
En epoke er forbi! Allersidste udgave af Filmland udkommer lige før nytår 2021 - midt i et nyt sort hul for filmmediets gamle templer, biograferne, der igen er lukket ned takket være coronapandemien. Ingen af de traditionelle julepremierer kommer op i biffen i år, men det skal ikke forhindre Filmland i at ønske godt nytår ved at skue ud mod nye tider. Gæst i programmet er Tea Lindeburg, der skulle have vist sin debutspillefilm, 'Du som er i himlen', fra de 7. januar 2022. Nu bliver det i stedet et uvist tidspunkt i det nye år. Og så er der anmeldelse af dokumentaren 'The Rescue'.
Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen.
www.dr.dk/film
Dec 30, 2021
56 min

Det var planen, at familien Danmark frivilligt skulle supplere æbleskiverne og andestegen med en film om to kvinder, der bliver pint og plaget gennem tyske fængsler og koncentrationslejre under 2. verdenskrig. Det bliver ikke til noget. Takket være coronapandemien og den nye, tredje nedlukning af biograferne, får 'Hvidstengruppen II - De efterladte' ikke premiere første juledag. Men det skal ikke forhindre Filmland i at få en grundig snak med instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis om opfølgeren til succesen med 'Hvidstengruppen', om kvinder i krig og om hvorfor hun var nødt til at skrue for virkelighedens brutalitet for at fortælle om kvinderne fra Hvidstengruppens skæbne.
Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen.
www.dr.dk/film
Dec 23, 2021
57 min

Indtil videre er 'Vildmænd' bedst kendt som den der film om danskeren, der skyder med bue og pil i Norge, og som derfor fik sin premiere udskudt fordi en anden dansker gjorde præcis det samme. Bare i virkeligheden. Og med fem dødsofre til følge. Men 'Vildmænd' er naturligvis mere end det, en medrivende, morsom og rørende film om mænd, der kæmper for at finde ud af sig selv. Filmland taler med instruktøren Thomas Daneskov om sølle mænd med svære følelser, og anmelder derudover den franske musical 'Annette' og den nye og tredje Spider-man-film 'No Way Home'.
Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen.
www.dr.dk/film
Dec 16, 2021
57 min

Det gi'r ret meget god mening, at danske film- og serieproducenter ved noget om de danskere, de producerer film og serier til. Alligevel har det været svært at få præcis viden, fx om hvor mange i Danmark, der ser med på de amerikanske streamingserier. Det retter Det danske Filminstitut op på med en række tiltag, bl.a. Viden om Publikum, der giver et klart indtryk af danskere og deres vaner og lyster. Men hvad kommer det til at betyde for fremtidens film og serier? Det undersøger Filmland, der også anmelder to amerikanske storfilm, den stjernebesatte katastrofekomedie 'Don't Look Up' og Steven Spielbergs nye udgave af 'West Side Story'
Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen.
www.dr.dk/film
Dec 9, 2021
57 min

40 år. Så længe har den danske filmklipper Niels Pagh Andersen bakset med diverse film for at få den skarpeste og bedste historie ud af dem. Det har givet ham så seriøs en ballast, at han nu har samlet sin tanker i en bog. Den har titlen 'Order in Chaos'. Han mener nemlig, at 'vi mennesker fortæller hinanden historier for at få orden i kaos omkring os'. Filmland interviewer Niels Pagh Andersen og anmelder desuden italieneren Paolo Sorrentinos ungdomsminder fra Napoli i 'The Hand of God' og Ridley Scotts modedrama, 'House of Gucci'.
Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen.
www.dr.dk/film
Dec 2, 2021
56 min

Virker det nogle gange som om danske film fortæller de samme historier i de samme omgivelser og med de samme skuespillere? Så er 'Den næstsidste' lige en film for dig. Intet er som det plejer i historien om en vandmåleraflæser, der ikke kan få lov at gøre sit arbejde i et mystisk samfund bag en kæmpemur. Filmland taler med spillefilmsdebutanten Jonas Kærup Hjort om 'Den næstsidste' og om at skabe sit eget univers helt fra bunden. Derudover er der anmeldelser af bl.a. den svenske anti-pornofilm 'Pleasure' og den stilige gyser 'Last Night in Soho'.
Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen.
www.dr.dk/film
Nov 25, 2021
56 min

'Jeg er optaget af fissen som symbol', udtaler instruktøren Anna Emma Haudal i løbet af ugens udgave af P1. Det gør hun i anledning af hendes første spillefilm, 'Venuseffekten', der beretter om en ung kvinde, som troede, at hun havde fuldstændig styr på, hvem hun er. Men der tog hun grundigt fejl. Udover interview med Haudal om hendes fascination af kønsdele og mennesker, der skal finde sig selv, bringer Filmland tre anmeldelser, bl.a. af Jane Campions 'The Power of the Dog' og den nye 'Ghostbusters'-film.
Vært: Per Juul Carlsen.
www.dr.dk/film
Nov 18, 2021
57 min

Hvad gør en ung kvinde, der har mistet hele sin rige familie? Hun forsøger at ta' sit eget liv i et sportsfly, men bortset fra det? Hvad gør hun så? Og hvorfor? Det undersøger 'Kamikaze' - den første danskproducerede serie på den amerikanske streamingtjeneste, HBO max. Filmland taler med instruktør Kaspar Munk og forfatter Johanne Algreen, og anmelder desuden årets vinder af Den gyldne palme i Cannes, den utæmmelige og uforudsigelige 'Titane'.
Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen.
www.dr.dk/film
Nov 11, 2021
57 min

Midt i sommervarmen, på en coronaudfordret Cannes-festival, stak en ung instruktør af med den feterede guldpalme for 'Titane' - en vild og voldsom film om en kvinde, der har sex med en bil. Hvad var nu det for noget? Hvad fortæller det os om filmverdenen nu om dage? Og hvem er instruktøren Julia Ducournau? Det spørger Filmland i selskab med filmjournalisterne Nanna Frank Rasmussen (Politiken), Jakob Ludvigsen (Soundvenue) og Christian Monggaard (Information), der alle var med i Cannes. Derudover er der anmeldelser af bl.a. den smukke og tankevækkende dokumentar 'Trøffeljægerne fra Piemonte'.
Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen.
www.dr.dk/film
Nov 4, 2021
57 min

Det går skiiiidegodt for dansk film. 'Druk', 'Retfærdighedens ryttere', 'Ternet Ninja 2', 'Pagten' og 'Margrete den første' har trukket forbavsende mange danskere i biffen. Men er det godt nok? Hvad skal dansk film gøre for at undgå at publikum pludselig svigter? Hvor skal dansk film hen? De spørgsmål stiller Filmland til den unge filmskaber Tone Ottilie, til filmkonsulent Silje Riise Næss og til den erfarne filmproducent Regner Grasten. Derudover er der anmeldelser af Ole Bornedals 'Skyggen i mit øje' og et par asiatiske film, japanske Naomi Kawases 'Når det bliver morgen' og sydkoreanske Bong Joon-Hos 'Barking Dogs Never Bite'.
Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen.
www.dr.dk/film
Oct 28, 2021
57 min
Load more
