I femte og sidste kapitel af udstillingen "Den uvidende lærer" præsenterer Louise Haugaard Jørgensen performancen "Soy Milk", som hun har udviklet i samarbejde fem oversættere, fem performere og en dramaturg. Værket udforsker, hvad der sker, når man lader en tekst oversætte fra dansk til norsk til svensk til tysk til engelsk og tilbage til dansk. Haugaard Jørgensen præsenterer og en serie af stenportrætter i akvarel. Hvordan dét hænger sammen kan du hører i sidste afsnit af podcasten "Den uvidende lærer". Performancen er skabt af Louise Haugaard Jørgensen i samarbejde med oversætterne Julie Stokkendal, Markus Lantto, Saskia Vogel, Richard Stoiber og Kenn Mouritzen, performere Minni Katina Mertens, Golshid Rokhzan, Alex Lehman og Constantin Gindele samt dramaturg Gritt Uldall-Jessen.

Den 26. oktober foretog Jakob Jakobsen en ophængning af farvede stykker A4-ark i galleri 1 på Kunsthal Aarhus. Denne lille intervention i det hvide udstillingsrums arkitektur udspringer af en intervention, som Jakob foretog på sin hospitalsstue under en psykiatrisk indlæggelse. Den begyndte med, at han hang et rødt A4-ark op på sin dør for at minde sig selv om at lave balanceøvelser. Papiret blev en rolig parkeringsplads for Jakobs blik. Med tiden hang han flere op, så hans blik havde flere punkter at hvile på. En dag fortalte en sygeplejerske, at der undertiden er patienter, som er så dårlige, at de ikke er i stand til at bede om hjælp: “De får et rødt stykke karton. Hvis de føler de har brug for hjælp, så skal de tage det røde kort i hånden og gå op ad gangen med det, så forstår personalet, at den pågældende beder om hjælp. Indimellem kan det virke uoverstigeligt bare at bede om et glas vand. Hun sagde nok for sjov, at hun ikke synes, at der stod noget i min journal om, at jeg brugte farvede kort til at kommunikere med.” Jakob Jakobsen: Ophør oprør – Dagbog fra en indlæggelse, side 76 Jakobs intervention blev en måde at kommunikere på. Det blev en måde at bryde med og indtage hospitalets arkitektur, og dermed gøre op med en indretning, som konstituerer den syge og døende krop. I kapitel IV af Den uvidende lærer har Jakob overført eksperimentet til kunstinstitutionen, hvis arkitektur på samme måde som hospitalets bærer en særlig ideologi med sig. Med sin intervention er det hensigten, at han vil ‘deinstitutionalisere’ rummet og skabe trygge omgivelser, så det kan fungere som ramme for en workshop med psykiatribrugere. Den 2. november har Jakob inviteret Center for Kunst og Mental Sundhed til en workshop i galleriet. De arbejder i krydsfeltet mellem psykiatri, kunst-, human- og neurovidenskab gennem samarbejder mellem forskere, kunstnere og psykiatribrugere. Til workshoppen udvikler og ændrer de i fællesskab Jakobs intervention. Workshoppen er en af mange kunstworkshops for psykiatribrugere, som Jakob har faciliteret sammen med psykiatrisk overlæge Birgit Bundesen. I samarbejde med Center for Kunst og Mental Sundhed udforsker Jakob blandt andet sprogets betydning for vores forståelse af psykisk sårbarhed. Gruppen vil blandt andet foretage skriveøvelser, hvor de forholder sig til to glas med insekter fra midten af 1800-tallet, som oprindeligt blev brugt som medicin mod alskens sygdomme. Glassene er udlånt til udstillingen af Medicinsk Museion, der tidligere har dannet ramme for en række af Jakobs workshops.

Det tredje kapitel i udstillingen er skabt af Olga Benedicte, som har udforsket de sanselige aspekter af nonverbal kommunikation – åndedræt, stemmeleje og alt det, som foregår i kroppen uden for og rundt om den formulerede tale. Hendes værk er et skulpturelt orkester af vibrationer genereret af menneskekroppe. Konkret består det af 12 sæbeskulpturer med indbyggede højtalere og synlige kabler. Kablerne danner et rodnet, der forbinder skulpturerne i installationen. Arrangementet af vibrationer veksler mellem flerstemmighed og monotoni og mellem en autentisk nerve af maskuline og feminine lydbølger. Olgas arbejde er altid et resultat af hendes interesse for kropslighed. Værket udspringer blandt andet af hendes research i nyere evolutionsforskning, der har vist, hvordan høre- og følesanserne er udviklet på samme tid og dermed er tæt forbundet. Værket hedder Det kymatiske orkester. Kymatik er det videnskabelige studie af forholdet mellem lyd, kropslighed og visualitet. Det drejer sig om lydbølgers påvirkning af fysisk materiale. Samtidig er kymatik et begreb, der beskriver terapiformer, som anvender lyd til at påvirke kroppens væsker. Kymatikken hænger sammen med Olgas interesse for ASMR (Autonomous Sensory Meridian Response), som er den kildende fornemmelse, der kan udløses af lydlig stimuli. I nyere tid er ASMR blevet et youtube-fænomen med videoer af hviskende stemmer og lyden fra berøring af forskellige overflader.

