Spanske Francisco de Orellana gennemførte den hidtil første dokumenteredenavigation af hele Amazonfloden, da han i 1542 drog ud på en mageløs, spændende og brutalrejse, der samtidig blev den første krydsning af hele det sydamerikanske kontinent.Ekspeditionen jagtede det sagnomspundne El Dorado, gjorde store opdagelser,men førte også næsten konstant krig mod den oprindelige befolkning.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Maja Balle, uddannet biologilærer, cand. mag i indianske sprog og kulturer på Københavns Universitet og nu phd. studerede på RUC, hvor hun skriver omemigration og religion for latinamerikanere i Danmark. Maja har arbejdet og boet istore dele af Syd- og Mellemamerika. Henrik Egede Lassen, naturfotograf med talrige rejser på alle kontinenter både over og under vand, og forfatter til bogen ”Hvis jeg overlever det her, bliver det engod historie”. Henrik har rejst og arbejdet i Sydamerika adskillige gange med bådefilm og foto. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Amerikanske Cheryl Strayed var 22 år, da hendes tilværelse begyndte at krakelere. Hendes mor døde af kræft, hendes ægteskab gik i opløsning, hun droppede ud af college og hun var begyndt at tage heroin. Fire år senere, i 1995, ramte hun bunden og besluttede på dét tidspunkt at begive sig ud på The Pacific Crest Trail, der går op gennem det vestlige USA fra Mexico til Canada. Uden den store forberedelse, uden nogen erfaring drog hun ud på den lange vandrerute i håb om at komme på sporet af det, hun havde mistet. Cheryls historie er en fascinerende og inspirerende historie om at fare vild i livet og finde sig selv igen.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Gitte Holtze, journalist, forfatter og foredragsholder. Gitte er inkarneret vandrer, og har skrevet flere bøger om sine vandreture, bl.a. bogen ”Jeg Lever” om sin vandring af hele The Pacific Crest Trail. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv

Montagu Parker er på jagt efter Kong Salomons guld og Biblens største skat – Pagtens Ark. Hans ekspedition havde gravet i Jerusalem i næsten to år og tilladelsen er ved at rinde ud. I desperation retter Parker blikket mod nye steder at grave, og hans øjne falder på Klippemoskéen. På toppen af Tempelbjerget sender den gyldne kuppel på et af Islams helligste steder lysglimt ud over det dalstrøg, han hidtil har gravet i. Briten træffer en skæbnesvanger beslutning: Han betaler en klækkelig bestikkelse til byens osmanniske guvernør og helligdommens vogter for at få lov til at grave i al hemmelighed. Den 3. april 1911 går Parker og hans mænd med raske skridt op til Klippemoskéen – ganske uvidende om, at hans beslutning ikke kun vil få alvorlige konsekvenser for hans egen ekspedition. Jerusalem vil for tid og evighed hade synet af en arkæolog.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Lasse Spang Olsen, filminstruktør, undervandsfotograf og stuntmand med mange halsbrækkende eventyr bag sig. Det mest vanvittige, da han i 2014 - under en religiøs ceremoni i Filippinerne – blev korsfæstet for at se, om han kunne komme tættere på gud. Og så har Lasse, ligesom Parker, selv ledt efter Pagtens Ark. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv

Den 9. november 1724 stod tusindvis af Københavnerne klemt sammen langs byens kanaler, for der var særligt besøg. De to inuit, Pooq og Qiperoq, var rejst til Danmark for at fremme handelens og missionens sag. Med kongens tilladelse deltog de i en folkefest, hvis højdepunkt blev en regatta gennem Københavns kanaler med de to grønlændere, der i kajakker padlede foran admiralens båd og kastede fuglespyd efter udsatte ænder. Hvad tænkte Pooq og Qiperoq mon om deres besøg i København? Hvordan oplevede de Danmark og danskerne?Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Ivalo Olsvig, cand.mag. i Grønlandske og Arktiske Studier med specialisering i Museologi fra Københavns Universitet. Ivalo har tidligere været kultur- og kommunikationsmedarbejder i Det Nordatlantiske Hus, museumsinspektør i Knud Rasmussens Hus på EU-forskningsprojektet Identity on the Line, været forskningsformidler hos Statens Naturhistoriske Museum, og hun har arbejdet i flere afdelinger på Nationalmuseet. Ivalo arbejder i dag som arktisk konsulent & foredragsholder. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

