Innovatører
Innovatører
CO-PI
Den danske offentlige sektor er blandt verdenseliten i innovation med nye løsninger, som hver eneste dag skaber mere værdi for os allesammen.Men vi skal videre. Derfor dykker journalist Paul Sauer Carlsen og chefkonsulent Lene Krogh Jeppesen fra CO-PI sammen med nogle af landets dygtigste innovatører ned i de bedste eksempler på offentlig-privat innovation. Vi udforsker både vild og klog inspiration. Og så belyser vi de forhold, som påvirker innovation i det offentlige.Alt sammen for at styrke dig, der arbejder med nyskabelser i den offentlige sektor - eller dig, som er nysggerig på, hvordan du bringer dine gode eksempler i spil inden for dit fag.Podcasten udgives af Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI). Læs mere om CO-PI på www.co-pi.dk
Pause og kæpheste-special
Vi plejer at stille spørgsmål som: Hvordan lykkes vi med grøn omstilling? Eller hvordan skaber vi løsninger, der rent faktisk bliver til virkelighed i hverdagen?Men i dag har vi ét enkelt budskab: INNOVATØRER holder pause.Det gør vi, fordi podcastens ene vært – Paul Sauer Carlsen – går på forældreorlov.Vi er tilbage igen tirsdag den 11. november, med nye samtaler, nye gæster og nye perspektiver på offentlig innovation.Som lille pausegave har vi samlet en række af de kæpheste, vi indtil videre har hørt fra de spændende og gode gæster, vi har haft i studiet.Dem kan du høre i denne pause og kæpheste-special. Tak, fordi du lytter med!Værter: Paul Sauer Carlsen og Lene Krogh Jeppesen.
Jul 8, 2025
22 min
Kan kunstig intelligens hjælpe os til at nå klimamålene?
Gæst: Trine Plambech, Director of Digital Sustainability og ansvarlig for digital grøn omstilling ved Alexandra InstituttetKan kunstig intelligens og digitalisering virkelig hjælpe os med at nå klimamålene?Og hvordan får vi mennesket i centrum for den teknologiske udvikling?Vi får besøg af Trine Plambech, der arbejder med digitalisering, bæredygtighed og antropologi.Trine Plambech er Director of Digital Sustainability og ansvarlig for digital grøn omstilling ved Alexandra Instituttet. Alexandra Instituttet er en almennyttig virksomhed, der hjælper offentlige og privat virksomheder med at anvende nyeste IT-forskning og -teknologi. Vi taler om digitalisering og grøn omstilling – finder ud af, hvad 'digitainability' er.Værter: Paul Sauer Carlsen og Lene Krogh Jeppesen.
Jun 10, 2025
40 min
Små handlinger – store forandringer?
Gæst: Nadja Pass, samfundsdesigner og ophavskvinde til bl.a. Borgerlyst, Genopbyggerne og Samtidens AkademiHvordan kan en lille handling skabe store forandringer?Og hvorfor er det netop mikrohandlinger, der kan gøre en forskel i en tid, hvor mange føler sig magtesløse?Vi får besøg af Nadja Pass, samfundsdesigner og ophavskvinde til bl.a. Borgerlyst, Genopbyggerne og Samtidens Akademi.Nadja Pass er en markant stemme inden for borgerdrevne initiativer og samtaleformater. Hun har gennem projekter som Borgerlyst og Samtidens Akademi arbejdet med at skabe rum for demokratisk engagement og handlekraft i en tid, hvor mange føler sig magtesløse.Vi taler om mikrohandlinger og genfortryllelse – og bliver klogere på, hvad vi selv kan gøre.Værter: Paul Sauer Carlsen og Lene Krogh Jeppesen.
May 13, 2025
51 min
Cirkulær økonomi: hvordan og hvorfor?
Gæst: Betina Simonsen, direktør i Lifestyle & Design Cluster.Hvordan gør vi cirkulær økonomi til en del af vores hverdag og ikke bare en vision?Hvorfor er Danmark kun 4 procent cirkulær, og hvad skal der til for at flytte den procent?Vi får besøg af Betina Simonsen, som har været direktør i Lifestyle & Design Cluster i 18 år.Det er en national klyngeorganisation, der fremmer bæredygtig innovation og cirkulære forretningsmodeller inden for mode, møbler og livsstilsbranchen.Vi omsætter teori til praksis – og bliver klogere på, hvordan man kan arbejde med cirkulær økonomi.Værter: Paul Sauer Carlsen og Lene Krogh Jeppesen.
Apr 8, 2025
38 min
AI og kreativitet – hvem styrer hvem?
