Krig og konflikt optager mere og mere plads både i vores bevidsthed og i Danmarks finanslov. Oprustningen i fuld gang i vores del af verden. Vi åbner nedlagte våbenfabrikker, planlægger udvidelse af værnepligten og forsøger at indkøbe våbensystemer, som kan leveres så hurtigt som muligt. Alt sammen for at beskytte os selv og vores allierede mod krig. Hvordan kan oprustning bidrage til fred? Hvad siger forskningen om, hvad der skal til for at vinde freden? Og hvilke ofre kræver fred, hvis den skal vindes med andre midler end våben? Det spørger vi om i denne udgave af Verden til Forskel. Medvirkende: seniorforsker Ulrik Pram Gad & seniorforsker Mona Kanwal Sheikh Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse

2. april overdrog Senegals siddende præsident magten til oppositionskandidaten Bassirou Diomaye Faye, som blev valgt ved en folkeafstemning. Mange havde frygtet, at valget ville ende med kup eller med at blive helt aflyst, fordi den siddende franskstøttede præsident ikke ville overdrage magten. Men Senegal fastholdt sit demokrati og har for første gang, siden Frankrig forlod landet i 1960 valgt en præsident, som ønsker et endegyldigt opgør med fransk indflydelse. Dermed er Senegals nye demokratisk valgte præsident på linje med kuplederne i nabolandene, der på samme måde vil gøre op med fransk koloniarv. Hvad handler den store modstand mod Frankrig om? Hvilket Afrika drømmer de vestafrikanske ledere om? Og hvad vil det betyde for Europas samarbejde med landene i Afrika? Det taler vi om i denne udgave af Verden til forskel. Medvirkende: ph.d.-studerende Gerd Kieffer-Døssing Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse Vi har lånt klip fra: Reuters, BBC News & FRANCE 24

Tech for good is a relatively new movement where companies develop technological solutions to take on big societal or environmental problems. They do this to improve their image in the eyes of their consumers but also under the notion that making a profit and doing social good is not necessarily mutually exclusive. But is that last part true? What happens when private companies become the drivers of social change? That is the question we are asking in this DIIS podcast, when we travel to Brazil and Paraguay to learn how so-called fintech companies have given poor people access to credit cards and life insurances that were once unobtainable to them. All they must do is give up extensive amounts of very private data about spending patterns and family relations. Guests: Caroline Schuster, Associate Professor in economic anthropology at the National University of Australia, Marie Kolling, Senior Researcher at DIIS. Manuschript, host and editing: Anne Blaabjerg Nielsen We have used clips from: Nubank and CGTN America

Pirateri i Guinea-bugten er faldet betragteligt siden det var på sit højeste i 2020. Det er imidlertid ikke udtryk for, at den lokale befolkning har fået bedre levevilkår. De mange fiskere i området kan se ind i en fremtid, hvor klimaforandringerne alene vil reducere de ghanesiske fiskeres fangster med 25 procent frem mod 2050. Dertil kommer udenlandske trawleres enorme ulovlige fiskeri, der suger havet for fisk. Resultatet er stigende fattigdom, nye former for kriminalitet til søs og et generelt boost til den uofficielle del af økonomien. Alt sammen noget, der er med til at underminere indsatserne mod pirateri, som blandt andre Danmark har været stærkt engageret i på grund af vores omfattende involvering i shipping. Seniorforsker Hans Lucht har igennem en årrække lavet omfattende feltarbejde i området omkring Guinea-bugten. I denne podcast beskriver han, hvordan den lokale befolkning prøver at imødegå udviklingen og hvad det har af konsekvenser for både deres eget liv og miljøet omkring dem.

Tallene om Tyskland taler deres klare sprog. Tyskland er med godt 80 millioner indbyggere Europas mest befolkningsrige land. Det er verdens tredjestørste eksportør, fjerdestørste økonomi og syvendestørste forbruger af energi. Tyskland er også på en europæisk andenplads i forhold til at have flest ambassader rundt omkring i verden. Og endelig er Tyskland også hjemsted for en af verdens mest avancerede forsvarsindustrier. Tyskland har med andre ord alle forudsætninger for at være lidt af en udenrigspolitisk superspiller. Men… Tyskland er kun netop i top-25 af verdens militært mest slagkraftige lande. Det tyske forbundsværn mønstrer kun verdens 36. største militær målt i antal væbnede styrker. Tyskland er ikke permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd og har ingen atomvåben eller sågar hangarskibe. Tyskland har i årtier spillet en både defensiv og ofte nølende rolle på den udenrigspolitiske scene. Men det skal være fortid, hvis det står til den nuværende tyske regering under ledelse af Olaf Scholz. Derfor er Tyskland i gang med en større udenrigspolitisk transition, der både handler om sikkerhed, militær formåen og økonomiske partnerskaber. Denne zeitenwende har analytiker Kim B. Olsen netop beskrevet i en ny rapport, som vi dykker ned i i denne udgave af Verden til Forskel. For hvor stor en udenrigspolitisk revolution er det egentlig, Tyskland er i gang med, og hvad får den af konsekvenser for blandt andre Danmark?

