Fri fugls dagbog
Fri fugls dagbog
FreelanceGruppen
FreelanceGruppens medlemmer arbejder mange forskellige fagligheder og opgavetyper, og vi indretter vores arbejdsliv på mange forskellige måder. Nogle dage er fantastiske, andre knap så meget. Nogle opgaver kan faktureres, andre ikke, nogle opgaver er sjove, nogle er godt betalte, nogle er begge dele og andre er ingen af delene. Indimellem går arbejde og socialt liv op i en højere enhed, indimellem ramler det.I denne serie skriver medlemmer dagbog fra en uge. Ikke en typisk uge, for de findes sjældent. Bare en uge. For at gøre os selv, hinanden og omverdenen klogere på, hvordan det egentlig foregår i en enkeltpersonsbiks inden for medier og kommunikation. Nogle dagbøger kan du lytte til. Så lyt med her - og find inspiration til dit liv som fri fugl i medie- og kommunikationsbranchen.
Episode 1: Når et afslag bliver til en opgave
Efter ni måneder med egen virksomhed er der stadig mange dage uden faktureringer. Men research, idéudvikling og ud at gøre hoserne grønne-opgaver er der nok af. Heldigvis har der været nogle større beløb imellem på de ni fakturaer, jeg når at udstede inden nytår. Røven holder sig overvandskorpen, og jeg har ikke fortrudt et eneste øjeblik, at jeg valgte at sige mit faste, vellønnede job op for at prøve mig selv af som selvstændig.Lyt med på Charlotte Ostertags dagbog fra en uge i en nyslået selvstændigs liv.
Dec 17, 2022
11 min