Gotlandske Historier
Gotlandske Historier
gotlandskehistorier / Kathrine G. Bjerregaard
Historiske fortællinger og rejsetips til gode oplevelser på Gotland & Fårö
24. Pippi, Maria Wern og den røde skovlilje
Velkommen til den sidste episode af Gotlandske Historier. Her til allersidst vil jeg fortælle dig om den stærke og seje pige, Pippi og hendes hus på Gotland. Jeg kommer også ind på hvor de mange gode, gotlandske krimier foregår på Gotland og giver tips om hvor du kan spotte nogle af Gotlands mest sjældne orkideer.  Tak fordi du har lyttet med, jeg håber at vi ses på Gotland!
Aug 10, 2020
25 min
23. Bergmans Ø - En podrejse til Fårö
Fårö, Sweden, Ingmar Bergman, Travel, Travel Guide.
Jul 27, 2020
47 min
22. En podrejse med fortællinger om Jomfruen Øllegaard, Laikajr den Store og Hellströms seje fabrik.
Velkommen til endnu en podrejse til forunderlige Gotland. Denne gang besøger vi igen den nordlige del af øen og vi skal vidt omkring. På rejsen aflægger vi bl.a. besøg hos jomfruen ved Lickershamn med en tragisk kærlighedshistorie, en sten som siges af have  St. Olufs' aftryk magiske aftryk og Den Blå Lagune. Primagård ved Fårösund, Bungemuseet, Bungenäs Matsal och Kalkladan samt Jonas Hellströms Fabrikken Furillen. Dette er Nordøen, Graips land.  Musik af Berra Alvengren, Skutan Svenska Marie fra albummet Gotländska Favoriter. Foto er hentet på nettet. 1) Fabrikken Furillen  Har du lyst til at rejse med mig til Gotland så se mere her. Komplet liste over besøgsmål i episoden: I denne episode fortæller jeg om følgende steder: Ett litet crêperie, Stenkyrke kirke, Jomfruen ved Lickershamn, Sangelstenen i Domarlunden, S:t Olofsholm, Gotlands pilgrimsrute, Lärbro kirke, Den Blå Lagune, Fårösund Fästning, Fabrikken Furillen, Kyllaj, Prima Gård AB, Bungemuseet og Bungenäs Matsal och Kalkladan.
Jul 14, 2020
50 min
21. Galgen, grotten og martebolyset - endnu en "podrejse" til Gotland
Velkommen tilbage! I dag går rejsen til den nordlige del af Gotland, Graips land. Vi skal besøge en uhyggelig, muret galge fra middelalderen, et kunstnerhjem fra 1900-tallet, Brucebo, hvor en rig, kunstnerisk stockholmer og hendes canadiske mand slog sig ned og fandt sig et fristed. Vi følger også i hælene på botanikeren Linné til Lummelunda, hvor Nordens største kværnhjul og drypsten findes. Videre kører vi til det gamle pilgrimssted, Bro kirke og stopper midt ude i Martebomosen, for at lede efter et særligt lysfænomen.  Musik af: Berra Alvengren, sangen hedder Marlickos Vendla og er fra Gotländska Favoriter.  Fotos af Kathrine G. Bjerregaard
Jun 23, 2020
35 min
20. Badebyen Ljugarn, røgeriet i Katthammarsvik og et kors på en mark - en podrejse til Gutes land del 2
I denne episode besøger vi den gamle, idylliske badeby Ljugarn på Gotlands østkyst. Vi gør også stop ved Folhammar og i Katthammarsvik, hvor vi skal nyde varmt-røgede rejer på terrassen. I Kraklingbo besøger vi Krakas Krog i det tidligere posthus, i Roma ser vi en imponerende åben kirkeruin, som der spilles Shakespeare indeni hver sommer og endelig slutter ved et kors midt på en mark ved Ajmunds bro. Velkommen til! Musikken er hentet fra Götlandska Favoriter. Nummeret er Summarn kummar fra När-Revyn. Begge fotos (Røgeriet i Katthammarsvik og Folhammar Raukområde) af Kathrine G. Bjerregaard.
