Ledelsesalmanakken 2020
Ledelsesalmanakken 2020
Mobilize Strategy Consulting
Ledelsesalmanakken er en faglig time-out for dig, der er optaget af ledelse, organisering og strategi. Du praktiserer det selv eller hjælper nogen med det. Og du vil inspireres, udfordres, måske lære nyt. Hver måned spørger vi en leder og en faglig ekspert hvordan de håndterer et strategisk dilemma. Sammen undersøger vi dilemmaet med udgangspunkt i en klassisk ledelsesteori eller en global trend. Fordi vi ved, at mange ledere savner tid i hverdagen til at reflektere over dét, der strategisk er vigtigt - og som kræver indsigt eller udsyn. Podcasten er tænkt, talt og produceret af Mobilize Strategy Consulting. Musikken er "Idéer ad omveje", skrevet og spillet af Asbjørn Busk Jørgensen.
Leder, kend dine samfundsomstillinger! En erfarings-samtale med Gunnar Bovim, Innovasjon Norge
Hvad er de store, nødvendige samfundsomstillinger i dag? Hvorfor kan vi kun løse dem sammen? Hvordan håndterer vi dem i organisationen, og hvordan skaber vi bedre samarbejde på tværs af organisationer? Dét er omdrejningspunktet for denne måneds udgave af Ledelsesalmanakken, hvor vi taler med Gunnar Bovim, tidligere hospitalsdirektør og rektor på Norges største universitet, NTNU, samt nuværende styreleder (bestyrelsesformand) for Innovation Norge. Gunnar har et helt arbejdslivs erfaringer med samfundsomstillinger, og ifølge ham er der tre store, afgørende samfundsomstillinger: Klima- og miljøkrisen, digitalisering, og demokrati-udvikling.Disse er ifølge Gunnar helt nødvendige og stiller store krav til ledere på mange niveauer - samt til alle, der færdes i en moderne organisation. Ét af kravene til organisationer og ledelser idag er ifølge Gunnar evnen til komplekst samarbejde og samspil på tværs af discipliner. Udfordringernes natur er mere komplekse og sammenhængende end nogensinde før, så denne type samarbejde er den eneste vej til at imødekomme dem og gennemgå samfundsomstillingerne.Gunnar og Søren, partner i Mobilize, dykker ned i konkrete erfaringer med at drive omstillingerne gennem ledelse, og de taler bl.a. om broen mellem drift og udvikling, balancen mellem det ambitiøse og det realistiske, økosystemer, og hvorfor vi alle deler fælles skæbne. Gunnar supplerer med tre vigtige elementer i toplederens rolle for at flytte sin organisation gennem samfundsomstillingerne: Hold fast, hold retningen - og hold det urgent!Og her fra Mobilize’s podcaststudie er der kun tilbage at sige: Hold lyttelysten! Vært: Anne-Mette SteinmeierMånedens gæster: Tidl. universitetsrektor og nuværende styreleder i Innovation Norge, Gunnar Bovim, samt partner i Mobilize Strategy Consulting, Søren Barlebo Rasmussen. Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen
Oct 31, 2020
32 min
Katastrofal ledelse: Om krisebeslutninger og meningsskabelse i uforudsigeligt terræn
Hvorfor skal en IT-chef afbryde strømmen i sin organisation? Hvordan kan terrorangrebet 9/11 forstås ud fra en meningsskabelsesmodel? Hvad er forskellen på ’simpel’, ’kompliceret’, ’kompleks’ og ’kaotisk’? Kan man beskytte sin organisation for meget?Og hvad har alle disse spørgsmål overhovedet med hinanden at gøre? Det får du at vide i denne måneds udgave af Ledelsesalmanakken.I denne måneds podcast har vi allieret os med Danmarks eneste katastrofehistoriker og ekspert i krisehåndtering og -ledelse, Rasmus Dahlberg, for at forsøge at nærme os svar på tre interessante spørgsmål - nemlig: Hvad er en krise? Hvordan kan vi blive bedre til at forstå de kriser, vi havner i, og handle på en reflekteret måde? Og hvad kan vi som medarbejder eller leder lære af kriser og katastrofer i en almindelig organisatorisk hverdag eller kritisk situation?For at svare på spørgsmålet om hvordan vi kan blive bedre til at forstå og håndtere kriser, introducerer Rasmus én af sine favoritmodeller, nemlig meningsdannelses-modellen Cynefin, udviklet af Dave Snowden. Modellen skal forstås som en ramme, vi kan vælge at opfatte verden ud fra og skabe mening i, når der er flere veje at gå og mange tolkninger af dét, vi står midt i.Cynefin betyder på walisisk ”et sted med mange tilhørsforhold”, og modellen belyser blandt andet, hvordan man kan håndtere en kaotisk situation - et kaotisk system - hvor de mange elementer alle har forskellige tilhørsforhold, konstant er i foranderlig bevægelse og dermed ikke kan forstås til fulde. Spænd selen og lyt med på en katastrofal podcast.God lyttelyst!Vært: Anne-Mette SteinmeierMånedens gæster: Katastrofehistoriker(en) og mangeårig kriseøvelses og –ledelsesekspert, Rasmus Dahlberg.Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen
