Da Jakob Poulsen tiltrådte som cheftræner i 3F Superliga-klubben AGF i sommeren 2025, havde han en klar plan for, hvad han ville med sit hold. Han ville skrue på spillestilen, men at denne plan skulle munde ud i et mesterskab allerede i første sæson, havde vestjyden trods alt ikke regnet med. Med et dokument i hånden gik han til opgaven, hvor tanker hurtigt blev omsat til handling på banen. Og at dette lykkedes, har i høj grad også været drevet af et tæt samarbejde med en ny stab og nye spillere. Ud over titlen som danmarksmester kunne Jakob Poulsen afslutte sæsonen ved at blive kåret som Årets Træner 2025/2026. GameChanger er taget på besøg i Fredensvang, hvor Jakob Poulsen sætter sig bag mikrofonen og fortæller om dén plan, som tog med sig til AGF. Det handler tre kendetegn vd AGF' spillestil, om et mere ambitiøst spil med bolden og om at koncentrere sig om det, de selv kan gøre noget ved: præstationerne, hvordan de træner, og hvad de har fokus på som hold.Og så er tydelige krav, tillid og anerkendelse noget af forklaringen på, at Kristian Arnstad, Gift Links og Tobias Bech blomstrede i sæsonen 2025/2026.Key-takeaways:Når du ser AGF spille, skal du genkende tre karakteristika: underholdende, vedholdende og effektivt.Jakob Poulsen vil have større ambitioner for spillet med bolden, og hans filosofi er mere boldbesiddelse, større angrebslyst og kreativ frihed.Tydelige principper og struktur giver spillerne en tryghed til at udføre de nye opgaver, som følger med spillestilsændringen.AGF har arbejdet meget med vedholdenhed frem for at ty til pludselige ændringer og hovsaløsninger, hvis resultaterne udebliver. Med tydelige krav til spillerne følger også anerkendelse, når det lykkes for dem. Eksempler på spillere, der er blomstret i den forgangne sæson, tæller Kristian Arnstad, Gift Links og Tobias Bech.Spillet skal være underholdende, men ikke naivt: »Det skal være med en vis kontrol i kampene. Sådan havde jeg det bedst som spiller, og sådan har jeg det bedst som træner.«Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Ifølge en rapport udgivet af CIES indtog den danske 3F Superliga i 2025 en tredjeplads, når det gælder nationale U21-spilleres andel af spilletid. Mere præcist stod danske U21-spillere for 11,7 procent af den samlede spilletid. Kun Serbien og New Zealand lå højere. Ser vi mod nationer, som dansk fodbold typisk sammenligner sig med, lå den norske Eliteserien på en syvendeplads. Her stod norske U21-spillere for 9,9 procent af spilleminutterne. Allsvenskan lå på en tiendeplads med 8,9 procent, mens Eredivisie lå lige efter med 8,8 procent.I denne podcast går vi et spadestik dybere i forhold til danske U21-spillere i 3F Superliga. For hvor meget spiller de? Hvilke positioner optræder de på? Hvordan fordeler spilletiden sig mellem klubberne? Og hvilket offensivt bidrag leverer de, når der måles på xG, mål og assists?I podcasten perspektiveres dataene af Lasse Stensgaard, assistenttræner for det finske landshold og tidligere ungdomslandstræner i Danmark, samt Jan Laursen, tidligere sportsdirektør i FC Nordsjælland.Analysen bygger på data fra 3F Superliga fra sæsonen 2020/2021 til og med 2025/2026, som er bearbejdet af Mounir Akhiat, Head of Football Data & Technology hos Divisionsforeningen.Download alle data på GameChanger.dk.Key-takeawaysNår perioden fra 2020/2021 til 2025/2026 læses samlet, fremstår danske U21-spilleres rolle i 3F Superliga mere stabil end stigende.Danske U21-spillere står for 15 procent af både spilletiden og startopstillingerne i 2025/2026.Den centrale midtbane er den mest fremtrædende enkeltposition for danske U21-spillere, hvilket peger på, at dansk fodbold fortsat udvikler mange unge spillere til centrale positioner.Top-10 over minutter, startopstillinger, xG, mål og assists viser blandet andet: Thomas Jørgensen havde flest minutter og startede samtlige kampe, Adam Nygaard fik tidlig spilletid som ung forsvarsspiller, og Olti Hyseni var blandt de mest scorende danske U21-spillere.Danske U21-spillere bliver testet i en konkurrencepræget liga, hvor spilletid kræver, at de kan præstere i kampe med sportslig betydning.