
Ensomhed er udbredt blandt unge, og det seneste år har følelsen ramt endnu flere. Det er et sårbart emne og det er sjældent, at folk tør snakke åbent om det. Dét vil de fire unge Lasse, Frederik, Thea og Malthe - der har mødt hinanden i HelsingUng - lave om på. Derfor har de lavet præcis den podcast-episode om ensomhed, som de selv gerne ville have lyttet til, da de var yngre og gjorde sig deres første erfaringer med ensomhed.Podcasten er derfor primært tiltænkt andre unge, der også går og bakser med ensomhed, men den kan lyttes til af alle, unge som gamle, der gerne vil høre fire personlige perspektiver på emnet. I afsnittet fortæller de unge om deres egne historier med ensomhed, hvordan ensomhed føles for dem, men de taler også om, hvordan de hver især har taget skridt på vejen væk fra ensomheden, og hvem og hvad der har hjulpet dem med dette. I denne bevægelse har åbenhed været et betydningsfuldt værktøj for alle fire, som har muliggjort, at de har kunne skabe nye relationer og fastholde gamle relationer.Podcasten er produceret af Nørlyd.
Mar 4, 2021
26 min

Hvordan kan du være med til at skabe positiv forandring for andre? Det er temaet i første episode af "De unge vender tilbage". Lasse, Frederik, Thea og Malthe har tidligere oplevet behandling, rådgivning og forløb, der ikke har været hjælpsom nok til at skabe den forandring, de håbede på. Deres fælles erfaring er baggrunden for podcastens 6 råd til, hvordan du kan hjælpe andre mennesker med at skabe forandring. Uanset om du er rusmiddelbehandler - eller anden form for behandler, rådgiver eller bare en ven, der vil hjælpe. Besøg HelsingUng.nu og bliv klogere på vores tilgang til rådgivning og behandling.
Dec 21, 2020
34 min
