Velkommen tilbage til podcasten, som er den sidste inden sommerferien. Vi har stået I denne situation alle sammen. Den sidste stund, hvor livet rinder ud for vores patient; de absolut sidste sekunder. Det kan være både hektisk og fredfyldt og alt ind imellem. Vi ved, hvad vi skal gøre, når vi skal genoplive, men hvad når vi ikke kan gøre mere, eller der ikke skal gøres noget overhovedet? Hvordan er vi til stede I den situation, og hvordan klæder vi hinanden, og os selv på til at stå I livets sidste fase. Hospitalspræst Line Rudbeck øser ud af sin store erfaring med hvilket sprog vi bør tale, hvad vi kan gøre og I høj grad, hvordan vi finder ro I ikke at gøre noget. For det handler meget om netop det; ikke at gøre noget. Stream der, hvor du streamer. Rigtig god fornøjelse.

Velkommen tilbage til podcasten. Vi møder tit psykisk syge patienter I ambulancen, og de har både somatiske og psykiatriske problematikker, der gør, at de har brug for vores hjælp. Nogle gange er de endda så fanget af deres mentale tilstand, at de bliver farlige. Vi får ingen formel uddannelse I netop denne type patienter, og er måske I virkeligheden ikke særlig godt rustet til mødet med en patient, der truer og angriber os. Men der findes værktøjer til at klæde os selv bedre på inden mødet med den akut psykisk syge patient. Psykiater Vilhelm Schultz fra Region Hovedstadens Psykiatriske Udrykningstjeneste giver nogle af sine mange erfaringer videre, efter et langt liv med de sygeste og mest udfordrende psykisk syge som sine patienter. Stream der, hvor du streamer. Rigtig god fornøjelse

Velkommen tilbage til podcasten, hvor vi skal snakke om en af de meldinger, vi nok kender allerbedst og måske en af de situationer, hvor vi kan gøre den største forskel. Vi nakommer nemlig i et transportmiddel, der kan flytte patienten fra punkt a til punkt b. Vi skal snakke om STROKE - eller apoplekse, som mange også kender det som - hvad det dækker over og hvad vi kan gøre ved det. Chefneurolog Troels Weinecke fra Roskilde neurovaskulære center, der dagligt modtager patienter fra ambulancen til trombolyse behandling og til øvrig STROKE-udredning, giver os en indsigt I, hvordan vi kan optimere behandlingen, inden vi kommer ind på hospitalet, og hvordan vi kan hjælpe til, når vi er ankommet. Men vi snakker også lidt om, hvad fremtiden vil bringe indenfor det mangeårige samarbejde, som vi I ambulancetjenesten efterhånden har haft med neurologerne landet over.

Velkommen tilbage til podcasten. Der findes et hav af tilstande som vi meget sjældent ser I ambulancen, men tre af dem vi ser jævnlig af de sjældne er Rabdomyolyse, Diabetisk Ketoacidose og Addisons krise. Jeg er ret sikker på, at de fleste af os faktisk ikke ved ret meget om de tilstande og slet ikke om, hvad vi kan gøre for at imødekomme patientens behov. Akutmediciner og redder Lasse Paludan, som er en gammel kending af podcasten, beriger os endnu engang med indsigt I, hvad disse tre tilstande er for nogle størrelser og hvad vi kan gøre for at lette hospitalets arbejde og patienternes symptomer. For vi står nemlig ikke helt på bar bund, selvom vi selvfølgelig, som altid, kun er I stand til at komme med et kvalificeret gæt, når vi mistænker en af de tre tilstande hos vores patienter. Rigtig god fornøjelse. LINKS DPHS brochure https://www.sebrochure.dk/DPHS/WebView/?fbclid=IwAR2kSGuUMjyp0X8XJNA09ZsNxNudvpG1nFwQOBC_NEQcvygULoEoKvkuVv8 Hjemmeside http://danskpraehospitalselskab.dk/

Velkommen tilbage til podcasten. Der er ikke så mange store hændelse I Danmark og tak for det. Men det betyder også at vi ikke har den store rutine i at administrere skadesteder med flere tilskadekomne, når vi skal agere ambulanceleder eller behandlerpladsleder. Vi træner heller ikke helt nok på det og får derfor heller ikke ad den vej mere sikkerhed omkring den del af vores arbejde. Men der er faktisk en del ting vi selv kan gøre i det små, og en del tanker vi kan gøre os, for at være godt forberedt på at være leder på ambulancen. Avancerede paramedicinere fra Region Sjælland Jan Lindebjerg og Fredrik Mainz øser ud af deres store viden om emnet og ikke mindst om en tur, hvor netop det at være leder på ambulancen var end en endog meget vigtig del af afviklingen af skadestedet. Det handler nemlig om forgiftningsulykken I Haslev I 2017. Rigtig god fornøjelse med podcasten. #emspodcast #ems #ambulance #emergency #motivation #paramediciner #behandler #assistent #paramedic #emt #akutberedskabet #akut #falck #hovedstadensberedskab #responce #ambulancesyd #behandlerelev #præhospitalt #præhospital #premed #hjerteloeber #boerneparat #amls #iltnkr #ilt #ethics #erc #cardiacarrest #etik #riscfactors #traumaticcardiacarrest #traumaticbleed #ambulancesjaelland

