
Henrik fortæller, hvordan daten med middag og koncert forløb. Og han fortæller, hvordan forsøget med netdating er endt. Det viser sig, at han er kommet et skridt tættere på at genopleve følelsen af sommerfugle i maven. Produceret af Peter Egevang for Ældre Sagen.
Jun 28, 2023
17 min

Opholdet ved Vestkysten har gjort noget godt for Henrik. Han har fået rusket de triste tanker væk, og ser mere positivt på tingene nu. Det skyldes ikke mindst, at han på turen mødte en kvinde, der efterfølgende har inviteret ham til middag og koncert. Produceret af Peter Egevang for Ældre Sagen.
Jun 28, 2023
18 min

Jagten på kærligheden er sat på pause, for Henrik har mistet modet. For at holde dæmonerne på afstand, har han har meldt sig til alt for mange aktiviteter – og nu har han ikke overskud til mere. Alligevel ser Henrik frem til at deltage i et kursus ved Vesterhavet. Han trænger til at komme væk – og så lurer forhåbningen om at møde en potentiel kæreste. Produceret af Peter Egevang for Ældre Sagen.
Jun 28, 2023
16 min

Henrik forsøger sig med netdating, men det er ikke let for ham, for han er ikke vokset op med digital kommunikation. Alligevel klør han på, og ender med at sende en besked til en kvinde, han matcher med. Måske er det starten på en romance? Produceret af Peter Egevang for Ældre Sagen.
Jun 28, 2023
17 min

Henrik håber på at opleve at være nyforelsket igen. Men noget skygger for den lette snak om kærlighed. Han vil gerne lægge alle kortene på bordet, og fortælle om dæmonerne, der har plaget ham. Og hvorfor hans hustru forlod ham for to år siden. Produceret af Peter Egevang for Ældre Sagen.
Jun 28, 2023
21 min

Henrik er 77 år, fraskilt og savner at genopleve forelskelsen, som han husker den fra ungdommen. Han har antennerne ude, når han befinder sig blandt andre mennesker, for hvem ved, hvornår muligheden for en romance opstår? Men når han sidder alene derhjemme, sker det, at ensomheden overmander ham. Og så begynder han at spekulere på, om han mon er blevet for gammel til at kunne opleve forelskelse igen. Produceret af Peter Egevang for Ældre Sagen.
Jun 28, 2023
20 min

Ved at tale med den lille familie er Ehsan blevet klar over, at de ikke deler deres tanker og savn. De tør ikke rippe op i følelserne hos hinanden. Ehsan har selv svært ved at vende følelser med andre. Men da han sammen med Sannys mor, Tahereh, besøger gravstedet, spørger han hende, om de to kan hjælpe hinanden ved at tale sammen. Det er første skridt i erkendelsen af, hvor vigtigt det er, at vi taler med hinanden, når sorgen rammer. Produceret af Ehsan Ahmad Faizzad, Redaktør: Ea Ørum
Sep 14, 2021
17 min

Ehsan besøger Sannys forældre, selvom han er nervøs for at rippe op i følelserne efter tabet af deres søn. Forældrene har hver deres måde at mindes Sanny. Faren Rahmat vil helst undgå at tale om sorgen. Moren Tahereh har mange ord, og får det bedre af at tale om sit savn. Men moren, faren og søsteren taler ikke med hinanden om Sanny. Er familien i virkeligheden klar over, hvordan de hver især har det? Produceret af Ehsan Ahmad Faizzad, Redaktør: Ea Ørum
Sep 14, 2021
16 min

For to et halvt år siden mistede Ehsan sin barndomsven, Sanny Kaviani – der som 29-årig døde af testikelkræft. I en af de sidste beskeder til Ehsan skriver Sanny: ”Så fik manden med leen alligevel fat i mig.” Ehsan er stadig ramt af sorg og savn. Han besøger Sannys søster, Sally, for at spore sig ind på, hvordan man kan komme videre efter tabet af en ven, en søn og en bror. Produceret af Ehsan Ahmad Faizzad, Redaktør: Ea Ørum
Sep 14, 2021
18 min

Der er nu gået et år siden sidst. Hvordan er livet blevet for Else? Det er ikke blevet, som hun havde håbet på. Plejehjemmet bliver genbesøgt, men ikke alt er ligesom før. Søren og Else tager også op kirkegården for at se på den tomme gravplads, hvor hun har bestemt, at de skal ligge, når de engang dør. Tilrettelæggelse, optagelse og klip: Søren Linaa Korsholm Musik: Frederik Ebert Redaktør: Ea Ørum
Jul 30, 2020
21 min
Load more
