
Vi er tilbage efter (endnu) en lang pause. Vi er lidt rustne, Celine taler hurtigt, og lyden er en smule rungende, fordi vi sidder i Josephines køkken, men pointerne er fandme knivskarpe.I den her episode tager vi hul på et emne, der rækker langt ud over de opstillede, photoshoppede, filterpåførte før- og efterbilleder på Instagram: nemlig transformationer. Vi snakker om, hvornår en forandring egentlig bliver til en transformation og hvad forskellen overhovedet er. Hvad betyder det for os, at vores liv (krop, sind, relationer, behov, omstændigheder) konstant bevæger sig? Vi taler om, hvordan vi jager transformationer, der handler om kontrol, om at få kroppen, rutinerne, tankerne “på plads”, og hvorfor det føles som succes, når vi bevæger os mod et “ideal”. Og omvendt, hvorfor de forandringer, vi ikke selv vælger, når kroppen ændrer sig, energien forsvinder eller livet bare vælter, kan føles som tab, selvom det er lige så vigtigt arbejde at gøre.Vi deler også vores egne historier. Josephine fortæller om transformationen fra barn, teenager og voksen, om at blive mor, og om et vægttab og et “glow-up”. Celine deler om kampen med spiseforstyrrelse, overgangen til at blive selvstændig og et nyligt møde med psykiatrien. Derudover snakker vi om M&M's og hvilke farver, man kan spise, hvad er kontrol egentligt?!, om tryghed i forandring, at transformationer er relationelle og at det ikke bare handler om os, men også om de mennesker, spejle og fællesskaber, der følger med os i forandringen. Det føles dejligt at være tilbage og vi håber stadig at I vil lytte med og dele jeres egne erfaringer med os på Instagram @joseogcelineharenkrop.
Nov 13, 2025
58 min

Mange forbinder kropsro med noget individuelt og som noget, vi skal finde i os selv. Men kropsro kan også være dybt relationelt og noget, vi skaber i samspillet med andre mennesker. Og det snakker vi om i dagens episode! I den her episode taler vi om, hvordan vi i vores egen relation har skabt grobund for at have samtaler om kroppen og hvordan vi hjælper hinanden med at have det godt. Både i kroppen, men også med vores generelle mentale helbred. Vi reflekterer over, hvordan vi begyndte at have “helende” samtaler omkring vores kroppe, og hvordan vi opdagede, at vi havde en positiv indvirkning på hinandens mentale velvære. Vi snakker om, hvordan relationen både kan være en gave og en fælde: Hvornår løfter den os, og hvornår kan vi trigge hinanden. Og bliver alle samtalerne egentlig nogensinde for meget yapperi, navlepillende og et overfokus på kroppen? Vi dykker også ned i sproget mellem os: Hvad lander godt, hvad der kan trigge, og hvordan vi balancerer mellem at forstå og at udfordre hinanden. Josephine driller Celine med, at hun altid skal forstå i stedet for bare at sige noget pænt og Celine frygter indimellem, at hun bliver en byrde i relationen. Men vi ender heldigvis altid med at grine og finde hinanden igen! 🥰Til sidst ser vi fremad: Hvordan kan vi blive endnu bedre til at støtte hinanden? Lyt med til ærlig og kærlig yapperi! 🤝🏼
Sep 3, 2025
1 hr 14 min

Vi går begge to på sommerferie lige om lidt, men det boblede for et afsnit inden!Vi havde egentlig aftalt at snakke om forfængelighed! Om hvordan dét at gå op i sit udseende også kan føles selvkærligt. Om hvordan forfængelighed også kan handle om at gøre sig umage, og at forgængelighed ikke kun handler om udseende. Om det dér med at “ældes med ynde” og hvad det egentlig betyder.Og det snakker vi også lidt om!Men vi taler mest om sammenligning (igen 😅). Vi taler om, hvordan vi kan komme til at sammenligne os med 16-årige sprøde kroppe på Islands Brygge, og om hvordan vi nogle gange sammenligner os med hinanden, og hvordan dét kan skabe svære samtaler og følelser og frygt for at “smitte” hinanden med mad- og kropstanker. Derudover følger vi lige op på, hvordan vi hver især har det, hvad der fylder, og hvad sommerferieplanerne er.Lyt med til et lidt ømt, måske lidt rodet, men dejligt sommerligt afsnit.God sommer!
Jul 6, 2025
52 min