Sep 30, 2020
35 min
Motivation, mening og ledelse: Om arketyper, indre ild, meningstab og faglige kick
”Det dummeste spørgsmål man kan stille andre mennesker, det er: hvad motiverer dig?” Sådan siger motivationsekspert Helle Hein i denne måneds udgave af Ledelsesalmanakken, hvor vi dykker ned i det uforklarlige der driver os. For hvad motiverer os i vores arbejdsliv og hvad går ledelsesopgaven ud på – også når motivationen udebliver? Dét taler vi om - med Helle Hein og partner i Mobilize, Lars Christian Lassen, som også er tidligere HR-Direktør i Novo Nordisk. Sammen diskuterer de hvordan vi som ledere kan blive endnu bedre til at forstå, hvad der motiverer den enkelte medarbejder. Helles mangeårige forskning viser, at vi kan blive en del klogere, hvis vi forstår de fire motivationsarketyper. Og hvis vi øver os i at stille andre spørgsmål end ’hvad motiverer dig?’ I stedet må vi være nysgerrige og opmærksomme på adfærd og behov, og netop forstå hvornår vi risikerer at slukke motivations-flammen hos andre. Som Helle også siger, ”Hvis man bruger ydre motivation på personer der er indre motiveret, så er det den hurtigste måde at slukke flammen i dem”. Hør Helles bud på, hvad de indre motiverede har brug for - og hvad Lars ville ønske han havde vidst om motivation for 20 år siden. God lyttelyst!
Aug 31, 2020
45 min
Innovative beslutningsprocesser: Hvordan James Marchs 60 år gamle organisationsteorier stadig holder vand og udfordrer os
”Det er rigtigt svært at blive ved med at have et friskt blik på sin organisation. Men det er helt nødvendigt og vigtigt”. Sådan siger Birgitte Vedersø, rektor på Gefion Gymnasium og formand for Danske Gymnasier, i denne måneds udgave af Ledelsesalmanakken. Efter en sommerferie har vi nok alle lidt nemmere ved at se på os selv, vores arbejdsplads, vores medarbejdere og måske vores chef med friske øjne. Men hurtigt kommer vi ind i hverdagen igen med dens rutiner og faste antagelser. Og når hverdagen på en overraskende eller overrumplende måde udfordrer os - hvad gør vi så? Dét og en del mere taler vi med Birgitte om. I studiet er også March-ekspert Christian Tangkjær. Vi tager nemlig afsæt i ledelsesklassikeren, sociologen og organisationsteoretikeren James March. For hans ideer er stadig, trods 60 års jubilæum, hypermoderne. De får os til at stille spørgsmål til vores gængse antagelser. Fx alle de der mål, vi er så optaget af - er det nogle vi skal styre efter, eller er det nogle vi skal søge efter? Kan vi styre innovation - eller handler det måske mere om at give plads til det innovative? Hvordan skaber vi nye erfaringer i vores organisationer, når vi nu også er så afhængige af at være erfarne og kompetente? Kan vi finde gode gamle problemer og løsninger i skraldespanden? Og hvad er center og periferi for de gode ideer og beslutninger i en organisation?Rigtig god lyttelyst!
Jul 31, 2020
41 min
Fremtidens ledelse af internationale samarbejder - hvad har vi lært af Corona-tiden?
Fremtidens ledelse af internationale samarbejder - hvad har vi lært af Corona-tiden? «Det er stor forskjell på konsensus og enstemmighet. Det man må oppnå i internasjonale samarbeid er tilstrekkelig konsensus, men ikke helt enstemmighet. Da vil man bli handlingslammet og man vil ofte få utvaskede løsninger». Sådan siger John-Arne Røttingen - administrerende direktør i Norges Forskningsråd og leder af WHO's internationale studier for test af Covid-19-medicin. Lyt med i juli-udgaven af podcasten, hvor vi taler om hvordan Corona-tiden har understreget, at vi er afhængige af ny og innovativ viden for at løse helt store samfundsproblemer. Vi spørger også John-Arne, hvordan ledelse i krisetider ser ud, når man både skal sikre internationalt og nationalt samarbejde. Og ikke mindst skabe banebrydende forskning.Vært: Julie DyngelandGæster: John-Arne Röttingen og Are H. Syversen
Jun 30, 2020
43 min
Dem der blev ramt og dem der blev tilbage - en podcast om nedskæringer
Hvordan kan vi arbejde med nedskæringer som en kontinuerlig forandringsproces?Nedskæringer og fyringsrunder er ubehagelige og krævende. For alle involverede - både medarbejdere og ledere. Og vi føler naturligt med de afskedigede – "dem der blev ofret”. Men hvordan kan vi som ledere blive bedre til at være opmærksomme på de tilbageværende medarbejdere - de overlevende - som nu skal bære den nye organisation videre?Det, og meget mere, snakker vi om i denne måneds podcast sammen med lægelig leder Louise Rabøl og Mobilize-konsulent Stine Marholt.
