I Skyggen
I Skyggen
Humanity in Action Denmark
I Danmark er der et forbud mod religiøse symboler indenfor forsvaret, politiet og beredskabet. Hvilke konsekvenser kan det have, at man ikke tillader religiøse symboler, som en del af uniformen i relation til disse specifikke autoriteter? Hvorfor er dette tilladt i lande som Norge, Sverige, USA og New Zealand? Er Danmark et særligt homogent samfund i forhold til andre lande? Og hvilke udfordringer kan etniske minoriteter opleve på arbejdsmarkedet? Følg med når vi taler med forskere, samfundsdebattører og eksperter om alt dette og meget mere, i denne podcast af fire afsnit.
1. Drømmen om militæret
I første afsnit af I Skyggen, møder vi en ung kvinde og hører om hendes drøm om at blive en del af det danske forsvar. Vi møder også en mangfoldighedsspecialist fra forsvaret, som fortæller om hendes arbejde med mangfoldig rekruttering. Hvilken virkning kan det have for vores samfund at inkludere kvinder der bærer tørklæde i ordensmagten? Og hvad skal der til for at opnå et mere mangfoldigt forsvar? Drømmen, Reglerne og Forsvaret bliver vi klogere på i dette afsnit.
Jun 10, 2022
23 min
2. Et samfund i et samfund
I andet afsnit af I Skyggen, møder vi Christine Amalie Fisker, som er tidligere officer i forsvaret. Christine giver os et indblik i, hvad forsvaret er for en størrelse, og hvilken betydning uniformen har. Vi møder også seniorforsker Ulrik Pram Gad, som sætter os ind i baggrunden for og historien bag forbuddet mod de religiøse symboler i forsvaret. Hvilken virkning kan det have for vores samfund at inkludere kvinder der bærer tørklæde i ordensmagten? Og hvordan skiller Danmark sig ud, sammenlignet med nabolandene? Uniformen, Forbuddet og Forsvaret bliver vi klogere på i dette afsnit.
Jun 10, 2022
23 min
3. Rødt lys
I tredje afsnit af I Skyggen, tager vi ud til Aarhus Universitet og besøger psykolog og lektor i pædagogisk psykologi Iram Khawaja, som fortæller om sin forskning i andetgørelse, og oplevelsen af at høre til, eller ikke at høre til. Vi får også besøg af aktivist og foredragsholder Fatima Ahmed Osborne, som har fokus på at bekæmpe racisme og xenofobi ved at udfordre undertrykkende sociale strukturer og politikker. Hvordan bliver tørklædet opfattet i det danske samfund? Hvilken betydning kan diversitet have på en arbejdsplads? Og hvilken indflydelse har det politiske klima? Tørklædet, Andetgørelse og Repræsentation bliver vi klogere på i dette afsnit.
Jun 10, 2022
24 min
4. Ringe i vandet
I fjerde afsnit af I Skyggen, tager vi på vores sidste besøg på Dansk Flygtningehjælp Ungdoms hovedkontor, hvor vi snakker med direktør Natasha Al-Hariri, som kommer ind på vigtigheden af repræsentation på arbejdsmarkedet og hvordan vi kan nå dertil, samt giver et indblik i sine egne erfaringer. Vi får de sidste kommentarer fra psykolog og lektor Iram Khawaja og aktivist og foredragsholder Fatima Ahmed Osborne, som giver deres bud på hvordan vi kan bevæge os fremad for, at opnå mere inklusion af etniske og religiøse minoriteter i samfundet og særligt på arbejdsmarkedet. Hvad vil det sige at være en minoritet i Danmark, og hvordan kan vi rykke os som samfund? Erfaringerne og løsningerne bliver vi klogere på i dette sidste afsnit.
Jun 10, 2022
26 min