Én-mod-én-tendenser i defensiven øger behovet for spillere, der kan udfordre og sætte deres direkte modstander.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Mikkel Damsgaard fik sin debut på Herrelandsholdet i november 2020, og han vandt for alvor danske fodboldhjerter under EM i sommeren 2021. Damsgaards vej op gennem talentsystemet og til landsholdet har dog ikke været traditionel, for som U16-spiller var det tydeligt, at han ikke var lige så fysisk udviklet som flertallet af sine jævnaldrende med- og modspillere.Som en del af DBU’s øgede fokus på Relativ Væksteffekt og Futurelandshold har GameChanger interviewet Mikkel Damsgaard og hans ungdomstræner i FC Nordsjælland, Kasper Kurland.Damsgaard fortæller om de perioder, hvor fysikken gjorde det svært at følge med, men også om, hvordan modstanden blev en del af hans udvikling. Han lærte at tænke hurtigere, drible hurtigere og finde løsninger på banen, når han ikke kunne matche de andre spillere fysisk.   Kasper Kurland sætter samtidig ord på, hvorfor FC Nordsjælland fastholdt troen på Damsgaard, selv da han havde svære perioder som ungdomsspiller. Det handler nemlig om, hvordan dansk fodbold kan arbejde med talentudvikling, hvor fysisk modenhed ikke bliver afgørende for, hvem der får mulighed for at udvikle sig.Her kan du lytte til interviewet, og vil du have alle billeder og videoklip med, finder du dem på GameChanger.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Når Norge denne sommer spiller VM i USA, Mexico og Canada, bliver det med en dansk præstationspsykolog som en del af Ståle Solbakkens stab.Martin Langagergaard arbejder tæt med de norske landsholdsspillere, og et af de redskaber, han bruger og har implementeret på holdet, er en firefaset model for præstation.Modellen handler om, hvad der foregår mentalt hos spillerne før, under og efter en præstation – og i overgangen videre fra præstationsmodus.Netop denne tilgang har Martin Langagergaard beskrevet i forskningsartiklen ”Mental Processes in Professional Football Players” sammen med de to norske forskere Johan Grønset og Stig Arve Sæther. Her kan du høre en indtalt version af artiklen, som giver dig indblik i det mentale arbejde på Norges landshold.Når du har lyttet til artiklen, har du blandt andet fået viden om:Hvordan de fire faser skaber et fællessprog i en præstationskultur.Hvorfor mentale processer er vigtige for at præstere – især processer, der er relateret til arousal-regulering, mental robusthed og selvtillid.Hvorfor professionelle fodboldspillere fremhæver mental robusthed som den vigtigste mentale proces til at håndtere udfordrende situationer før, under og efter kampe.Og at nogle spillere har svært ved at anvende lærte teknikker, selvom de ved, at teknikkerne har vist sig at være effektive.Oplæser: Peter PiilRedaktør og producer: Anne la Cour ThysenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Uanset hvilken form for tilbagemelding vi skal give, skal vi overveje, hvorfor vi gør det, hvad vi gerne vil have ud af det, og hvordan vi gør det. I denne podcast ser vi nærmere på behovet for feedback fra spillerens perspektiv. For hvordan fortæller en spiller sin træner, hvilken feedback han eller hun har brug for? Hvordan kan du opnå større forståelse for din egen og andres adfærd og reaktioner? Hvordan hænger