Gæst: Peter Dalsgaard, professor i interaktionsdesign ved Aarhus Universitet og forsker i krydsfeltet mellem IT og kreativitet.  Hvad betyder teknologi egentlig for vores kreativitet?Og hvordan kan vi bruge AI og digitale værktøjer til at udfordre vores egen tænkning?Vi får besøg af Peter Dalsgaard, som er professor i interaktionsdesign ved Aarhus Universitet, og som forsker i krydsfeltet mellem IT og kreativitet.  Han har i næsten 20 år forsket i, hvordan teknologi både understøtter og udfordrer kreativitet.Vi kaster os over kreativitet – og bliver klogere på samspillet med teknologi.Værter: Paul Sauer Carlsen og Lene Krogh Jeppesen.
Mar 11, 2025
50 min
Syv gode råd til samskabelse af grøn omstilling
Gæst: Eva Sørensen, forsker ved RUC og ekspert i offentlig innovation og samskabelseHvad kan vi lære af Vrå og Thailand, når det kommer til grøn omstilling?Og hvad er de syv vigtigste faktorer, hvis du også vil have succes med at samskabe grønne løsninger?Vi får besøg af Eva Sørensen, professor ved Roskilde Universitet (RUC) og mangeårig forsker i offentlig innovation – med særlig fokus på samskabelse og spredning.Eva Sørensen er med i projektet GOGREEN, som har til formål at finde de faktorer, der driver succesfuld samskabelse af grønne omstillinger. GOGREEN inviterer lokale teams fra hele verden til at bidrage med casestudier om lokal samskabelse af grønne omstillinger. Fra 2023 har forskningspartnere fra 28 lande bidraget med 36 casestudier.Vi dykker ned i grøn omstilling og samskabelse. Og får de vigtigste erfaringer.Find alle case-rapporter på GOGREEN's hjemmeside (gogreen-project.com)Værter: Paul Sauer Carlsen og Lene Krogh Jeppesen.
Feb 11, 2025
41 min
Godt nytår – hvad har vi lært, og hvem blev vi fan af?
Hvad har 2024 været for et år? Hvad har vi lært, og hvad tager vi med os ind i 2025?Det taler vi om i en særlig nytårsudgave episode af INNOVATØRER.I denne episode har vi besøg af fire kolleger i CO-PI:Pia Gjellerup, direktørNiels Jakobsen, kreativ partnerAmalie Witthaus, innovationskonsulentOle Bech Lykkebo, programchefVi taler om fejl, fans og begejstring. Godt nytår – vi glæder os til at lyttes ved!Værter: Paul Sauer Carlsen og Lene Krogh Jeppesen.
Jan 14, 2025
45 min
Lyt højere!
Gæst: Jonathan Løw, serie-iværksætter, foredragsholder og forfatter.Hvorfor er det vigtigt at lytte – og hvad vil det sige at lytte højere?Og hvordan kan vi blive bedre til at bruge lytning aktivt i vores daglige arbejde med innovation?Vi får besøg af Jonathan Løw, serie-iværksætter, foredragsholder og forfatter.Jonathan Løw er kendt for dit arbejde med at fremme innovation og entreprenørskab. Han har skrevet flere bøger om emner som innovation, autentisk markedsføring og iværksætteri – herunder 'Listen Louder', som fokuserer på at lytte mere opmærksomt for at skabe bedre løsninger og relationer. Vi spidser ører og finder ud af, hvordan man lytter højere.Download bogen 'Listen Louder' gratis her: https://jonathanloew.dk/bogudgivelser/Værter: Paul Sauer Carlsen og Lene Krogh Jeppesen.
Dec 10, 2024
36 min
Den velfærdsteknologiske Bermuda-trekant
Gæst: Maria Christina Fosnæs, afdelingsleder i sundheds- og kulturforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune.Hvorfor er det, at mange velfærdsteknologiske projekter aldrig når helt i mål?Hvordan navigerer vi bedst rundt om de barrierer, der står i vejen, så vi undgår, at teknologierne havner i 'den velfærdsteknologiske bermudatrekant'?Vi får besøg af Maria Christina Fosnæs, som har ansvar for implementering af velfærdsteknologi og for Living Lab Sundhed i Vesthimmerlands Kommune.Værter: Paul Sauer Carlsen og Lene Krogh Jeppesen.
Nov 12, 2024
39 min
Senfølger af innovation
Gæst: Anni Ehlers, strategisk rådgiver hos tegnestuen Cornelius Vöge og medstifter af kulturhuset og mødestedet INSP! i Roskilde.Vi taler tit om gevinsterne ved innovation – men hvad med senfølgerne? Og hvordan håndterer vi det egentlig, når innovation tager længere tid end forventet – og efterlader os uforløste og frustrerede?Vi får besøg af Anni Ehlers, og vi taler om senfølger af innovation. De faglige såvel som de personlige.Værter: Paul Sauer Carlsen og Lene Krogh Jeppesen.
Oct 8, 2024
37 min
Load more