Kult film kan betyde meget forskelligt. For nogle dækker denne term klassikere som The Big Lebowski og The Rocky Horror Picture Show. For andre kan der kun være tale om relativt obskure film, som ikke er kendt blandt de bredere filmgængere. Og for andre igen skal kultfilm være anti-hollywood og omfavne specifikke æstetikker og ideer, som der ikke er plads til i mainstream film. Men hvem bestemmer egentligt, hvad der er kult, og hvad der ikke er? Dette er netop samtaleemnet for dette afsnit af Kulturkultisterne. Redaktion: Valdemar Lenschow, Esben Ravnholt

I starten af 2024 overgik den tidligste udgave af Mickey Mouse til The Public Domain og er nu allemandseje. Allerede få sekunder efter eksisterede der et gyser computerspil, mærkelige tegneserie og tarotkort med den lille ikoniske mus. Men dette er langt fra første gang i verdenshistorien, at vi finder en alternativ, uofficiel version af en populær karakter. I dette afsnit dykker kultisterne ned i den anarkistisk Tintin parodi Breaking Free, hvor Tintin og Haddock portrætteres som fattige konstruktionsarbejdere, der efter et dødsfald på arbejdspladsen leder en strejke, der langsomt udvikler sig til en revolution. Redaktion: Valdemar Lenschow, Esben Ravnholt

Mød Mike; han er en stille og rolig fyr, som netop er hjemvendt fra Deltakrigen (dvs. Vietnamkrigen), og som helst af alt bare vil lægge krigens rædsler bag sig og finde et afslappet liv uden jag og hast. Han lider af PTSD og har svært ved at finde glæden livet igen - lige indtil han møder den skønne Jill; en kærlig skolelærerinde med en drøm om at arbejde som sangerinde. Dette lyder måske som en almindelig amerikanske dramafilm, men der er dog to essentielle forskel: 1. filmen er en japansk animefilm og 2. både Mike og Jill er blå pingviner, som i virkelighedens verden er maskotter for ølmærket Santori. Lyt med, når kultisterne tackler Penguin's Memory - Shiawase monogatari (1985); en anderledes og spøjs lille drama film, som trods den anderledes æstetik og koncept, viser sig at være overraskende rørende. Redaktion: Valdemar Lenschow, Esben Ravnholt

Da farvefilmene begyndte at blive udbredte og succesfulde i 1930'erne med film som The Wizard of Oz og Snehvide, der brugte sin farve til at skille sig ud og fortrylle sine seere, begyndte sortfilmen langsomt at komme på retræte. Men nu hvor nærmest alle film er i farve, har farven ikke længere den samme kraft på seerne. I stedet har flere filminstruktører de seneste årtier søgt tilbage mod det sorthvide, kolde udtryk. Men hvorfor dog? Hvad kan sorthvid, som farvefilmen ikke længere? I dette afsnit kigger kultisterne på to skæve moderne sorthvid film Mand Bider Hund; en belgisk mockumentary om en seriemorder fra 1992, og The Lighthouse; en psylogisk gyserfilm fra 2019. Den ene er allerede en etableret kultfilm, imens nr. to er godt på vej til at blive en ny kultklassiker. Redaktion: Valdemar Lenschow, Esben Ravnholt

Vi kender det nok allesammen; man skal til at gå i gang med næste afsnit af sin nuværende yndlingsserie, men så finder man ud af, at Netflix eller HBO har fjernet serien, eller måske bare ikke har fået det nyeste afsnit endnu. Men det er trods alt ingenting i forhold til at være fan af Doctor Who med et brændende ønske om at få set hele serien; for det kan man simpelthen ikke. Adskillige afsnit af den nu 60 år gamle Science Fiction serie er ikke til at finde, efter BBC skilte sig af med dem for mange år siden, og der er store huller i den lange, mærkelige tv serie. Men somme tider hænder det, at der dukker noget, enten helt eller halvt op igen. Kultisterne fejrer Doctor Whos 60 års jubilæum med to omgange sort-hvid Doctor Who, som begge til en eller anden grad er blevet reddet fra graven. Redaktion: Valdemar Lenschow, Esben Ravnholt