feedback sammen med selvindsigt?Og hvad sker der med kvaliteten af feedback, når spilleren går fra at spørge: “Har du noget feedback til mig?” til at spørge: “Vil du kigge særligt på min positionering, når vi ser videoen igennem?”Spørgsmålene diskuterer Rikke Sevecke, som er tidligere professionel fodboldspiller og i dag assistenttræner hos HB Køge Women, og Pernille Taarup, som er fagleder for HR og Ledelse hos Dansk Erhverv.På GameChanger kan du finde en beskrivelse metoderne Joharis vindue og Fakta-Virkning-Ønske.Key-takeawaysFeedback bliver mere brugbar, når spilleren stiller et specifikt spørgsmål om en situation, rolle eller færdighed frem for at bede om generel feedback.Spillere har brug for både anerkendende, udviklende og evaluerende feedback, fordi de både skal kende der styrker, næste udviklingsskridt og de krav, de vurderes op imod.Relation og tryghed har stor betydning, fordi spilleren skal turde fortælle træneren, hvilken feedback han eller hun har brug for, i en asymmetrisk relation.Joharis vindue kan hjælpe spiller og træner med at identificere blinde vinkler og udvide det åbne rum, hvor de har en fælles forståelse af spillerens adfærd, udvikling og potentiale. ·   Modellen fakta → virkning → ønske gør feedbacksamtalen mere konkret, fremadrettet og lettere at omsætte til handling.Konkrete eksempler, gerne understøttet af video, gør feedbacken mere præcis, fordi spiller og træner tager udgangspunkt i virkelige situationer frem for tænkte scenarier.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

For nylig har norske sportsmedier skrevet om tendenser i norsk fodbold, når det kommer til anførergrupper. Bodø/Glimt skifter anfører fra kamp til kamp – et såkaldt »rullende anførerbind« – hvilket klubber som Frederikstad Fotballklubb og Sarpsborg 08 også har taget til sig.Den norske forsker Ingrid Lian beskriver, at fordeling af lederansvar kan styrke holdets samlede præstation, men kræver tilpasning og tid, før det fungerer optimalt.I denne GameChanger-podcast tager vi fat på begrebet distribueret ledelse og diskuterer: Hvad sker der, når hold begynder at fordele ledelsesansvaret bredere ud i spillergruppen? Og hvordan sikrer en træner, at distribueret ledelse fungerer? Morten Dahm Kjærgaard, cheftræner hos Aarhus Fremad, og Claus Elmholdt, erhvervspsykolog og partner hos LEAD er i studiet.En af de væsentligste pointer er, at distribueret ledelse kan bringe flere ressourcer og flere kompetencer i spil tæt på kerneopgaven. Men de peger også på, at distribueret ledelse ikke er »en let løsning«, for skal det skal fungere, skal du som træner være tydelig på retning, roller og rammer. Det er fundamentet for, at en anførergruppe med karakter og selvforståelse og en kultur, hvor ansvar ikke bare bliver delt ud, men taget på sig.Key-takeawaysEn anførergruppe kan være et greb til udføre distribueret ledelse, hvor du som træner frigør ressourcer og placerer ledelse tæt på kerneopgaven: at præstere på banen.Distribueret ledelse er en tilgang, hvor ledelse er noget, holdet skaber og tager ansvar for sammen.Cheftræneren skal være tydelig på visionen, og »hvorfor anførergruppen skal have ansvar, hvilken værdi det skal skabe, og hvor det kan give holdet en fordel.