ISLAMISK OPLYSNING
ISLAMISK OPLYSNING
Islamisk Oplysning
Foreningen for Islamisk oplysning (FFIO) vil via Podcast programmer tage relevante emner op ift. Islam og muslimer. Udgangspunktet vil være herboende muslimer (dvs. i Danmark), men vi udelukker ikke emner eller gæster fra udlandet. Vi ønsker at være en platform, hvor Islam introduceres på en måde, der ikke før er blevet diskuteret eller fremlagt – hverken i medierne eller i den danske litteratur om Islam. Derudover, så vil vi bestræbe os på, at invitere gæster som har forskellige meninger, så en åben debat -fri for censur- debatteres på sober og saglig vis.
GAZA - Folkemord eller selvforsvar?
Fordømmer du de angreb H.amas udførte d. 7. Okt?   Du tager vel afstand fra alle de bestialske drab på civile, som fandt sted d. 7. Okt og de vidtspredte meldinger om bl.a. babyer der fik afhugget deres hoveder?    Har “Israel” ikke retten til at forsvare sig selv og sine borgere?    Hvad opnåede H.amas egentlig ved d. 7. Okt og var det prisen værd? Vi kan jo ikke gøre noget herfra lille Danmark, eller kan vi? Som muslimer bliver vi ofte krydsforhørt i forbindelse med G.aza. Vi skal enten kues til at tage afstand eller presses til at svare på spørgsmål, der tager udgangspunkt i falske præmisser og falske narrativer. Alt sammen noget der enten skal intimidere muslimerne væk fra debatten eller aflede fokus fra sagens sande realiteter. I forbindelse med det igangværende folkemord i G.aza inviterer FIO til en særlig udgave af podcasten Islamisk Oplysning, med gæst Chadi Freigeh i studiet. 10 skarpe spørgsmål – og ikke mindst 10 stærke SVAR! Er du klar? Lyt med, bliv endnu stærkere på argumentationen, bliv endnu mere præcis i dine besvarelser, og vær med til at tilbagevise mange af de usandheder der placeres over situationen der udspiller sig over vores elskede G.aza.   Allah (Swt) siger i den beærede Quran: ‎يَـٰٓأَيُّهَا ٱلَّذِينَ ءَامَنُوا۟ ٱتَّقُوا۟ ٱللَّهَ وَكُونُوا۟ مَعَ ٱلصَّـٰدِقِينَ “Oh I som har Iman, frygt Allah og vær blandt de sandfærdige." (Quran: at-Tawbah 9:119) --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/islamisk-oplysning/message
Nov 26, 2023
43 min
Kærester, venner eller…?
Som muslimer i Danmark møder vi et hav af forskellige dilemmaer og udfordringer. Udfordringer hvor vi ofte finder os selv i situationer, hvor vores forhold til islam bliver sat på prøve, og en af de største udfordringer i den forbindelse er mødet mellem mand og kvinde, dreng og pige. Interraktionen mellem kønnene finder sted i alle aspekter af samfundet. Vi møder hinanden i skolen, på arbejdet, i supermarkedet, fritidslivet og på gader og stræder. I Danmark er kulturen anderledes, og forholdet til det modsatte køn bygger på nogle andre idealer og værdier. Derfor er det naturligt med konstant skiftende kæresteforhold, dating, intimitet udenfor ægteskab, vennegrupper bestående af både mænd og kvinder, den udbredte objektivisering af kvinden og et stærkt sexualiseret samfund. Alt dette fortæller historien om en tilstand hvor muslimer ofte kommer i konflikt med deres islam og dens værdier om manden og kvinden. Men hvad gør man så? Hvordan navigerer man i de rum hvor mødet med det modsatte køn er uundgåeligt? Er interaktion og venskab okay, sålænge ens hensigter er rene? Er forelskelse Haram? Hvordan formidler vi det korrekte syn på dette forhold til vores børn og unge, eller er det fint at lade samfundets normer diktere dette? Hvilke værdier og værktøjer skal det muslimske fælleskab forsynes med? Hvad er Islams syn på dette forhold? Disse og flere relevante spørgsmål vil denne podcast forsøge at diskutere, hvor gæsten er bror Khalid Danø. Er du klar på en lytter? --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/islamisk-oplysning/message
Jun 25, 2023
1 hr 33 min
Ramadan - Jeg er klar?
