Langt de fleste trænere og scouts arbejder ud fra en Guldgraver-tankegang, hvor det gælder om at finde ”det rigtige talent” gennem tests og dermed nuværende præstationer. Da talent ofte forstås som et potentiale for fremtidig succes, er det en farlig vej at gå ned ad som træner eller scout, da der er stor fare for at udøve præstationsidentifikation i stedet for talentidentifikation. Man kommer til at anse de nuværende bedste for de største talenter, der også på sigt vil begå sig godt. Og det er langt fra altid tilfældet. Og dette er et problem til både hverdag og test. Det skriver Christian Wrang og Niels Rossing i en ny bog kaldet ”Talentidentifikation til hverdag og test” (2021). I denne podcast udfolder de deres syn på talent og talentidentifikation.