«Arbejd bevidst med de formelle ledere, for at de kan påvirke de uformelle ledere og få dem til at bidrage.Træn spillerne i at tage ordet foran hinanden, at forberede sig og have lidt på spil i en ramme, der både er afslappet og ambitiøs.Et vigtigt karaktertræk i en anførergruppe er, at den enkelte ser gruppen før sig selv og tager ansvar for kultur, adfærd og relationer i truppen.Podcastvært og -producer: Peter Piil.Redaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Fodbold handler ikke om spillere, der hver især løser en opgave. Det handler om, hvordan spillerne gennem kompetencer, beslutninger og relationer sammen løser en opgave og opnår fælles mål.Det er her, begrebet teamflow bliver relevant. Ifølge forskeren Jef J.J. van den Hout er teamflow en delt flowoplevelse. ”Delt” betyder, at de enkelte teammedlemmer oplever flow samtidig og i fællesskab, mens de udfører deres personlige opgaver med henblik på teamets fælles formål. Teamflow er ikke summen af individuelle flowoplevelser.Der er teammæssige logikker på spil, som handler om kultur, relationer, fælles mål og måden, holdet arbejder sammen på. Det hører du om i denne podcast, hvor Mads Bab, ledelsesrådgiver og ekspert i krydsfeltet mellem performance og trivsel, og Signe Pries, U16- og U17-landstræner, er med i studiet.De diskuterer, hvad teamflow kan betyde i fodbold, og hvordan trænere kan arbejde med de rammer, der gør det muligt for et hold at performe på højt niveau over tid.På gamechanger.nu finder du et overblik over de fire adfærdstyper og syv kendetegn.Key-takeawaysEt team er en gruppe med gensidig afhængighed, hvor kompetencerne skal spille sammen. Teamflow er ikke summen af individer, der er i flow. Der er teammæssige logikker, som giver flow i teamet.Syv kendetegn og fire adfærdstyper beskriver teamflow og kan bruges som værktøj til aktivt at skabe rammer for teamflow.Teamflow opstår gennem en dynamik, hvor teamets medlemmer er afhængige af hinanden i forhold til at løse opgaver og arbejde mod et fælles mål.Fælles ambition, fagligt samspil, feedback, psykologisk tryghed og gensidig tillid er centrale elementer. Teamflow skabes ikke kun i kampen, men særligt før, efter og mellem kampe.Træneren skal se sig selv som facilitator af rammerne for, at teamflow kan opstå, men det er spillerne, der direkte skal skabe flow.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Fodbold er langt mere end teknik, taktiske opsætninger og fysisk form. Fodbold er også et sted, hvor læring og udvikling går hånd-i-hånd med tilrettelæggelse af træning, præstation og mål.Spørgsmålene er nu: Hvad er læring? Hvornår har spillerne lært noget og ikke kun forstået noget? Hvordan skaber du rammerne for læring – og sikrer, at læringen har effekt?Det hører du om i denne podcast, hvor Morten Fransen, læringskonsulent hos Skatteministeriets koncern, driver Laerning.dk og tidligere landsholdsløber, og Lene Terp, cheftræner hos Fortuna Hjørring, kandidat idræt og tidligere landsholdsspiller, er med i studiet.De diskuterer og nuancerer læring i en fodboldkontekst, og så argumenterer de for, hvorfor dual coding overtrumfer de ellers så udbredte læringsstile som beskrevet i VAK-modellen. Derudover får du en indføring i begreber som teachable moment og illusion of competence.Key-takeawaysDer er stor forskel på at have forstået noget og lært noget. Læring er først sket, når spilleren kan hente det frem x-antal dage senere og anvende det på banen.En spiller har ikke nødvendigvis lært noget, bare fordi han/hun kan gengive taktikken korrekt lige efter et taktikmøde.Læringsstile – også kendt som VAK-modellen – er problematiske og kan begrænse læringsudbyttet.Dual coding styrker derimod læring ved at kombinere flere kanaler såsom billeder, video, gestik, følelser og handling.Et teachable moment betegner, hvornår spilleren er modtagelig for læring, men timing og kontekst er afgørende.Motivation kan understøtte læring, men motivation er ikke »den hellige gral« til læring.Illusion of competence opstår, når spilleren føler, at hun har lært noget, selv om hun endnu ikke kan omsætte det i praksis.