GameChanger – Fodbold. Viden. Udvikling.
GameChanger – Fodbold. Viden. Udvikling.
GameChanger
Brøndby IF og DIF: Prøv nye teknologier og få mere ud af din tid
22 minutes Posted Aug 30, 2023 at 4:00 am.
0:00
22:42
Download MP3
Show notes
Hvordan ved du, om en teknologi giver dig tid eller stjæler din tid?

Sportsteknologien har gjort sit indtog i fodboldens hverdag, både når det kommer løsninger til spillerne og devices, som kan fungere som trænerstabens ekstra øjne.

Den rigtige teknologi til det rette hold på det rette tidspunkt er i moderne fodbold afgørende i jagten på de afgørende procenter, når der skal høstes resultater.

For at komme tættere på teknologiers betydning i fodbold skal du møde Peder Siggaard, som er projektleder i den sportslige afdeling i Brøndby IF og er ansvarlig teknologi i klubben. Det vil sige, han vurderer, om en teknologi kan bruges, og er det tilfældet, styrer Peder implementeringen. Med andre ord er Peder ekspert i at se, om en teknologi er need to have, nice to have - eller slet ikke er klar til fodbold endnu.

Ved siden af Peder sidder Niels Henrik Sørensen, Head of Sportstech i DIF Innovation Lab under Danmarks Idrætsforbund. Han er dagligt i kontakt med startups - og andre virksomheder - som vil ind på sportstech-markedet. Sammen med Peder giver han eksempler på, hvordan robotter i stigende grad bliver en hjælpende hånd, og hvordan teknologi gør processer hurtigere for træneren og hjælpe ham/hende med at træffe beslutninger.

Så hvor tager teknologien fodbolden hen? Hvordan undgår du at den ofte dyrt købte teknologi havner bagerst i skabet? Hvad er need to have, og hvad er nice to have?

Key-takeaways:
  • Hvad 'sportstech' er for en branche, og hvilke retninger den går i
  • Hvordan tracking-systemer er blevet lige så vigtige som benskinner
  • Eksempler på teknologier, Brøndby IF bruger lige nu
  • Teknologi, der hjælper træneren med at træffe beslutninger hurtigere
  • Hvornår en teknologi er for langt fra at være et værdifuldt produkt
  • Hvordan Brøndby IF eksperimenterer med og vurderer teknologier
  • Hvordan du undgår at "ryge i fælden", når du bliver præsenteret for en ny løsning
  • Skal du have ny teknologi i brug, skal det ændre en adfærd.
Husk, at du kan abonnere på GameChangers nyhedsbrev og få viden om fodbold direkte i indbakken.