Det vi tygger på
Det vi tygger på
Københavns Universitet
"Det vi tygger på" er en dansk podcast om munden som en overset del af kroppen og sundhedsvæsenet. Podcasten undersøger med videnskabelig nysgerrighed, hvordan munden hænger sammen med resten af kroppen. Hvert afsnit tager fat i konkrete spørgsmål som: Kan parodontitis forværre diabetes? Er der en sammenhæng mellem tandkødsbetændelse og hjertesygdom? Hvad sker der med munden under graviditet? Kan leddegigt behandles ved at behandle tænder og tandkød? Og hvorfor behandles kun 12–14 % af danskerne for parodontitis, når næsten 40 % har sygdommen? Gæsterne er forskere, tandlæger, tandplejere, psykologer og speciallæger fra Københavns Universitet, Steno Diabetes Center Copenhagen og Region Hovedstaden.
Når implantatet bliver sygt: Kan man selv gøre noget for at forebygge periimplantitis?
Implantater kan også blive ramt af betændelse, ligesom rigtige tænder. Cecilie Kjøng Mortensen fortæller, hvad man selv kan gøre for at forebygge periimplantitis, hvornår man skal reagere - og hvorfor selv kunstige tandrødder kræver livslang pleje. Gæst: Cecilie Kjøng Mortensen, tandplejer, Københavns Universitet, Specialtandlægerne Bredgade
Sep 1
33 min
Kan tabt kæbeknogle bygges op igen?
Når knoglen omkring tænder eller implantater er tabt, kan den så genopbygges? Simon Storgård gennemgår, hvordan kirurger bygger ny knogle op, hvilke metoder der virker bedst - og hvor grænserne går, når biologien skal med på idéen. Gæst: Simon Storgård, forsker, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Københavns Universitet og Region Hovedstaden
Aug 25
18 min
Kan et implantat placeres i samme seance, som tanden fjernes?
Hvis en tand skal fjernes, kan man så få et implantat sat i med det samme - eller skal man vente? Eirik Aasland Salvesen forklarer fordele, risici og hvornår det er klogt at skynde sig langsomt. Gæst: Eirik Aasland Salvesen, specialtandlæge i parodontologi, CEO Oris Dental/O Dental
Aug 18
29 min
Hvor mange tænder har man egentlig brug for?
Skal man virkelig have alle 32 tænder - eller kan man klare sig med færre? Klaus Gotfredsen gennemgår, hvor mange tænder der skal til for at tygge, tale og smile normalt, og hvordan mistede tænder kan erstattes med broer, implantater eller proteser. Gæst: Klaus Gotfredsen, forsker, dr.odont., ph.d., tandlæge, Københavns Universitet
Aug 11
24 min
Betændelse under tandkødet eller nede ved roden - hvor kommer bakterierne fra?
Når en tand er syg, kan bakterierne komme fra to steder: Enten oppefra ved tandkødet eller nedefra ved rodspidsen. Lars Bjørndal forklarer, hvordan tandlægen finder ud af, hvor problemet stammer fra - og hvorfor den forskel afgør, hvilken behandling der virker. Gæst: Lars Bjørndal, forsker, dr.odont., ph.d., tandlæge, Københavns Universitet
Aug 4
32 min
Gravid og blødende tandkød: Hvad betyder det for mor og barn?
Mange gravide oplever, at deres tandkød bløder mere end normalt - men hvorfor, og kan det påvirke barnet? Berit Heitmann gennemgår evidensen for sammenhængen mellem mundsundhed, for tidlig fødsel og fødselsvægt, og hvorfor tandpleje i graviditeten er vigtigere, end mange tror. Gæst: Berit Heitmann, forsker, ph.d., tandlæge, Københavns Universitet og Region Hovedstaden
Jul 28
27 min
Leddegigt og parodontitis: Kan tandbehandling lindre gigten?
Der er sammenhæng mellem leddegigt og parodontitis - men kan man gøre noget ved det? Laura Santini deler erfaringerne fra et stort forsøg, hvor patienter med leddegigt behandles for parodontitis for at se, om det også lindrer deres led. Gæst: Laura Santini, forsker, læge, Københavns Universitet og Region Hovedstaden.
Jul 21
26 min
Diabetes og parodontitis: To sygdomme der forværrer hinanden
Har man sukkersyge, er parodontitis værre - og omvendt. Ava Kolahi Azar fortæller fra Steno Diabetes Center Copenhagen, verdens første diabeteshospital med en tandlægestol, og forklarer hvorfor det at behandle munden kan være lige så vigtigt som at regulere blodsukkeret. Gæst: Ava Kolahi Azar, forsker, tandlæge, Steno Diabetes Center Copenhagen
Jul 14
27 min
Én bakterie, to sygdomme: Kan bakterier fra munden starte sygdom andre steder i kroppen?
Kan en enkelt bakterie fra munden være med til at starte og vedligeholde sygdom andre steder i kroppen? Og kan den viden bruges til at finde patienter med parodontitis uden overhovedet at kigge i munden? En samtale om fremtidens tests og screening. Gæst: Claus Henrik Nielsen, forsker, ph.d., speciallæge i immunologi, cand.scient., Region Hovedstaden og Københavns Universitet.
Jul 7
34 min
Når voksentænder bliver løse, kan de så sætte sig fast igen?
Nogle gange bliver tænderne løse - ikke fordi de falder ud, men fordi bidet overbelaster dem. Anne Havemose-Poulsen forklarer, hvad der sker, når tænderne ikke sidder rigtigt sammen, hvorfor de kan begynde at flytte sig, og hvordan man kan få dem til at sidde fast igen. Gæst: Anne Havemose-Poulsen, institutleder, ph.d., tandlæge, Københavns Universitet
Jun 30
38 min
Load more