Jun 15, 2020
44 min
19. En podrejse til Gutes land
Kom med på en podcast-rejse ud ad Landevej 140 langs kysten på Gotlands midterste del. Dette er Gutes land. Vi besøger bl.a. en prinsesses idylliske, gule sommerhus som hun kaldte "Fridhem" og jeg fortæller om røveren Lilja, der gemte sig ved den stejle "Högklint". Vi lægger også vejen forbi Etelhem og familien Solberg for her at se på krus og måske få en bid lokal, lækker mad. Nær Gålrum sejler 7 skibe af sten mod evigheden og på Lojsta hede løber de vilde russheste frit. Undevejs på vores rejse fortæller jeg også om grafitti og runer på væg og gulv i Lye kirke, samt om den gamle danselabyrint, en såkaldt Trojaborg, der ligger i en anden imponerende kirkes forhave. Velkommen til! Musikken i denne episode kommer fra indspilningen: Musik af Prinsessan Eugenie. Fridhem Stiftelsen. Pladen kan lyttes til på Spotify. Indledningsvist lyttede vi til "Novemberqvällen" med Anna Emilsson og Asuka Nakamura. Senere var det en lille bid af "Hur underligt Herren" med Anna Emilsson, Elin Lannemyr, Martin Gribbe og John Kinell. Og vi slutter af med et par sekunder af "Till vågen" med Elin Lannemyr, Anna Emilsson og Asuka Nakamura. Alle numre fra samme plade.  Fotos:  Fridhem. Foto fra Fridhem Stiftelsen. Se mere her. Trojaborgen foran Frøjel kirke. Foto af Poul Erik Nikander Gannarve skibssætning. Foto af Kathrine G. Bjerregaard
Jun 6, 2020
42 min
18. Hoburgsgubben, Kattlunds og Öja. En podrejse på Sydgotland
  Velkommen tilbage! I denne episode skal vi tilbage til det sydlige Gotland. Her skal vi besøge en bondegård fra 1200-tallet, nemlig Kattlunds, nær Rone, som jeg har fejret festlig, svensk Midsommar på et par gange. Billedet ovenfor er fra sidste års fest. Nær ved Kattlunds findes en enorm bunke sten, en såkaldt stenrøse. Den siges at være Beowulfs grav - men hvad ved jeg - og tæt herpå ligger en af dansk kunsts helt store skikkelser, nemlig Asger Jorn, begravet ved kirken i Grötlingbo, som også kaldes Sudrets Katedral. Hvorfor han ligger her og ikke i Silkeborg kan du få svar på nu. Vi besøger også Peters Arkiv, Fide Fajans, Öja kirke, et naturreservat og selveste "Hoburgsgubben". Musik: Kjell Tomsson med En Läitn Sårk fra albummet Gotländska Favoriter. Fotos: Til Midsommar fest på Kattlunds, sommeren 2019, foto af Kathrine G. Bjerregaard Hoburgsgubben, foto af Jørgen Diswal Vamlingbo Præstegård, Foto Wiki Commons