Ramadan 2023 - Den beærede måned -Ramadan- er ankommet. Ramadan er uden sammenligning, den bedste tid på året. En måned som er en unik gave til muslimen og det muslimske fælleskab, åbenbaret fra Allah swt. En måned som kan eliminere dine tidligere forsømmelser og fejl. En måned som kan bringe dig tættere på din Herre, Hans Bog (Quran al-Kareem) og Hans Deen, mere end du nogensinde har været før. Kender vi for alvor værdien af denne måned? Prioriterer vi Ramadan og dens velsignelser som de skal? Hvordan bruger du din tid i denne måned? Drager vi nytte af ramadans morgener, dage, aftener og ikke mindst dens nætter? Lyt med når værterne Liban & Rizwan, i dette påvirkningsfulde afsnit, reflekterer over Ramadans utrolige status, hvad den rummer af exceptionelle muligheder, og ikke mindst faren ved at lade Ramadans velsignelser fordufte forbi os, uden vi fik gavn af dem… Imām Ibnul Jawzī(rah) sagde: ‎تَاللهِ ! لَوْ قِيْلَ لأَهْلِ الْقُبُورِ : تَمَنَّوْا ، لَتَمَنَّوْا يَوْمًا مِّنْ رَّمَضَانَ ، "Ved Allah! Hvis indbyggerne i gravene fik ét ønske, ville de uden tvivl ønske sig bare én dag i den velsignede måned Ramadān." [Kitāb 'l-Tabsirah] --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/islamisk-oplysning/message
Mar 29, 2023
1 hr 19 min
Har du fundet kærligheden? Del 2
Du siger du elsker Allah, men hvordan kommer det til udtryk? Hvad er forbindelsen mellem adlydelse og kærlighed? Mange siger, at de elsker Allah… men er Allahs kærlighed forenelig med en uislamisk livsstil? Hvad plejer og forpurrer denne kærlighed? Lyt med når værterne Liban og Rizwan, sammen med ugens gæst Chadi Freigeh, fortsætter deres samtale om et af de vigtigste koncepter i Islam, nemlig konceptet om Kærligheden til Allah. Anas bin Malik(ra) berettede: "En mand kom hen til Profeten(ﷺ) og sagde: »Hvornår falder Timen( Dommedagen), O Allahs Sendebud? Han (ﷺ)sagde: Hvad har du forberedt til den? Manden svarede: Jeg har ikke forberedt ligeså meget af bøn, faste eller almisse, men jeg elsker Allāh og Hans Sendebud. Profeten(ﷺ) sagde: »Du vil være med hvem du elsker." --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/islamisk-oplysning/message
Jan 20, 2023
1 hr 2 min
Har du fundet kærligheden? Del 1
Gæst: Chadi Freigeh At elske er en tidløs og universel følelsesmæssig tilstand. At elske nogen eller noget, er et af de stærkeste følelser et menneske kan besidde. Som mennesker er vi skabt med en naturlig tilbøjelighed til kærlighed. Kærligheden til sine børn Kærligheden til sin ægtefælle Kærligheden til familie og venner Kærligheden til rigdom og ejendom Kærligheden til status og skønhed…. Som muslimer er vi dog grundlæggende overbeviste om én bestemt type af kærlighed, der bør overgå og trumfe en hvilken som helst anden form for kærlighed i vores liv og tilværelse. Kærligheden til Den Almægtige Skaber - Allah! At elske Allah (ﷻ) og at Han (ﷻ) elsker dig, skal udgøre en helt unik og central rolle i muslimens liv og derfor er dette kærlighedsforhold mellem Skaberen og Hans tjener, en livsnerve der skubber muslimen igennem livet som en trofast tjener. Som et muslimsk fælleskab i Danmark og i vesten, skal vi være opmærksomme på, at dette unikke kærlighedsforhold skal være defineret korrekt! For hvordan elsker man reelt Allah? Og hvordan ved man overhovedet at Allah elsker én? Kan man leve et syndigt liv og stadig elske Allah? Kan man leve et syndigt liv og forvente Allahs kærlighed? I denne uges podcast (som er delt i 2 afsnit) har værterne Liban og Rizwan, gæsten Chadi Freigeh med i studiet. Brødrene har en indsigtsfuld og påvirkende diskussion, om hvad det egentlig betyder, at elske Allah samt hvad opskriften er på at opnå Allah swt’s kærlighed… Lyt med når vi tager hul på en kærlighedshistorie som måske overgår de historier du kender. --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/islamisk-oplysning/message
Jan 4, 2023
50 min