I mange år troede svenskere, at det højeste bjerg i Sverige var Sarektjåkkå i nationalparken Sarek, men i 1883 fandt en gruppe kartografer et højere bjerg endnu længere mod nord. Nemlig Kebnekaise – eller Passekaise ”Det Hellige Fjeld”, som samerne kaldte det. På den anden side af grænsen, i Norge, vandrede, besteg og optegnede franskmanden Charles Rabot bjerge og gletsjere og via en ven, fik han en dag besked om, at der muligvis lå en helt ukendt juvel, Kebnekaise, som ingen tidligere havde besteget. Og så besluttede Rabot – uden kort og med mangelfuldt udstyr – sammen med tre andre og en hest – at drage ud i ukendt land for at komme på toppen af Sverige.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Rene Ljunggren, vandringsguide, foredragsholder og forfatter til en lang række bøger om vandring i Sverige og i Lapland. Rene har bl.a. skrevet bøgerne ”Kebnekaisefjeldene” og ”Kungsleden – Abisko til Kebnekaise”. Få mennesker i Norden kender de svenske fjelde bedre end Rene, han besøgte området nord for Polarcirklen første gang i 1969 og har siden været tilbage næsten hvert år og har desuden arbejdet to sæsoner på Kebnekaise fjeldstation. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.Foto: Bibliothèque nationale de France, département Société de Géographie.

Amerikanske Nellie Bly, var allerede som ung journalist optaget af kvinders rettigheder. I 1885 skrev hun sine første harmdirrende artikler om kvinders rettigheder, som blev et tema for hende gennem hele hendes karriere. Som 21-årig og efter at have givet udtryk for, ”at gøre noget som ingen pige nogensinde tidligere havde gjort”, rejste Nellie som journalist til Mexico for at skrive om folket og deres liv.Tilbage i USA gik hun undercover på et asyl for kvindelige sindssyge for at rapportere om forholdene set indefra. Artiklerne og den efterfølgende bog ”Ten Days in a Mad House” var med til at slå hendes navn fast i USA og kom til at danne skole for unge kvindelige journalister. Det var med den bog på sit CV, det lykkedes hende at overbevise avisen ”New York World” om at finansiere hendes opsigtsvækkende tur verden rundt bare to år senere. I 1889 tog hun ud på en rejse jorden rundt for at slå Jules Vernes fiktive Phineas Fogg og dennes ”Jorden rundt i 80 dage”.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Lone Theils, forfatter og journalist. Lone arbejdede igennem 16 år som korrespondent i London for henholdsvis Berlingske Tidende og Politiken og som krigskorrespondent fra Kosovo. Lone er forfatter til Nora Sand-serien samt Signe Brask-bøgerne og medforfatter til Globetrotter om eventyreren Jens Bjerre. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv

Danske Olaf Lange gennemrejste til fods, på hest og i tog det fortryllende Kaukasus. Det bjergrige landområde, der strækker sig fra Sortehavet i vest til Det Kaspiske Hav i øst. Her mødes Europa og Asien, Islam og kristendommen – og et hav af etniske grupper på de høje bjerge og i de dybe dale, hvor mere end 15 bjergtoppe er højere end Mont Blanc.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Hjalte Tin, medlem af Eventyrernes Klub og forfatter til et stort antal rejsebøger. Hjalte har skrevet en phd. i historie ved Center for Kulturforskning på Århus Universitet og har rejst adskillige gange i Kaukasus. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv

Den 9. maj 1619 drog ekspeditionsleder Jens Munk og hans 64 mand store besætning af sted på skibene Enhjørningen og Lamprenen fra København. Målet var, som de første, at finde Nordvestpassagen. Christian IV og det danske rige var afhængig af indtægter fra den stigende handel med Det Fjerne Østen, og da en hollandsk ekspedition antydede, at det ville være muligt at gennemsejle den nordlige passage til Kina, så Danmark en mulighed for at gøre krav på sejlruten og toldindtægterne. Jens Munks kurs nordvest om Amerika i stedet for syd om Afrika ville kunne afkorte rejsetiden betydeligt. Mandskabet ventede derfor meget optimistisk at være i Kina til jul. Men sådan kom det ikke til at gå.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Thorbjørn Thaarup, historiker, geograf, inspektør og skrivebordsrejsende på M/S Museet for Søfart gennem 20 år. Thorbjørn har tidligere bl.a. skrevet om venetianeren Alvise Ca’ da Mostos rejser langs Vestafrika, Poul Løvenørns ekspedition med de første danske kronometre, om søsygens kvalmende historie og så har han skrevet om Jens Munk i forskellige tidsskrifter. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Den glemte norske eventyrer, guldgraver og pelsjæger Hjalmar Dale, vil af enkelte friluftsnørder blive genkendt som vildmarkslegenden Helge Ingstads læremester. Hjalmar Dale flyttede til Nordamerika for at arbejde som farmer, dernæst i olieindustrien før han i midt 1920’erne slog sig ned som pelsjæger. Ingstad og Dale er uløseligt forbundne og Ingstad blev senere berømt med klassikeren Pelsjægerliv i Canada. Men hvorfor bliver Dale kun nævnt enkelte gange i bogen? Hvem var Hjalmar Dale egentlig, denne vildmand, denne utroligt dygtige pelsjæger? Og hvorfor blev han så overset? Det og meget kommer denne uges gæst ind på.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Troels Matz, inkarneret friluftsmenneske og fluefisker. Troels har boet og arbejdet som hundefører i svenske Jämtland i 4 år og har de seneste 20 år arbejdet i den danske outdoorbranche, i dag som marketingschef i Spejder Sport. Troels har længe været fascineret af Hjalmar Dales historie og har fornyeligt været på besøg i Helge Ingstads hytte på Holmekollen i Oslo i sin research til dagens historie. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

I 1919 rejste de to danske søstre Helga Larsen og Bodil Christensen fra Holbæk tilColumbia. 4 år senere rejste de videre til Mexico, hvor de slog sig ned.Søstrene fik hurtigt en stærk interesse for landets fortid og den oprindeligebefolkning, og de blev involveret i flere arkæologiske og etnografiske projekter.Helga Larsen arbejdede i en årrække for mayaarkæologen Morley, med hvem hunrejste ud på en usædvanlig ekspedition til det østlige Yucatan. Målet var landsbyenXcacal Guradia, hvor ”Det talende kors” blev bevogtet af en gruppe oprørskemayaer.Begge kvinder var dybt fascinerede af volador-ritualet, hvor fire ”fuglemænd” medet reb om livet kastede sig ud fra en høj pæl. Bodil Christensen deltog selv i etvolador ritual, en bedrift som få - hvis nogen andre - etnografer tidligere ogsidenhen har medvirket i.Vært: Bjørn Harvig. Jesper Nielsen, phd. og lektor i Indianske Sprog og kulturer på KøbenhavnsUniversitet. Jesper har skrevet adskillige videnskabelige bøger om Mesoamerikaog er medforfatter til bogen ”Det urolige blod” om mayaforskeren Frans Blom.Under Jespers forskningsarbejde med at få dokumenteret, hvilke danskere dertidligere havde arbejdet i Mesoamerika, stødte han på de to søstre. Han haradskillige gange rejst de samme steder som de to søstre og overværet nogle af desamme ritualer som de beskrev og deltog i. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.Foto: Bodil Christensen og Helga Larsen på den store monolit i Coatlinchán, Mexiko, 1934. Fotograf: Sigvald Linné, Stockholm Etnografiske Museum.