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Feedback kan påvirke trivsel, mestring, glæde, tilfredshed, udvikling, motivation og oplevelsen af at blive set, understreger tidligere forskning.Effekten af feedback er dog ikke blevet undersøgt i et såkaldt interventionsstudie med unge fodboldspillere, men det har Iben Berntzen og Pål Lagestad fra Nord University gjort i studiet “Effects of coaches’ feedback on psychological outcomes in youth football: an intervention study” fra 2025.Her kan du høre en indtalt version af en GameChanger-artikel, som fremhæver de vigtigste pointer om effekten af trænerfeedback blandt unge fodboldspillere. Og særligt, hvordan feedback kan påvirke flere psykologiske variable i fodboldtræning.Læs den originale artikel og øvrige kilder på GameChanger.Lyt til podcasten Motivation med kvalitet: Sådan arbejder du med tre psykologiske behovKey-takewaysFeedback fra træneren øger unges oplevelse af mestring, motivation og følelsen af at blive setElitespillere oplever også højere trivsel, glæde, tilfredshed og udvikling, når de får feedbackKlubspillere, som ikke går på en specialiseret fodboldlinje, får øget motivation og følelsen af at blive set, men kan opleve mindre udvikling ved feedbackFeedback kan styrke relationen mellem træner og spiller og skabe et mere positivt træningsmiljøFor at sikre effektiv feedback kan du følge seks retningslinjer, herunder tilpasning efter spillerens udviklingsstadie og med fokus på selvregulering.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Hvordan kan du bruge kvantitative data til at forstå fodboldspillet? Hvad kan du bruge xG til – og hvornår kræver datapunktet flere nuancer? Hvordan kan data hjælpe trænere og analytikere til at identificere mønstre i spillet? Og lige så vigtigt: Hvordan imødekommer de faldgruber ved at arbejde med data?De spørgsmål får du svar på i denne episode af GameChanger, hvor Nicolai Fernández Pedersen, Head of Football Data Analytics hos Brøndby IF og ph.d. i deep learning (maskinlæring), og Thor Herdal, Head of Set Pieces & Football Analysis hos FC Nordsjælland, er i studiet.Podcasten tager udgangspunkt i kvantitative data knyttet til selve spillet – det vil sige eventdata og trackingdata, som registrerer handlinger og positioner på banen. Dermed afgrænser podcasten sig fra kvalitative analyser og fysiske data såsom GPS-målinger, pulsdata eller søvndata.Med afsæt i deres daglige arbejde i to danske topklubber diskuterer de, hvordan data kan bruges til at identificere mønstre i spillet, hvordan et udbredt nøgletal som xG kan bruges til mere end blot at tale som sandsynligheder. Det handler nemlig om kontekst, spillestil og taktik, og hvordan analyser omsættes til konkrete beslutninger i trænerstaben og på træningsbanen.Key-takeawaysKvantitative data kan hjælpe med at identificere mønstre i et komplekst spil og med at stille de rigtige spørgsmål, men de giver sjældent hele forklaringen alene.Det handler om at finde en gylden mellemvej mellem overordnede og specifikke data. Data bliver først for alvor værdifulde, når de analyseres over tid. En enkelt kamp kan give et misvisende billede. Data giver mest mening, når de sættes ind i en taktisk kontekst: Hvilken spilfase er situationen opstået i, og hvad forsøger holdet at gøre?Kombinationen af flere nøgletal – for eksempel xG og xT – kan give et mere nuanceret billede af, hvor og hvordan et hold skaber eller tillader chancer.Analysens værdi afhænger af oversættelsen fra datasprog til trænersprog, så indsigterne kan omsættes til adfærd, beslutninger og træning på banen. »Garbage in, garbage out«: Du skal rense dine data, for datakvalitet er afgørende for analyserne.Den største faldgrube er at bruge data til at bekræfte en allerede eksisterende opfattelse.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu