Hvor skal vi hen?
Hvor skal vi hen?
Hvor skal vi hen?
En Podcast der tager stilling, til det samfund og de værdier vi lever efter. Hvilke tendenser skal vi dyrke og udvikle og hvilke skal vi væk fra og finde alternativer til? Alting ændrer sig hastigt. Den gamle opskrift på et velfærdsamfund, gennemsyrer stadig det danske samfund: Produktivitet, vækst, profit og effektivisering. Vi er blevet materielt rigere og mere produktive, men hvilke konsekvenser har vores nuværende livsførelse og hvad skal vi rette os hen imod? Lad os undersøge hvor vi står og hvor vi skal hen?
Mindfulness – Forskning og praksis
Overlæge Lone Fjordback og antropolog Jeanette Lykkegård giver os en grundig indføring i potentialet og forskningen indenfor mindfulness. Vi folder begrebet ud og ser nærmere på hvordan redskabet eller tilgangen kan bruges til at lære os selv bedre at kende, prioritere vores tid og engagere os i verden. Mindfulness er et redskab der kan gøre os bevidste om alt det der foregår inden i og udenom os. Temmeligt vigtigt når man tager pulsen på den accelererende, instrumentelle og præstationsorienteret perfektionskultur, vi alle er blevet en del af. Gennem opmærksomhedstræning kan vi opdage vores forbundethed, det fællesmenneskelige og finde den ro og klarhed der giver os engagement til at gøre noget for os selv, for hinanden og for jorden. I denne podcast vil du både få indblik i mindfulness som individuel opmærksomhedstræning og som samfundshelbredende redskab, der indenfor uddannelses- og sundhedssektoren viser lovende forskningsresultater. Medvirkende: Lone Fjordback, overlæge i psykiatri og centerleder ved Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet Jeanette Lykkegård, Afdeling for Antropologi ved Århus universitet Theis Scherfig, tilrettelægger, vært og producent Mindfulness øvelser: https://mindfulness.au.dk/oevelser/kom-i-gang/ Kontakt: [email protected]
Feb 7, 2021
59 min
Bæredygtig dannelse i praksis 2:2
Forfatter Lone Belling og tre højskolelærere giver deres svar på bæredygtig dannelse i praksis. Vi undersøger hvordan vi kan blive mere opmærksomme, empatiske og naturvenlige. Hvordan kan vi falde ind i naturen, opprioritere den og give den en stemme. Lyt med og find ud af hvorfor bæredygtig dannelse er både ydre og indre, håb kan være farligt og frygt og vrede sundt. Med er forfatter Lone Belling og højskolelærere Jeppe Graugaard, Kåre Birk og Theis Scherfig Bøger af Lone Belling https://livoglederskab.dk/foredrag-og-udgivelser/ Undervisningsmateriale med udgangspunkt i bæredygtig dannelse: https://klodenkalder.com/ Kontakt: [email protected]
Jan 26, 2021
1 hr 11 min
Bæredygtig dannelse 1:2
Tre højskolelærer præsenterer et mere naturvenligt verdenssyn: En ny relation til naturen og en ny fortælling om mennesket og jorden. Vi folder bæredygtig dannelse ud, tager pulsen på jordens tilstand og sætter retning for den grønne omstilling. Følg et ambitiøst dannelsesideal med et verdenssyn hvor mennesket er forbundet med alt levende og ikke hersker over naturen. Med højskolelærere Jeppe Graugaard, Kåre Birk og Theis Scherfig Artikel om bæredygtig dannelse: https://www.hojskolebladet.dk/nyhedsarkiv/2019/okt/laerere-goer-baeredygtig-dannelse-til-hoejskolernes-hovedsigte/ Undervisningsmateriale med udgangspunkt i bæredygtig dannelse: https://klodenkalder.com/ Kontakt: [email protected]
Jan 10, 2021
59 min
Skoletransformation - Tillid 2:2
I andet afsnit om skoletransformation uddyber vi hvad menneskevenlige rammer vil sige: f.eks. at have tillid til børnene og give dem en oplevelse af at have værdi. Vi snakker også om uddannelsen af folkeskolelærere og relationskompetence. Med skoleforsker Louise Klinge, skolelærer Anne Sofie Thygaard, initiativtager til LearningMission Mads Leif og vært Theis Scherfig
Nov 28, 2020
48 min
Skoletransformation - Trivsel 1:2
Transformationen er allerede i gang, så hvordan kan vi accelerere den? Hvordan er og burde vilkårene være for den halve million børn der lige nu går på vores folkeskoler? Hvordan kan vi skabe et godt og frit arbejdsmiljø for de mange folkeskolelærere, der skal levere mere og mere undervisning? Hvilke konsekvenser har folkeskolereformen haft ude på skolerne og hvordan skaber vi ændringer, der får reformen til at leve op til dens og elevernes potentiale? Kan høje og brede faglige mål overhovedet hænge sammen med inspirerende og dybdegående undervisning? Hvordan gør vi undervisningen ude på skolerne mere levende og skaber menneskevenlige rammer, hvor der både er plads til alle og samtidig udviklingsmuligheder? Alt dette og meget mere, svarer skoleforsker Louise Klinge, skolelærer Anne Sofie Thygaard og initiativtager til LearningMission Mads Leif på, i dette afsnit af Hvor skal vi hen?
Nov 5, 2020
58 min