Findes Allah? Del 2
“Vi har sandelig skabt det perfekte væsen (mennesket) fantastisk.” (Koranen, At-Tin 95:4) Mennesker tiltrækkes af det menneskelige, hvor instinkter og behov organiseres efter en harmonisk balance. Moral, menneskelighed, materialisme og åndelighed er tit rammen og drivkraften for menneskets adfærd og handlinger, og når dette kombineres med en overbevisning som er rationel, bevislig og i trit med den omgivende virkelighed, så vil dette rodfæste et menneskes forstand og livsstil, samt forsyne hjertet med ro. Som et muslimsk fælleskab mangler vi til tider indsigten, forståelsen og forudsætningerne for at takle vitale spørgsmål vedrørernde universets oprindelse. Lyt med når værterne Liban og Rizwan, sammen med gæst Niels Mikkelsen, i Del 2 af afsnittet om skabelse, graver dybere ned i argumentationen for universets oprindelse og eksistensen af en skaber. Brødrene udforsker bl.a...... Er den islamiske overbevisning rationel? Findes der vers i Koranen der henleder mennesket til rationalitet i spørgsmålet om skabelse? Er det overhovedet vigtigt at tage stilling til universets skabelse? Hvad er det rationelle svar på universets oprindelse? Hvad er kausalitet og de kosmologiske beviser for en skaber (Guds) bevis? Hvis Gud findes hvorfor kan jeg så ikke se ham? Er universet evigt? --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/islamisk-oplysning/message
Nov 13, 2022
51 min
Findes Allah? Del 1
En podcast og diskussion om det spørgsmål, der har optaget og plaget menneskeheden siden tidernes begyndelse. Som et muslimsk fællesskab, der lever i et sekulært og stærkt ateistisk Danmark, så møder vi lidt af hvert. Et uendeligt spænd af spørgsmål og anklager krydser tit vores vej. Såsom: Hvordan kan du med sikkerhed vide, at der overhovedet findes én gud? Hvorfor beder du 5 gange om dagen til noget, som du ikke kan se? Du lever dit liv baseret på fantasi, og metafysisk fremfor rationalitet og videnskab. Religion og Guds eksistens er umuligt at bevise! Du er fundamentalist! Som en muslim, der prøver at navigere i sådan et anspændt og fremmedgørende klima, kan man nemt fare vild og blive offer for tvivl, usikkerhed og intellektuelle komplekser. Derudover har mange muslimer efterhånden brugt majoriteten eller hele deres liv i Danmark og er i den sammenhæng blevet skolet, dannet og indoktrineret i filosofier, og teorier som evolution, ateisme og sekularisme. Selvom mange muslimer bliver konfronteret og til tider angrebet for deres overbevising på Islam og Quran, så er det de færreste der har værktøjerne til at takle udfordringerne eller endnu værre - besvare nogle af de tvivlspørgsmål, der som konsekvens sniger sig ind i deres bevidsthed. I denne udgave af podcasten Islamisk Oplysning (der er delt op i 2 afsnit), har Liban og Rizwan, bror Niels Mikkelsen med i studiet. Brødrene har en tiltrængt og indsigtsfuld diskussion, hvor de tager filteret af, fjerner tabuet og dykker til bunds i vitale spørgsmål om islam, rationalitet, beviserne for eksistensen af en Skaber og meget mere. Del 1: Personlige oplevelser og erfaringer med tvivl, og søgen efter absolutte svar. Hvorfor er det vigtigt at have en afklaret og stærk overbevisning om skaberens eksistens? Hvorfor trives ateismen og gudsfornægtelse så meget i Danmark og Europa ? Og hvordan har det påvirket det muslimske fælleskab? Hvilken rolle spiller det islamiske koncept om Fitrah(menneskets natur) i spørgsmålet om erkendelse og skabelse? Hvordan taklede klassiske lærde i islams historie dette emne? Kan man bevise, på en absolut og utvivlsom måde, at der findes en Gud? Hvad er forholdet mellem videnskaben og diskussionen om skaberens eksistens? Lyt med når brødrene har en spændende diskussion om disse spørgmål og meget mere! --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/islamisk-oplysning/message
Oct 3, 2022
50 min
Hvorfor kan jeg ikke se Jannah?
