. september. I dette første af to afsnit fokuserer vi på C# 8 som blandt andet tilfører sproget async streams, range/index og nullable reference types.
Vi ser på hvordan disse nye features kan bruges til at forbedre performance og læsbarhed i koden. Vi kommer også ind på hvordan man skal forholde sig til de nye features hvis man har en eksisterende kodebase.
I Kents Corner udfordrer vi skæbnen og accepterer muligheden for at tabe sanity points. Emnet er nemlig den frygtede og forbudte bog Necronomicon som dukker op i Weird Fiction, heavy metal, horrorfilm og Jumbo-bøger.
Nov 7, 2019
19 min

Resume Metrics serveren Prometheus og visualiserings-værktøjet Grafana giver mange muligheder. Så for at komme hele vejen rundt har vi igen Anders Mørk Hansen i studiet. Denne gang snakker vi mere om Grafana, som kan visualisere data fra Prometheus og andre datakilder. Anders Mørk Hansen forklarer hvordan de to værktøjer supplerer hinanden? Hvad det er man... View Article
Oct 31, 2019
19 min
Load more