Humøret er højt i Celines stue! Det er længe siden, vi sidst har optaget, og der er meget, der skal følges op på. Vi yapper derudad og hvis du ikke er til yap, så spol frem til 12:50, hvor vi begynder at tale om dagens emne.Det er den tid på året igen! Solen titter frem, og det samme gør idéen om den perfekte sommerkrop. I denne episode kigger vi på, hvordan algoritmer (hej SkinnyTok ) fodrer os med tynde kroppe, “What I eat in a day”-videoer og glow ups, vi aldrig bad om og hvordan det påvirker vores forhold til vores egen krop.Vi taler om, hvorfor det kan føles svært at “bare” tage en bikini på, selvom "alle kroppe er bikinikroppe" og hvordan det budskab måske endda er blevet endnu et ideal, vi skal leve op til. Vi vender også følelsen af at finde sommergarderoben frem igen, når eksponeringen af hud, hår og halvsvedige lår pludselig kræver mod.Hvad gør vi selv for at skabe modstand og mildhed i en svedig sæson?
Vi deler erfaringer, vores egne kropsusikkerheder og kærlige påmindelser om, at du aldrig skylder nogen at have det nemt i en "sommerkrop". Lyt med til et kærligt, lidt overstimuleret og ganske svedigt afsnit.
May 9, 2025
54 min

Mad er et område, hvor pseudovidenskab stortrives! For hvorfor bliver idéer som “sukker er gift,” “gluten er farligt for alle” og “du må kun spise det, du kan udtale” ved med at leve, selvom forskningen ofte siger noget andet?Vi taler om, hvorfor vi har nemmere ved at tro på influencers end på forskere og hvorfor følelsen af “jeg mærker det jo på min egen krop” nogle gange kan være mere vildledende end vi tror. Hvorfor føles et før-og-efter-billede af en influencer, der har tabt 10 kg, mere overbevisende end en videnskabelig artikel om, at vægttab er multifaktorielt og ikke kun handler om kalorier?Og selvom vi godt kender til faldgruberne, kommer vi alligevel selv til at blive fanget af og til. For det er svært ikke at reproducere madmyter og velmenende råd, vi selv er vokset op med, især når de føles trygge, velkendte og kontrollerbare. Til sidst deler vi, hvordan vi selv forsøger at navigere i ernæringsjunglen og hvad vi gør, når vi mærker, at regler, madfrygt eller “rene” løsninger begynder at tage overhånd.
Mar 21, 2025
52 min

I denne episode dykker vi ned i, hvordan vægttab bliver content på sociale medier – og hvad den slags content kan gøre ved vores syn på sundhed, kroppe og os selv.Vi taler om, hvordan influencers nemt er med til at definere vores virkelighed, og hvordan vægttab ofte fremstilles som et projekt, man burde lykkes med - for “hvis jeg kan, så kan du også”. Eller hvad?
Vi ser på, hvordan sociale medier forstærker idéen om, at en tyndere krop altid er en bedre krop – og hvordan vægttabsindhold ofte stopper, når kiloene er væk. Men hvad sker der så bagefter? Er der kun clicks i en “rejse” mod en tyndere krop og er “status quo” ikke interessant?
Vi diskuterer, hvordan det konstante fokus på før/efter-billeder kan skabe en kultur, hvor kroppen bliver et projekt fremfor et sted, man kan føle sig hjemme. Til sidst reflekterer vi over, hvordan vi som forbrugere kan navigere mere kritisk i det vægttabsindhold, vi møder, og hvordan influencers kunne gøre deres indhold mindre skadeligt.Lyt med til en samtale om vægttabsindhold, algoritmer, skævvridning af sundhed – og hvorfor en mindre krop ikke altid betyder et bedre liv. Forskning: Tykke influencers skal kæmpe hårdere for samme synlighed som tynde, fordi deres indhold ikke får samme organiske rækkevidde: https://www.technologyreview.com/2022/07/14/1055906/tiktok-influencers-moderation-bias/?utm
Mar 1, 2025
43 min

