Hvordan tackler man livet som kvinde og som mor, og får en hverdag til at hænge sammen med to teenagepiger, en karriere og en mand der gradvis svækkes mere og mere af sin sygdom, uden at miste sig selv i det også? I denne her episode taler jeg med Anja Aalund Holst som er pårørende til sin mand Frank, der har diagnosen Lewy Body Demens. Det er kun få år siden Anja tog med Frank til lægen. En dag de begge mindes. En dag som Anja beskriver, "som den dag mit før det sluttede", og som skulle vise sig at vende op og ned på alt i Anja og Franks ægteskab. Anja er i øvrigt kvinden bag Livsflimmer, hvor hun anvender sin egen erfaring som pårørende og pædagogiske faglighed til at hjælpe andre mennesker, som står i tilsvarende situation som hende selv.Find mere info om Anja og Livsflimmer her: Hjemmeside: https://livsflimmer.dkFacebook: https://www.facebook.com/livsflimmer/Instagram: https://www.instagram.com/livsflimmer/

Jeg taler i denne episode med min kære søster, Mathilde Espe om, hvordan det er at være pårørende til vores mor lige nu, under corona. Vi har været udfordret af skærpede restriktioner, i forhold til besøg og, som er et gennemgående tema altid, at kommunikationen og informationen fra bostedet har været minimal.Jeg har ikke set min mor fysisk i tre måneder, men Mathilde og vores bror Christian har besøgt hende nogle gange. Mathilde fortæller om hvordan det har været at komme på besøg, når man ikke må komme indenfor, og så fortæller hun også lidt om, hvordan corona-situationen har hjulpet hende med at være mere nærværende i det hun foretager sig. Afslutningsvis taler vi om en idé vi har fået, som vi håber at kunne føre ud i livet snart, og som forhåbentlig vil skabe glæde for beboerne på Østergården (vores mors bosted).

I Episode 9 taler jeg med Birgitte Janischefska, som arbejder som pårørendementor. Hun  oprettede selv i sin egen stilling tilbage i 2017, som startede med 8 timer ugentligt, og som nu er en fuldtidsstilling, hvor hun støtter og vejleder mennesker, som er pårørende til en ellers flere, som er indlagt på Psykiatrisk Center København. Birgitte deler ud af sine mange erfaringer og fortæller om, hvilken forskel hun gør for de pårørende. Et vigtigt og yderst essentielt led i hendes arbejde er, at hun også selv er pårørende. Hendes søn blev syg med diagnosen skizofreni for over 10 år siden, og hun oplevede selv en frustration og magtesløshed over ikke at blive mødt af nogen inden for systemet, som inddragede og hjalp hende. Efter tre år med indlæggelser og usikkerhed ramlede Birgittes verden sammen og hun blev sygemeldt med depression. Birgitte beskriver blandt andet, hvordan det var hendes andet barn, hendes 'raske' datter, som blev drivkraften til at få det bedre og lære at acceptere det livsvilkår det nu engang er, at hun har en psykisk syg søn, og dermed stoppe med at kæmpe imod. Vi taler også om vores erfaringer med at være pårørende til én på et bosted under covid19, om sorgen og afmagten som pårørende, om psykiatriens manglende inddragelse, og om at vi ønsker et nationalt Center For Pårørende.

Jeg taler i denne episode med 24-årige Sofie, som er pårørende til sin mor. Moderen har gennem lang tid haft en svær depression, og tidligere et alkoholmisbrug. Vi taler om, hvordan det er at opleve sin mor gå fra at være en " ultra overskudsmor" til en "død kartoffel". Om, hvordan det er ikke at kunne dele den store sorg, som det er at være pårørende, med sin egen mor, i frygt for, at det værste skulle ske. Er man overhovedet berettiget som pårørende til at sige højt, at man også har brug for hjælp? Sofie fortæller  om en rejse med hendes far, hvor det for alvor viste sig, at hendes mor ikke er den eneste som kæmper med en masse ting. En rejse der fik hende til at række ud efter hjælp til et nært familiemedlem.