Velkommen tilbage til podcasten. Der er forskel på om vi skal skynde os og på, om vi skal skynde os. Som udgangspunkt skal vi altid have lidt fart på, men I nogle helt særlig situationer, skal vi træde på speederen, fordi vores muligheder for at stabilisere patienten ret hurtigt bliver meget begrænsede. Store traumatisk udløste blødninger er en af de situationer. Tidligere frømand medic Andreas Lyman - aka PJEVS - fortæller os om deres meget simple tilgang til behandlingen af store blødninger og om, hvor meget det egentlig ligner den måde vi, I ambulancetjenesten, gør det på. Rigtig god fornøjelse.

Velkommen tilbage til podcasten. Denne gang skal vi snakke om en situatioon vi meget sjældent står I, men hvor vores indsats og intervention kan redde patienernes liv. Traumatisk hjertestop er endog meget svære at gøre noget ved, mest fordi den vigtigste faktor der gør sig gældende er tiden - og vi kommer altid senere. Dr Karl Thies, der har skrvet de guiodelines vi opererer ud fra når det handler om traumatisk hjertestop, fortæller om de tanker de gjhorde sig da han og hans kollegawer lavede retningslinjerne og om hans egen holdning til dem. Rigtig god fornøjelse. Stream der hvor du streamer.

Velkommen tilbage til podcasten. Vi er blevet virkelig gode til at spørge ind til alt lige fra, hvad patienterne spiste i går og hvornår, til hvor langt de er I deres terminale fase af deres cancer-sygdom. Og for mange er det blevet en vane at levere disse informationer til akutmodtagelse, når vi aflevere patienterne på hospitalet. Det handler om risikofaktorer, såsom rygning, overvægt, inaktivitet, co-morbiditet osv. Men hvor meget ved vi egentlig om risikofaktorernes betydning for den enkelte patients tilstand, og hvordan skal vi graduere de informationer vi får? Akutmediciner Peter Tagmose Thomsen deler ud af sin viden omkring denne ikke-tekniske færdighed, og fortæller lidt om, hvor meget værdi vi skal tillægge disse risikofaktorer. Stream der, hvor du streamer. Rigtig god fornøjelse. Rockwood frailty score https://www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&opi=89978449&url=https://www.england.nhs.uk/south/wp-content/uploads/sites/6/2022/02/rockwood-frailty-scale_.pdf&ved=2ahUKEwiKo7-lzZ-CAxWmRvEDHcQfBc8QFnoECBkQAQ&usg=AOvVaw36EGrIWYqln2uiOMpsJfMv

Velkommen tilbage til podcasten. For nogle år siden så vi det ikke så tit, men som det er nu, oplever vi det I stigende omfang. At der er lavet en behandlingsplan og der er taget stilling til om patienten vil genoplives. På trods af det, står vi stadig I situationen, hvor det er op til os, at tage den rigtige beslutning, den mest etisk rigtige beslutning. Patientens pårørende kan være uenige I patientens beslutning, vi skal bero os på plejepersonales udsagn, der findes måske slet ingen plan for, hvad patienten ønsker, osv. Læge Patrick van de Voorde, som har været med til at skrive ERC's etiske guidelines, fortæller os lidt om hvilke tanker han og hans medskribenter gjorde sig, da de skrev de seneste nye guidelines. Lyt der hvor du streamer. God fornøjelse.

Velkommen tilbage til 5. sæson af EMS PODCAST. Sæsonens første afsnit er nok podcastens vigtigste episode nogensinde, eftersom vi sammen med kollegaerne Hannah Brokman og Daniel Lassen sætter fokus på sexuel chikane i ambulancetjenesten. Nogle siger, at der ikke er et problem og at kollegaerne skal stoppe med at være så sarte. EMS PODCAST siger, at der er et problem, og Hannah og Daniel har dataen til at bakke det op. Vi har også snakket med to seniorforskere fra Det Nationale Forskningscenter for Abejdsmiljø - Ida Huitfeldt Madsen og Maj Britt Nielsen - der har forsket i sexuelle krænkelser i ti år. God fornøjelse