Jun 6, 2020
37 min
17. Pod-rejse udi Gunfjöns land - Det sydlige Gotland del 1.
Velkommen tilbage! I denne episode forlader vi Visby og tager hul på det sydlige Gotland som lokalt kaldes "Sudret" og i Gutasagaen kaldes Gunfjöns land. Dette er nok mit favorit landskab på Gotland, men det er svært at vælge.. Vi kører ud ad landevej 142 til Hemse og videre til Ronehamn og Hablingbo. Jeg fortæller om kalkmalerier og runer i Hemse kirke, om den Gule Høne i Ronehamn og Kaptajn Grogg på kajen. Du hører også en af øens mange spøgelseshistorier ved Stavgård og om Beowulf, som siges at ligge begravet under en bunke sten ved Uggarde Rojr. Turen slutter ved Åsa's Keramik og Crêperie efter besøg ved Gute Vin, Verdus Veranda og Loppis i Havdhems gamle stationsbygning. Kursen er sat. Og der er så mange steder og oplevelser, jeg vil fortælle om, så vi nok må vende tilbage til Gunfjöns land igen i en episode 18. Det sydlige Gotland del 2. Musik og lyd i denne episode er: Brudstykker af "Alpraisu" indspillet af Berra Alvengren og Visby Brass. Fra udgivelsen Gotländska Favoriter 2004. Pladen findes på Spotify Trailer for 3D computer-tegnefilmen "Beowulf", 2007 Paramount. Instruktør: Robert Zemeckis. Se mere om filmen på IMDb.  Husk, at hvis du ikke vil gå glip af de næste episoder, så klik på Abonnér / Follow her på siden. Som guide, rejseleder og foredragsholder i disse Coronatider, har jeg brug for al den støtte, opbakning og hjælp, jeg kan få. Tak!     Fotos: Beowulfs stenrøse, Uggard Rojr, taget af Poul Eric Frandsen - Tak Poul! Den Gula Høne, foto af Anders Husa Et godt eksempel på Sudrets særlige lys! Foto fra Sydsvenskan
May 23, 2020
27 min
16. Spise, Sove og Shopping i Visby
Velkommen tilbage! I denne episode nr 16 fortæller jeg om mine egne favoritsteder i Visby når jeg skal spise, sove og shoppe. Vi kommer godt omkring i den lille by i denne korte episode. Jeg fortæller bl.a. om min absolut yndlings restaurant, nemlig Bakfickan på Stora Torget, og om min favorit smykkekunstner, guldsmed Annika Gustavsson, samt om hvilket hotel, jeg altid selv bor på, når jeg er på Gotland og vil bo indenfor bymuren. Den gamle hansestad har som fortalt en plads på den prominente UNESCO Verdensarvsliste på lige fod med Roskilde Domkirke, Taj Mahal, Pyramiderne i Giza og mange andre steder med særlig betydning for verdensbefolkningen. Det er velfortjent og byen er bestemt et besøg værd! Musikken til dette afsnit er af Dan Svensson. Sangens hedder Kökskärlek og er igen hentet fra Gotländska Favoriter 2004. Du kan lytte til pladen på bl.a. Spotify. Naboen renoverer som tidligere fortalt døgnet rundt. Jeg optager hjemme i stuen, så du må bære over med naboens banken mm, som ind imellem er med som bonus baggrundslyd. Jeg har prøvet at redigere noget af larmen væk, men det har givet et par abrupte klipninger. Jeg håber ikke at det forstyrrer alt for meget! Fotos: Historiske Hotel Visby på hjørnet af Strandgatan og Donners Plats. Foto af Jørgen Diswal Aften på Bakfickan. Stora Torget 1. Foto af Kathrine G. Bjerregaard 
May 23, 2020
20 min
15. Endnu en Podwalk i Visby
  Turens tema er romantiske kirkeruiner og en massiv ringmur med 22 tårne I denne episode inviterer jeg dig igen med på en imaginær slentretur i Visby's smalle og brostensbelagte stræder. Vi skal besøge byens mange kirkeruiner, fra S:t Karins på Stora Torget til S:t Oluf nede i Botan. Det er middelalderens mange kirkeruiner som står åbne om sommeren, hvor man som besøgende kan frit gå ind i de åbne kirkerum, nyde en følelse af historiens vingesus og fornemme slægters gang. I mange af ruinerne er der stadig en smuk rumklang, så du må endelig nynne eller synge imens du er herinde! Efter besøget i de mange, imponerende kirkeruiner, går vi en tur på ydersiden af Visby's ligeså imponerende ringmur. 3,44 km lang er muren, vores tur er lidt længere og byder også på en del trappetrin op i de mange tårne, som "sidder på muren". Der er 22 "stop" på bymur-turen. Vi begynder ved de få levn fra den engang så vældige borg, Visborg Slot, i Visby's sydvestligste hjørne nede ved Færgeterminalen og Visby Fængsel, der i dag er indrettet som vandrehjem.  Musikken til denne episode er hentet langt væk fra Gotland, nemlig Frankrig. Det er Clio's nummer Éric Rohmer est mort fra 2016, som jeg spiller en lille bid af som intro og outro. Hvis du hellere selv vil læse om Gotland fremfor at lytte til podcasten her, så kan du købe eller låne min bog: Gotland & Fårö, En historikers personlige guide. Læs mere om bogen her. Fotos: S:t Karins ruin. Fransciskanernes konventkirke i Visby på Stora Torget. Foto Poul Erik Nikander Visbys massive ringmur set fra den voldgraven mod land. Foto af Kathrine G. Bjerregaard
May 19, 2020
48 min
Load more