
I år ser El Niño ud til at blive endnu vildere end ellers og det kan vende op og ned på de normale vejrforhold rundt omkring på kloden. Derfor undersøger Rasmus i dette afsnit hvad El Niño er, hvordan fænomenet påvirker vejret i forskellige dele af verden, samt hvad det har af betydning for klimaet. Stor tak til Eigil Kaas, professor i is-, klima- og geofysik ved København Universitet og videnskabelig leder af Danmarks Nationale Center for Klimaforskning.
Jul 5, 2023
43 min

Du kender det. Du står nede i supermarkedets grøntafdeling og skal vælge imellem en økologisk og en ikke-økologisk grøntsag.Men hvordan påvirker dit valg egentlig klimaet og biodiversiteten? Og hvad har økologien betydet for landbruget? For at undersøge sagen, har Rasmus sludret med Landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, Sybille Kyed, og Bæredygtighedsansvarlig i Tænketanken Frej, Anna Bak Jäpelt.
Jun 7, 2023
48 min

Ude i kommunerne arbejdes der lige nu på højtryk for at finde og implementere CO2 reducerende tiltag. Med masser af incitamenter og samarbejde på tværs af kommunegrænser, har flere kommuner nu sat ambitionsniveauerne højere end staten. Men de står også overfor en række udfordringer, som skal løses for at komme i mål. Alt dét bliver du klogere på i dette afsnit, hvor Jakob har været forbi KLs klimatopmøde og sludret med ingen ringere end Filantropidirektør i Realdania, Nina Kovsted Helk, Borgmester i Vejen, Frank Schmidt-Hansen, og Project manager i Copenhagen Infrastructure Partners fonden, Helga Grønnegaard. Afsnittet er støttet af Realdania.
May 3, 2023
49 min

Vi skyder sæson 2 igang og lægger ud med den helt store gennemgang af Klimarådets statusrapport. Den er siden udgivelsen blevet fremhævet af forskellige parter på forskellig vis. Men hvis du vil forstå nuancerne og holde tungen lige i munden næste gang snakken går på status af dansk klimapolitik, så lyt med her. Jakob har nemlig nærlæst rapporten og stillet uddybende spørgsmål til klimarådets formand, Peter Møllgaard, så du kan få det ultimative crash course i rapportens hovedelementer og nuanceringer.
Apr 5, 2023
52 min

I dette halvfemsende afsnit af Klimakrøller følger Jakob og Rasmus op på Kim Quists kritik af landbruget. Inge-Merete Hougaard, postdoc i Antropologi ved KU, kigger forbi og gør os alle sammen klogere på hvorfor en omstrukturering af jordejerforhold er relevant i dag, samt hvilke interesser der er i spil.
Feb 3, 2023
20 min

I dette niogfirsende afsnit af Klimakrøller får Jakob besøg af en af Danmarks førende økonomiske eksperter, nemlig Peter Birch Sørensen. Sammen sludrer de om omkostningerne ved forurening, værdierne af rekreative områder, og hvordan klima- og miljøkonsekvenser kan integreres i økonomisk politik.
Jan 27, 2023
19 min

I dette otteogfirsende afsnit af Klimakrøller vender Rasmus den politiske situation i Brasilien sammen med Jakob Kronik fra Verdens Skove. Og der er nok at tage fat på, når det gælder verdens femte-største land. Hvilken indflydelse har brasiliansk politik på afskovning? Hvad er MERCOSUR-aftalen? Og hvilke konsekvenser har den nuværende fødevareproduktion på fremtidens fødevaresikkerhed?
Jan 20, 2023
22 min

I dette syvogfirsende afsnit af Klimakrøller er januarudsalget i fuld gang og Esben Licht, direktør og medstifter af Tekstilrevolutionen, er inviteret ind til en snak om tøj. Tøjbranchen er overhovedet ikke bæredygtig, men vi skal alle have tøj på kroppen. Sammen klæder Rasmus og Esben dig på til at tage de mindst klima- og miljøskadelige tøjvalg som forbruger.
Jan 13, 2023
22 min

I dette seksogfirsende afsnit af Klimakrøller skyder Rasmus året ind med et festfyrværkeri af en satellit-nyhed. Og så forklarer fysik-professor fra DTU, Jakob Kibsgaard, om de forskellige typer PtX, hvilke fordele og ulemper teknologien har og hvor den giver mening at bruge.
Jan 6, 2023
22 min

I dette femogfirsende afsnit af Klimakrøller er Rasmus stadig på kosmonautskole, og derfor må Jakob kaste sig ud i at opklare de danske landbrugs store gæld og de udfordringer den skaber for en grøn omstilling af erhvervet. Heldigvis behøver han nærmest ikke selv ytre et eneste ord, da direktøren for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, Kim Quist, kommer rullende med et arsenal af skarpe pointer.
Dec 16, 2022
23 min
Load more