Hvad gør man når man lige pludselig får et opkald om, at ens veninde opfører sig mærkeligt på sin arbejdsplads? Hvordan forholder man sig til at ens veninde er blevet skør fra den ene dag til den anden? Hvordan påvirker psykisk sygdom et venskab? Det er nogle af de ting jeg taler med Christina om i denne episode. Christina tager os med til den dag, hvor det hele startede, hvor hun måtte hente sin veninde fra arbejdet og den efterfølgende dag køre hende til psykiatrisk akutmodtagelse og indlægge hende. "Skalden var der, men det der var indeni var helt anderledes (...). Det føles som om man har mistet en, at man skal begrave et venskab på en eller anden måde".

Er du pårørende til din mor eller far? Eller kender du til børn som lever med det vilkår, at deres ene forælder har en psykisk sygdom, så lyt med. I denne episode handler det nemlig om børn som pårørende til forældre med en psykisk sygdom. Jeg besøger endnu engang Psykiatrifonden og taler med terapeut, faglig konsulent og børnegruppeleder Tina Mastrup. Jeg tager Tina med en tur tilbage i minderne og forsøger at sætte nogle ord på, hvordan jeg synes det var at være barn i mit barndomshjem, og hvad jeg kunne have ønsket mig af hjælp. "(...) Det var svært, det var overvældende, frustrerende, forvirrende (...)". Tina fortæller om Psykiatrifondens børne- og ungegrupper, hvor børn og unge som er pårørende, helt gratis kan få hjælp, og møde andre børn der står i tilsvarende situation som dem selv. "Og det hjælper", siger hun, børnene og forældrene. Vi taler også om, at der virkelig burde findes sådanne tilbud til børn som er pårørende over hele landet. Det er sørgeligt nok ikke tilfældet overhovedet, på grund af den tabuisering der stadigvæk hersker både blandt fagpersoner og generelt i samfundet.

I denne anden del af Episode 5, taler jeg med Mille og Anna Kim om hvilke råd de vil give videre til kærestepar som står i tilsvarende situation som dem selv. Vi taler også om hvordan man er den bedste pårørende, og til det svarer Mille, at det er hendes kæreste Christian blandt andet når hun ved at han passer på sig selv. Anna Kim og Mille fortæller også om hvordan det har været en gave at møde hinanden og hvordan mødet med den anden har givet dem en større forståelse af deres kæreste. Og i deres venskab er der ingen der peger fingre af den anden, for vilkåret er det samme i begge parforhold. At elske en anden, selvom der er psykisk sygdom involveret.

I denne episode taler jeg med kvinderne bag podcasten Sygt Romantisk, som handler om kæresteforhold og psykisk sygdom. Jeg mødtes med Anna Kim og Mille inden jeg tog på sommerferie og spurgte dem om, hvordan det er at være i et parforhold, hvor psykisk sygdom er en præmis. Det er nemlig det livsvilkår de deler med hinanden, for Anna Kim er pårørende til hendes kæreste Anders, og Mille har selv oplevet psykisk sygdom og er kærester med Christian. Vi taler både om skyldfølelse, om at være bange for at miste sin partner, om at lægge særlige strategier for at overkomme kaosset, og om kærligheden og det ekstraordinære overskud det kræver at være i sådan et forhold.

I anden del af denne episode aftaler mor og pårørende, Stella Betak, og jeg at give de grimme følelser plads. For hvis vi ikke gør det er der aldrig nogen som kan vide hvordan det virkeligt er at være pårørende. Og det er pisse hamrende hårdt engang imellem. Vi taler om et sundhedssystem der ikke er til at regne med, om konsekvenserne af 13 års kaos og stress, og om at tage kontrollen tilbage i livet og prioritere de ting i livet som giver glæde og energi. Eksempelvis at anskaffe sig en hund og lave en "happy"-playliste.

"SOS- jeg drukner min datter har borderline" er titlen på bogen som denne episodes gæst har skrevet. Det har hun gjort, fordi det er sådan hun synes det har føltes at være pårørende de sidste 13 år - at være lige ved at drukne. Stella Betak er pårørende til hendes datter på 20 år, som lider af borderline, PTSD og generaliseret angst. I denne første del af episoden taler jeg med hende om bogen, og om hvordan det er at være mor til et barn med psykisk sygdom.