Lyt med, når kultisterne kaster sig over David Lynchs debutfilm Eraserhead fra 1977; en bizar fortælling om en lidt ynkelig mand, hans usikre forhold til det andet køn og ikke mindst hans uønskede og usædvanlige spædbarn. Lynch er jo både en meget populær og en, af andre, meget upopulær instruktør, surealistisk og gennemgribende særling, som vi alle, på godt og ondt, kan være glade for, at der kun findes en af. Redaktion: Valdemar Lenschow, Esben Ravnholt

Det er ikke ualmindeligt, at filmstudier udgiver middelmådige actionfilm. Det er heller ikke uhørt, at der opstår fanskarer, som dyrker dårlige film med en ironisk distance; særligt ikke på internettet. Men hvad sker der, når et stort filmstudie som Sony forsøger at kapitalisere på den ironiske popularitet, som deres nyeste superhelte/vampyrfilm "nyder" på internettet? Lyt med, når kultisterne dykker ned i internetkulturen omkring den berygtede Morbius og ikke mindst historien om, hvordan Sony håndterede denne. Redaktion: Valdemar Lenschow, Esben Ravnholt

Madlavningsprogrammer udvikler ofte en eller anden form for kultstatus med loyale seere, der interagerer med programmet, og tager tv-kokkenes råd til sig, som var de vise guruer. Men tv-kokkenes verden indeholder mere end blot Den Store Bagedyst, Masterchef, Gordon Ramsey og Jamie Oliver. Hvis man dykker dybere ned og vender tilbage til 2007-2010 finder man det surealistiske tv-program Food Party w. Thu Tran, hvor alt kan ske. Det ene afsnit skal hun tilberede en pizza pyramide ud af gårdsdagens rester, inden Jay-C og Beyonce kommer til aftensmad, det andet må hun arrangere et mord på en kvinde, der vil gifte sig imod hendes kokkelærling uden hans samtykke. Denne mærkelige blanding af omskiftelig komedie, bizart madlavningsprogram og dukketeater blev aldrig noget kæmpehit og blev aflyst efter to sæsoner i fjernsynet, men har dog haft sine loyale seere og fortsætter med at være et populært undergrundsemne på internettet. Redaktion: Valdemar Lenschow, Esben Ravnholt

Fiktion er vel, i bund og grund, alt sammen en løgn. Men denne løgn bygger på en indgået social kontrakt mellem publikum og kunstneren omkring, at fiktionen ikke vil være ægte. Det er dog ikke altid, at dette bliver overholdt; såsom i 1995 da Peter Jackson og Costa Botes udgav Forgotten Silver på new zealandsk tv. Denne mockumentary om den fiktive, revolutionerede new zealandske filminstruktør Colin McKenzie, blev blot sendt i tv, som havde den været en almindelig dokumentar, uden nogen varsling om dens satiriske indhold, og en stor del af new zealandsk befolkning faldt lige i fælden. Kulturkultisterne diskuterer i dette afsnit både selve Forgotten Silver, men også dens receptionshistorie i New Zealand. Redaktion: Valdemar Lenschow, Esben Ravnholt, Frederik Lei Filmen kan forresten ses gratis på The New Zealandsk Film Commisions hjemmeside: https://www.nzfilm.co.nz/films/forgotten-silver

I dette afsnit af podcasten taler vi om en af litteraturhistoriens spøjse kuriositeter. Da Dracula på skellet mellem 1800-og-1900-tallet skulle udgives i Island, som følgeton i bladet Fjallkonan, skete der noget mærkeligt, som der endnu ikke kan findes én helt konkret afklaring på. I stedet for blot at oversætte teksten skabte Valdimar Ásmundsen en helt ny version af romanen. Jonathan Harker er blevet til Thomas Harker, og opholdet på slottet i transsylvanien fylder mange gange længere end i den originale roman. I stedet for tre brude har vampyrgreven kun en enkelt, og han ønsker ikke blot at komme til London for at syge de uskyldiges blod; han planlægger også at herske over masserne og den uduelige pøbel. Makt Myrkranna er, kort fortalt, et nyt værk opstået fra Dracula, som hvis en person, der havde set én enkelt Dracula filmatisering for 10 år siden, skulle skrive en romanen baseret på handlingen. Men hvad skete der helt præcist? Modtog Ásmundsen ved en fejltagelse et tidligt udkast til romanen? Eller var han blot mere forelsket i nogle dele af romanen end andre? Lyt hør, når kulturkultisterne gennemgår de forskellige teorier, der går omkring tilblivelsen af denne spøjse roman. Redaktion: Valdemar Lenschow, Esben Ravnholt, Frederik Lei