Den svenske kunstner Lisa Nyberg taler med kurator Mikkel Elming om sit bidrag til udstillingen "Den uvidende lærer". Nybergs kapitel to består af værket "The Sling", som er et læringsrum for samtaler.

I dette bonusafsnit kan du være med på en lytter til åbningen af udstillingen "Den uvidende lærer - En udstilling i fem kapitler", hvor kurator Mikkel Elming talte med kunstnerne Jette Gejl Kristensen, Olga Benedicte, Jakob Jakobsen og Louise Haugaard Jørgensen om deres arbejde i forbindelse med udstillingen.

Hør om første kapitel i den processuelle udstilling "Den uvidende lærer - En udstilling i fem kapitler" orkestreret af billedkunstner Jette Gejl Kristensen. Jette taler med kurator Mikkel Elming om sit projekt, som hun har skabt i samarbejde med Birthe Steenbech Andersen, Lise Rendbæk, Steffen Holm, Stefi Pedersen, Elsebeth Lerche Olsen og Adam Mønster.

I 1818 oplevede en lektor i fransk litteratur ved universitetet i Leuven, at hans forelæsninger blev yderst populære blandt en gruppe studerende, som ikke kunne fransk. Lektoren, Joseph Jacotot, kunne for sit vedkommende slet ikke hollandsk.Tilfældigvis blev der på dette tidspunkt udgivet en tosproget udgave af bogen Telemachos. Jacotot fik en tolk til at give bogen til de studerende og bad dem om at lære den franske tekst ved hjælp af oversættelsen. Det var en tilfældig løsning, men også i lille målestok et filosofisk eksperiment af den slags, som var yndede i oplysningstiden.Han forventede gyselige sprog fejl, ja måske endda total magtesløshed. Hvordan skulle disse unge mennesker uden forklaringer kunne have forstået og løst vanskelighederne i et sprog, som var helt nyt for dem? Men hvad skidt! Han ville se, hvor denne vej, der tilfældigt var blevet åbnet, havde ført dem hen, og hvad resultatet var af denne fortvivlede empirisme. Hvor overrasket blev han ikke over at opdage, at disse elever overladt til sig selv var sluppet lige så godt fra dette vanskelige skridt, som mange franskmænd ville have gjort det? Var det nu tilstrækkelig blot at ville for at kunne? Var alle mennesker således potentielt i stand til at forstå, hvad andre havde gjort og forstået?Med historien om dette lille eksperiment indleder Jacques Rancière bogen – fem lektioner i intellektuel emancipation. En bog, som er blevet udgangspunktet for denne udstilling i fem kapitler.Bogen er et radikalt opgør med traditionelle undervisningsmetoder. I bogens ånd er udstillingen Den uvidende lærer et forsøg på at bryde med traditionelle udstillings- og formidlingsmetoder. Udstillingen er et kuratorisk eksperiment, der undersøger, hvordan man kan oversætte en bog til kunstudstilling og udforsker forholdene mellem kunst, institution og kunstoplevende.Fra september til november kan du opleve fem kunstnere indtage Galleri 1 i Kunsthal Aarhus på skift i to uger og skabe kunstneriske reaktioner på bogens indhold. Kunstnerne er desuden blevet bedt om at inddrage sociale grupper efter eget valg i deres arbejde.I forbindelse med udstillingen genudgiver Kunsthal Aarhus bogen Den uvidende lærer i samarbejde med forlaget Antipyrine. Bogen kan købes i Café Kunsthal og på Antipyrines hjemmeside.Udstillingen indeholder et program med en række offentlige begivenheder, hvoraf flere kræver tilmelding. Læs mere om programmet herunder.Den uvidende lærer - En udstilling i fem kapitler er kurateret af Mikkel Elming.