I dagens episode snakker vi om Wegovy. Er vægttabsmedicin et mirakelmiddel til øget sundhed, eller et farligt fix, der forstærker diætkulturens idé om, at vægttab altid er løsningen?Vi forsøger at fremhæve de nuancer, der ofte bliver overset i en polariseret debat. Vi taler om skam, om hvordan selvkontrol og selvdisciplin er blevet idealiseret, og om man egentlig skylder nogen at fortælle, at man tager vægttabsmedicin.Vi diskuterer også, hvem der har adgang til medicinen, og hvad det betyder, at Wegovy er dyrt. Er det en løsning, der primært er tilgængelig for dem, der allerede har privilegier? Og hvad sker der, når en medicin, der er tiltænkt mennesker med fedme, også bruges af folk, der bare vil tabe 5-10 kg?
Til sidst reflekterer vi over, hvad Wegovy betyder for vores syn på vægttab, selvdisciplin og sundhed. Hvordan taler vi om vægttabsmedicin uden at skabe mere kropsskam – for både dem, der tager medicinen, og dem, der ikke gør?
Feb 21, 2025
50 min

I den her episode snakker vi om vores muligvis selvopfundne begreb “mavekapital”, som dækker over den sociale og kulturelle værdi, der tilskrives en flad mave. Hvorfor har maven fået en så central plads i vores kropsidealer og hvordan påvirker den flade mave vores forhold til os selv og vores kroppe.
Vi taler om vores mange erfaringer med alle de forskellige udgaver, maven kan have i løbet af en måned. Hvordan føles det, når maven bliver det første, man tjekker i spejlet om morgenen, og maven dermed får lov til at bestemme om det bliver en god eller dårlig dag? Dårligt, hvis I skulle være i tvivl. Men hvad prøver vi så at gøre i stedet for?
Hør om hjertet på maven, oppustede maver, 00’ernes maveidealer som stadig spøger og lidt om, hvordan vi er med vores maver den dag i dag.
Jan 24, 2025
1 hr 6 min

Vi er tilbage efter juleferien, og ugens episode er en god blanding af grin, god stemning og en sårbar snak om, hvad vi gerne vil efterlade i 2024, og hvad vi håber på at få mere af i 2025.
Vi dykker ned i nytårsforsætter og snakker om, hvordan januar nemt kan føles som en måned fyldt med krav om selvoptimering og "new year, new me"-mentalitet.
Vi deler vores egne oplevelser med nytårsforsætter – både de sjove, de svære og (alle) dem, der aldrig helt blev til noget.
I 2025 vil Josephine gerne spise flere grøntsager og være en mere mild udgave af sig selv, mens Celine snakker om vores fælles nytårsforsæt: om at lave én ny ret om ugen. Derudover vil hun gerne finde en måde, hvor hendes hjerne bedre kan være i verden. Nemt og konkret jo.
Vi taler om, hvordan vi nemt kommer til at sammenligne os med andre på sociale medier, og hvorfor skyld og skam sjældent er gode drivkræfter. I stedet snakker vi om, hvordan vi kan øve os i at møde os selv med mere omsorg og mindre pisk.
Lyt med til en episode fyldt med humor, sårbarhed og inspiration til at møde januar på en lidt mere omsorgsfuld måde. Tak for at I lytter med <3
Jan 10, 2025
57 min

Tøj kan også være en tryghed. I dagens afsnit taler vi om, hvordan vi nogle gange klæder os efter vores (krops)følelser, og hvordan tøj kan forstærke følelser – både på godt og ondt.
Vi diskuterer tøjindustrien – om størrelser, syninger, uredigerede undertøjsreklamer og spørgsmålet om, hvorvidt man bør vælge tøj, der “klæder ens figur.”
Vi snakker også om, hvordan vi har det forskelligt med at få opmærksomhed, om forskellen på komplimenter fra kvinder og mænd, og hvordan vi er blevet mere bevidste om at samle en garderobe, der er langtidsholdbar.
Dec 13, 2024
50 min
Load more