May 31, 2020
37 min
Diversitet og inklusion: En trend eller fremtidens ledelsesstil?
Hvis diversitet ikke handler om at få flere kvinder på direktionsgangen – hvad handler det så om? I denne måneds afsnit af ledelsesalmanakken taler vi med Helene Aagaard, CEO og partner i virksomheden Diversity Factor, om misforståelserne ved diversitet og inklusion. Vi kommer også omkring hvordan diversitet er nøglen til bedre innovative løsninger. Men at det fra ledelsens side kræver hårdt arbejde og mod: “Diversitet er et faktum. Inklusion er det der gør ondt”. Helene kommer til slut med tre brugbare råd til at fremme diversitet og inklusion på din arbejdsplads.
Apr 29, 2020
38 min
Mod til det uperfekte: Om tvivl og sårbarhed i ledelse
Hvem skal lede dig gennem Coronakrisen? Og gennem kommende strategiske udfordringer? Klods Hans - eller hans belæste brødre?I denne måneds udgave af ledelsesalmanakken slår vi et slag for, at sårbarhed, tvivl og modet til det uperfekte er vigtige egenskaber i lederskabet. Sårbarhed kan have en mobiliserende kraft på fællesskabet. Det ser vi også lige nu i Coronakrisen. Og det dykker vi ned i i denne måneds podcast i en særudgave af Ledelsesalmanakken, som er et interview med psykolog, seniorkonsulent og medforfatter af bogen “Mod Til Det Uperfekte”, Klaus Harries. Klaus mener, at det er afgørende for den fremtid vi kigger ind i, at vi tør åbne op om den sårbarhed vi alle rummer. Og at Klods Hans måske er et supplerende ledelsesideal, som vi alle kan og bør lære noget af.Sammen med konsulent og PhD-studerende, Henriette List, har han skrevet bogen "Mod til det Uperfekte" på baggrund af 12 interviews med topledere i offentlige og private organisationer. Du kan hente bogen gratis fra 1. april på www.ledelsesalmanakken.dk.
Mar 30, 2020
33 min
Den effektive organisation: Med Mintzberg på hospitalet
En 80-årig gammel teoretiker møder en topmoderne hospitalsdirektør. Og de har en hel del tilfælles.Direktøren skal få produktion, økonomi og daglig drift til at hænge sammen. Hun skal også skabe faglige miljøer, som af sig selv innoverer nye løsninger på fremtidens udfordringer. Hvordan organiserer man sig så? Hvordan træffer man beslutninger? Dét har den 80-årige teoriker Henry Mintzberg et bud på. Og det handler Ledelsesalmanakken om i marts. Hospitalsdirektør Anne Jastrup og ledelsesekspert Søren Barlebo Rasmussen diskuterer Henry Mintzbergs klassiske tanker om organisering. De taler om direktørens dilemmaer, når forandringerne banker på hospitalets dør. Og så undersøger de, hvad man stiller op med det professionelle bureaukratis akilleshæl.
Feb 28, 2020
39 min
Digitalisering og fremtidens uddannelser - langt fra Sillicon Valley men tæt på en dansk erhvervsskole
”Læring og kompetenceudvikling. Dét er det vigtige. Det er jo ikke digitalisering i sig selv.”Det blev digitaliseringsekspert Jesper Højbergs afsluttende bemærkning i 2. afsnit af Mobilize’ podcast Ledelsesalmanakken - der i denne måned handler om Digitalisering og Fremtidens Uddannelse. Jesper taler med direktør for Zealand Business College, Michael Kaas-Andersen - og sammen giver de bud på digitale plusser og minusser i uddannelsessektoren. Og på hvordan man tackler de dilemmaer, der dukker op på ledelsesgangen og i undervisningslokalerne, når ny teknologi indføres - eller ikke indføres. Vært: Anne-Mette Steinmeier. Titelmusik: "Idéer ad omveje" af Asbjørn Busk Jørgensen.
Jan 30, 2020
36 min
Load more