“De, der siger: "Vor Herre er Allah!" og derefter forbliver retskafne, over dem vil englene stige ned (og sige): "Vær ikke bange, og vær ikke bedrøvede, men glæd jer til Paradiset, som I har fået løfte om!" Surah Fussilat [41:30] Vi er blevet lovet et evigt Jannah (Paradis)! Vi er blevet advaret om et grufuldt Jahanam (Helvede)! Vi er blevet fortalt om Dommens Dag, hvor de Troende vil finde ro i deres Herres skygge og de oprørske vil blive overvældet af rædsel og frygt! Men til trods for alt dette, så lever mange os alligevel på afstand fra tanken om Akhira( Det hinsides). Som et muslimsk fælleskab i Danmark, kan grundlæggende koncepter som Jannah og Jahanam ofte virke som en fjern, uhåndgribelig og til tider diffus størrelse - hvor muslimer i alle aldre, tit finder sig selv i en tilstand hvor psyken og hjertet er drænet og afkoblet fra livet i det hinsides. I denne udgave af Islamisk Oplysning har værterne Liban og Rizwan besøg af foredragsholder - fra Muslimsk ungdom i DK, underviser og stifter af iværksætter akademiet - Ustadh Waseem Rana. Lyt med når brødrene har en indsigtsfuld og følelsesladet samtale om..... Hvorfor udvikler muslimer i Vesten et mangelfuldt forhold til Jannah og Akhira? Hvorfor kunne Profeten ( ﷺ ), Sahabah og de tidlige muslimer nærmest se, hører og føle Jannah? Hvilken rolle spiller det omgivende samfund i forhold til vores fokus på disse koncepter? Hvilke tekster fra Islam om Akhira, hjælper og motiverer dig når du har brug for at styrke og vedligeholde dit forhold til Allah? Hvad kan man gøre for at styrke sit bånd til Akhira? Uthmān ibn Affān(ra) sagde: "Bekymring for denne verden er et mørke i hjertet, mens bekymring om det Hinsides (ākhira) er et lys i hjertet." --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/islamisk-oplysning/message
Jul 28, 2022
1 hr 4 min
Skal du ikke med på fredagsbar?
Ethvert valg er et fravalg, og ethvert fravalg er et valg! Muslimer møder forskellige scenarier i de vestlige samfund. Og i det her ganske land, Danmark, er der ingen undtagelse. Muslimer møder invitation til fredagsbaren, skoleintra skriver ud om Gallafesten, julefrokosten venter i vintermånederne og opretholdelsen af salah og andre pligter virker nogen gange som en nærmest uoverkommelig opgave. Men hvordan skal vi egentlig forholde os til disse så naturlige og integrerede kulturfænomener i samfundet? Hvilke ideer og principper skal hjælpe muslimer mentalt og psykisk, når de står i dilemmaer som disse, og er i en presset situation på skolen, i hjemmet eller på arbejdspladsen? Hvordan takler vi disse scenarier, som ofte indeholder omgang med alkohol, problematiske forhold med det modsatte køn, misligeholdelse af islamiske forpligtelser og meget mere? Kan man godt trives i skolen og på arbejdspladsen og samtidig bevarer sin islamiske identitet? Hvordan undgår vi at miste vores islamiske identitet, og samtidig navigere i samfundet på en bæredygtig måde? Lyt med når værterne Liban og Rizwan tilgår dette yderst relevante emne på en personlig, jordnær og praktisk måde, hvor islams tilgang, syn og løsning drøftes sagligt og ærligt, og hvor de løfter sløret for hvilke vanskelige situationer de selv har stået i. ”Og samarbejd om retskafne handlinger og gudsfrygt. Og samarbejd ikke om synd og overtrædelse.” (Al-Maidah 5:2) --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/islamisk-oplysning/message
Jun 15, 2022
1 hr 3 min
Will Smith eller Abu Bakr - Hvem er dit forbillede?
De fleste af os vil nok ikke indrømme det, og er måske slet ikke klar over det - men ikke desto mindre, så har vi alle sammen på et eller andet tidspunkt, set op til nogen i løbet af vores liv. Personer som, i et eller andet omfang, har bidraget til dannelsen af vores tilbøjeligheder, ambitioner, personligheder, og sågar vores identitet. Nogle gange sker påvirkningen helt ubevidst, og selvom du måske ikke har plakater af diverse kendisser, influencers, forretningsikoner, sportsfolk, musikere m.m, hængende på værelset, så er mange af os alligevel et produkt af de mange mennesker vi har været eksponeret for igennem hele vores liv. På godt og ondt er det muslimske fælleskab ikke undtaget i den sammenhæng. Lyt med til det nyeste afsnit af Podcasten Islamisk Oplysning, hvor værterne Liban og Rizwan har en indsigtsfuld og hudløs ærlig samtale om hvem de, og muslimer generelt tager som forbilleder. Og hvordan det former vores liv og vores tilværelse. Brødrene snakker bl.a. om: - Personlige oplevelser de selv har haft med forkerte forbilleder. - Har mennesket et naturligt behov for at se op til andre mennesker? - Hvordan bliver den enkelte muslim formet af forkerte forbilleder uden at være klar over det? - Skyldes fraværet af korrekte forbilleder samfundet? eller skyldes det et manglende kendskab til islam? eller en kombination af begge? Og sidst men ikke mindst, hvem er det bedste forbillede? --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/islamisk-oplysning/message
Mar 13, 2022
1 hr 25 min
Load more