Med Paris-aftalen i 2015 blev verdens lande enige om, at de rige lande skal betale 100 milliarder dollars om året til klimatilpasning og grøn omstilling i verdens fattigste lande. I 2020 var vi oppe på at betale 83 mia. Men pengene bliver taget fra eksisterende bistand eller givet som lån. Vi låner simpelthen verdens fattigste lande penge til at håndtere de klimaforandringer, som er skabt af de rige lande. Af de penge som faktisk når frem, er det forsvindende lidt, der bliver brugt ude i lokalsamfundene, hvor tørken og oversvømmelserne rammer. Det viser ny forskning. Medvirkende: Esbern Friis-Hansen Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse

After the Second World War Sine Plambech’s grandfather was unemployed mason. He saw an ad in the newspaper that a big American company was looking for labor in their cobber mine in Northern Rhodesia. So he and his family decided to try their luck in Africa. He brought his wife and two 2- and 13-year-old sons with him to Africa and lived and worked there for nine years. His hard work in the cobber mine made it possible for the family to save up enough money to buy a small, terraced house near Copenhagen. In 2013 Vivian Lyenemwgumena kissed her two 2- and 3-year-old boys goodbye and started her trip from Nigeria towards Europe. She crossed the Sahara Desert in a truck, she worked in a brothel in Libya for two years and then nine months pregnant she crossed the Mediterranean in an overfilled boat. The trip from Nigeria to Europe took almost three years and could easily have costed her her life. Vivian is one of the many Nigerian women that feel forced to leave their children to be able to secure them a better future. In this podcast we talk about how Vivian’s and Sine’s stories though very different are rooted in the same global inequalities and colonial legacies. Experts: Senior researcher Sine Plambech & Vivian Lyenemwgumena Host, editing and manuscript: Marie Barse

Den 29. oktober fylder Tyrkiet 100 år, og det er en begivenhed som blandt andre Tyrkiets præsident Erdogan ser frem til at fejre. De sidste tyve år har han siddet tungt på magten i Tyrkiet og undervejs har han med politisk snilde og/eller opportunisme, alt efter hvordan man ser på det, skiftevis placeret Tyrkiet mellem Vesten og Østen, islamisme og nationalisme, reformer og konservatisme. Tyrkiets nu snart 100-årige historie spiller en stor men ofte misforstået rolle for, hvordan vi skal forstå Erdogans Tyrkiet i dag. Tyrkiets syn på Vesten er dybt påvirket af landets historie. Men det gælder også landets forhold til for eksempel Rusland og også til resten af Tyrkiets nærområde. Ifølge senioranalytiker Jakob Lindgaard er vores forestilling om Tyrkiet præget af tre myter eller måske ligefrem misforståelser. I denne podcast prøver vi at rede trådene ud i disse myter om Tyrkiet af i dag og så giver vi et bud på, hvor Tyrkiet er på vej hen de næste fem, ti eller måske endda 100 år.

Free Association is a UN recognized way of decolonizing and a model of independence that Greenland has been investigating since the early 1990ies. In Greenland’s draft constitution presented in April Free Association is discussed as one way of organizing a future sovereignty. Today just five former colonies have a Free Association agreement. Cook Islands and the Marshall Islands are two of those five. In this podcast we talk about their experience with Free Association, which pros, and cons such an association can entail, and what Greenland and Denmark can learn from that. Researchers: Miriam Cullen associate professor University of Copenhagen and guest researcher Ilisimatusarfik & Rens van Munster senior researcher at DIIS. Manuscript, host, editing: Marie Barse

Forholdet mellem Grønland og Danmark er kompliceret. Et flertal i Grønland ønsker selvstændighed, men endnu flere er enige om, at selvstændighed ikke må gå ud over velfærden. Derfor har Grønland siden 1990’erne afsøgt mulighederne for at indgå en såkaldt free association-aftale for eksempel med Danmark. Sådan en aftale er blevet set som en vej til at gøre Grønland selvstændigt og samtidig sikre økonomien og velfærden. Hvorfor er ønsket om selvstændighed så stærkt i Grønland? Hvorfor diskuterer man free association i dag og ikke i 1953, da Grønland officielt blev afkoloniseret? Og hvad kan selvstændighed gennem free association betyde for Grønland og forholdet til Danmark? Det taler vi om i denne podcast. Medvirkende: Ulrik Pram Gad seniorforsker på DIIS & Qivioq Løvstrøm studieadjunkt på Grønlands Universitet Ilisimatusarfik. Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse